JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - coronavirus20m

ARTIKEL FRA JERNESALT - 2.6.20.

Den langsomme genåbning af mange af vore nedlukkede samfund er ikke ensbetydende med coronakrisens afslutning

Da Jernesalt nu - per dato 2. juni - har været på nettet i 18 år, er det tid til en lille status om hjemmesiders berettigelse i en verden der ikke alene er yderst omskiftelig, men aktuelt er dybt præget af en helt speciel krise der ikke har været set før i historien.

Gør vi status over de seneste ugers coronakrise, kan vi i Danmark glæde os over at være kommet ind i en ny fase af genåbning, der dog må betegnes som meget forsigtig og i hvert fald i turistbranchens øjne utilfredsstillende. Men regeringen frygter at en hurtigere genåbning vil resultere i en ny smittebølge. Andre EU-lande er lige så forsigtige, men der er naturligvis betydelige variationer fra land til land. Mette Frederiksen får kritik, men er ret konsekvent og foreløbig helt urørlig. Oppositionen er svag på grund af interne uenigheder hos både Venstre og Dansk Folkeparti. Og det kan næppe udelukkes at statsministeren benytter chancen for at udskrive valg, inden de gode meningsmålinger på op til 34-35 % eventuelt begynder at gå den anden vej fx i tilfælde af højere ledighed.

Men coronakrisen er bestemt ikke forbi på verdensplan. Tværtimod er vi ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO stadig lige midt i den første bølge af virussmitte. Der er ifølge Hopkins-instituttet nu registreret 6 millioner smittede, hvoraf 3,5 mio allerede er blevet raske - og næste halvdelen af de smittede er fra Nord- og Sydamerika, mens godt to millioner er fra Europa. Det østlige Middelhav tegner sig for en lille halv million og Sydøstasien for en kvart mio. Men dette er altså dybest set kun den første bølge. Den næste kan komme fra Indien, Pakistan og Indonesien foruden Rusland og Afrika - samt genopblussen i både Europa og Amerika. De såkaldte mørketal er store og helt uden for egentlig beregning. Det er en ny virus vi taler om - og både dens virkemåder og helbredelsesrater er ukendte.

Det samme gælder coronasmittens eftervirkninger hvad angår fødevaremangel og beskæftigelse. Hungersnøden vil brede sig i flere fattige lande, mens de rige lande i særlig grad vil blive ramt af turistbranchens, flybranchens og automobilproduktionens nedture. Brancherne er udadtil optimistiske (ellers går det først galt), men det er kun få eksperter der realistisk regner med at alt vender hurtigt tilbage til status før krisen. Man kan trøste sig med at den mest sandsynlige udvikling vil have klimamæssige fordele, og at flere brancher synes indstillet på at benytte chancen til hurtig omstilling til bæredygtig virksomhed, men her taler vi om en horisont på ti til tyve år.

Uden tvivl vil de fleste europæiske lande (inkl. Danmark) komme i klemme de nærmeste år, da den internationale handel betyder meget for dem, og naturligvis benytter EU's topledelse krisen til at fremme centralismen: Den nye topledelse med Ursula von der Leyen som kommissionsformand står uhyre svagt. Leyen var alt andet end selvskreven til posten. Men svagheden ligger først og fremmest i selve EU's store splittelse, der startede i 2015 med den tyske kansler Merkels åbning af EU's ydre grænser for en millionstor bølge af muslimske indvandrere fra Mellemøsten og fulgtes op af helt uansvarlig gældsstiftelse i Italien og Spanien - og endeligt i år blev ramt af den hårde coronakrise. Den kom bag på alle og medførte at de enkelte nationer ikke så anden udvej for at standse smittespredningen end øjeblikkelige grænselukninger og andre nationale foranstaltninger. Von der Leyen har fremlagt et forslag om en gigantisk genopretningsplan på ikke mindre end 5.600 milliarder kroner oven i et gigantisk ramme-budget for 2021-2027 på 8.200 milliarder kroner.

Det springende punkt er forslaget om en genopretningsfond (der egentlig kom fra kansler Merkel og den franske præsident Macron) der først og fremmest skal hjælpe de sydeuropæiske lande med store pengesummer, for sådanne kan jo gives enten som direkte tilskud eller som lån med tilbagebetalingskrav. Og her stiller Østrig og tre andre lande (Holland, Sverige og Danmark) krav om tilbagebetaling, da de anser alt andet for uansvarligt, når de pågældende modtagerlande rent faktisk har vist manglende ansvarlighed. De fire lande kaldes nedsættende 'sparebanden' og udsættes for stort pres, og der kommer sandsynligvis et eller andet kompromis da forslaget ellers falder. Men uanset hvordan det ender - bliver det centralistiske forslag dyrt for alle lande - og vil kun splitte EU yderligere i de kommende år. Men kommissionen forstår ikke at netop coronakrisen uundgåeligt bliver et vendepunkt også for EU. Solidaritet mellem medlemslandene burde være en selvfølge, hvis EU skal fungere optimalt, men den forudsætter stor ansvarlighed i de enkelte lande, og hvor denne ikke foreligger, må det nødvendigvis gå galt. Ikke blot den nye kommissionsformand, men også kansler Merkel og præsident Macron er på afveje.

Når ingen af parterne kan indse dette, skyldes det naturligvis at coronakrisen har vendt op og ned på mange ting, herunder at den har rystet troen på de etablerede autoriteter og deres uhyggelige bindinger til gamle dogmer om centralmagter og hårde metoder. Ved EU's store udvidelse i 2002-03 forsømte man lejligheden til et løsere europæisk fællesskab; man arbejdede reelt videre på unionstanken, og skiftede først spor med Lissabontraktaten i 2009 der i princippet genoptog de Gaulle's tanke om EU som et fædrelandenes Europa til forskel fra Giscard d'Estaings stærke unionsdrøm - jf. artiklen EU's storhedsdrømme definitivt bristet. Men man gav desværre fortsat Tyrkiet forhåbninger om medlemsskab, skønt det ville indebære et definitivt farvel til fastholdelsen af ideen om en specifik europæisk kultur. Denne idé røg for alvor i vasken i 2015 med Merkel's åbning af EU's ydre grænser for muslimske flygtninge.

Mange aner ikke hvad europæisk kultur er for en størrelse. De fleste tror jo at vi lever i en global og digital verden, hvor alt der har med kultur og åndsliv at gøre er overflødigt og latterligt for ikke at sige overtroisk. Man kommer dog ikke uden om det, når man støder på det i form at direkte protester mod overgreb, fx studenteroprøret eller ungdomsoprøret i 1968, de sortes borgerrettighedsbevægelse i USA i 1960'erne eller - helt aktuelt - Hongkong-borgernes protester mod det kinesiske centralstyres undertrykkelse eller de sorte amerikaneres protester mod hvide betjentes brutalitet.

Men generelt gælder at folkenes åndsliv skam også lever og fungerer til hverdag og slet ikke er til at komme uden om for magthaverne med mindre de lukker øjne og øren. En videnskabsmand der forstod dette var den amerikanske kommunikationsforsker Norbert Wiener (1894-1964) der grundlagde 'kybernetikken' som videnskab og har skrevet centrale bøger om sagen. Han påpegede bl.a. hvor vigtigt det er at forstå at vi mennesker i al vor kommunikation, debat og politik kæmper imod 'entropien', dvs den generelle tendens der er til spild af tid og kræfter i al brug af energi. Som kulturmennesker kæmper vi så at sige altid imod sandsynligheden. Og derfor understregede Wiener også at det ikke er mængden af afsendt oplysning der er vigtig for effektiviteten, men snarere den mængde af oplysninger der kan trænge tilstrækkeligt langt ind i et kommunikations- og oplagringsapparat til at tjene som igangsætter for handlingerne.

Ser vi på helt aktuelle forhold turde det være indlysende at brugen af de sociale medier rummer et gigantisk spild af tid og kræfter, og at fx en magthaver som Donald Trump bliver latterlig når han pludseligt begynder at blive fortørnet over at det medium han selv har brugt og misbrugt optimalt bliver underkastet en vis censur fra Googles og Facebooks side. For ham er målestokken altid at nå ud til flest mulige hurtigst muligt, og dette opnår han ved at sende letforståelige og letantændelige budskaber ud i massevis. Men kommunikationen går altid kun den ene vej, og manden tager det ikke så nøje med sandhed eller løgn. Han lytter aldrig, og han imødegår ikke seriøse argumenter med seriøse argumenter. Han appellerer til den mest almindelige mening, ja i virkeligheden mest til fordomme og livsløgne. - Generelt gælder for budskaber på de sociale medier, at sandhedsværdien og fornuften er omvendt proportional med mængden af budskaber (og 'likes').

Derfor er det demokratisk set uhyre vigtigt med Norbert Wiener at skelne mellem oplysninger der kan trænge dybt ned i det kommunikationsapparat vi kalder folkelivet eller folkeviljen og som har med åndslivet og det kollektivt ubevidste at gøre - og de oplysninger der farer rundt på overfladen og alene kan udløse følelser og fornemmelser som umiddelbar vrede og forargelse eller umiddelbar tilslutning og begejstring. De store politiske agitatorer gennem tiderne har formået at appellere til de billigste følelser og fornemmelser. Og de største folkeforførere som Hitler og Stalin har endog formået at kunne hidse deres tilhængere op til grusomheder, ødelæggelser og menneskeudryddelser i stor stil. Men der findes ind i mellem også politiske ledere der - som fx præsident Roosevelt - har følt ansvar for helheden og fællesskabet og som har formået at appellere til den dybere instans i mennesket som hedder sund fornuft og konsistensetik.

Jernesalt har fra starten fuldt bevidst satset på en oplysning der appellerer til denne sunde fornuft og konsistensetik, dvs den dybe instans der hverken er ensidig forstandstænkning eller ensidig følelsessag, men netop udtryk for den helhedsrealisme der tager højde for at helheden er vort inderste jeg. Jernesalt har haft mange læsere, og undertegnede har heldigvis hørt fra mange der har forstået hvad det drejer sig om og har takket for tankerne.

Men hjemmesiden her aldrig været spændt for hverken politiske, filosofiske eller religiøse systemer af dogmatisk art, og sådanne hjemmesider har altid en mission. Den har heller aldrig sat sig som mål at nå konkrete målsætninger af den ene eller anden praktiske art. Dertil kræves nemlig ikke blot forståelse for den komplicerede verden vi lever i og de komplicerede sjæleuniverser mennesket dybest set er, men også vilje til at udløse bestemte handlinger i bestemt retning, handlinger der kan løse reelle problemer med fredelige og demokratiske midler.

Jernesalt har altså appelleret mere til besindelse og eftertænksomhed end til handling - og dette kan sagtens ses som en svaghed, hvis man bedømmer det ud fra bestemte praktiske målsætninger. Men dette gør jeg netop ikke - og det skyldes simpelthen temperament eller sindelag. Men da det i høj grad også er forbundet med humoristisk sans og vilje, forestiller jeg mig at det kunne have særlig værdi netop i en tid som den helt aktuelle tid med en coronakrise som har givet mange mennesker mere tid til eftertanke. Derfor har jeg valgt at fortsætte lidt endnu.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.

Relevante artikler på Jernesalt: