JERNESALT - coronavirus20s
ARTIKEL FRA JERNESALT - 10.8.20.
Genåbningen bliver langsommere end forventet
Af de planer for genåbningen af landet som regeringen og et flertal af folketingets partier blev enige om i maj måned (jf. artikel af 8.5. blev fase tre klaret til tiden og omfattede følgende aktiviteter:
Kultur og kulturelle aktiviteter som museer, teatre, kunsthaller, biografer, akvarier.
Udendørs forlystelsesparker.
Øvrige zoologiske haver, botaniske anlæg med videre.
Sommeraktiviteter for børn og unge.
Den del af den offentlig sektor der var særligt udsat for sagspukler.
Fuld åbning af offentlige forskningsaktiviteter, der kræver fysisk tilstedeværelse.
Voksenuddannelse som er målrettet ledige, for eksempel AMU og sprogcentre.
Højskoler med videre.
Indendørs idræts- og foreningsliv, for eksempel aftenskoler.
Fase fire blev planlagt til begyndelsen af august og omfattede:
Alle øvrige uddannelser (folkeskoler, gymnasier, universiteter og andre videregående uddannelser.
Diskoteker, spillesteder og natteliv.
Yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter m.v. som fitnesscentre, badelande, legelande og svømmehaller.
Dog blev forbudet mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 500 personer tilstede, fastholdt til minimum 31. august.
Men Statens Serum Institut frarådede allerede for en uge siden denne genåbningsfase bortset fra skoler og læreanstalter. Instituttets direktør Kåre Mølbak gjorde gældende at der er en stor risiko forbundet med fasen, men at det selvfølgelig var op til politikerne at afgøre sagen. Og regeringen meldte hurtigt ud at man udskød fjerde fases mest kontroversielle dele, nemlig dem der ville indebære mange menneskers nærkontakt og manglende muligheder for at holde passende afstand. Det skyldtes ikke mindst at der faktisk kom både en moderat generel stigning i smittetallene og flere tilfælde af stærk stigning på bestemte lokalisationer. Det drejede sig primært om Danish Crowns slagteri i Ringsted (begrundet i forhold på arbejdspladsen og i arbejdernes boformer) og en påfaldende udvikling i det somaliske miljø i Århus (Gjellerup).
Med hensyn til arrangementer med mange tilstedeværende er reglen dog ændret, så det nu er tilladt med forsamlinger på op til 200 personer.
Men ikke nok med selv udskydelsen. Der blev udsendt en kraftig opfordring til alle borgere om ikke at slække på de hygiejniske regler om håndvask, afspritning og holden afstand, da der i modsat fald kunne blive udstedt generelt påbud om brug af mundbind i både offentlige transportmidler og i forretninger. Myndighederne frygter ganske enkelt en ny bølge af smittetilfælde i hele landet, forbundet med at skoleferien er forbi og mange er vendt hjem fra ferie i udlandet. Desuden er der i de store byer tale om en kedelig tendens til at især unge mennesker på grund af det sent kommende gode sommervejr blæser på reglerne om at holde afstand.
Man skeler naturligvis også til udlandet, herunder navnlig Tyskland, England og Frankrig hvor man de facto er kommet ind i anden bølge og i vid udstrækning har indført påbud om brug af mundbind og specifikke lokale restriktioner. Her i landet forbereder befolkningen sig på samme påbud og hamstrer dyre mundbind, men man bruger dem helst ikke. De er ikke behagelige at have på, og det fremmer i hvert fald ikke en tilbagevenden til normalt dagligliv at få dem påbudt. Det skal i den forbindelse blive spændende at se hvordan udviklingen arter sig i skoler og gymnasier, hvor man forsøger sig med lempelige lokale varianter af restriktionerne (eksempelvis mundbind i frikvarterer, men ikke i timerne i klasseværelset).
Udskydelse af fase fire er værst for diskoteker, spillesteder og barer, da de simpelthen ikke kan løbe rundt med fortsatte restriktioner. De har følgeligt protesterer, men får ikke noget ud af det, for regeringen og myndigheder véd at man disse steder ikke kan overholde reglerne, selvom man ville. Det er som bekendt naturligt for frie mennesker der kommer i feststemning ved forsamlinger, musik og indtagelse øl og spiritus at sidde tæt og kramme og kysse efter trang. Det kan man ikke lave om på. Så man må så at sige acceptere at coronakrisen har medført et alvorligt indgreb i almindelige borgeres muligheder for festlige lag (og dermed i deres frihed). Og dette siger igen noget centralt om krisens væsen: Coronapandemien tvinger os til adfærdsændringer i det daglige liv, og den går bestemt ikke over med det samme.
Generalsekretæren for Verdenssundhedsorganisationen, Tedros Adhanom Ghebreyesus, sagde under et kriseudvalgsmøde fredag den 31. juli at "Pandemien er en sundhedskrise, vi kun ser én gang hvert århundrede, og dens effekt vil kunne mærkes i flere årtier fremover".
På kriseudvalgsmødet blev det slået fast, at coronavirussen stadig udgør en global sundhedskrise. Coronapandemien blev allerede 30. januar af WHO erklæret for en international sundhedskrise. På det tidspunkt var der færre end 100 smittetilfælde og ingen coronarelaterede dødsfald. Mødet 31. juli var en reevaluering, som organisationen er forpligtet til at foretage hver sjette måned, når den først har erklæret en sundhedskrise international. WHO fastslår nu at mange lande, der troede, at de var ovre det værste i pandemien, oplever nye udbrud. Nogle, der var mindre berørte i de tidligste uger, ser nu stigende antal smittede og døde. Omvendt har nogle med store udbrud bragt situationen under kontrol.
Men dette med at tale om kontrol nogle steder turde kaldes uforsigtigt - selv i lande der har udvist stor ansvarlighed. For pandemien er netop kendetegnet af største uforudsigelighed.
Derfor er det for Danmarks vedkommende tiltalende at statsminister Mette Frederiksen på trods af massive krav fra både opposition, erhvervsliv og medier nægter at fremlægge en plan for det videre forløb af krisen. Den vil være meningsløs, da man ikke engang kan se blot et par uger frem. Man kan diskutere om regeringen ikke regerer for håndfast uden at følge normale parlamentariske regler om samråd og udvalgsarbejde, men situationen er unormal og kræver ledelse med større effektivitet end normalt. Blot skal regeringen naturligvis ikke blive ved i det uendelige med en effektivitet der suspenderer normal og langsommelig parlamentarisme.
Det er i denne forbindelse glædeligt at direktøren for M/S Museet for Søfart i Helsingør, Ulla Tofte, i Berlingske Business forleden anbefalede virksomhedsledere at droppe forkromede planer - og i stedet være åbne for det ukendte. Hun henviste til Malou Aamund der i et interview for nylig understregede at tiden kalder på et opgør med de langsigtede planer, "for den plan du lægger for din virksomhed kan være fuldstændigt uaktuel om en uge". Og hun citerede den tyske sociolog Hartmut Rosa der i bogen "Det ukontrollable" har gjort gældende at evnen til at forholde sig helt åben, bør være en af de mest værdsatte egenskaber hos mennesker. Forestillingen om at kunne og skulle kontrollere alt er simpelthen en hindring for at tænke nyt og skabe reelle forandringer.
Kreativitet kræver åbenhed for ideer, og derfor er det også glædeligt at kunne konstatere, at mange iværksættere i den nuværende krise ikke giver op ved at lide tab og skulle omstille sig, men netop prøver at finde nye ideer og gå nye veje. Og det kan man som bekendt ikke gøre ad logisk, rationel vej, men kun ad intuitiv, irrationel vej. Åbenhed over for intuitionen kræver forståelse for det kollektivt ubevidste, som alle mennesker over hele kloden har fri adgang til, men de fleste desværre er helt uvidende om og endda nærmest 'dresseres' til at lukke af for gennem skolegang og disciplinering allerede fra de tidlige år.
Et meget uheldigt, men temmelig upåagtet træk ved den aktuelle pandemi er at relativt stille (og ædruelige) forsamlinger ved klassiske koncerter, teaterforestillinger, operaer og balletter samt opbyggelige møder af forskellig art også rammes af påbudet om at holde unaturlig afstand. Det går ikke alene ud over det man kan kalde den æstetiske side af oplevelsen, men også den etiske og patetiske, det vil sige den side der går væsentligt dybere i sjælene end den sanselige side. Det sker i praksis ved fælles kontakt med de stilfærdige kollektive kræfter, og derfor går påbudet om afstand her direkte ud over det helende, opløftende og inspirerende ved deltagelsen. Også her vil man være nødt til at gå nye veje. Og det vil kræve langt større kreativitet end man er vant til at se fra de kanter.
Men der ér en vej gennem krisen - ikke mindst på vore kanter med demokratiske og velordnede retsstater. Blot må man give afkald på alle illusioner om at vende tibage til tiden før krisen og i stedet indse, at krisen er global og vil kræve omstilling af alle, og at den bliver langvarig og uforudsigelig. Den kan umuligt løses globalt ved store forkromede løsninger gældende for hele verdensbefolkningen. Dertil er viljen og forudsætningerne alt for forskellige blandt magthaverne verden over. Den kan kun løses ved store lokale og nationale iniativer og omstillinger i frivilligt samarbejde med initiativrige mennesker i andre lande.
Sikkert er at vi går en ny tid i møde.
Ejvind Riisgård
Relevante e-bøger fra Jernesalt:
'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.
'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris stadig 100 kr - på grund af billedrettigheder.
'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.
'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'
omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi
'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.
Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne
Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.
Relevante artikler på Jernesalt:
Minkaflivning, ministerfald og fortsat coronakrise (20.11.20.)
Coronakrisen ændrer dansk politik (21.6.20.)
Coronakrisen bliver en tidsperiode i sig selv (13.6.20.)
Genåbningen af mange af vore nedlukkede samfund er ikke ensbetydende med coronakrisens afslutning (2.6.20.)
Oplevelseskulturen er syg og falsk (21.5.20.)
Nedlukningen af det normale samfundsliv og kulturliv bliver dyr (14.5.20.)
Fase 2 af lempelserne i corona-restriktionerne er forsvarlige, men ikke uden risiko (8.5.20.)
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Videnskabstroens ubærlige snæversyn (21.4.17.)
Fatale tendenser i videnskab, politik og nyhedsformidling (22.8.16.)
Legen fortrænger alvoren i moderne kultur - Mennesket som et legende væsen (7) (23.6.16.)
Den udbredte stressfølelse skal tackles både individuelt og kollektivt (10.3.16.
Hverdagssproget er blevet tømt for eksistentiel substans (24.12.14.)
Ånd og virkelighed nøgternt set i 2018 (20.05.18.)
Opgør med dogmatik mere og mere påkrævet (1.4.18.)
Teologien er ikke til megen hjælp for tiltrængt ny religionsforståelse (25.2.18)
Den store kulturkrise og udvejen (7.5.17.)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)
Åndelige strømninger i det 19. årh. ifølge Vilh. Grønbech (28.05.08.)
Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste (26.05.08.)
Romantikken ifølge Rüdiger Safranski (23.04.08.)
Europa - religiøs slagmark igen? (16.3.08.)
Støj og larm er blevet en alvorlig plage i København (5.7.20.)
Oplevelse eller engagement? (25.8.14.)
Lys over landet, folket og eksistensen (1.5.15.)
Coronavirus-krisen må sættes ind i det store perspektiv (12.3.20.)
Kan moral begrundes? (Erling Jacobsens moralfilosofi)
Etik og eksistens (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Hvem er min næste? (15.1.06.)
Selvrealiseringens idé og psykologi (18.3.06.)
Håbet er det grænseoverskridende i eksistensen (16.4.17.)
Nedlukningen af det normale samfundsliv og kulturliv bliver dyr (14.5.20.)
Fase 2 af lempelserne i corona-restriktionerne er forsvarlige, men ikke uden risiko (8.5.20.)
Friheden under pres af coronakrisen, men den var selv med til at fremkalde krisen (30.4.20.)
Reglen om at holde afstand er naturstridig, men midlertidig nødvendig (27.4.20.)
Artikler om Danmark
Artikler om EU
Artikler om Samfund
Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering
Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex
Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)
At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet
Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens
Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)
Jernesalts 2009-filosofi
Forord -
Begreber og aksiomer -
Krisen ved årsskiftet 2008/09 -
Verdensbilledet 2009
Livet -
Mennesket -
Sjælen -
Sproget -
Samfundet -
Overordnede politiske parametre
Udfordringen -
Helhedsrealismens advarsler -
Helhedsrealismens anbefalinger -
Efterskrift
Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest
Til toppen
Til forsiden
PrintVersion
Tip en ven
utils postfix clean
|