JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - eu20krisen

ARTIKEL FRA JERNESALT - 8.3.20.

EU mere splittet og magtesløst end nogensinde

I to artikler har Jernesalt forsøgt at opridse et Tyskland der er sygt i den forstand at det de sidste måneder har fået stigende problemer med både den politiske orden og den mentale tilstand. Det største parti CDU er i dyb ledelseskrise,og GroKo-koalitionen mellem CDU, CSU og SPD mister tilslutning i meningsmålingerne. Landet er desuden blevet ramt af flere terroraktioner, særligt voldsomt i Hanau, så kansler Merkel har talt om et giftigt had i samfundet, og forbundsdagen har måttet debattere højreekstremismen.

Men i løbet af de sidste fjorten dage har udviklingen i den nordvestlige del af Syrien, Idlib, som overvejende rummer de tilbageværende oprørsgrupper mod Assads diktatur, udviklet sig så katastrofalt gennem massive bombninger fra syrisk side mod civilbefolkningen, at det har sendt en strøm af flygtninge gennem Tyrkiet på vej mod grænsen til Grækenland og dermed EU. Og dette er vel at mærke sket gennem den tyrkiske præsident Erdogans bevidste, men fuldstændigt uansvarlige spredning af falske påstande om at grænsen til EU er blevet åbnet. Det er den ikke, og titusindvis af civile syrere fra Idlib har helt forgæves begivet sig af sted til fods med kufferter og barnevogne den 1800-2000 km lange vej mod Tyrkiets grænse til Grækenland. Den tyrkiske grænse er faktisk blevet åbnet, men det er den græske ikke, så de flygtninge der når frem bliver mødt af pigtrådshegn, tåregas og vandkanoner fra græsk side. De få det lykkes at trænge gennem pigtråden bliver tævet med knipler og frataget deres pas og værdigenstande. Og da de tyrkiske myndigheder ikke vil lade dem forblive ved grænsen, må de trætte og fortvivlede flygtninge tage vejen tilbage. En håbløs situation for både dem og de internationale hjælpeorganisationer.

Erdogans nye kynisme er uden sidestykke. Han ofrer de ulykkelige flygtninge ene og alene for at kunne presse EU for endnu højere pengeoverførsler. Reelt er det i klar strid med den aftale Tyrkiet har indgået med EU for at bremse flygtningestrømmen gennem Tyrkiet, der som bekendt kulminerede i 2015 og førte til at kansler Merkel åbnede EU's ydre grænser. Det har hun og Tyskland samt hele EU måttet lide for lige siden, så dette hasarderede skridt vover hun ikke igen. Tværtimod har EU denne gang slået fast, at den ydre grænse skal værnes, og at den europæiske grænse- og kystvagts-organisation Frontex skal forstærkes, samt at Grækenland skal have specifik hjælp. Og for en ordens skyld har man også lovet flere penge til de i forvejen overbelastede flygtninge-lejre i Tyrkiet.

Men EU som sådan er nærmest blevet til grin for Erdogans kynisme. Han kan mødes med den russiske præsident Putin, der støtter Assads regime, og de kan lave en slags våbenhvile der på papiret forbyder flyvninger over Idlib-området. Men de kan ikke standse den systematiske ødelæggelse af Idlib der gør tilværelsen uudholdelig for civilbefolkningen. Den kan EU heller - for det har man ikke militær kraft til, og det vil USA som bekendt heller ikke forsøge, for Trump vil ligesom Obama ud af de kostbare og nytteløse forpligtelser i krigsområderne i Mellemøsten.

I hele EU er der voksende problemer med integrationen af de muslimske flygtninge der kom i 2015 eller endnu tidligere. I hele EU er der jævnligt terroraktioner mod muslimer fra højreekstremistisk side - det voldsomste i Hanau ved Franfurt am Main for få uger siden. Men samtidigt kan det fastslås at der stadig afsløres forsøg på terroranslag mod det etablerede samfund fra ekstremistisk muslimsk side, hvilket oftest vil sige fra dybt frustrerede muslimske indvandrere der ikke føler sig hjemme i de europæiske lande og som derfor søger kontakt med islamistiske kredse og tager på rejser til islamistiske enheder i Jordan, Irak og Afghanistan eller hvor de måtte være, netop for at blive endnu mere motiveret i kampen mod den frie europæiske kultur de hader.

Terroristen Omar el-Hussein, der i 2015 dræbte to personer og sårede seks betjente ved Krudttønden på Østerbro og ved Synagogen i Krystalgade, er et typpisk eksempel på en frustreret palæstinensisk indvandrer, der som barn kom til Danmark fra Jordan sammen med sin far og mor, men trods gode evner og stort set god skolegang i folkeskolen og på VUC aldrig kom til at føle sig hjemme i landet. Han havnede i bandemiljøer og vold; gik et enkelt år i muslimsk friskole og i flere år i moskeen på Nørrebro, hvor der blev prædiket tendentiøst. Han blev tidligt islamist og fulgte nøje med på nettet og de sociale medier i vold og terror mod europæere. Han havde ifølge den nye dokumentar-udsendelse om ham en kærlig mor der ønskede ham væk fra vold og terror, men autoriteten i hans liv var koranen, profeten og Islamistisk stat. Han oplevede som barn de voldsomme muslimske reaktioner på den danske Muhammedtegning i 2006 på tv, og hans had til vestlige frihedsværdier var absolut. Dette had findes også i den højreekstremisme der vender sig mod europæiske muslimers manglende evne til integration og tilpasning, og det er unægteligt altid en gift i liberale demokratier. Blot skal man ikke gøre sig illusioner om at giften forsvinder gennem moralprædikener af nogen art. Det er selve sindelaget der skal ændres hos dem der søger tilflugt i dogmatiske anskuelser.

Derfor er det relevant at påpege at kansler Merkel har skabt et yderst uheldigt tomrum i tysk politik ved at acceptere den situation i CDU-partiet at det for tiden er uden formand og formentligt først får nyvalg næste år. Dette har 'Altkansler' Gerhard Schröder påpeget i Der Spiegel og samtidigt understreget at Merkel intet formår i Syriens-konflikten, fordi hun ikke går ind som mægler mellem Putin og Erdogan, der er de egentlige stridsparter i konflikten. Og det kan Schröder have megen ret i, fordi kun en tysk kansler har autoritet til at være mægler. Men at Merkel har tabt sin autoritet, tør Schröder dog ikke sige lige ud. Men det er et faktum, og ses ikke mindst af at hun i stigende grad holder moraltaler.

Men generelt gælder at hele EU lider under at det i dag slet ingen ledere har med fornøden autoritet. En sådan kommer kun med fuld og tidssvarende indsigter i hvilke irrationelle drivkræfter der ligger bag den politiske magtesløshed.

Som om disse politiske problemer ikke allerede er blevet for store er nu kommet et gevaldigt sundhedsmæssigt problem i form af en virus-epidemi. En helt ny sygdom - coronavirus disease 2019 - er dukket op i en provins i Kina og har på få uger bredt sig til næsten alle kontinenter med store konsekvenser for såvel enkelte individer som lokalområder, og for samhandel, turisme, økonomi og international politik. Hurtigt bredte den sig specifikt til Norditalien og derfra til store dele af Europa, inklusiv Danmark.

For om muligt at forhindre eller forsinke udbredelsen har Italien allerede lukket utallige skoler, universiteter og turistattraktioner, herunder skisteder, og begrænset ind- og udrejse i flere lokalområder samt efterhånden sendt millioner af mennesker i karantæne. Herhjemme har regeringen forleden besluttet at råde alle organisationer og institutioner til resten af marts måned at aflyse eller udskyde alle arrangementer med mere end 1000 deltagere, og den har samtidigt rådet enkeltpersoner der kommer hjem fra risikoområderne i udlandet til at holde sig i frivillig karantæne i to uger. Regeringen kan næppe forhindre egentlig epidemi i landet, men højst udsætte den. Men befolkningen bør efter eksperternes mening indstille sig på at epidemien kommer, og fremover bliver ganske almindelig. Sygdommen regnes ikke for meget værre end en almindelig influenza; dødsfald vil især ramme ældre og i forvejen svækkede mennesker. Det nye er en lang inkubationstid og i mange tilfælde symptomer der kan se uskyldige ud og blive fejlvurderet eller overset. Alligevel ser sygdommens hurtige spredning ud til at give store konsekvenser for samfundene.

Flytrafikken og turismen er allerede blevet hårdt ramt - og det kan man da godt se positivt på ud fra et klimapolitisk og kulturelt synspunkt. Flytrafik er den værste forurener - og turismen er for længst gået amok, så alle attraktive byer hærges. Ikke alene er verdensbefolkningen siden 1945 blevet mangledoblet, så jorden i dag må betegnes som overbefolket, men forbruget er også steget så markant, at ressourcerne ikke slår til. Der har ikke været politisk vilje og enighed om at skride effektivt ind, så naturens eneste måde at reagere på er gennem indirekte, men højst negative følgevirkninger som sygdom, hungersnød og død.

Man taler i denne forbindelse om at truslen fra coronavirussen i sidste ende skyldes globaliseringen, men det turde være en useriøs forenkling. For nok er alle på kloden gennem de sidste 80 år blevet mere og mere afhængige hvad der sker ét sted, men verden er ikke - som globalisterne ellers så smukt har hævdet - blevet én stor landsby, for alle kender ikke hinanden og har ikke direkte noget med hinanden at gøre. Vi er langt snarere gennem den globale befolkningstilvækst blevet massemennesker med relativ høj levestandard, og dette betyder igen at flertallet uanset uddannelse, køn, race og religion er blevet lettere og lettere at styre og manipulere.

Og da informationsteknologien samtidigt har udviklet medier der er hurtige og nemme samt ikke mindst fornøjelige at bruge fordi de overvejende er billedbaserede og forbundet med spænding og risiko, så er der ingen gænser for manipulation gennem opmærksomhedsstyringen. Selv politikerne bruger flittigt facebook og twitter til kommunikation, ja, de kan ikke længere vinde nogen kamp uden brug af disse medier. Befolkningerne får ikke alene tilfredstillet deres medfødte behov for spænding og selskabelighed, men kan udnyttes groft og kynisk til bestemte ensidige og uheldige formål. Det sker på global vis, på tværs af de nationale grænser. Og det må da betegnes som et fremskridt, at man på denne måde kan omgå censur. Men for flertallets vedkommende følger man strømmen og dermed manipulatorernes trend og bagtanker samt økonomiske gevinstmuligheder. Og man får samtidigt morskab ud af det.

Dette har forlængst givet store finansielle følger i form af finanskrisen 2008, der løb løbsk på grund af den digitale uigennemskuelighed, og hvis eftervirkninger det etablerede bankvæsen stadig ikke har overvundet. Men nu kommer en helt igennem utilsigtet coronavirus og ødelægger alt det man har forsøgt at bygge op eller rekonstruere.

De umiddelbare følger for økonomien ser ud til at blive meget store i hvert fald i en længere overgangsperiode, men man har da lov at trøste sig med at markedet som hovedregel tilpasser sig relativt hurtigt og kan vinde ved nye tilpasninger. Og det vil kun være godt hvis den i forvejen berettigede kritik af markedsøkonomien kan blive endnu skarpere. Ikke mindst burde man begynde at gennemskue løgnene og illusionerne om den herlige globalisering. Verden er ikke blevet én stor landsby - og den bliver det aldrig. Al nyttig og konstruktiv beskæftigelse er stadig af lokal art, al magtudøvelse er af lokal art. Og al ansvarlighed er fortsat af lokal art. Og dette skal både politikerne og erhvervslederne bedømmes på.

EU er siden finanskrisen 2008/09 og flygtningtilstrømningen i 2015 blevet mere og mere magtesløst og især mere splittet. Formelt fungere institutionerne både nationalt og på fællesplanet i Bruxelles og Strasbourg. Men reelt har splittelsen aldrig været større. Det er en uhyre svag Eu-kommission vi har fået, og det er uhyre svage ledere vi har i de fleste EU-lande. Ambitionerne er for små og ringe - eller for sofistikerede og teoretiske. Ansvarligheden er for moralistisk eller for pladderhumanistisk. De europæiske ledere véd ikke længere hvad ægte sammenhængsgivende folkelighed og etik er. De kan hverken tænke stort, nyt eller dybt. Selvom forudsætningerne er de bedste i verden i selve forståelsen af den afgørende dobbelthed og komplementaritet tilværelsen.

Det egentlige problem i Europa ligger i afmagten over for de helt store og dybe problemer omkring den stigede befolkningsudvikling på verdensplan, den hermed sammenhængende klimaproblematik og den tilkomne frygt for sygdomsepidemier. Og denne afmagt forsvinder ikke med besværgelser af nogen art. Den kræver - som jeg fornylig skrev - en omorganisering af hele det politiske liv i hele EU og i alle EU-lande - samt ikke mindst at de etablerede partier indser at de ikke kan løse opgaverne uden at drage alle befolkningsgrupper med ind i processen, og det vil igen sige uden at sikre en ny, moderne folkelighed som er blottet for hadefuldhed og dødsforestillinger.

Jeg må endnu en gang gentage det enkle budskab der lød fra Jernesalts programerklæring i 2002: Frygt ikke! - og jeg understreger at dette skal forstås i sammenhæng med forestillingen om at vi mennesker - forenklet sagt - lever i en dobbelt virkelighed af ånd og materie. Vi har nemlig alle uden undtagelse to tilgange til virkeligheden, en medfødt tilgang gennem den indre intuition og mening - og en tillært tilgang gennem sansning, tænkning og sprog. Hvis vi ikke bevarer den intuitive tilgang og mening - evighedens verden - kan vi heller aldrig bevare den ydre praktiske verden - timelighedens verden - som en meningsfuld verden, og så går det naturligvis altid galt.

Da det imidlertid kniber gevaldigt for langt de fleste mennesker i vore dage at forstå og at værdsætte denne grundforskel, er der i dag behov for en helt ny folkeoplysning - en folkeoplysning der simpelt bygger på solid viden om såvel det kollektivt ubevidste (det meningsgivende) som den bevidste viden om den fysiske verden, vores egen tænkning og vort sprog.

Den grasserende rationalisme, forbrugerisme og den ensidige tro på det teknologiske og globale fremskridt ødelægger den sunde fornuft der ligger i at forstå vort dagligsprogs dobbelte karakter: det kan både udtrykke følingen med det kollektivt ubevidste og følingen med den praktiske virkelighed - samt spillet mellem dem. Og forstår man til bunds denne dobbelthed, så falder man ikke for fristelsen til enøjethed, dogmatisme eller hadefuldhed endsige destruktivitet.

Den nyopdukkede fare for coronavirussen og dens hurtige spredning har for mig kun understreget nødvendigheden af at alle bliver fuldt bevidste om dobbeltheden i vores tilværelse. Hvis mennesket ikke fatter at det meningsgivende altid ligger i det irrationelle og underbevidste, vil det på forhånd bukke under for farerne og truslerne af klimaforueningen og sygdomsepidemierne - og politikernes afmagt.

Ejvind Riisgård

Link til den officielle danske hjemmeside for conoravirus: conoravirus.dk

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.

Relevante artikler på Jernesalt: