JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - larsloekke2016c

ARTIKEL FRA JERNESALT - 28.11.16.

Lars Løkkes nye regering må betegnes som et reaktionært eksperiment

Efter en uges forhandlinger faldt aftalen om et fælles regeringsgrundlag mellem Venstre, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti på plads i søndags - og i dag kunne den nye trekløverregering så præsenteres.

Der er ingen overraskelser i regeringsgrundlaget, for det bærer helt og holdent præg af at være en slags pænt og optimistisk formuleret kompromis mellem tre ulige partnere og derfor være en hensigtserklæring der ikke siger for meget om nogen ting. Statsministerens formål med manøvren har ganske åbenlyst været at holde sig ved magten ved at invitere de to andre partier med i regeringen, men som ikke tilsammen råder over mere end 53 mandater og derfor fortsat vil være aldeles afhængigt af støtte fra først og fremmest Dansk Folkeparti. Og det må formodes at blive en relativt nem sag i hvert fald i en periode hvor dette parti er i stor krise på grund af EU-parlamentarikeren Morten Messerschmidts letsindige omgang med betroede EU-midler.

DF's formand Kristian Thulesen Dahl får reelt en slags vetoret mod den nye regerings lovsforslag, og han kan derfor vedblivende forhindre at Liberal Alliance får held til at indføre den lettelse af topskatten som de er gået i brechen for, men som DF ikke kan gå ind for. DF har afholdt sig fra at indgå i nogen aftale og har endda udtrykkeligt understreget at partiet i det hele taget står frit over for regeringen. Det er med andre ord også frit til fortsatte drøftelser med Socialdemokratiet og SF om sociale og økonomiske tiltag der passer bedre i partiets program end den nye regerings. Thulesen Dahl har nok tilkendegivet at ville støtte regeringen så langt det er muligt, men ingen véd hvor grænsen går. Han stempler simpelthen hele regeringsgrundlaget som "en blandet landhandel". Og han ironiserer over at Venstre og De Konservative før folketingsvalget talte for nulvækst i den offentlige sektor, mens Liberal Alliance talte for minusvækst i det offentlige forbrug. Nu står der i midlertid i regeringsgrundlaget, at VLAK-regeringen planlægger vækst i det offentlige forbrug på 0,3 procent om året. Og det er en helt ny form for matematisk udregning, men: - I forhold til den offentlige sektor er det jo glædeligt, at nul plus nul plus minus nu pludselig giver plus. Så er vi da kommet så langt!, udtaler han.

Faktum er at Lars Løkke Rasmussen med den nye reageringskoalition og det nye regeringsgrundlag har fjernet sig endnu længere fra Anders Fogh Rasmussens politiske midterlinje, som var inspireret af ideen om den tredje vej, der undsagde klassekampen og blokpolitikken og derfor helt naturligt indebar en tæt og tillidsfuld alliance med Dansk Folkeparti. Fogh undlod at udvikle denne socialliberale idé nøjere og svigtede i det hele taget sin opgave ved at acceptere posten som generalsekretær for Nato. Dermed blev Venstres næstformand Lars Løkke hans naturlige afløser i april 2009, men denne mand gemte hurtigt ideen om den tredje vej i skuffen. Og har siden trukket mod den liberalistiske side.

Med regeringsaftalen med et superliberalistisk parti som Liberal Alliance, der fra starten nød godt af bankmanden Lars Sejrs støtte, er tanken om den tredje vej definitivt død i Danmark. Og det er dette der får mig til at stemple Lars Løkke nye regering som et decideret reaktionært eksperiment.

