JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - eksistens2014atvaereoffline

ARTIKEL FRA JERNESALT - 30.8.14.

Sand eksistens er både at være on-line og off-line

Den canadiske videnskabsjournalist Michael Harris har begået en bog der ifølge Niels Thorsen (Pol. 26.8.) advarer alle der er vokset op med internettet mod tabet af de glæder og kvaliteter der ligger i at være off-line og altså uden konstant at være på nettet eller de sociale medier. Gode ideer og selvstændig tænkning kræver nemlig efter hans mening fordybelse, og denne igen at man er off-line.

Bogens titel er mærkeligt nok "The End of Absence" (Enden på fravær) men har dog en tydeligere undertitel: "Reclaiming What We've Lost in af World of Constant Connection" - (Genvinding af hvad vi har mistet i en verden af konstant væren-på). Det med "enden på fravær" forekommer at være en uheldig eller lidt for bastant formulering, fordi det at være fraværende ikke blot kan dække over det at være uden mediemæssig kontakt, men også det at være åndsfraværende og altså at være gået ind i sig selv (eller faldet i staver) og dermed momentant uden forbindelse med omverdenen overhovedet. Og de to ting er ikke helt det samme.

Ingen der har med børn og unge mennesker at gøre vil være uvidende om at den digitale revolution, der startede med etableringen af World-Wide-Web i begyndelsen af 1990'erne, har ændret vores måde at læse, tænke og huske på, og naturligvis gjort dette langt mere radikalt for de generationer for hvem internettet er en selvfølge end for de ældre generationer der har måttet vænne sig til internettet og i forvejen havde lært at læse og skrive på den gammeldags, mere krævende, men for dem selvfølgelige måde. Internettets fordele kan lige så lidt bestrides som skrivekunstens og bogtrykkerkunstens fordele. Det forener nemlig de trykte mediers lagerkapaciteter med de elektroniske mediers transmissionshastighed (der øges voldsomt år for år). Det giver nogle nye interaktive kommunikationsformer, men samtidigt brugerne ret til at bestemme hvad og hvornår de vil søge.

Forskellige undersøgelser bekræfter at vi bliver mere overfladiske og rastløse af de mange indtryk vi bare surfer igennem. Vi søger flere skiftende impulser, men skyr fordybelse og den ensomhed og risiko for kedsomhed der hører med til fordybelsen, men kan være igangsættende. Bogtrykkerkunsten faldt sammen med oplysningstiden og førte gennem de følgende år til læse- og skrivekunstens demokratisering og i Europa en generel høj folkeoplysning. Internettet er derimod en global revolution der er sket på tyve år og som massivt har ændret det moderne menneskes liv uden at føre til højere oplysning. De helt unge er blevet afhængige af at være på og har generelt ringe historisk viden: de ved dårligt nok hvad der foregik før internettet opstod. Det véd kun folk over 35. Disse er dermed den sidste generation i historien der husker livet før internettet og som ikke konstant er på.

Hvad vi mister, er dybest set kreativiteten, for som den britiske psykiater Anthony Storr (der i sin tid udgav om 'Det umenneskelige menneske') citeres for så finder ægte kreativitet altid sted i ensomhed. Vi går ud i verden og får indtryk og oplevelser, men bagefter isolerer vi os og fordøjer indtryk og oplevelser. Og denne stille eftertanke befordrer siden kreativiteten.

Desværre får Harris drejet det derhen at det skulle være dagdrømmeriet der er afgørende, og beklager sig derfor over at vi over 35 år er den sidste generation af dagdrømmere. Men det er en kortslutning hos Harris der synes at komme af at han slet ikke forstår forskellen mellem dagdrømmeri og den fordøjelse af tanker og indtryk som kan foregå både når man falder i staver og når man sover, og som igen kommer af at vi har et sjæleliv der ikke er identisk med bevidst tænkning eller hjerneprocesser, men omfatter det ubevidste. Dette har forbindelse til det kollektivt ubevidste og er derfor altid spontant og uden for bevidsthedens kontrol. Og det er heri selve det kreative ligger. Det er derfor fuldstændigt misvisende at sætte det lig med dagdrømmeri (at man som 'konen med æggene' drømmer at man er kommet til storhed uden faktisk at være det), for det kreative er uhyre mangeartet og mangefacetteret - og har et helt andet formål end at gøre selvhævdelsen eller illusionerne større.

Encyklopædien hævder sjovt nok, at internettet med rimelighed kan betragtes som "det første medie for menneskehedens kollektive hukommelse" - og det er en af dens slags flotheder der fokuserer på selve lagerkapaciteten, men ser bort fra at store nationalbiblioteker og universitetsbiblioteker også rummer kolossal kollektiv hukommelse som i princippet er tilgængelig for alle. Det der gælder begge disse former for kollektiv hukommelse er imidlertid at de er for intet at regne mod det kollektivt ubevidstes uanede oceaner af hukommelse, forestillinger og ideer som er til rådighed for alle uden persons anseelse og som i vidt omfang melder sig frivilligt og spontant for den der blot åbner sig og tager imod uden kontrol- eller forsvarsmekanismer af nogen art. Her er kreativitetsmulighederne uendelige. Og derfor er det altafgørende for al kreativitet at man slipper kontrol- og forsvarsmekanismerne og lader det kollektivt ubevidste få åbnet sine døre til de spontane indfald.

Det fatale ved den moderne digitale teknologi er altså ikke dens praktiske anvendelsesmuligheder som sådanne, men den afhængighed som bevirker at brugerne bliver afhængige og vil være på hele tiden; de under sig ikke pauser og hvile der giver plads til fri eftertanke eller plads til den ensomme og koncentrerede forbydelse i bestemte emner og værker, som afføder tanker og forestillinger der skal have tid til at synke ned i det ubevidste sjæleliv. Fordybelse er eneste alternativ til overfladiskhed, men den medfører ikke kreativitet, hvis den ikke forbindes med eftertanke og stilhed.

Menneskelig eksistens er både bevidst og ubevidst liv. Eksistensen trækker både på den bevidste tænken, gøren og laden som angår det praktiske arbejde og det sociale samvær - og på den spontane tankevirksomhed som foregår i det ubevidste. Sjælelivets allerfornemste funktion er faktisk det fine tyste spil mellem bevidst og ubevidst, og samfunds- og kulturlivets allerfornemste funktion er derfor at være åbent forum for dette fine tyste spil.

Fuld troskab mod den fulde og hele virkelighed findes kun i accepten af det fine spil mellem bevidst og ubevidst, hvad der igen vil sige mellem den praktiske og rationale del af virkeligheden, hvor vi så at sige er on-line, og den åndelige og irrationale del hvor vi er off-line.

Ejvind Riisgård

Relevante artikler på Jernesalt:

Eksistens er realitetsprøvelse og tilblivelse  (4.8.14.)
eksistens og erkendelse
Det musiske menneske om Jon-Roar Bjørkvolds bog om leg og læring
Det aggressive menneske om Anthony Storrs dobbelte aspekt og dets følger
De stille og indadvendte - i en tid der ikke kan holde op med at snakke  (4.6.13.)
kreativitet, frihed, stress og livskvalitet  (14.10.05)

De psykiske fundamentalkræfter (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi

Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)