JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - CORONAVIRUS20k

ARTIKEL FRA JERNESALT - 14.5.20.

Nedlukningen af det normale samfundsliv og kulturliv bliver dyr

De allerfleste coronaramte lande har været mere eller mindre nedlukkede de sidste to måneder - for om muligt at standse smitten i eget område. Gardere sig mod smitten gennem vacciner er foreløbigt ikke muligt. Men en markant indskrænkning af menneskers frie omgang med hinanden ved hjemsendelse af personale og ved lukning af butikker, cafeer, teatre, biografer og forlystelsanlæg m.v. har derimod ret hurtigt kunnet effektueres, så smitten er blevet stærkt begrænset. Men det har været dyrt - økonomisk, menneskeligt og kulturelt, for man har både reddet sundheden og undgået en fatal dødelighed ved at lukke aktiviteten ned på en mængde områder. Og det har naturligvis kostet på både erhvervslivets og samfundslivets økonomi såvel som på fællesskabet, uddannelseslivet og kulturlivet, som ofte betragtes hver for sig, men i realiteternes verden hænger meget nøje sammen. Mennesket er et levende væsen der har behov for at være både aktiv og social i to tredjedele af døgnets timer. Det strider simpelthen mod menneskets natur at være passiv og isoleret. Individerne har ved de mange ekstraordinære restriktioner kunnet reddes fysisk fra den nye, særligt ondartede virus, men ikke fritages for mentale eller psykiske følgevirkninger. Naturen er nemlig ikke til at spøge med. Den rummer en vis indre sammenhæng.

Nu er genåbningen så småt ved at komme igang i mange lande og i forsigtig form, og det er kun godt at det tilsyneladende sker uden en decideret bølge af mange nye smittetilfælde. Helt sikre på det sidste kan vi dog ikke være før om et års tid. Og i mellemtiden bukker mange virksomheder under der ikke har store formuer i baghånden. Vi skal ikke tro at vi kommer tilbage til status quo før udbruddet af coronavirussen. Vi må tværtimod forberede os på mange omskiftelser og megen arbejdsløshed. Og det værste i den nærmeste fremtid er nok usikkerheden.

Det har vakt berettiget undren at regeringen tøver med at åbne fx teatre, museer, biografer og kunsthaller m.m. i den fase der sættes i gang 18. maj. Man har ganske enkelt ikke turdet åbne allerede nu. Men det er og bliver da et problem - uanset hvad man måtte mene om det gængse teater- eller biografprogram, eller de nyeste påhit i kunstverdenen. Kulturen dør naturligvis ikke (som en chefredaktør har luftet frygten for) ved at teatre og museer holdes lukket nogle måneder, men menneskeligheden og naturligheden - eller den psykiske sundhed lider, og dette bør under ingen omstændigheder trækkes ud længere end højst nødvendigt eller rimeligt. Det er faktisk lidt af en falliterklæring, at de ansvarlige politikere ikke lægger mere vægt på befolkningens psykiske eller eksistentielle sundhed, men helt overvejende ser på den let målelige fysiske side af sagen.

Det er ganske vist blevet en indgroet vane hos politikerne - også i vort eget, højtbesungne demokrati, at man undervurderer eller helt negligerer de eksistentielle problemer og spørgsmål i alvorlige kriser. Kulturministeriet betyder for øjeblikket intet. Men dette bekræfter desværre en forbløffende og fatal ensidighed i tankegangen hos vore ledere.

Politikerne og kommentatorerne synes at være komplet uvidende om det hovedsynspunkt kybernetikkens fader, den dybt originale, vidtskuende og meget humoristisk anlagte Norbert Wiener gjorde gældende for mere end 60 år siden, og som siger, at det ikke er mængden af afsendt oplysning der er vigtig for en bestemt handling, men snarere den mængde af oplysninger der kan trænge tilstrækkeligt langt ind i et kommunikations- og oplagringsapparat til at tjene som igangsætter for handlingen.

Alle borgere i næsten alle coronaramte lande har måtte konstatere, at de ansvarlige myndigheder har sendt utrolige mængder informationer ud i medierne, herunder ikke mindst fra officielle pressemøder (hvor de står på rad og række med to meters afstand og pænt tager ordet efter tur). Det har været nødvendigt, men det er efterhånden også ved at blive trættende, i og med at der er gået rutine i disse møder, og vi følgelig må se de samme scenarier gang på gang uden at få ret meget nyt endsige livsvigtigt at høre. Det er tværtimod karakteristisk at ministrenes og eksperternes formuleringer er temmeligt generelle og vage, så det bliver pressens opgave efterfølgende at komme med detaljerne og udlægningerne. Det er ikke fri for at man ofte får det indtryk at informationen gives mere for et syns skyld end for oplysningens skyld. Ministre og myndigheder vil først og fremmest have ryggen fri, og de undgår derfor ikke den at Wiener påpegede fare, at når der gives kommunikation uden behov for kommunikation, så synker meddelelsens kvalitet og kommunikations værdi som et lod i havet.

Da coronakrisen vitterligt er en helt ny art af krise, kan man i og for sig ikke bebrejde regeringer og myndigheder at de må prøve sig frem og simpelthen ikke er i stand til at give klare og sikre råd og anvisninger på alt hver eneste dag. Historien som sådan viser sig under krisen tydeligt som et stort eksperiment. Og de bedste regeringer har faktisk vundet tillid fra befolkningen ved den ambitiøse håndtering af krisen. Og de har naturligvis også sikret sig oppositionens medansvarlighed. Men jo længer krisen varer, og jo mere samfundene skal åbnes igen, jo mere kritik kommer frem. Og når det gælder det langsigtede perspektiv for alvor, så vokser både usikkerheden og kritikken.

Ingen ledere har prøvet historiske eksperimenter i den stil før, men det fritager bestemt ikke for den sværeste forpligtelse: at lederne skal have dybt kendskab til det 'kommunikations- og oplagringsapparat' som det moderne og komplicerede samfund nu engang er, for med lige dele held og fornuft at kunne sende handlingsrelevante oplysninger så langt ind i systemerne og befolkningerne at de udløser de rette handlinger og indstillinger - subsidiært giver befolkningerne den tillid der skal til for at tage udfordringerne op uden blot at afvente ordrer fra autoriteternes side hele tiden. Befolkningerne i frie demokratier er ikke robotter eller slavemennesker, men frie mennesker der tænker selv. Det afgørende er at ethvert samfund er et ejendommeligt kommunikationssystem af åndelig art: det har en indre sammenhængskraft der er alt andet end rationel.

Sagen er jo at genåbningen af samfundene er meget mere kompliceret end nedlukningsprocessen. Det er forholdsvis enkelt at lukke børnehaver, skoler universiteter, sportsarenaer samt butikscentre - det kræver strengt taget kun en erklæring fra rette myndighed. Men at åbne alt igen bliver aldrig blot et spørgsmål om at åbne døre, men tværtimod et yderst kompleks problem om at få børn, unge og ældre til at efterleve helt nye standarder for adfærd i dagligdagens praktiske situationer. Det gøres i et demokrati i princippet ved appel til og tillid til folks sunde fornuft, men dette bliver altid en kompleks sag, fordi borgerne nødsages til at vurdere situationen i hvert enkelt tilfælde. Det er ikke gjort med målestokke der kan afgøre afstanden mellem fx borde, men kræver omtanke og gensidig hensyntagen. Ét er at den anbefalede afstand pludseligt blev nedsat fra to til een meter. Det synes fornuftigt, når man ikke med sikkerhed kan sige at to meter er bevisligt mere sikkert end en enkelt meter. Men nedsættelsen burde være givet fra starten af fase 2, altså pr. 11. maj - og i fuld tillid til at folk kan tænke selv og ser deres egen interesse i at handle fornuftigt.

Det er i denne forbindelse værd at minde om konsistensetikken, dvs den etik der ikke styres af lydighed mod ydre autoriteter, men af kravet om indre konsistens. Den menneskelige psyke stræber for sin indre sammenhængs skyld altid efter en overvægt af det gode i livet. Men overvægten af det gode er - i klar modsætning til et autoritært påbud eller forbud - altid en skønssag der beror på situationen og omstændighederne.

Konsistensetikken kræver omtanke og sund fornuft - og den er følgelig altid udtryk for en sammenhængskraft der går langt ned i det underbevidste og intuitive, men naturligvis altid tåler den rationelle overvejelse, kritik og debat, og desuden i krisetider altid vil være tvunget ud i kritik af det gængse og i overvejelse af noget nyt og kontroversielt.

Her viser det ægte demokratiske samfund sig fra sin bedste side. Løsningen af alle kriser vil altid bero på en fri og åben meningsdannelse der gør selve kommunikationen til en livssag for de enkelte individer og fællesskabet. Men det demokratiske samfund er aldrig fejlfrit. Det må acceptere brede fejlmargener, jo bredere, jo større kriserne er og jo længere de varer. Det gør løsningerne bedre og mere holdbare, men ikke nødvendigvis billigere. Til gengæld kan løsningerne også tage hensyn til de klimaproblemer vi har fået og som kræver større og større indsats fremover.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.

Relevante artikler på Jernesalt:

konsistens-aksiomet
Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Konsistens-etikkens Ti Bud  (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund)
Konrad Lorenz, etolog, filosof og kulturkritker

Friheden under pres af coronakrisen, men den var selv med til at fremkalde krisen  (30.4.20.)
Reglen om at holde afstand er naturstridig, men midlertidig nødvendig  (27.4.20.)
Corona-krisen vil forandre både samfundet og kulturen  (26.3.20.)
Regeringen tackler coronavirussen klogt  (19.3.20.)
Coronavirus-krisen må sættes ind i det store perspektiv  (12.3.20.)
EU mere splittet og magtesløst end nogensinde  (8.3.20.)

Mette Frederiksen fik sin rent socialdemokratiske regering  (28.6.19.)
Folketingsvalget blev en større overraskelse end forudset  (7.6.19.)
Ansvaret for den samfundsmæssige helhed synes væk  (22.5.19.)
Folketingsvalget 5.6.19. bliver en speget affære  (15.5.19.)

Global borgerkrig eller global inkonsistens?
Globalisering: Er globaliseringen et gode eller et onde? (25.6.04.)

Livets alvor ses klart i lyset af coronakrisen  (3.4.20.)
Uforudsigeligheden i coronakrisen er ikke tilfældig  (1.4.20.)
Corona-krisen vil forandre både samfundet og kulturen  (26.3.20.)
Regeringen tackler coronavirussen klogt  (19.3.20.)

Artikler om Danmark
Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)