Men nu er trekløverregeringen dannet og ministerholdet ser ud som følger:

Lars Løkke Rasmussen, Statsminister (V).
Anders Samuelsen, Udenrigsminister (LA).
Søren Pape Poulsen, Justitsminister (K).
Kristian Jensen, Finansminister (V).
Claus Hjort Frederiksen, Forsvarsminister (V).
Brian Mikkelsen, Erhvervsminister (K).
Simon Emil Ammitzbøll, Økonomi- og indenrigsminister (LA).
Ulla Tørnæs, Minister for udviklingssamarbejde (V).
Troels Lund Poulsen, Beskæftigelsesminister (V).
Inger Støjberg, Udlændige- og integrationsminister (V).
Karen Elleman, Minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde (V).
Søren Pind, Uddannelses- og forskningsminister (V).
Lars Christian Lilleholt, Energi-, forsynings og klimaminister (V).
Ellen Trane Nørby, Sundhedsminister (V).
Sophie Løhde, Minister for offentlig innovation (V).
Karsten Lauritzen, Skatteminister (V).
Esben Lunde Larsen, Miljø- og fødevareminister (V).
Mai Mercado, Børne- og socialminister (K).
Merete Riisager, Undervisningsminister (LA).
Mette Bock, Kulturminister og kirkeminister (LA).
Ole Birk Olesen, Transport-, bygnings- og boligminister (LA).
Thyra Frank, Ældreminister (LA).

Anders Samuelsen (LA) betragtes i nogles øjne som et overraskende valg til udenrigsministerposten, bl.a. fordi han hidtil har været sparsom med udmeldinger om partiet udenrigspolitiske sager gennem årene: Til DR sagde han således i 2014 i en debat om Syrien: Nu har vi siddet i Folketinget i tre år, og selvfølgelig har vi også en udenrigspolitik. - Men Samuelsen kom meget nemt fra at definere partiets holdning: "Vores udenrigspolitik er, at vi følger det, amerikanerne beder os om". Og dét holder jo ikke - slet ikke efter at Obamas Mellemøst-politik stort set er kollapset og Donald Trump er valgt som hans efterfølger i Det Hvide Hus. Men overrasket over Samuelsens overtagelse af udenrigsministerposten skal man ikke være, for der er gammel tradition for at man ofte tildeler denne post til lederen af det næststørste parti i en regeringskoalition.

Den konservative leder Søren Pape Poulsen får meget naturligt justitsministerposten, for han har slået meget stærkt på en stramning på denne område. Rockerkriminaliteten skal bekæmpes mere effektivt end i dag; kriminelle udlændinge skal udvises til afsoning i deres hjemlande; en række udenlandske kriminelle skal afsone deres straffe i deres hjemlande; vores politi skal styrkes og gives de bedste muligheder for at kunne agere. Blandt andet ved at få den nye politiskole op at stå - og den skal lægges i Herning.....

Den mest signifikante ændring i regeringen er udnævnelsen af Kristian Jensen til ny finansminister i stedet for Claus Hjort Frederiksen, der får forsvarsministeriet. Det er nemlig et tydeligt signal om, at Jensen er den absolutte kronprins i Venstre. Han er ikke bare næstformand på papiret, men også i realiteten. Og det er noget nyt, fordi der for et års tids siden var lagt op til magtkamp om hvem der skulle efterfølge Lars Løkke som partiformand. Blandt andet blev gruppeformand Søren Gade blevet bragt i spil. Kristian Jensen udfordrede da selv Lars Løkke, som dog valgte en forsoning, og altså nu signalerer at Kristian Jensen er umulig at komme udenom. Jensens hidtil værste interne modstander, Troels Lund Poulsen, har desuden ikke fået tildelt en ministerpost der på nogen måde kan true Jensens position. Lars Løkke har dermed skabt ro i partiet om dette delikatet spørgsmål.

Kristian Jensen får i finansministeriet følgeskab af den hidtidige sundhedsminister Sophie Løhde, der nu får posten som 'minister for offentlig innovation'. Ministeriet bliver en del af finansministeriet, og dets opgave bliver at "finde nye veje i den nye globaliserede virkelighed" via et partnerskab mellem arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og relevante ministre.

Den største overraskelse hvad angår resortministrene er dog udnævnelsen af Merete Riisager (LA) til ny undervisningsminister, for hun har været en skarp modstander af folkeskolereformen. Og LA er slet ikke med i folkeskoleforligskredsen, der står bag skolereformen af 2014. Den 40 årige Merete Riisager er cand. mag. i pædagogik, og har været opstillet i Fyns Storkreds for Liberal Alliance siden 2011. Og for et år siden udtalte Riisager blandt andet til Berlingske: "Jeg kan ikke finde på noget godt at sige om reformen". Bl.a. hævdede hun at den lange og varierede skoledag er blevet gennemført mod bedre vidende.

Venstre har fået 13 ministerposter, Liberal Alliance 6 og Det Konservative folkeparti 3. Ialt 22 ministre, hvoraf 9 er kvinder.
Inger Støjberg, Lars Chr. Lilleholt, Karsten Lauritzen og Esben Lunde Larsen beholder deres hidtidige resorts.
Ud af regeringen går Bertel Haarder (stiller ikke op til næste valg) og Hans Chr. Schmidt. Desuden Jørn Neergaard og Peter Christensen der ikke er medlemmer af folketinget. Det må for Christensen betegnes som et stor bét.

Regeringens Koordinationsudvalg består af Statsministeren (formand), finansministeren, forsvarsministeren fra Venstre, udenrigsministeren og økonomi- og indenrigsministeren fra Liberal Alliance og justitsministeren og erhvervsministeren fra Det konservative Folkeparti.

Regeringens Økonomiudvalg: Finansministeren (V) (formand), erhvervsministeren (K), økonomi- og indenrigsministeren (LA) og skatteministeren (V).

Regeringens Sikkerhedsudvalg: Statsministeren (V) (formand), udenrigsministeren (LA), justitsministeren (K) og forsvarsministeren (V).

Regeringsgrundlaget foreligger i en smuk udgave på 86 sider fra Statsministeriet. Jf. link.

Hovedpunkter i regeringsgrundlaget er følgende:

•Færre danskere end i dag skal betale topskat. Regeringen vil ikke sætte konkrete tal på, hvor meget skatten skal ned eller for hvor mange en nedsættelse skal gælde
•Skatten skal sænkes for de laveste indkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større.
•Der skal frem mod 2020 investeres "massivt" i flere medarbejdere og ny IT i skattevæsenet.
•Regeringen vil indføre en særlig jobpræmie til langtidsledige, der kommer i arbejde.
•I det nye år vil man præsentere et justeret forslag til ny boligbeskatning. Indtil de nye regler træder i kraft vil grundskylden bliver fastfrosset, så boligejere skal betale det samme i kroner og ører.

•Flere statslige arbejdspladser skal flyttes ud.
•TV2 skal sælges, efter at det nuværende medieforlig udløber i 2018. Samtidig skal licens sættes ned, og DR skal "fokuseres".
•Det offentlige forbrug vil vokse med 0,3 procent årligt.
•Regeringen vil i 2017 lempe offentlighedslovens ministerbetjeningsreglens bekyttelse af den interne og politiske beslutningsproces.

•Beskæftigelsen skal øges med 55.000-60.000 personer.
•Regeringen vil komme med et nyt oplæg til en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
•SU'en skal omlægges, så det bliver tilpasset andre lande.
•Udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelse skal undersøges med henblik på en højere grad af ligestilling mellem fædre og mødre

•Der bliver afsat en halv milliard over tre år, som folkeskoler med udfordringer kan søge til at løfte niveauet blandt deres elever.
•Forsvaret får tilført flere penge. Partierne vil dog ikke sætte beløb på, men kalder det på pressemødet et "substantielt løft".
•Et nyt råd skal hjælpe med at finde nye veje i den nye globaliserede virkelighed. Det skal være et partnerskab mellem arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og relevante ministre. Og regeringen kalder det med et mærkeligt ord for et "disruptionsråd". 'Disruption' kan bl.a. betyde splittelse eller nedbrydning, og meningen må vel være at man vil nedbryde gamle mønstre for at skabe nye og bedre.

•Danmark skal i 2050 være uafhængig af fossile brændstoffer
•Regeringen vil arbejde på, at Danmark i 2030 skal have mindst 50 procent af energibehovet dækket af vedvarende energi. •Omprioriteringsbidraget på alle større driftsområder på 2 procent består.

•Regeringen vil lave en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, så der kommer "et helt nyt system for unge kriminelle".
•Regeringen vil fremsætte forslag om at gøre præmiebonusser ved de olympiske og para-olympiske lege skattefrie.
•Udlændinge skal forsøgsvis have mulighed for at købe sommerhuse i Danmark i særligt udvalgte områder, hvilket ikke er tilladt i dag.
•Danmark er et kristent land (en påpegning der skal være indføjet i regeringsgrundlaget af hensyn til Dansk Folkeparti)

Oppositionens reaktioner er ret tydelige:

Et liberalistisk festskrift på 86 sider er ikke, hvad Danmark har brug for. Sådan lyder oppositionspartiernes anmeldelse af det regeringsgrundlag, som den nye, borgerlige trekløverregering i dag har præsenteret. Politisk ordfører for Socialdemokratiet Nicolai Wammen øjner flere målsætninger i regeringsgrundlaget, der i hans ører har en bekymrende klang. - Lars Løkke Rasmussen får lov til at fortsætte som statsminister, men den pris, han har måttet betale, er et ryk til højre væk fra midten, siger han.

Nicolai Wammen hæfter sig blandt andet ved den nye regerings bebudede topskattelettelser, som ifølge socialdemokraten kommer med en alt for høj pris. - De skal betales ved, at folk er længere tid på arbejdsmarkedet - altså gennem en højere pensionsalder - og samtidig bliver der lagt op til færre penge til den offentlige sektor.

Udelukkende en regering for en lille elite. lyder det fra Enhedslisten politiske ordfører, Pernille Skipper. Hun kalder regeringens målsætninger "en katastrofe" for velfærden og for helt almindelige danskere og hæfter sig blandt andet ved målet om at holde den offentlige vækst nede på 0,3 procent:

- Den nye regering vil kombinere sin udhulning af vores offentlige sektor med lavere topskat og lavere selskabsskat. Igen vil Lars Løkke give gaver til en lille elite af de rigeste danskere og største virksomheder. - Det her er deres hensigtserklæringer, og hvis de skal have dem gennemført, så skal de have Dansk Folkeparti med, der som bekendt er gået til valg med løfter om bedre velfærd. Derfor må vi alle rette øjnene mod dem og spørge, om de holder deres løfter.

Leder af de Radikale Morten Østergaard ser positive takter i regeringsgrundlaget, hvor regeringen blandt andet varsler en indsats for at fremme den sociale mobilitet i uddannelsessystemet. Men: Det bliver på en lidt tynd baggrund, når man så ser, at regeringen lægger op til at skære ret massivt ned på uddannelsesområdet i de kommende år, siger han.

SF-formand Pia Olsen Dyhr betegnede dagen i går som 'Black Sunday' med henvisning til fredagens store udsalgsfest. - Vi har fået en regering, som selv siger, at de vil give et Danmark videre til vores børn og børnebørn, som er friere, rigere og mere trygt. Men deres politik vil føre til det stik modsatte, siger hun.

Pia Olsen Dyhr anerkender dog, at regeringsgrundlaget rummer enkelte lysglimt, herunder et mål om, at vedvarende energi i 2030 skal udgøre halvdelen af energiforbruget. Men hun mener, at Lars Løkke Rasmussen, Anders Samuelsen og Søren Pape Poulsen blandt andet glemmer kontanthjælpsmodtagere med børn og ikke har nok ambitioner for vores klima og miljø. - Når man ser på den samlede pakke, så har vi en regering, der bliver mere sort, siger hun.

Fra Alternativet har jeg ikke kunne finde nogen kommentar.

Meningerne er altså delte, men der vil naturligvis som sædvanligt blive tale om at der nu kommer en række lovændringer som gennemføres med forskelligt flertal. Det helt usikre er hvad regeringen konkret vil byde på, når den har trukket i arbejdstøjet. Den kan desværre nok leve et halvt eller helt år. Men dommen over den bliver hård.

Set fra et helhedsrealistisk synspunkt er det mest beklagelige at Lars Løkke nu trækker mod den ekstreme liberalistiske pol, i stedet for at bevæge sig ind på midten hvor der er muligheder for samarbejde på tværs af de eksisterende blokke. Der er ikke det fjerneste overraskende heri, for Lars Løkke Rasmussen er besat af gevinsten ved at have nøglen til statsministeriet. Han har hævdet at han ikke vil være statsminister for enhver pris, men han har med dannelsen af den nye trekløverregering med kun 53 mandater i praksis demonstreret det modsatte. Det kan man kalde smart overlevelsestaktik, men udover at det som sagt er et usikkert og reaktionært eksperiment, så er det så kortsynet som det overhovedet tænkes kan i netop den situation Danmark og hele Europa står i efter mere end et år med flygtningskrise og opløsningstendenser i EU og Nato, en grufuld udvikling i Mellemøsten, en latterlig udvikling i Tyrkiet og en glædelig, markant distance mellem Europa og USA.

Hvad der er brug for i denne situation er klarsyn, visioner og en langsigtet, overordnet indsats for at bringe dansk og europæisk kultur på ret køl igen som selvstændige, suveræne aktører der er i stand til at tage vare på deres egen indre konsistens, og det gør man ikke ved på liberalistisk vis at køre bevidstløst videre i det spor der hedder mere vækst og mere globalisering, men tværtimod ved at se kritisk på væksten, globaliseringen og frihandelen og ikke mindst på den åndløshed der har forårsaget dem.

Her er der kun én holdbar vej, og det er den tredje vejs socialliberalisme i nøje kombination med fuld demokratisering, fuld sekularisering og fuld kvindefrigørelse. Her er det afgørende met et dybt opgør med falsk multikulturalisme, falsk humanisme og falsk kristendom, der sætter blåøjet barmhjertighed over realistisk værn om nationalstaternes evne og vilje til at videreudvikle det sekulære demokrati. En sådan videreudvikling kan nemlig kun ske under klar og effektiv afvisning af enhver form for kvindeundertrykkelse og andet bagstræb der forhindrer samfundenes indre konsistens.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Venstre, Systemskiftet og Den tredje vej' (kr. 25)indeholder artikler om Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen i perioden 1998-2013 og om det teoretiske grundlag 'Den tredje vej', herunder artikler om: Anders Fogh Rasmussens vej, mål og begrænsninger (3.12.04.), Anders Fogh Rasmussens visioner (30.11.04.), Fogh og 29. august (2.9.03.), Anders Fogh Rasmussens exit som statsminister (5.4.09.), Formandsskiftet i Venstre (19.5.09.), Lars Løkke faldt uhjælpeligt igennem (21.10.13.) samt 'Den tredje vej' ifølge Anthony Giddens (23.7.12.), 'Den tredje vej' og New Labour under Tony Blair (27.7.12.) og 'Den tredje vej', Fogh Rasmussen og Venstre (30.7.12.).

Manifest 2014 - Politisk status - Dansk Folkeparti som indeholder Helhedsrealismens manifest (14.2.14.), artiklerne Politisk status II - Danmarks unikke situation (18.3.14.), Politisk status I - Europa (7.3.14.), Kristendommen passé? (26.12.04.) samt uddrag af 'Højsangen om den menneskelige eksistens'

Femte September - drama der omhandler problemerne med flygtningekrisen efter den tyske kansler Merkels åbne af EU's ydre grænser 5.9.15. (udg. dato 7.11.16. - pris kr. 25)

Ungdom og Galskab - drama der handler om den galskab der følger med puberteten og som giver mange tilpasningsproblemer. (udgiv.dato 7.11.16. - pris kr. 25.)

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Relevante artikler på Jernesalt: