Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - valg19a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 15.5.19.

Folketingvalget 5.6.19. bliver en speget affære

Som nævnt i artiklen 1. maj om Mette Frederiksen peger meningsmålingerne på nogenlunde sikker valgsejr til den ikke-borgerlige, såkaldte "røde blok", og derfor på socialdemokratiets leder, Mette Frederiksen, som landets næste statsminister. Og hun har tidligt erklæret at hun vil gå efter at danne en ren socialdemokratisk mindretalsregering - og specielt holde sig langt væk fra den i partiet ellers ret traditionelle alliance med De radikale. Frederiksen kan regne med betinget støtte fra i hvert fald SF og Enhedslisten, men hverken med sikker støtte fra Alternativets Uffe Elbæk eller de radikales Morten Østergaard, der begge formelt vil pege på sig selv som statsminister. Alternativet kan endog gå så meget tilbage, at det slet ikke bliver afgørende når der skal tælles til de afgørende 90 mandater. Men hverken Østergaard eller Elbæk går direkte imod Frederiksen, selv om hendes idé med at danne regeringen solo udtrykkeligt er at hun vil være fri til at kunne gå i forlig med borgerlige partier på flere punkter, især udlændingepolitikken. Her er der som alle véd sket den markante ændring i socialdemokratisk politik under Frederiksens formandsskab at man i dag bøjer sig for kendsgerningen, at der både i folketinget og befolkningen er stort flertal for en stram udlændingepolitik.

Mette Frederiksen får det hårdt fra starten, for SF, Enhedslisten og de radikale får sandsynligvis stor fremgang, mens Socialdemokratiet ser ud til at måtte slås for et par ekstra mandater. De tre oppositionspartier har på forhånd opstillet betingelser for støtte til Frederiksen, men det vil ikke forhindre hendes udnævnelse til regeringschef, for vi har jo her i landet det system at en regering kan dannes og blive siddende, blot den ikke har et flertal imod sig ved afstemningerne. Så vanskelighederne kommer først efterhånden og kan specielt blive hårde, når finanslovene skal igennem. Så Mette Frederiksen og den forventede finansminister Henrik Sass Larsen får brug for alle deres forhandlingsevner. Fordelen ved at danne etparti-regering er at S ikke skal igennem en sej og uheldssvanger forhandling med andre partier a la den Helle Thorning måtte igennem med specielt de radikales stærke Margrethe Vestager i Det sorte Tårn på Amager i 2011. Den førte til regulær ydmygelse af SF. Så spørgsmålet i den næste valgperiode bliver kun i hvilket omfang socialdemokratiet kan lave forlig med de borgerlige uden at 'de røde' vælter den. Det vover SF næppe som de gjorde i 1967 med fire medlemmers oprør og splittelse af partiet. Men det er ikke utænkeligt at Morten Østergaard kan finde på det.

Det radikale Venstre har undergået en stor forandring siden man i 1990'erne blandede sig i socialdemokraternes formandsvalg til gunst for Poul Nyrup Rasmussen - og hverken så eller billigede at udlændingepolitikken med massiv brug af samføringsregler for indvandrerfamilier gav stigende kritik i befolkningen og i realiteten muliggjorde Anders Fogh Rasmussens valgsejr i 2001, 2005 og 2007. Nyrup lyttede ikke til de socialdemokratiske borgmestres advarsler i Vestegnskommunerne. Og Helle Thorning forstod heller ikke at flygtningstilstrømningen i 2015 ville give borgerlig valgsejr i 2015 med rekordtilslutning til Dansk Folkeparti (på 21,1 % og 37 mandater). Men Mette Frederiksen var ikke i tvivl om at det var den stramme udlændingepolitik der gjorde forskellen. Hun sadlede om uden at ryste på hånden og fik etableret et godt personligt forhold til Kristian Thulesen Dahl som på sin side flyttede sig i velfærdspolitikken. DF er på mange områder rykket mere ind på midten. Det giver kritik internt i partiet, der mister stemmer til både Nye Borgerlige og Stram Kurs, men sjovt nok ikke til Socialdemokratiet. Det er SF og De radikale der opsamler flertallet af de socialdemokrater der forarges mest over behandlingen af afviste asylansøgere.



En frisk undersøgelse af hvem der ser bestemte reklamer på facebook viser, at det overvejende er mænd der læser Dansk Folkepartis og Stram Kurs' annoncer om udlændingepolitik og velfærd, mens det omvendt overvejende er kvinder der læser Enhedslistens og SF's annoncer om antallet af pædagoger i vuggestuer og børnehaver m.m.. I forvejen vides også at Enhedslisten og SF har overvægt af vælgere der arbejder i den offentlig sektor - netop med omsorgsarbejde. Og det er ikke spor overraskende for et politisk menneske som undertegnede der fulgte ungdomsoprøret nøje i 1967-68; jeg var ikke i tvivl om at SF dengang ganske enkelt blev 'erobret' af socialpædagoger! Eller at Jørgen S. Dich havde ret når han i 1973 konstaterede at dansk socialpolitik var blevet en humanistisk ideologi, og at særforsorgen var blevet et kulturfænomen, brugt til fremme af egne interesser for den nye herskende klasse af offentligt ansatte der havde deres eget på det tørre.

Det store og i virkeligheden uløselige problem ved denne store samfundsændring, som man først opdagede alvoren i da det var for sent, ligger i at den offentlige sektor nu engang skal financieres gennem skatter og afgifter, og at samfundet naturligvis ikke i det lange løb kan bære en konstant udvidelse som simpel følge af at eksperter i sundheds- og plejevæsenet (i bredeste forstand) er blevet i stand til at levere uendeligt mange nye og efterspurgte behandlinger. En prioritering er nødvendig, og den overlader eksperterne og venstrefløjen gladeligt til de 'borgerlige' politikere, der følgelig lider nederlag, når prioriteringen bliver for hård. Så får socialdemokraterne med mellemrum chancen - og hvad skal de stille op? Jo, de skal leve op til ansvaret for at budgetterne hænger sammen; det hedder 'regeres skal der jo' eller 'vi er under ansvarets åg'.

Frihjul på venstrefløjen har Alternativets kaospiloter, der tror de lever i uskyldens verden, og Enhedslisten der inderst inde stadigvæk tror på den store omvæltning der hedder revolution og som i deres sprog betyder kapitalismens afskaffelse. Og på den anden side køres uforpligtende frihjul af Liberal Alliance, der vil have så lidt regulering som muligt, De Radikale Venstre, der totalt har glemt Hilmar Baunsgårds simple købmandsskab og hylder det umuliges kunst. Ingen socialdemokrat vover længere Per Hækkerups krabask over for SF. Den sidste der gjorde det var Bjarne Corydon - og han forlod politik. Nu kommer Mette Frederiksen til at sidde med ansvaret - og det bliver da under alle omstændigheder fornøjeligt at følge. Modsat den i 2011 tiltrådte Thorning har Frederiksen ministererfaring - og specielt erfaring med hvordan en minister undgår at embedsværket løber rundt med én. Og hun har meget bevidst undladt at love for meget inden valget.



Nye i valgkampen er Klaus Riskær Pedersen, der har en svindelsag bag sig - men slet ikke føler sig hjemme i noget så lavpandet som Borgen-snak. Ny er også Pernille Vermund der stiller op for Nye Borgerlige, og Rasmus Paludan der stiller op for Stram Kurs. Begge tror på hård regulering af indvandringen og er altså konkurrenter på yderste højrefløj. De ser også ud til at komme til at dele mandaterne. Paludan med en racismedom i rygsækken kom med i løbet til allersidst, men har straks skaffet sig opmærksomhed i medierne i kraft af sine bevidste provokationer og åbenlyse frækhed. Politiet må beskytte ham ved hver eneste optræden og demonstration. Og det har allerede kostet ordensmagten 41 mio og givet ressourceproblemer. Så går det mere fredeligt til med Kristendemokraternes store håb Isabella Arendt, der kun er 26 år, og har forskudt en kedelig og håbløs partiformand fra debatterne. En kommentator har udnævnt hende til Lars Løkkes redningsmand, men lad os nu se. Hun er tiltalende og har lynhurtigt vænnet sig til medierne, men partiet er fortsat imod fri abort.

Valgets store taber bliver Kristian Thulesen Dahl, og dét bør have en kommentar. DF kan tabe omkring halvdelen af deres rekordhøje vælgertal fra 2015. Og det skyldes ikke blot at Nye Borgerlige og Stram Kurs er komme til som konkurrenter, eller at Mette Frederiksen har erkendt nødvendigheden af at socialdemokratiet langt om længe skifter spor i udlændingepolitikken og respekterer den almindelige holdning blandt partimedlemmerne til at antallet af indvandrere betyder noget for integrationsmulighederne. Dansk Folkeparti har haft nogle meget kedelige sager omkring EU-parlamentarikeren og stemmeslugeren Morten Messerschmidts misbrug af fondsmidler, partiets stilling til en stump motorvej ved Mariager, nedlæggelsen af den populære kanal Radio24syv og topledelsens diktat om at Peter Kofoed bliver partiets nye topkandidat til EU-valget. Partiet kan nu kun regne med et enkelt EU-mandat mod fire i 2014.

Mange medlemmer mener desuden at partiet gennem Thulesens nære forbindelse til Mette Frederiksen er blevet alt for socialdemokratisk i velfærdspolitikken. Alt dette tæller med og 'summer op'. Men den egentlige årsag turde være den kendsgerning at Thulesen Dahl i 2015 ikke vovede at tage têten blandt de borgerlige, da DF de facto blev større end Venstre. Partiet mente sig fuldt regeringsdueligt, men Lars Løkke var naturligvis ikke klar til at gå i regering med Thulesen ved roret. Så han manøvrerede sig igennem et års tid med Thulesens sædvanlige hjælp mod finanslovsindrømmelser. Og i 2016 tog den snedige Lars Løkke skridtet fuldtud og dannede en samlingsregering med Konservative og Liberal Alliance. Thulesen Dahl stod med alle hårene i postkassen - og har siden blot hævdet at partiet selvfølgelig ikke kunne gentage valgsejren fra 2015. Ikke et ord om at han ikke blot kunne have forhindret Liberal Alliance i at komme i regering, men kunne have ændret dansk politik for mange år ved at gøre sig til chef for en decideret midterregering der fulgte den tredje vejs komplementære linje imod al blokpolitik. Lars Løkkes store fejl var netop at han forrådte den tredje vejs strategi. Men det forstod Thulesen Dahl ikke. Og det er dybest set kun bekræftelsen på at han tænker i alt for snævre kompromisbaner (hvor man går med til noget man egentlig ikke bryder sig om mod at få små eller lidt større indrømmelser).

Kristian Thulesen Dahl har afsløret at han reelt ikke tænker i store historiske baner, og det er der ingen andre i partiet der gør. Man ligger følgelig som man har redt. Og også dette bliver Mette Frederiksens chance. Hvis hun ellers forstår det historiske pespektiv.

Ejvind Riisgård



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Relevante artikler på Jernesalt:

Den store aktuelle kulturkrise  (8.5.19.)
Mette Frederiksen på vej mod magten  (1.5.19.)
Mette Frederiksen gør sig fri af de radikale  (5.6.18.)
Er socialdemokraternes nye flygtningepolitik humanistisk?  (16.2.18.)
Har Socialdemokratiet overhovedet en kulturpolitik?  (18.2.18.)
Socialdemokraterne har holdt årsmøder, men fastholder blokpolitikken  (20.9.17.)
Socialdemokratismens nye illusioner  (23.6.17.)
Hvad skal vi lægge i tilnærmelsen mellem S og DF?  (23.2.17.)
Socialdemokraten Kaare Dybvads folkelige illusioner  (23.7.17.)
Socialdemokratismens nye illusioner  (23.6.17.)



Helle tabte glansen, Kristian vandt mandaterne, Lars låner nok nøglerne  (19.6.15.)
Et landsmøde kan udstille krise og afmagt  (2.10.13.)
Er Thorning-regeringen ved at gå op i limingen?  (19.9.13.)
Bjarne Corydon omdefinerer socialdemokraternes velfærdsstat  (8.9.13.)
Regeringsrokale og partiudmeldinger  (12.8.13.)
Folketinget går på sommerferie og regeringen får et pusterum  (19.6.13.)
Dagpengeløsningen udskyder reformen, men redder Thorning-regeringen  (16.5.13.)
Første maj er blevet en tvetydig affære  (3.5.13.)
SF en vittighed og S-SF-koalitionen en narresut  (21.3.13.)
Thorning bekender kulør med borgerlig politik  (1.3.13.)
Helle Thornings flinkeskole-optimisme bekræfter det manglende format  (6.1.13.)
Regeringens åbne sår  (5.10.12.)
Socialdemokratiet lider  (24.9.12.)



Endelig gik han, Nyrup!   (19.11.02.)
Anker Jørgensen og folkeligheden  (21.3.16.)
Krag, standpunkterne, nederlaget og latterkoncilet
Var Jørgen S. Dich en socialdemokratisk kætter  (19.6.18.)
Den herskende klasse efter 1970   (19.02.03.)



Artikler om Danmark
Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal