JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - miljoe02

ARTIKEL FRA JERNESALT - 12.03.07.

Europas grønne gennembrud?
- EU har fastsat høje mål for sin klimapolitik

Først kom rapporten fra FN's klimapanel i begyndelsen af februar måned - jvf. artiklen FN-rapporten om klimaforandringerne. Og fredag den 9. marts fulgte så EU-topmødets beslutning om nye mål for klimapolitikken, herunder satsning på mere vedvarende energi.

Rapporten slog fast at den nuværende udledning af drivhusgasser verden over er en alvorlig trussel mod det globale miljø allerede inden for en tidsramme af hundrede år, og at der følgelig bør skrides ind med foranstaltninger der kan reducere udledningen.

EU-topmødet forpligtede de 27 medlemslande til at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 % inden år 2020, at reducere energiforbruget med 20 % inden 2020, og at sikre at 20 % af landenes energiforbrug i 2020 kommer fra vedvarende energi. Målet for reduktion af CO²-udledningen hæves endog til ikke mindre end 30 % i 2020 under den forudsætning at man får USA med på ideen. Endelig skal 10 % af den benzin og diesel bilerne sluger erstattes med biobrændstof inden 2020.

Altså alt i alt en særdeles ambitiøs plan der da også fik de store ord frem fra statscheferne.

Topmødets leder, den tyske forbundskansler Angela Merkel, og EU-kommissionens formand, José Barroso, talte om en historisk beslutning. Merkel gav udtryk for at EU har åbnet døren ind til en helt ny dimension af det europæiske samarbejde mange år frem. Storbritanniens Tony Blair kaldte målene for banebrydende, dristige og ambitiøse. Og Frankrigs præsident Jacques Chirac, der nu endeligt officielt har tilkendegivet at han ikke stiller op til præsidentvalget i april, sparede heller ikke på de store ord. Han var lykkelig for at have været med til topmødet. Det "vil stå tilbage som noget af det vigtigste EU har leveret". "Nu viser Europa den økologiske vej for resten af verden."

Også lederen af FN's miljøprogram, chefen for FN's sekretariat for klimaforandringer i Bonn og miljøorganisationen Greenpeace roste beslutningen.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen kaldte vedtagelsen et overordentligt flot resultat og konstaterede at der var blevet lyttet til de danske synspunkter. Specielt fremhævede han det bindende mål for den vedvarende energi, fordi det sender et vigtigt signal til dem der står over for at investere i denne energiform i de kommende år. Og dette gælder jo flere danske virksomheder. Men også oppositionen var tilfreds. Socialdemokraten Svend Auken kaldte resultatet fantastisk og var overbevist om at presset fra hans side havde haft effekt på statsministeren. Og SF's Anne Grete Holmsgaard sagde at statsministeren havde gjort det godt med hensyn til vedvarende energi, men havde dog kritiske bemærkninger til andre dele af aftalen.

Det springende punkt er nu om de 27 medlemslande vil omsætte målsætningen til praksis. Dette erklærede Angela Merkel sig overbevist om at de ville. Men hun indrømmede også at der forestod svære forhandlinger forude. "Hvis vi vil ændre tingene så radikalt, som vi gør nu, er der en hel del besværlige skridt at tage," sagde hun og pegede selv på det nok tungeste af dem: Den nationale byrdefordeling.

Sagen er jo at mens de allerfleste EU-lande har et kulforbrug på under 20 % af den samlede energiforbrug, så er der enkelte lande der ligger langt højere, nemlig Bulgarien med 36 %, Tjekkiet med 42 % og Estland og Polen med 56-57 %. Disse lande har ikke megen vedvarende energi (Tjekkiet slet ingen) og vil ikke kunne klare opfyldelsen af målsætningen uden hjælp fra de andre lande.

Hertil kommer at flere lande som Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Finland, Frankrig, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige og Storbritannien i høj grad satser på atomenergi, hvad der betyder lav CO²-udledning, men til gengæld en anden langsigtet risiko, nemlig atomaffaldets endnu langt fra løste miljøtrussel. Og Jacques Chirac undlod ikke på pressemødet at pointere, at atomkraften er en nødvendig energikilde, hvis målet for reduktion af drivhusgasserne skal nås.

Hensynet til atomkraftlandenes særlige situation blev fastsat i en fodnote til topmøde-beslutningen, men formuleringen er tilsyneladende åben for fortolkning. Frankrig fortolker den på sin måde, mens statsminister Anders Fogh Rasmussen udtrykkeligt afviser at fodnoten vil give lande som Frankrig en særlig a-kraft-rabat, når de enkelte landes mål for reduktion af CO²-udslip skal fastsættes.

Det bliver kommissionens opgave at komme med et passende udspil til efteråret, som vil binde landene, men det bliver ikke nogen let opgave at nå til enighed.

Om det vil være muligt at få USA med på en målsætning om reduktion af drivhusgasser på helt op til 30 % i 2020 må betegnes som mere end tvivlsomt. USA er er godt nok også kommet i bevægelse i hele miljøspørgsmålet, og specielt har regeringen nu klart tilkendegivet at man af flere forskellige grunde er nødt til at gøre sig mere uafhængig af olieleverancer fra usikre Mellemøst-leverandører. Den teknologiske udvikling vil givetvis give bedre betingelser for at mindske forureningen fremover. Men de økonomiske markedsmekanismer sættes ikke ud af kraft med snuptag af nogen art. Dette gælder også for hele den øvrige verden.

Kina og andre store udviklingslande stormer frem på arenaen med en økonomisk vækst der ikke kan undgå at give øget forurening. Disse lande vil naturligvis være glade for al ny teknologi der kan reducere forureningen uden at koste ekstra, men deres villighed til at bringe egentlige ofre for miljøets skyld må betegnes som lille - så meget mere som de med rette kan pege på at de værste forurenere i dag er de gamle industrilande.

Forbrugsmønstrene i Europa, USA og andre lande med høj levestandard er lige så svære at ændre som markedsmekanismerne. Det vil sige: Folk kan sagtens overbevises om nødvendigheden af at spare på energien ved fx at bruge sparepærer og slukke for stand-by-funktionerne på diverse apparater - og alt dette skal hilses velkomment. Der skal også nok fremover blive bygget huse med langt bedre isolering og energiudnyttelse. Men økonomisk vækst og øget forbrug vil fortsat stå som det eneste attraktive for flertallet. Vækst er også langt lettere at styre politisk end nedgang.

Derfor kan EU-topmødets nye mål for klimapolitikken godt betegnes som et grønt gennembrud, for så vidt det for første gang lykkedes at få skabt enighed om at gøre noget effektivt ved sagen. Mødets beslutninger er udtryk for at EU nu påtager sig et fælles ansvar for miljøet og vil gå styrket ind i kampen for miljøet på den globale arena.

Men der er lang vej igen - både inden for EU's egne rækker og udenfor. Politik er aldrig gjort med målsætninger, hensigtserklæringer eller utopiske forestillinger. Ansvarligheden og den etiske konsistens kræver handling.

Den tyske forbundskansler har vist sig opgaven voksen, og den danske statsminister har tilsvarende forstået at EU må optræde i fællesskab hvis kampen for et bedre miljø skal lykkes. Begge rider på den bølge af miljøbevidsthed de senere års forskning og debatter har rejst i befolkningerne. Og det er fint. Nu venter vi på kommissionen og lande som Frankrig og Polen - og de bindende handlingsprogrammer.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

FN-rapporten om klimaforandringerne (05.02.07.)

Miljøkonferencerne i København (31.5.04.)
Realpolitik, luftkasteller, ansvarlighed, bæredygtighed eller hvad?

Lomborg, realisterne og miljøforkæmperne
om topmødet i Johannesburg om 'bæredygtig udvikling' - september 2002.

Artikler om Miljø
Artikler om Samfund
Artikler om Etik
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi, den komplementære helhedsrealisme

Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven

utils postfix clean