Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - festivalmoral

ARTIKEL FRA JERNESALT - 9.7.17.

Roskilde Festival 2017 afslørede det moralske skred i en tid der ønsker ligestilling mellem kønnene

Da Roskilde Festval i år er blevet ekstraordinært omtalt i medierne på grund af flere kvinders detaljerede offentliggørelse af seksuelle krænkelser og forbrydelser som vækker forståelig forargelse og bestyrtelse, er det ganske naturligt at et organ som Jernesalt tager problemet op. På den ene side ser undertegnede noget meget positivt i musikbaserede fællesskaber der nærmer sig decideret folkelig kult, men på den anden side ser jeg det som noget yderst negativt at mange deltagere ikke kan trække grænsen mellem sundt fællesskab omkring grænseoverskridende musikfest - og udfoldelsen af en primitiv individuel seksualtrang der ikke kender grænser, men fører til hæmningsløs krænkelse af unge piger.

Da jeg aldrig selv har været på Roskilde Festival - men dog kender nogle der har - finder jeg det nødvendigt til orientering indledningsvis at citere hvad der står på Wikipedia om denne festival:

"Roskilde Festival er Nordens største samt Europas næststørste festival, hvor der spilles musik i forskellige genrer, men overvejende pop og rock. Som på andre festivaler er der ikke kun musik, men masser af events og diverse boder. Roskilde Festival blev startet i 1971 og afholdes hvert år sidst i juni og først i juli på Roskilde Dyrskueplads."

"Det unikke ved festivalen er, bortset fra arrangementets særlige stemning, at mange tusinde mennesker arbejder frivilligt og ulønnet, og at festivalens overskud hvert år tilfalder kulturelle formål og humanitært og velgørende arbejde over hele verden..... Festivalen arrangeres af Foreningen Roskilde Festival, der indgår i Roskilde Festival-gruppen."

Men det hører med til det fuldstændige billede at også den politiske kamp udfolder sig. I år lød det således fra Orange scene: "Der er kun én kamp, der er vigtig i verden lige nu. Det er klassekampen". Det kom fra nigerianske Seun Kuti - og han var ikke den eneste. En kommentator hævdede at årets Roskilde Festival var en politisk kampplads.



Dagbladet Politiken holdt sig i år ikke tilbage med udførlige og 'saftige' beskrivelser af hvad der sker om natten i visse telte hvor mange deltagere bare ligger og sover rusen ud uden at ane uråd. Men resultatet var både i år og tidligere år ret voldsomme seksuelle aktiviteter som sker uden den kvindelige parts samtykke. Lad os tage nogle af de beskrivelser bladet bragte den 26. juni under overskriften "Grænseløse Roskilde":
"Jeg blev voldtaget på Roskilde Festival sidste år. Af en daværende ven (...) Jeg gik med ind i teltet for at tale om, hvordan det gik med ham, og at det var ærgerligt, at vi ikke havde set hinanden mere. Det udviklede sig så hurtigt, og han var ligeglad med alt, hvad jeg sagde, og at jeg strittede imod."
"Jeg har droppet Roskilde Festival på grund af chikane og sexisme. Især fordi man ikke kan sige fra uden at opførslen skal forsvares af 'slap af vi på festivaaaal' eller 'undskyld, han er bare fuld!' I år kunne jeg ikke bare smile og nyde festen."
"Jeg bliver omringet af en gruppe på 5-7 unge mænd. De starter med bare at ville snakke, men får hurtigt gennet mig hen til et ret stille område af teltpladsen. Her begår de gruppevoldtægt mod mig. Jeg kan ikke huske særlig meget, jeg blev lammet og kraftesløs".
"På min allerførste Roskilde Festival oplevede jeg, at en fyr kom uanmeldt ind i mit telt og lagde sig oven på mig, mens jeg lå og sov."
"Jeg har oplevet at fremmede mænd kom ind i mit telt, fordi de mente, jeg havde bedt om sex på grund af min påklædning".
"Flere fyre rater ens udseende med skilte fra 1 til 10, når man går forbi deres camp."
"Man kunne ikke gå 150 meter, uden at der blev råbt 'gode patter' efter én. Jeg endte med at tage hjem og klippe armbåndet. Efterfølgende havde jeg ikke lyst til at gå på gaden."
"Sidste år blev jeg taget på røven af 9 forskellige mænd på under 10 minutter."
Engang blev der kastet et råt stykke kød efter mig med en fiskestang, mens der blev piftet og grinet af mig. Tror, det skulle forstås sådan, at jeg var, ja kød...."
"En dreng griber min hånd og stikker den ned i hans bukser og forsøger at onanere ved min 'hjælp'. Han var maks 16 år. Blot dagen efter får jeg stukket en hånd i mine trusser, da jeg står alene i kø til aftensmand".
"Det er mærkeligt, at mine veninder og jeg oftere oplever at blive gramset på eller råbt efter på Roskilde end vi gør i bylivet i København og Aarhus."

Dette udvalg blev de følgende dage forstærket af enkelte festivaldeltageres meget detaljerede beretninger om deciderede voldtægter, smækket op på forsiden af første eller anden sektion af Politiken, der netop under den nye chefredaktør har udskiftet gammeldags seriøsitet omkring nyhedsformidlingen (som ældre læsere værdsætter) med nymodens sensationslyst omkring sex og nøgenhed som menes at kunne tiltrække unge mennesker. Og det medførte naturligvis protester, herunder fra mødre der havde sendt deres egne teenagere af sted til Roskilde og syntes det var forkert at skræmme nogen på den måde. Sandheden er trods alt også at det er et fåtal der voldtages, og at gerningsmand og offer ofte kender hinanden i forvejen. Det berettiger ikke det fjerneste til overgreb, men fortæller lidt om det seksuelle spil der foregår og som er præget af såvel seksual tiltrækning mellem kønnene som bevidst mandlig opsøgning og ukontrolleret sextrang, og derfor ofte ender i total mangel på respekt over for kvinders udtalte eller indirekte nej. Og denne mangel på respekt er et problem, fordi den er udbredt i visse kredse som benytter Roskilde Festivaler som ideelt terræn for deres udskejelser.



Lederen af Center for Seksuelle Overgreb, Hanne Baden Nielsen, gør opmærksom på, at mange af dem der udsættes for et seksuelt overgreb har svært ved at huske hvad der er foregået. Mange har haft et blackout eller skubber overgrebet fra sig som om det ikke er hændt. Ofte er stoffer eller alkohol involveret, og desuden er der mange som først finder ud af at de har været udsat for noget grænseoverskridende, når de er kommet hjem fra festivalen. "Når rusen har lagt sig, er der mange som pludselig begynder at mærke at de har det rigtig dårligt".

Endelig er det svært for mange at gå til politiet, fordi langt de fleste overgreb er såkaldte "bekendtskabsvoldtægter", og i så fald anmelder kvinden faktisk en af de andre fra gruppen og risikerer selv at ryge ud af den.

Maria Vicki Lindbaum fra 'Everyday Sexism Project Denmark' har det indtryk at langt de flest kvinder og piger oplever noget ubehageligt i løbet af festivalen.

Roskilde Festival er kendt for at være et sted, hvor de normale grænser udviskes i en verden af fest, farver og flydende identiteter. Et sted hvor mudder og lunkne dåsebajere forenes i en ekstatisk fællesskabsfølelse - eller 'the orange feeling' som festvialen selv kalder den, skriver første artikels reportere. Men - fortsætter de - "den grænseløse adfærd betyder også at der ofte er nogens grænser der bliver overskredet".

Og det tør antydes, men selve formuleringen er jo tam og flov, for hvis festivalens idé er at de normale grænser udviskes til fordel for en ekstatisk fællesskabsfølelse, så er det ødelæggende at grænserne overhovedet bliver overskredet i mange tilfælde. I værste fald kan det føre til at man ser sig nødsaget til at aflyse festivalen, som det eksempelvis er sket med Bråvalla-festivalen i Norrköping i Sverige. Men det er jo sidste udvej og er ikke på tale i Roskilde.



Politiken forelagde hele problemet for Roskilde Festivals 'talskvinde' Christina Bilde, og hun svarede at det i ledelsens overvejelser giver mest mening hvis det overordnet handler om respekt for hinandens grænser, både specifikt seksuelt og generelt. De problemer vi har, har man også i resten af samfundet. Men det er i dialogen vi skal gøre noget og ikke gennem kampagner, siger hun. Hun underforstår "moraliserende" kampagner, for hun afviser ikke kampagner i tværgående regi der foldes ud i flere sammenhænge og over hele året. Men en egentlig evaluering af årets festival sker først til efteråret.

I et debatindlæg har studerende Kiri Jo Ginnerup understreget at Roskildes voldtægter har fået mange unge kvinder til at tale om hverdagens overgreb. De fleste kvinder i min omgangkreds har haft seksuelle oplevelser der ikke burde tolereres. Fyre skal ikke forvente sex efter en drink eller en dans og en lårkort kjole er ikke en åben invitation til at blive taget på røven, siger hun. Og det er jo rigtigt, men når hun også siger, at "mange af os har forsøgt at få oplevelserne til at forsvinde ved at tie dem ihjel, så er det et problem i sig selv, for det kan slet ikke lade sig gøre. Det er fortrængning, og fortrængning gør altid ondt værre ved at forsvinde ned i det ubevidste som skadelige reaktionsmønstre. Og fortielserne betyder generelt at krænkelserne ikke kommer ind i den debat og dialog som er nødvendig.

Anmelderen Kim Skotte afviser forslag om at forbyde unge fyre under 21 år adgang til campingområdet eller at lukke festivalerne, men han påpeger at reklamekulturen og internettets porno-slaraffenland har åbnet for en sexisme der tidligere ville have været utænkelig. Og det sprog de unge overgrebsmænd benytter sig af, ville have været utænkelig uden hiphoppen og al dens luder-sludder [Hiphoppen er en musik- og gadekultur der opstod blandt afroamerikanere i South Bronx, New York, i 1970'erne]. Men det er nærmest tabu at snakke om dette. Det er jo bare 'kulturkoder', og vi er jo ikke homofober fra Kingstown, bare fordi vi synes dancehall er fedt. Snerpethed er det sidste vi har brug for, men sproget er stærkere end man tror.

Snerpethed er unægteligt det sidste vi har brug for, men når dybe moralske problemer puttes ind under begrebet kulturkoder er vi netop henne ved hovedproblemet: at alle koder i kulturen betragtes som principielt lige gode, for det betyder at man afviser moralske holdepunkter overhovedet. Skotte spørger hvordan finder man på at putte bedøvende stoffer i pigernes øl og udøver den type gangbang [hård gruppesex] som beskrives i artiklerne. Det griber man ikke ud af den blå luft. Nej, men svaret er da ligetil: mænd der er ude på hård sex putter stoffer i pigernes øl for at bedøve dem, så de blive viljesløse ofre for mændenes laveste impulser. De er uden for enhver ansvarlighed, allerede fordi de lever i en sproglig verden der ikke respekterer kvinder.



Forskningsleder på Rigshospitalet Svend Aage Madsen forsker i det allermest relevante i denne sammenhæng, nemlig "mænds pyske, køn og mentale sundhed" og han mener at de fem deciderede voldtægtssager på Roskilde Festival er udtryk for at gerningsmændene seksualitet er "ejakulationsorienteret". Det betyder at de unge mænd kan tilsidesætte alle andre behov [end at få udtømt deres sæd] og lukke af for hvordan den anden har det. Modsat andre der ikke lukker af, men gennem almindelig socialisering lærer at respektere den anden part. Og her ligger efter hans mening håbet. Man kan snakke med de unge mænd, og her gælder at det ikke mindst er deres fædre der skal forholde sig til deres drenges syn på kvinder og seksualitet.

Og her må man dels spørge hvor mange fædre der egentlig snakker med deres drenge om sex og direkte forholder sig til drengenes syn på kvinder og seksualitet. Det er der sikkert ganske mange der gør, men det er i så fald lige så sikkert i familier hvor man i det hele taget snakker åbent om tingene, og herunder også tager højde for at pubertetsdrengene befinder sig i en længere modningsproces der kræver dialog med voksne og erfarne mennesker. De drenge der kan snakke med derers fædre lever netop ikke i familier hvor drengene ikke drøfter normer, men får deres normer fastlagt i specielle, kvindeforagtende miljøer og bander.

Dels må man spørge hvor mange fædre, lærere og seksualvejledere der overhovedet går ind og får givet både drengene og pigerne grundig og nuanceret forklaring på at pubertetens afgørende hormonalforandring ikke blot er en ensidig kønsmodning der giver stor parringslyst og derfor som i dyreriget fører til forplantning, men også er en bevidsthedsudvidelse der ophæver den barnlige uskyld og ansvarsfrihed og fører direkte ind i en frigørelse og selvstændighed der er forbundet med ansvar og dermed etisk overvejelse. Modsat hvad der gælder dyrene betyder menneskets pubertetsforandring at det definitivt forlader naturen og rykker ind i kulturen, men vel at mærke uden at slippe fri af de naturlige instinkter og den naturlige seksualtrang. Den sidste er der fortsat en meget høj præmie på i form af orgasmen. Derfor er det sikkert at den ikke forsømmes - og at mennesker der prøver at tæmme den, kommer til kort. Det gælder fx katolske præster der forgriber sig på konfirmander!

Men det karakteristiske, sjove og hensigtsmæssige er at menneskets seksualdrift i vid udstrækning kan omformes, så den bliver forenelig med, ja kun forstærkes med et utroligt rigt varieret erotisk spil mellem kønnene som har kendetegnet hele den menneske kultur fra tidernes morgen, men sandelig også de fleste steder og i århundreder har ført til mandens dominans og kvindens undertrykkelse. Det er hvad den moderne vestlige verden prøver at ændre gennem oplysning og ligestillingskamp. Og det holder naturligvis hårdt, fordi der er mænd der er for bundne af instinkter og gamle normer og derfor svære at få med på nye normer.

Hertil kommer imidlertid også det faktum at den mandlige seksualdrift kan kanaliseres, således at den grundliggende aggressivitetsdrift eller -energi kan ledes hen på formål der ikke direkte har noget med seksualitet at gøre, men tjener alle mulige andre interesser, men vel at mærke på en sådan måde at der er tydelige associationer til den seksuelle udfoldelse i form af såvel koncentreret og målrettet indsats som en belønning der svarer til orgasmen. Dette ses i såvel den arbejdsmæssige, ledelsesmæssige og konkurrenceprægede indsats (erhverv eller sport) som den kreative, kunstneriske eller forskningsmæssige og religiøse indsats. Og det ses også i den primitive voldsudøvelse eller - som vi har set de sidste dage under urolighederne i Hamborg ved G20-mødet - i selve hadet til det etablerede system.

Det siger sig selv, at både mænd og kvinder er nødt til at forstå disse grundlæggende mekanismer, hvis de ikke vil havne som ofre for andres udskejelser. Og specielt i vor tid også forstå de mekanismer der ligger i reklamevæsenet, digitaliseringen og globaliseringen, der alle er med til at øge fremmedgørelsen samtidigt med forøgelsen af væksten og forbruget.



Musik og kunst er ligesom leg og sport og erotik samt humor med til at udvikle en åndelig verden i virkeligheden som er et helt nødvendigt modsvar til den snævre, økonomiske og vækstprægede materielle verden. Derfor er det nærliggende at understrege at musik-festivaler som Roskilde har en kultisk side som når den er bedst fremmer en god og positiv fællesskabsfølelse og dermed kan sammenlignes med middelalderens karnevals- og latterkultur. Men man kommer galt af sted, hvis man som Politikens faste sexolog, professor Christian Graugaard trækker en lige linje fra middelalderesn karneval til nutidens Roskilde Festival, som han kalder "Karneval i Kaoskøbing". For ved at kalde Roskilde en mental oase hvor anarkiet regerer og drifterne får frit løb, så bagatelliserer han problemerne - og snakker sig helt uden om at forudsætningen for at middelalderens antiautoritære latterkultur og karnevaller var velgørende åndehuller for datidens mennesker trods alt var at man ikke forfaldt til nogen illusion om at alle koder var lige gode eller at alt var tilladt.

Ifølge den russiske forsker Mikhail Bakhtin (1895-1975) var der tale om en hel, men usynlig verden af latter af mange forskellige slags og med forskellige fremtrædelsesformer, som stod i opposition til middelalderens officielle og seriøse kultur, der var helt og holdent bestemt af kirke og feudalvælde. Den folkelige latter udfoldede sig i karnevaler og anden udendørs festivitas, i individuelle latterriter og -kultur, hos hofnarre og landsbytosser, kæmper og misfostre, og i en meget alsidig parodiering. Men alle disse forskellige fremtrædelsesformer repræsenterer delelementer af en samlet og enhedslig folkelig latter- og karnevalskultur. Foruden de egentlige karnevaler blev der afholdt en særlige ‘dårefest' og en ‘æselsfest' og der var tradition for ‘påskelatter'.

Hele denne veludviklede latterkultur adskilte sig ikke blot markant fra den officielle kulturs, fra kirkens og feudalstatens seriøse kultur, men udgjorde en helt anden verden end den officielle. Undervurderer man det folkelige og latteren i middelalderen giver det et forvrænget billede ikke blot af middelalderen, men også af hele den europæiske kulturs efterfølgende udvikling. Ja, man kan tilføje, at undervurderer man latteren, så får man et forvrænget billede af, hvad kultur i det hele taget er. Det hører nemlig med til billedet, at dobbeltheden i opfattelsen af verden og den menneskelige tilværelse fandtes som noget helt naturligt i de tidligste stadier i den kulturelle udvikling. Side om side med de seriøse kulthandlinger eksisterer også en latterkultur med latterliggørelse og forhånelse af guderne. Side om side med de seriøse myter eksisterer der parodier på dem, latter- og hånmyter ved siden af heltemyterne.

Det er først hvor klassesamfundet og staten begynder at udvikle sig, at ligeberettigelsen mellem de to aspekter af tilværelsen bliver umulig. Latterelementerne i middelalderen er fuldstændigt befriet for kirkelig-religiøs dogmatisme, ja de er mere end det, de er direkte parodier på den kirkelige kult. Alle karnevalsfænomener hører til i en helt anden sfære af tilværelsen. Karnevalet opererer ikke med en opdeling i tilskuere og udøvere. Karnevalet er noget man lever med i, noget alle lever med i. Så længe det varer, er der ikke noget andet liv end karnevalslivet. Karnevalet er universelt af karakter, det er en særlig tilstand for hele samfundet, et samfunds genfødsel og fornyelse, som alle er deltagere i. Narren og landsbytossen var en slags permanente bærere af karnevalets idé i hverdagslivet; de var reelle og ideelle på samme tid. De levede på grænsen mellem livet og kunsten. Det er, ifølge Bakhtin, livet selv der opfører et karneval, og spillet eller legen bliver for en tid selve livet.

Men afgørende var at løjerne og festlighederne var for alle - og at fællesskabsfølelsen følgelig blev bestyrket i en grad som det officielle verdslige og kirkelige system ikke formåede. Ikke alt var tilladt. Det var ikke alene nogle autoriserede normer, som man kunne gøre grin med. Der var også en indre moralsk lov der sørgede for såvel individets som samfundets konsistens. Der var med andre ord en konsistensetik.

Derfor må det fastslås, at Roskilde Festival og andre nutidige festivaler har et uhyggeligt stort problem hvis moral skrider ud så udskejelserne ensidigt går ud over unge piger og kvinder.

Ejvind Riisgård



Link til Roskilde Festivals hjemmeside



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Storm P. - Latterkultur - Humor og tragedie'  omfatter essays om Humormennesket Storm P.,   Humor og tragedie  (om Vilh. Grønbechs 'Livet er et fund'),   
Latterkultur  (om Mikhail Bakhtins 'Karneval og latterkultur'),   Filmen og latteren,  Du levende - glæd dig, inden død og glemsel overskyller dig,  Er humor den 6. våbenart?,  
Humor i Mellemøsten,  Bladtegnere i minefelterne,  samt  Livstegn fra Klaus Albrectsen  om den venstreorienterede bladtegners liv og tegninger.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Relevante artikler på Jernesalt:

Roskilde-festivalen kun for hvide?, Er  (18.7.10.)
Roskildefestivalen som åndsfænomen af kultisk dimension  (12.7.10.)
Rockerne: Selvtægt eller tillid til politiet  (7.5.09.)
Rockmusik - underholdning eller kult?  (9.5.06.)
Romantikken ifølge Rüdiger Safranski  (23.04.08.)
romantiske landskabsmaleri, C.D. Friedrich og det   (11.6.08.)
Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste



Leg, kunst, musik og digtning - Mennesket som et legende væsen - (5)  (21.5.16.)
Ind i musikken  om Peter Bastians bog.
Det musiske menneske  om Jon-Roar Bjørkvolds bog om leg og læring
Ligestilling i rockmusikken og iøvrigt - en illusion eller hvad?   (11.8.09.)
Funkis, frisind og fortrængning  (17.9.08.)
Musik - underholdning eller kult?  (9.5.06.)
Hvad den rytmiske musik kan og vil om Henrik Marstals samtaler om musik og liv.   (10.10.02)



Latterkultur  (om Mikhail Bakhtins 'Karneval og latterkultur')
‘Humor og tragedie'  (om Vilh. Grønbechs 'Livet er et fund')
Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Konsistens-etikkens Ti Bud  (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund)

De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi



Den store kulturkrise og udvejen  (7.5.17.)
Håbet er det grænseoverskridende i eksistensen  (16.4.17.)
Tolerance forudsætter både frihed og værn af frihed   (30.4.16.)
Godhed som princip bliver altid utopisk ideologi  (24.1.16.)
Tro og tillid undergraves i samfundet  (17.12.l5.)
Den irrationelle uvilje mod det irrationelle  (29.05.13.)
Er alt virkeligt liv møde?  (24.3.10.)
Kan det gode menneske blive for godt?  (4.9.09.)
Hvor kommer det onde fra?   - Er mennesket ligefrem ondt af natur?  (23.3.05.)
Troen på det ubevidste i mennesket som noget godt  (11.12.05.)
Ansvarlighed  (10.1.07.)
Ydmyghed og jeg-relativisering  (30.5.07.)

Sandheden og den dobbelte virkelighed  (4.12.06.)
Dannelsens hemmelighed og udfordring  (20.9.04.)
Gives der mon en almengyldig etik?   7.3.04.

Er unges druk og stofmisbrug reelt en form for social udskillelse?  (15.07.12.)
Ungdom, druk og moral  (25.7.07.)
'Supervoksen', overgangsriter og 'syndefald'  (18.8.06.)
Køn, identitet, partnervalg og humor  (7.5.06.)
Pornoficering eller seksualisering?  (18.3.05.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Etik
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal