JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - coronavirus20l

ARTIKEL FRA JERNESALT - 21.4.20.

Oplevelseskulturen er syg og falsk

Sent onsdag aften blev regeringen og folketingets partier enige om et udvide genåbningens fase to.

Aftalen betyder i hovedtræk
1) at museer, teatre, biografer og zoologiske haver får lov til at åbne straks,
2) at gymnasier, hf, højskoler, sprogcentre, aftenskoler og forlystelsesparker kan åbne fra 27. maj.,
3) at forsamlingsforbudet på max 10 personer opretholdes, men søges lempet fra 8. juni og yderligere et par gange med en måneds mellemrum,
4) at tre af de jyske regioner (Midt, Nord og Syd) vil få lov at åbne for fysisk tilstedeværelse i den offentlige sektor,
og 5) at den danske grænse vil åbne for "anerkendelsesværdige formål for indrejse", hvilket i praksis vil sige for fx sommerhusejere, kærester og bedsteforældre. Samtidig er regeringen i dialog med andre lande - primært Tyskland, Sverige og Norge - om yderligere aftaler. - Henvisning til statsministeriets redegørelse om aftalen

Den udvidede genåbning har været stærkt efterlyst og hårdt tiltrængt. Det er ikke psykisk sundt for en befolknings mange forskellige grupper at være tvunget til en længerevarende nedlukning af samfundets normale aktiviteter. Mange mennesker har fået psykiske problemer af den meget specielle og aldrig før sete nedlukning af samfundet, der har sendt dem hjem og både afholdt dem fra normalt samvær med andre mennesker og tvunget dem til uvant dagligt samvær med egne børn døgnet rundt.

Men det skal alligevel siges klart og umisforståeligt, at den tiltrængte genåbning øger risikoen for ny smittespredning så meget, at regeringen og eksperterne har givet en tydelig advarsel: Hvis folk ikke overholder bl.a. afstandsreglen, kan de annoncerede genåbninger blive tilbagekaldt. Man vil for alt i verden undgå for mange nye indlæggelser og dødsfald.

Samtidigt skal det dog også her på hjemmesiden tilkendegives, at genåbningen nødigt skal føre os tilbage til tilstanden før coronakrisen. Alle ønsker naturligvis gang i økonomien igen, men med hensyn til de økonomiske hjælpepakker til de private virksomheder har de økonomiske vismænd netop påpeget nødvendigheden af at lukke dem definitivt i begyndelsen af juli - lige så pludseligt og brat som man åbnede dem i begyndelsen af marts. De har været en nødvendig hjælp til virksomhederne, men de var helt ekstraordinære i den ekstraordinære situation - og kan ikke opretholdes i længden. For de ødelægger den naturlige dynamik i markedsøkonomien, hvilket vil sige såvel de fallitter som er resultat af dårligt salg og de etableringer af nye virksomheder som driftige iværksætter gerne vil have i gang. - Tabene i flybranchen og turistbranchen bliver dog mærkbare i lang tid.

Men her på siden skal slås til lyd for at alle borgere fremover specielt bør besinde sig mere på at den såkaldte 'oplevelseskultur' for ikke at sige 'oplevelsesmani' længe har været med til at fordreje økonomien på højst uheldig vis. Denne fordrejning er nemlig nært knyttet til globaliseringen og har åbenlyst medvirket til at coronavirussen har kunnet sprede sig så hurtigt og uforudsigeligt over hele verden som tilfældet har været.

Oplevelseskulturen sætter jo den umiddelbare og sanselige oplevelse af nye lande og byer, nye folkeslag, nye barer og restauranter og nye madretter m.v. over alt andet. Den er reelt overfladisk i og med at den ikke indebærer at de rejsende får dybere kendskab til andre menneskers levevis, sprog og kultur, men alene et umiddelbart indtryk der som hovedregel søges fastholdt i selfies på iphonen. Der er absolut intet ondt i dette i sig selv, og turistbranchen verden over har naturligvis hele tiden været med på manien, da den giver masser af guld i kassen. Men den giver samtidigt skæv økonomi i de fattigste og mest eksotiske lande. De rige bliver rigere, men de fattige fattigere. Smittekilderne for covid19 bliver derved mangedoblede. Og dette er til skade for verdenssamfundet.

Men kan sagtens slå det hen med at denne syge oplevelseskultur egentlig kun er et naturligt udslag af velstanden i såvel den vestlige verden som i mange stærke udviklingslande. Hele velfærdstanken er nært knyttet til de brede massers øgede forbrug, men er uden enhver tanke for helheden eller den fatale befolkningstilvækst der medfører overforbrug, miljøskader, klimaforurening og gunstige muligheder for nye ødelæggende virusser.

Kampen mellem dybere helhedsforståelse og overfladisk delforståelse er gammel. Og den ses meget tydeligt i 1800-tallets udvikling i vestlige lande, som fx Norge og Danmark.

Af en større biografi om den norske forfatter Henrik Ibsen - som jeg er ved at læse - fremgår således at kløften mallem det fine teater og det folkelige teater var meget stor da den unge og energiske Ibsen forsøgte at bryde igennem som teatermand i Bergen og Christiania (det nuværende Oslo) i årene fra 1851 til 1867. Det borgerlige samfund havde behov for at legitimere sin materialistiske og kapitalistiske civilisation gennem kulturelle udtryk af høj kvalitet, hedder det i bogen, men det moderne markedssamfund blev i praksis et vildnis af trivialkultur, der imødekom det nye kulturforbrugende publikums ønsker. Den tiltagende sekularisering betød faktisk at kulturlivet for mange varetog de behov man tidligere havde opsøgt i religionen. De fine hyldede kunsten (og dansk smag), men det store publikum gik efter underholdningen.

Ibsen, der både skrev dramaer og var teaterleder, personificerede skellet mellem høj og lav i denne borgerlige kulturforståelse. Han havde høje tanker om teatret (lancerede begrebet 'den ideale fordring'), men måtte hele tiden tænke på sine privatteatres økonomi og derfor opføre syngespil og vaudeviller han egentlig ikke brød sig om. Han måtte indrømme 'forholdenes magt' og midlertidigt 'opgive den højere fordring'. Kunsten kunne kun bevare sin frihed, hvis der kom penge i kassen. Og da statsstøtten dengang var ringe, gik han på et tidspunkt fallit. Han måtte søge til udlandet (Italien og Tyskland) og blev der sammenlagt i 27 år.

I Danmark trivedes vaudevillerne også på Det kongelige teater, hvis dominerende leder fra 1849 til 1856 hed Johan Ludvig Heiberg, der selv med stor succes skrev mange af disse syngespil. Han blev med årene mere og mere konservativ, ja blev tidens store 'smagsdommer', der konsekvent lukkede for alle tilløb til fornyelse og til sidst selv gik i stå. Den nyligt afdøde svenske forfatter J.O. Enquist har i skuespillet 'Fra regnormenes liv' givet et rammende portræt af denne mands modspil mod H.C. Andersen som nådeløst stempler ham som 'arkivkritikeren', der trods alle oplevelser forbliver lige så fast og uimodsigelig i sine domme som den standardiserede 'arkivmeter' i Paris. Den gode smag er lige så ødelæggende for kunsten som den simple markedsøkonomi.

En hovedskikkelse inden for den amerikanske popkunst Andy Warhol (1928-87) gjorde helt bevidst oprør mod den gængse finkultur, idet han hævdede at der principielt ikke var forskel mellem fin kultur og jævn kultur eller mellem elitekultur og popkunst. Han opnåede unægteligt stor succes med sine kunstværker, herunder portrætter af kendiser, og må uden tvivl også kreditteres for at have flyttet grænsen i kunstforståelsen, men han var åbenlyst fascineret af penge og stjernestatus, og hans selviscenesættelse er uadskilllig fra hans værk. Så Warhol bliver et glimrende eksempel på den moderne markedsmekanismes fremme af tendensen mod stjernestatus og selviscenesættelse på bekostning af behov af højere art.

Men behovet af højere art - om man vil 'den ideale fordring' - består, og man skal ikke tro at det er blevet lagt i graven med sekulariseringen. Det er derimod i dag nødvendigt at oplyse om dets egenart og afgørende betydning for kulturens overlevelse.

Ordet 'sekulariseringen' kommer egentlig af det latinske ord for timelighedens liv eller menneskets jordiske liv (i modsætningen til det himmelske liv) og betyder oprindeligt kun fyrsternes inddragelse af kirkens godser og ejendomme som led i Reformationen, men det gik over til mere generelt at betyde religionernes svindende indflydelse på både det politiske liv og det eksistentielle liv. Kirkens indflydelse er i dag klart mindsket både i de reformerte og de katolske lande (men endnu ikke i de islamiske lande), men de eksistentielle spørgsmål og problemer består naturligvis uanfægtet. Og de kan i dag slet ikke adskilles fra de politiske problemer.

Tværtimod må vi i dag konstatere, at de store politiske problemer slet ikke kan finde deres løsning uden menneskets etiske eller højere engagement. Der er nemlig fortsat noget højere end det enkelte mennesket og dettes behov, længsler og drifter. Mennesket er ikke blevet et simpelt dyr, blot fordi det har fået langt større velstand og valgfriheder. Og det kan slet ikke klare sig uden en refleksion eller omtanke der tager højde for at menneskelivet omfatter langt mere end forbruget af mad og drikke samt fornøjelser.

Og man skal vel at mærke ikke være specielt religiøs eller spirituel for at kunne indse dette, for det afhænger slet ikke af påstande om overjordiske fænomener, men derimod om noget så simpelt som accept af at vi er født med irrationelle forestillinger.Vi har alle spontane, billedmæssige forestillinger før vi lærer sproget. Først med sprog, oplæring og skoling lærer vi den logiske tænkning og de rationelle færdigheder. Dette ligger i selve forskellen mellem de psykiske grundprocesser. De billedmæssige primærprocesser er medfødte og kører i os hele døgnet (og giver sig fx. udtryk i drømmevirksomhed). De er desuden ustabile og kan være meget intense. De logiske sekundærprocesser er derimod tillærte, og de er stabile, men forholdsvis vage. Selve stabiliteten ligger i at de er vage.

Men det helt afgørende er at det er primærprocesserne der rummer alt det vi forstår ved værdier, mening, orden og helhed i irrationel forstand. De er dybest set slet ikke personlige, men tværtimod upersonlige. De stammer fra det kollektivt ubevidste, dvs hele den fond af billedmæssige (og lydmæssige) forestillinger som er fælles for de forskellige menneskelige kollektiver der findes, men som også har mange universelle træk. Vi kan slet ikke undvære de spontane forestillinger om mening og helhed, og derfor vil vi på trods af skoling, uddannelse og samfundsmæssige interesser aldrig nogensinde blive dybt tilfredsstillet i eksistensen alene ved hjælp af penge, forbrug eller fornøjelser og oplevelser. Vi vil altid have brug for menneskeligt nærvær, accept, kærlighed - og mening.

Derfor er det naturligvis fatalt for ethvert samfund at politikerne alene interesser sig for velstand og forbrug og mere eller mindre åbenlyst sætter kultur, mening, helhed og 'højere' interesser i baggrunden som andenrangs fænomener eller som rent tidsfordriv. Og det er hvad de faktisk gør her under coronakrisen. Og derfor drømmer politikerne om en tilbagevenden til status før krisen, ja lægger planer om en trinvis genåbning af samfundet med den fulde genåbning som målsætning. Men en sådan er en kæmpeillusion, en livsløgn, for nu at bruge et andet udtryk fra Ibsens 'Vildanden', hvor stykkets ateistiske læge udtrykkeligt hævder, at tager man illusionerne fra et gennemsnitsmenneske, tager man livsløgnen fra det.

Ibsen har i hvert fald ret i at mennesket ikke kan bygge sin tilværelse på illusioner eller livsløgne. Eksistentielt må ethvert sandt menneske hæve sig over gennemsnittet ved at blive bevidst om sine dybeste og højeste interesser. Men dette véd vi i dag meget mere om end Ibsen gjorde.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.

Relevante artikler på Jernesalt: