JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - coronavirus20o

ARTIKEL FRA JERNESALT - 21.6.20.

Coronakrisen ændrer dansk politik

I fredags var der virtuelt topmøde i EU om EU-kommissionens gigantiske genopretningsplan på 5.600 milliarder kroner oven i et gigantisk ramme-budget for 2021-2027 på 8.200 milliarder kroner. Mødet var et orienteringsmøde, hvor de enkelte lande skulle fremlægge deres synspunkter, som så siden - ved hjælp af tricks som rabat til visse lande - skal søges samlet i et eller andet kompromis, der skal forelægges for et regulært topmøde med regeringschefernes fysiske tilstedeværelse. Det springende punkt er - som tidligere anført - forslaget om en genopretningsfond der først og fremmest skal hjælpe de sydeuropæiske lande med store pengesummer, men som kan gives enten som direkte tilskud eller som lån med tilbagebetalingskrav. Østrig, Holland, Sverige og Danmark (der af deres modstandere bevidst nedsættende kaldes 'sparebanden') kræver i princippet tilbagebetaling, da de anser alt andet for uansvarligt, når de pågældende modtagerlande, særligt Italien rent faktisk har vist manglende ansvarlighed. - Et kompromis ventes tidligst vedtaget i juli-august eller endnu senere.

Det er typisk at tilhængerne af EU som en stærk union ikke alene kritiserer de fire lande der lægger vægt på national ansvarlighed, men også som den franske stjerneøkonom Thomas Piketty kan finde på at lange ud efter den danske og svenske regering. Han påstår at lande der er modstandere af en fælles beskatning til betaling af de gældsplagede landes nye lån dels nærer en illusion om at man kan få alt uden at give noget til gengæld (det rene vrøvl), dels handler mod egne interesser med deres forbehold over for mere EU, ja, faktisk vil skubbe sig selv i hænderne på de superrige milliardærer og den globale finanskapitalisme, som han ikke kan lide. Piketty mener principielt at kapitalismen i sin nuværende form med frihandel og privat initiativ slet ikke er rationel, men tværtimod perverteret. Den gør markedet og ejendomsretten til noget helligt og urørligt. Men han fatter ikke kernen i den interne strid inden for EU, nemlig den dybe splittelse mellem dem der ønsker stærk centralistisk union og dem der holder på suveræne nationalstaters fornuftige og ansvarlige samarbejde.

Uanset hvordan det præcist ender, bliver det centralistiske forslag dyrt for alle lande i EU og vil kun splitte EU yderligere i de kommende år. Kommissionen forstår ikke at den optimale solidaritet mellem medlemslandene forudsætter stor ansvarlighed i de enkelte lande. Kommissionen og stærke lande som Tyskland og Frankrig misbruger tværtimod coronakrisen til deres centralistiske formål - uden hensyn til hvor elendigt et land som Italien fører sig frem i uansvarlighed. Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie er på trods at bladets principielle holdning til komissionens budgetforslag ikke bleg for aktuelt at påpege at Italiens problemer er selvforskyldte og at hjælp til fremme af genopretningen efter coronakrisen vil gå hånd i hånd med strenge krav til økonomiske reformer, herunder reformer af pensionssystemet og den digitale infrastruktur. - Men hvem stoler på at de nødvendige reformer vil lykkes? - Han selv giver ikke Italien nogen fremtid overhovedet!

EU er i en alvorlig kattepine.

Den danske regering ser såmænd problemerne klart i øjnene, men den har altså valgt at stile efter et kompromis. Socialdemokraterne er principielt tilhængere af EU og vil ikke nedlægge veto mod et kompromis. Og den har da også et politisk flertal bag sig ved de igangværende forhandlinger. Det bemærkelsesværdige i den parlamentariske situation er dog at Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har valgt at sige fra, fordi de principielt er modstandere af EU. De konservative og de radikale bakker op, mens Venstre accepterer uden at stille sig bag regeringen. Det er et nyt, ret markant eksempel på splittelsen i den borgerlige lejr på Christiansborg.

Splittelsen viser sig i meningsmålingerne, der stadig er til stor fordel for Socialdemokraterne (der ret stabilt ligger et pænt stykke over de 30 %) og har tilsvarende føring for hele "rød blok" (103 mandater mod oppositionens 72). Og det karakteristiske for blå blok er at det er Dansk Folkeparti der bliver ved med at tabe, ja efterhånden er ved at blive indhentet af Nye Borgerlige, mens Venstre står uhjælpeligt i stampe. Venstre er selv blevet splittet efter formandsskiftet. Jacob Ellemann har ikke formået at samle partiets forskellige fraktioner. Og det er nu kommet så vidt at BT's Søs Marie Serup, der tidligere har været rådgiver for Anders Fogh Rasmussen, nu har påpeget at blå blok består af partier, der kun er fokuserede på kortsigtede egeninteresser. Det gælder også Venstre, som virker ude af stand til at rokke sig ud af stedet. Ellemann blev formand ved en kaotisk magtoverdragelse. Formandsskabet blev nærmest påtvunget ham som en kikset julesweater fra moster Karen. Et halvt år står på hans tabskonto. Han skal offensivt fra start efter sommer. Udfordringen er, at intet til den tid vil have ændret sig i den sammenhæng, han indgår i.... Serup opfordrer simpelthen Jaob Ellemann til at gå af som formand.

Regeringen og Socialdemokratiet er - takket være coronakrisen - blevet ikonet på 'tryghed' i dansk politik, ligesom DF tidligere har været det på 'danskhed'. De er i deres rigtige es, for de har nu i flere måneder kunnet dele gaver ud til både befolkningen og erhvervslivet, både de ledige borgere og de nedlukkede virksomheder og institutioner. Og de kan frem for alt sørge for at den offentlige sektor leverer trygheden - efter de principper Jørgen S. Dich i 1973 kritiserede voldsomt i sin bog om Den herskende klasse efter 1970, den nye klasse af offentligt ansatte og meget barmhjertige sameritanere. Regeringen er for øjeblikket helt urørlig. Statsministerens personlige rådgiver gennem mange år har med største succes fuldført sin opgave at gøre S til det største parti i landet - og kan nu med stolthed forlade kommandobroen til fordel for en stilling i Danfoss-koncernen.

Oppositionen er for tiden slet ikke nogen trussel. Blå blok er dybt splittet. Venstre er i dyb krise. Ja, det er gået så vidt at Berlingske Medias koncernchef Anders Krab-Johansen i går kom med en spådom: Snart vil en voksende gruppe vælgere tørste efter et parti som kræver mindre regulering, lavere skat, mere personligt ansvar og mådehold i den offentlige økonomi - eller som han også siger det: Vi får snart brug for en ny Glistrup og et nyt oprør mod venstrefløjen.

Personligt er jeg temmelig sikker på at der ikke er nogen af de nuværende ledere i blå blok der har format til at ændre noget som helst. Men jeg håber ikke vi skal have gentaget Glistrups eller for den sags skyld Anders Samuelsens frie og spontane oprør der i begge tilfælde endte i personlige tragedier. Jeg synes til gengæld at Anders Krab undervurderer den politiske midte og dens dynamik, når han blot postulerer at den er uden faste holdepunkter og flytter sig efter konjunkturerne. Faktisk er det efter min mening den politiske midte der bestemmer fremtiden, fordi den har frigjort sig fra snævre klassemæssige interesser og blevet den brede midte, der både har sund fornuft og stor ansvarlighed. Det er denne veluddannede midte der er i stand til at gå 'den tredje vej', vejen midt mellem den ekstreme socialistiske og den ekstreme liberalistiske vej, og fri for al dogmatik og ensidighed.

'Den tredje vej' går væk fra den dogmatiske enten-eller-tænkning der præger de gamle partier og de gamle forstokkede synspunkter, og som til gengæld værdsætter den 'bløde vej' der kan acceptere både en passende social regulering og socialforsorg og en passende frihed til initiativ og vækst - uden at give et enkelt parti eller en enkelt 'blok' monopol på dominans. Den tredje vej giver ikke plads til charlataner som Glistrup (eller Trump i USA). Den giver vel at mærke heller ikke garanti for en fortsat succes for en renlivet socialdemokrat som statsminister Mette Frederiksen der har fået coronakrisen forærende og tacklet den ganske godt efter det brede flertals mening. Hun kan glæde sig over socialdemokraternes fremgang i meningsmålingerne, men skal ikke tro at tendensen fortsætter i det uendelige. For der kommer jo før eller siden en regning for nedlukningen og hjælpepakkerne der skal betales. Men hun trues omvendt ikke af de nuværende ledere i blå blok.

'Den tredje vej' må aktuelt også betegnes som den fornuftige vej mellem det utopiske håb om at vende tilbage til status quo før krisen og den ansvarløse laden stå til. Coronakrisen har posivitivt bidraget til mere eftertænksomhed hos mange mennesker på midten, og det har resultateret i værdsættelse af andre værdier end penge, karriere og endeløs vækst. Det skal her ikke glemmes at store dele af den gamle 'oplevelseskultur' har været falsk og bestemt ikke bør reddes. Det er noget helt andet der giver håb for fremtiden.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.

Relevante artikler på Jernesalt:

'Den tredje vej', Fogh Rasmussen og Venstre  (30.7.12.)
'Den tredje vej' ifølge Anthony Giddens  (23.7.12.)
'Den tredje vej' og New Labour under Tony Blair  (27.7.12.)
Den tredje vej og Labours nye formand  (27.9.10.)
Den tredje vej og Lars Løkke Rasmussen  (29.9.10.)
En tredje vej i eksistensen - hinsides determinisme og vilkårlighed?

Den herskende klasse efter 1970 (19.2.03.)