JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - coronavirus20d

ARTIKEL FRA JERNESALT - 1.4.20.

Uforudsigeligheden i coronakrisen er ikke tilfældig

Coronakrisen udvikler sig - som de fleste efterhånden har erkendt - på sin helt specielle måde der er uden fortilfælde. Den danske regering står på ubetrådt land, som statsministeren gentagne gange har understreget, men det gør faktisk alle regeringer. Alle kan dog godt udvise handlekraft og fornuft, så det ikke går helt så galt, som de værst tænkelige scenarier siger, men planlægge alt så intet går galt, kan de ikke - og det skyldes hverken manglende vilje eller manglende viden, men derimod sagens store kompleksitet. Det er nemlig den der gør udviklingen indeterministisk og uforudsigelig - og dette skyldes en meget høj grad af tilfældighed. Nogle vil påstå at tilfældigheden slet ikke eksisterer; de mener tværtimod at alting følger fysiske love der i princippet gør det muligt altid at forudsige alle processer, blot man kender alle forudsætninger. Men det gør man lige præcis ikke når sagen eller situationen er kompleks - og det er den jo i alt menneskeliv og samfundsliv.

Dette er noget den såkaldte kaosteori fortæller os om. Den handler ikke om det vi i daglig tale eller i myterne kalder kaos, og som er det store uigennemskuelige mørke, det totale intet eller en dynamisk udfoldelse af de allerstærkeste og mest destruktive naturkræfter som jordskælv, tsunamier, istider eller ildtider. Disse kræfter kommer frem i myterne, fordi de spontant kommer frem i menneskers drømme og fantasier og i visse tilfælde giver folk største angst for altings undergang, de sidste tider eller ragnarok - altså det modsatte af det velordnede kosmos vi ønsker at leve i.

Nej, kaosteorien handler om det jordnære forhold at der er en så betydelig følsomhed i enhver begyndelsestilstand, at det er umuligt at forudsige sluttilstanden eller mellemtilstandene, simpelthen fordi virkningerne i en stor dynamisk proces mangedobles så ekstremt mange gange i processen at virkningerne bliver yderst forskellige hvis man blot ændrer begyndelsestilstanden en lille smule. Derfor bruger man som morsomt klassisk eksempel den virkning en sommerfugls basken med vingerne et eller andet sted i verden vil få i løbet af nogle timer eller dage for vejret et andet sted.

Meteorologen Edvard N. Lorenz satte i begyndelsen af 1960'erne sin computer (en af datidens meget store, men også meget langsomme computere) til at gennemregne udviklingen af en bestemt begyndelsestilstand ud fra en meget forenklet model for atmosfæren med kun tre ubekendte. Men da han så resultatet dagen efter, fik han sig en stor overraskelse, for resultatet lå meget langt fra det han havde forventet. Han havde for enkelhedens skyld smidt de sidste decimaler ud af nogle determinerende størrelser, og det var dette der førte til det forbløffende resultat.

Lorenz kaldte fænomenet 'sommerfugleeffekten': en så lille årsag som en sommerfugls basken med vingerne i Brasilien kan teoretisk være det der forårsager en så voldsom effekt som en tornado i Texas. - Dette er selvfølgelig leg med teorien, for der er millioner af andre samtidige småårsager i forløbet. Men humlen er, at enhver begyndelsestilstand i et yderst komplekst dynamisk system som atmosfæren er så følsom at pålidelige langtidsforudsigelser i meteorologien slet ikke er mulige.

Forskeren Robert Devaney formulerede konlusionen i 1988 i tv-udsendelsen om 'Det kosmiske kaos' med ordene: Stor følsomhed for begyndelses-betingelserne indebærer at dynamiske systemer er uforudsigelige.

En kemiker på DTU påpegede engang at man tidligere forkastede måleresultater der viste kaos med den begrundelse at det måtte være eksperimenterne og måleapparaterne der var noget i vejen med, når resultaterne afveg for meget fra det forventede. Men også kemien må regne med 'svingninger' i resultaterne der gør absolut forudsigelighed umulig.

Den polskfødte fransk-amerikaner Benoit Mandelbrot indførte i 1975 den fraktale geometri som fælles ramme for analyse af fænomener som kystlinjer og snefnug. Han formulerede den såkaldte 'Mandelbrotmængde', en formel der er knyttet til iteration (gentagelse) af polynomier. Mandelbrots og efterfølgeres arbejde godtgør den tese, at naturen ikke er lineær, men brudt og 'skæv', hvorfor det er vildledende at søge efter en karakteristisk skala. Dette gælder orkaner, hydrodynamiske systemer som oceaner og floder, metallurgi, blodkarrene, fordøjelseskanalerne, lungerne samt netværket af fibre i hjertet. Men også noget så tilsyneladende simpelt som en kystlinje, der jo består af brudte linjer, der igen kan findeles i brudte linjer "i det uendelige", dvs så længe man gider.

I politik, sociologi og økonomi er det endnu tydeligere, at alle begyndelsestilstande er yderst følsommer og i princippet umålelige - og at den dynamiske proces følger så komplicerede ikke-lineære veje at forudsigelighed er umulig. Alle økonomiske prognoser er reelt behæftet med stor usikkerhed, hvorfor det er fuldt forståeligt at politikerne aldrig følger dem slavisk. Politik i sig selv er ikke og bliver aldrig en eksakt videnskab. Der indgår en mængde elementer og faktorer i processerne der gør skønnet og den politiske fornemmelse nødvendig. Politik er mere beslægtet med skakspillet. Der indgår en mængde logiske beregninger og slutninger i spillet. Men i sidste ende er spillet en kunst der på de kritiske punkter - hvor man skal vælge et træk - afgøres af intuition.

Og kommer vi til psykologi, kunst, religion og eksistensforståelse bliver vanskelighederne ikke alene enorme, men uoverstigelige for gængs videnskab. Fænomenerne er ikke blot så komplekse at de er umulige at beskrive i detaljer på en måde der er anvendelig i praksis. De unddrager sig også principielt al måling i og med at de ikke foreligger som objektive eller objektiverbare størrelser uden for os selv, men stort set kun kan iagttages gennem introspektion. Det forhindrer ikke nøgtern beskrivelse og analyse eller opdagelse af lovmæssigheder for fænomenerne, men det betyder at analysen forudsætter indlevelse eller dyb føling med fænomenerne på en sådan måde, at beskrivelsen kommer til at bære præg af selve den subjektive indlevelse - som derfor bør medinddrages i beskrivelsen. Eksakt matematisk analyse over for disse fænomener er simpelthen idioti. Man må ty til statistik - og den indeholder som bekendt altid en mængde usikkerhed.

Og dette er yderst relevant for en forståelse af den aktuelle corona-krise.

Det er her ikke en tænkt sommerfugls basken med vingerne et tilfældigt sted i verden der forårsager enorm ravage et andet sted, men en simpel, men meget tilpasningsdygtig virus der i Kina har formået at sprede sig med hidtil ukendt hastighed til resten af verden gennem nærkontakt mellem mennesker der rejser rundt i verden som uskyldige turister på tværs af alle grænser. Den store og hastige virkning var overraskende for de fleste og kom bag på eksperter og magthavere, men forsøget på inddæmning af smitten blev lige så overraskende i sin uforudsigelighed, for de moderne samfund er yderst komplekse størrelser. - Logisk vælger myndighederne at begrænse den frie omgang mellem mennesker så meget det kan lade sig gøre, men effekten kan man ikke være sikker på. Dog bekræftes den af den stedfundne nedgang i den almindelige influenzas udbredelse i samme periode. Så de fleste regeringerne der strammer grebet om befolkningens frihed, bakkes op, selvom de fornuftigvis undlader at stille garantier for virkningen. Hvad der desværre ikke forhindrer journalister i at blive ved med at bede om garantier. Tåbelig tidsspilde. - Stramningerne kan imidlertid ikke fortsætte i det uendelige, for så går samfundene totalt i stå. Myndighederne lover befolkningen, arbejdsgiverne så vel som arbejdstagere, at samfundet - når det værste er overstået - vil vende gradvist tilbage til det normale liv. Men heller ikke dette tør myndighederne give detaljerede bud på. Men de giver optimistisk udtryk for at det vil hjælpe. Folk skal blot væbne sig med tålmodighed.

Vi har haft store kriser før, bl.a. den store depression i 1929, der skyldtes en voldom inflation med hidtil ukendt 'crash' på aktiemarkederne. Og et sådant crash er netop udtryk for at aktierne falder dybt og kraftigt uden at nogen kan forudsige det eller gribe fornuftigt ind i det. Det tog mange år at komme ud af recessionen. Og det gjorde det også med finanskrisen i 2008. Men den aktuelle coronakrisen er vitterligt en endnu mere dynamisk proces af hidtil ukendt art.

Nationalbankdirektøren har netop offentliggjort prognoser for dansk økonomi og vurderer, at væksten for hele 2020 bliver på mellem minus 3 og minus 10 procent, men samtidig understeger han at der er exceptionelt stor usikkerhed forbundet med disse scenarier. Det er simpelthen ikke muligt for Nationalbankens økonomer at lave beregninger om økonomien med de modeller, som de plejer at bruge. De økonomiske modeller bygger nemlig på normale økonomiske sammenhænge, og lige nu er det coronavirusset, der styrer økonomiens udvikling.

Alt i alt bekræftes det at menneskets historie er et stort eksperiment som ingen sætter igang, men heller ingen kan standse. Den skal løbe sin tid ud og vil utvivlsomt give mange overraskelser, også af ubehagelig art. Og så kan vi bagefter drage vor lære og vore slutninger. Der vil utvivlsomt komme både lærde analyser og spændende skønlitteratur, spillefilm og teaterstykker.

Usikkerhed er naturligvis i sig selv ubehagelig for mange mennesker, herunder også mange beslutningstagere, der gerne vil have styr på tingene. De fleste mennesker vil foretrække forholdsvis overskuelige og klare forudsætninger. Ja, i virkeligheden tænker folk mest i enten-eller baner, det gælder også de idiotiske tv-journalister der bliver med at kræve klare garantier fra politikere og eksperter der stiller op til interview. De gentager igen og igen spørgsmål om garantier som de interviewede allerede har afvist fordi de hverken kan eller vil give dem. Idiotien synes at ligge i et primitivt håb at få en politiker eller ekspert i den fælde at give for skråsikre svar på vanskelige spørgsmål, men dette er i situationen uværdigt af journalisterne - og det ses heldigvis sjældnere på de tyske tv-kanaler ARD og ZDF end på de danske.

Dybest set er det tåbeligt at blive ved med at tænke i enten-eller baner, når allerede atomfysikken eller rettere kvantemekanikken for hundrede år siden fandt ud af at der selv i fysikken er grænser for entydig måling, lige så snart analysen gælder elementarpartikler med en hastighed der nærmer sig lysets. Så må man opgive at måle den enkelte partikels impuls samtidig med at man måler dens lokalitet. Man må nøjes med at måle den statistiske sandsynlighed - og det kan man til gengæld gøre ganske nøjagtigt. Men opdagelsen forhindrer at man kan sige at en elementarpartikel er enten en bølge eller en genstand. Den er begge dele, og man kan måle de to ting hver sig på anvendelig statistisk vis.

Og selv om man ikke kan drage direkte konklusioner fra atomfysik til sjæleliv og samfundsliv, så behøver man ikke være i tvivl om at sjælelivet i sig selv er en så kompleks og umålelig størrelse - i og med at dens processer unddrager sig eksakt måling på grund af hastigheden - at samfundslivet, økonomi og politik også bliver kompleks og umålelige fænomener, så man alene kan udtale sig forsigtigt om muligheder, tendenser og sandsynligheder eller usandsynligheder. Og det betyder igen at vi samfundsborgere altid må leve med en vis usikkerhed, men også at usikkerheden bliver særligt stor, når samfundets rammes af store kriser som en coronavirus-krise.

Dette kan give såvel angst og panik som spænding og kreativitet. Det er de sidste fornemmelser og indstillinger der alene kan redde os.

Ejvind Riisgård

Link til Nationalbankens analyse af 1.4.20.

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.

Relevante artikler på Jernesalt:

Livets alvor ses klart i lyset af coronakrisen (3.4.20.)
Kaos- og fraktalfilosofi (13.3.10.)
Virkelighedens dobbelte karakter (kapitler om fysikken)
Erkendelsens forudsætninger
(12 afsnit af hovedartiklen om 'Den komplementære helhedsrealisme')

Corona-krisen vil forandre både samfundet og kulturen  (26.3.20.)
Regeringen tackler coronavirussen klogt  (19.3.20.)
Coronavirus-krisen må sættes ind i det store perspektiv  (12.3.20.)