Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - dannelse18an

ARTIKEL FRA JERNESALT - 31.7.18.

'Dannelse' er et tvetydigt mål i både skolen og eksistensen

Den altdominerende trend hos flertallet af eksperter og medier der vil give gode råd til almindelige mennesker hedder databaseret viden. Det gælder fx den nu afdøde læge og klimaekspert Hans Rosling der i bestselleren Factfulness gik ind for at vi skulle "se verden som den er" fremfor at lade vore fundamentale instinkter fastholde os i et overdramatiseret verdensbillede og blokere for et faktabaseret verdenssyn.

Populære hjerneforskere som Lone Frank har i årevis givet det udseende af at tænkning udelukkende er kemiske processer i hjernen på mennesket og at de i princippet ville kunne forklares som eksakte og målelige processer. Og Peter Lund Madsen formidler i både tv og bogform grundlæggende viden om hjernens funktioner og udviklingen i evolutionen. Og han lægger ikke skjul på at det er menneskehjernens omfang der giver mulighed for tænkningen, men samtidig også har en pris i form af spillerum for psykiske lidelser. Mennesket har eksistentielle kvaler som dyr er forskånet for. Problemet er blot at hjerneforskningen med snak om 'kemiske ubalancer' eller lignende hverken kan give nogen som helst forklaring eller blot en smule nyttig indsigt i psykens funktioner. Forskerne vil bare ikke være ved, at der ikke findes eller nogensinde vil kunne gives en forklaring på den frihed det har givet mennesket at bevidstheden dukkede op som et emergent nyt fænomen i evolutionen i og med at en del af materien begyndt at reflektere over sig selv og gav mennesket valgmuligheder som dyrene ikke har. Man kan kalde dette et mysterium, hvis man vil understrege uforklarligheden i sagen, eller en gave, hvis man positivt vil fremhæve friheden som en helt afgørende elementær kendsgerning. Men forklaring bliver det aldrig.

Det er ganske morsomt, at både fagfolk og godtfolk bliver ved med at tro på en mulig forklaring og altså den dag i dag fremturer i største naivitet, men det må samtidig betegnes som yderst uheldigt og fatalt, fordi det lukker for forståelsen for og indsigten i hele det normale psykiske liv som præger al menneskekultur og har gjort det fra 'tidernes morgen', hvilket vil sige bevidsthedslivets morgen. Det normale psykiske liv består vel at mærke ikke blot i et bevidsthedsliv, men i et yderst kompleks, kreativt og tyst spil mellem det bevidste og det ubevidste.

Det store problem i dannelseskrisen er slet ikke hvordan man fremmer god viden, men hvordan man får bevidstgjort en tidssvarende indsigt i spillet mellem det bevidste og det ubevidste, herunder ikke mindst en dybere indsigt i det elementære faktum at vi står over for et spil mellem en overvejende individuel størrelse (egoet og viljens område) og en decideret kollektiv størrelse, som er langt større end egoet og er hævet over viljens kontrol, men til gengæld er kilden til al fri kreativitet eller alle frie associationer.



Når Søren Pind tidligere som forskningsminister slog et slag for genindførelse af filosofikum som obligatorisk fag på universiteterne, er det afslørende for hans tankegang at han begrunder det med at ville klæde de studerende på til fremtidens job ved at koble forskellige fakulteters metoder sammen, fx ved at humaniorastuderende lærer at forholde sig til naturvidenskaben og psykologien og lærer at koble det til eget fag.

En retorikstuderende har fornylig tilsluttet sig Pind med den begrundelse at almen dannelse ikke er den viden man kan lire af til en eksamen, men noget vi kan "udvise resten af livet". Man kan kalde den for "en velpolstret mavefornemmelse der ikke nødvendigvis er økonomisk rentabel", men tværtimod kan give "lidt åndeligt overskud der gør os til større mennesker". Og så er der da i det mindste - med meget uklare ord - antydet noget der er større end målelig viden.

Sidste år gjorde undervisningsminister Merete Riisager opmærksom på der i hele uddannelsessystemet har været "et dannelsestab", der skyldes for meget fokus på mål og kompetencer og for lidt fokus på viden og indsigt. Folkeskolereformen har fokus på, at man skal måle elevernes færdigheder (og at de skal bevæge sig mere). Og det er rigtig udmærket, men der er et fravær af fokus på kundskaber og viden. Vi skal ikke tilbage til den sorte skoles udenadslære og afstraffelse, men hen til respekt og omsorg for viden og kundskaber. Det er vigtigere end nogensinde at give ungdommen mulighed for at navigere i en kompleks verden. Hukommelsesbaseret viden, indlæring, forståelse og indsigt er helt afgørende for dannelsesbegrebet og dannelsen af den myndige borger, sagde hun til Berlingske.



Begrebet dannelse har været drøftet siden antikken. Filosoffen Platon gjorde allerede i 'Staten' selve dannelsen af mennesket til opdragelsens egentlige formål. Særligt dialektikken blev et vigtigt redskab for udviklingen af tænkeevnen, fordi den belyste problemerne systematisk gennem spørgsmål og svar. Dialektikken hang sammen med grammatikken og retorikken blev senere suppleret med undervisning i aritmetik, geometri, astronomi og musik.

I renæssancen blev dannelse ensbetydende med opdragelse til humanitet, dvs til menneskelighed, og heri lå en bevidst afstandtagen til kirkens menneskesyn der satte det guddommelige i centrum. De vigtigste fag for humanismen var 'humaniora' dvs sprog, historie, litteratur, kunst og filosofi. Her hørte hverken teologien eller matematikken og naturvidenskaben med.

Den tjekkiske pædagog Comenius, der også var 'pansofist' (tilhænger af 'alvisdom') og præst (i brødremenighedens samfund), var ophavsmanden til den universelle dannelse, som havde det høje, helt utopiske mål at lære alle alt og grundigt. Han sidestillede undervisning i sprog med undervisning i den sansede verdens ting. Men stadig var grammatikken det vigtigste i sprogundervisningen. Først med nyhumanismen ændrede man dette, så vægten i højere grad blev lagt på selvsyn og tekstlæsning.

I Danmark blev det almene indhold vigtigt for undervisningen og dannelsen allerede i folkeskolen. Og siden Madvigs 1850-reform af gymnasieundervisningen har det almentdannende været sideordnet med det studieforberedende der fokuserer på faglig kundskab. Dannelsen som sådan hæver sig over den rene fagkundskab ved netop at fokusere på sproglig forståelse og historisk relativisering, men humanismen kom efter frigørelsen fra kirkens omklaring i nye klemmer, bl.a. ved kritik fra 'scientismens' side, det ret naive synspunkt at naturvidenskaben kan forklare hele virkeligheden. Naiviteten søgtes fjernet ved troen på materialismens verdensanskuelse, der i og for sig ikke benægtede ideernes verden, men gjorde ideerne til afledninger af den materielle verden, også kaldet den fysikaliske verden. Siden talte man om den empiriske verden, idet man rask væk underforstod at det kun var sanselige fænomener der kunne gøres til genstand for erfaring, mens de åndelige fænomener betragtedes som oversanselige, overnaturlige eller overtroiske fænomener.

Det ses i hele denne filosofiske udvikling og diskussion tydeligt at kampen var hård mellem dem der ville have beviser for fænomenernes fakticitet i håndgribeligheden og dem der mente at der var andre solide fænomener end de sanselige. Udviklingen var kendetegnet af etableringen af modsatrettede ismer og ideologier, der typisk nok også blev stærkt politiserede - navnlig i 1900-tallet.

Hele denne uskønne og fatale polarisering i standpunkterne var i virkeligheden helt overflødig, da psykologien og navnlig dybdepsykologien for hundrede år siden kunne påvise at skellet mellem følelse og fornuft er uhensigtsmæssigt, hvis vi skal forstå forskellene i menneskets måde at tænke og føle på. Det afgørende skel i de psykiske fænomener går nemlig mellem stabilitet og intensitet, således at forstå at alle både kan tænke og føle på en stabil måde og tænke og føle på en intensiv måde, bare ikke samtidigt. Stabilitet og intensitet er omvendt proportionale; jo mere stabilitet jo mindre intensitet og omvendt. Stabilitet forudsætter både i tænkning og følelse relativt svage eller vage 'toner' eller bestanddele i processerne, mens intensitet netop ved sin styrke forhindrer stabiliteten.

Alle mennesker fødes med relativt stærke og ustabile processer og skal derfor gennem eksperimenter og sprogtilegnelse lære de processer der knytter vage, men stabile 'toner' eller 'fornemmelser' til ordene og begreberne, så der efterhånden kan opbygges et pålideligt billede af omgivelserne. Og her kommer håndgribeligheden ind, fordi det er forudsætningen for at forbinde ord og begreber stabilt med vage fornemmelser eller toner, at man kan gribe tingene med hånden (hvad ethvert spædbarn lærer i vuggen ved at lege med rangler og den slags). Man kan bare ikke heraf slutte at den sanselige og håndgribelige ydre verden er mere solid og virkelig end den indre, for den indre eller intuitive er lige så solid og virkelig, men først og fremmest vigtigere i eksistentiel henseende. Alt i verden kan ses fra både en substantiel vinkel og energetisk vinkel, og det er den uhåndgribelige energi der giver 'mening', 'værdi', helhedsfornemmelse og kvalitetsfornemmelse.



Når den kloge og gode klimaekspert Hans Rosling altså i 2017 prøvede at overbevise os om at det er en databaseret viden der skal redde os fra klimaforandringerne og klimakrisen, så gjorde han sig skyldig i en åbenlys selvmodsigelse, for selve det at ville overbevise andre om noget bestemt og sætte sig for at redde menneskeheden fra klimaforandringer, forudsætter at vedkommende oplever såvel livet som menneskekulturen som værd at bevare - og dette er der bestemt ikke noget ondt i, men det er en subjektiv indstilling.

Det er fint nok at Rosling gjorde gældende at fremtidige generationer skal lære, at der sker slemme ting og forbedringer (men 'slemme ting' er defineret af os), at stereotype forestillinger om kultur og religion ikke hjælper til at forstå verden (men at der kræves brud med vanetænkningen), at de skal være kritiske over for dramatiserede nyheder der virker stressende og opgivende, at det er nødvendigt at opdatere viden og verdensbillede gennem hele livet samt - det vigtigste - at lære ydmyghed og nysgerrighed (hvilket jo i allerhøjeste grad er værdibaserede fænomener).

Rosling ville endelig også lære de fremtidige generationer at rumme to ideer på samme tid, altså lære dem at slippe den binære tænkning. Og det er ganske fornuftigt og tilforladeligt. Undertegnede har her på siderne i årevis fremført nødvendigheden af at slippe den binære tænkning og tilegne sig den komplementære tænkning. Men dette og alle de øvrige velmente forslag fra Roslings side er netop ikke kun et spørgsmål om at acceptere data. Det er tværtimod i allerhøjeste grad et spørgsmål om at ændre adfærd og forbinde vores etiske mål med data og realistiske muligheder.



Ulykken er imiderltid ikke blot at en velmenende mand som Hans Rosling, der var ekspert på sit område, forsøger at råbe os op og lære os at bryde med binær tænkning, vanetænkning, stereotype forestillinger, stressende nyheder - men at en mængde lige så kloge fagfolk begår den selvsamme brøler, nemlig at opfatte og definere fornuften på alt for simpel og uholdbar måde.

Et helt frisk eksempel er litteratureksperten Frederik Stjernfelt der i en ny bog om "Kampen om mennesket" forsøger at opløse tidens forvirring med opstillingen af 8 'menneskebilleder' (eller mennesketyper), her gengivet med mine kommentarer i parentes:

homo economicus - det økonomiske menneske
homo socius - det samfundsmæssige (hos S: det kulturbærende) menneske
homo nationalis - mennesket i det nationale fællesskab (som S finder snævert)
homo faber - det redskabsbrugende menneske
homo sapiens - det tænkende menneske (det biologiske mennesker!)
homo humanitatis - det menneskelige (universelle subjekt)
homo deus - det guddommelige menneske (hos S det postevolutionære menneske)
homo emotionalis - det følende menneske

Jeg må blankt tilstå at jeg finder opstillingen endnu mere forvirrende end hvad man ellers finder rundt omkring, og at dette skyldes mandens hårdnakkede bibeholdelse af den ældgamle dualisme mellem fornuft og følelse. Den blev slået fast med filosoffen Kants lære, men den er og bliver forstandsforheksende, fordi den indfører en skæv og helt uholdbar nedvurdering af følelseslivet som noget ufornuftigt.

Det fornuftige og tidssvarende modsvar er at følelse og fornuft er lige vigtige for eksistensen, men at de er uforenelige. Det eneste fornuftige er derfor at se det rationelle og det irrationelle som komplementære størrelse, men samtidigt forstå at alt hvad der hedder helhed, mening, sammenhæng i tilværelsen ikke ligger i den rationelle fornuft men i den umiddelbare irrationelle intuition.

Eksistentiel dannelse forudsætter viden om at skellet følelse/fornuft er uhensigtsmæssigt. Det eneste hensigtsmæssige skel ligger mellem stabil tænkning/følelse og ustabil tænkning/følelse.

Eksistentiel dannelse bevirker at man ikke tror på at mere viden, flere data eller mere analyse giver meningsfuldt indsigt i tilværelsen. Tværtimod. Den er selvfølgelig helt nødvendig i den praktiske verden, hvis vi skal overleve. Men al analyse blokerer for intuition, helhedsopfattelse og kreativitet, som er det der giver os friheden som mennesker, helhed, mening og sammenhæng.

Almen dannelse er intet værd, hvis den ikke har eksistentiel dannelse som forudsætning. Oplysning er intet værd hvis den ikke har eksistentiel dannelse som grundlag.

Ejvind Riisgård



Relevante artikler på Jernesalt:

Uvidenhed om det kollektivt ubevidste er reelt en fornægtelse af åndslivet  (13.8.18.)
Dannelse er alt andet end at leve op til krav om kompetencer  (8.7.14.)
Medier, ungdom og dannelse  (2.5.11.)
Tidssvarende eksistentiel dannelse  (2.6.10.)
Dannelsens hemmelighed og udfordring  (20.9.04.)

De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Holismen en umulighed i dag

Sjæl og hjerne
Hjerne og sjæl
Troen på det ubevidste i mennesket som noget godt
Hvad er egentlig bevidsthedsforskning?   (31.7.10.)



Hans Roslings groteske tro på et faktabaseret verdenssyn  (27.5.18.)
Karl Marx fejlfortolkede fremmedgørelsen  (5.5.18.)
Opgør med dogmatik mere og mere påkrævet  (1.4.18.)
De humanistiske fag svigter den eksistentielle virkelighed  (11.3.18.)
Uvidenheden om det ubevidste er en kulturkatastrofe  (30.3.18.)
De humanistiske fag ekspanderer uden hensyn til samfunds- og eksistensværdi  (26.3.18.)
Komplementaritetens betydning for politik og eksistens  (4.6.17.)
Al faglighed kommer til kort i eksistensen  (13.3.18.)

Verdensbilledets ændring for 500 år siden langt fra problemfrit  (2.3.18.)
At være hjerneforsker er noget helt andet end at være sjæleforsker  (15.2.11.)
Hjernedødskriteriet er falsk, allerede sprogligt  (11.9.10.)
Lone Franks store hjernetrip - et ambitiøst partsindlæg om 'Den femte revolution' (30.9.07.)
Sjæl og hjerne  om hjerneforskningens problemer (2.6.02.)



Artikler om Psykologi
Artikler om Erkendelse
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal