JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - coronavirus20t

ARTIKEL FRA JERNESALT - 20.11.20.

Minkaflivning, ministerfald og fortsat coronakrise

Så faldt såvel minkpelsbranchen som fødevareministeren Mogens Jensen i statsministerens første skandale.

I flere uger har vi vidst at der ikke var lovgrundlag for regeringens krav om at aflive alle mink i landet uden undtagelse - altså uanset om de var smittede eller ej, eller om de befandt så på farme med smittede dyr eller ej. Det betød bogstaveligt aflivning af en hel branche i erhvervslivet, en branche der gennem årene har tjent mange penge til landet ved eksport og en branche der har beskæftiget flere tusinde ansatte samt givet beskæftigelse til mange underleverandører og lokalområder. Det var et så drastisk og indgribende krav, at vort land ikke har set noget lignende. Og indgrebet er nok sket midt i en voldsom og uberegnelig corona-krise, men trods alt ikke i en krigssituation, der kunne kræve akut krigsberedskab og akutte nødforanstaltninger. Det var derfor et decideret brud på grundloven, som ikke kunne bestrides eller er blevet bestridt, men krævede en forklaring og en ansvarsplacering.

Både mindretalsregeringens 'røde' støttepartier og dens 'blå' opposition blev mere og mere kritiske og forlangte dels en redegørelse fra regeringens side, dels den umiddelbart ansvarlige ministers afgang. Ja, der blev både fremsat krav om en grundig, men tidskrævende kommissionsundersøgelse og krav om at statsministeren udskrev valg. Regeringen iværksatte sin egen undersøgelse, og resultatet blev forelagt for partierne og offentligheden onsdag den 18. Og da den entydigt pegede på store fejl i Fødevareministeriet, valgte Mogens Jensen straks at meddele at han påtog sig det fulde ansvar, og at han trak sig som minister.

Og da Enhedslisten har meldt ud at man ikke vil stemme for en mistillidserklæring til Mette Frederiksen, betyder det, at regeringen overlever i første omgang. En lille regeringsrokade skete torsdag den 19., og regeringen må affinde sig med enten en uvildig advokatundersøgelse eller en kommissionsundersøgelse. Om det bliver det ene eller det andet afhænger af Det radikale Venstre, der som sædvanligt spiller på at de hverken er røde eller blå. De har lanceret en idé om en 'parlamentarisk kommission', en tredje udvej der dog kræver ny lovgivning. Men Venstres formand Jacob Ellemann tordner selvfølgelig kraftigt imod det radikale vankelmod i dette spørgsmål. [Den blå opposition har den 21.11. indrykket annoncer i dagbladene med krav om fuld kommissionsundersøgelse.]

Regeringen har dog allerede trukket sit kontroversielle forslag til en ny epidemilov tilbage. Det kunne ikke samle flertal i folketinget, fordi det ville give alt for store beføjelser til sundhedsministeren. I forvejen er der kritik af at statsministeren netop under corona-krisen har tiltaget sig al for store magtbeføjelser under henvisning til behovet for hurtig handling i tilfælde af en akut forværring af situationen. Den aktuelle skandale sætter i høj grad lys på dette problem.

Kritikken i den nu foreliggende redegørelse kan sammenfattes i nogle hovedpunkter:

Allerede den 22. september godkendte Mogens Jensen et bilag om minksagen, hvor man konstaterede at der ikke var lovgrundlag for at kræve alle landets mink aflivet. Men først langt senere (helt fremme ved den 7.11.) blev han direkte orienteret herom. Men fødevareministeren var altså vidende om ulovligheden.

1. oktober blev bilaget forelagt Udvalget for covid-19 hvor seks ministre sidder. Erhvervsministeren var dog fraværende. Justitsministeren kan ikke mindes at have læst dokumentet. Men i hvert fald sundhedsministeren og finansministeren må have set det. Samme dag blev det meldt ud at alle mink på syge besætninger skulle aflives. Det manglende lovgrundlag blev ikke diskuteret i udvalget.

Dagen før pressemødet, hvor beskeden om minkenes aflivning blev givet, orienterede Fødevareministeriet relevante ministerier om den manglende lovhjemmel. Regeringens koordinationsudvalg godkendte beskeden om aflivning - uden at drøfte selve retsgrundlaget, selv om Fødevareministeriets departementschef deltog. Ej heller blev statsministeren orienteret.

2. november får Sundhedsministeriet af Statens Serum Institut at vide at man har fundet en mutation i mink (cluster 15) der udviser nedsat følsomhed over for antistoffer, hvilket kan forringe effekten af fremtidige vacciner. Denne besked førte til endnu stærkere beslutsomhed i regeringen om minkaflivningen.

Kort før pressemøder 4.11. sendte Fødevareministeriet en mail til Justitsministeriet om det tvivlsomme retsgrundlag. Samme aften deltog Fødevareministeriets departementschef i et møde om den manglende hjemmel. Ministeriet konkluderede at der ikke var lovgrundlag. Justitsministeriet afsender en mail om at regeringen dog ikke vil afskære muligheden for at minkavlerne kan genopbygge deres industri i Danmark efter coronakrisen. Arbejdstesen var at Fødevareministeriet havde hjemmel til aflivningen i loven om dyrehold.

6. november sendte Fødevarestyrelsen brev ud til alle minkavlere med besked om at aflivningen skulle gå i gang. Og Rigspolitiet følger op med kontrol og meget kritisable trusler mod minkavlerne i direkte, personlige opringninger. Samme dag begyndte Fødevareministeriet på et udkast til en hastelov. Først den 7. november blev fødevareministeren selv underrettet.

8. november blev statsministeriets departmentschef orienteret om den ulovlige ordre. Senere folketingets ordførere.

Minkavlerne fik den 10. november en ret forvirrende besked om at talen om at slå alle mink ihjel ikke - som de havde opfattet det - var en ordre, men kun en opfordring.

Den arme Mogens Jensen er så at sige blevet syndebuk i hele denne minksag. Det har skinnet igennem næsten alle kommentarer at statsministeren i hvert fald kun kunne klare frisag for sig selv ved at ofre Mogens Jensen, men hun vægrede sig lige indtil redegørelsen forelå. En spydig redaktør har ligefrem hævdet at Jensens opsigelse var skrevet i statsministeriet på forhånd, men lagt i bankboksen uden underskrift indtil timen kom. Og uimodsigeligt er det jo, at en minister altid er hovedansvarlig for hvad der foregår i hans ministerium. I minksagen foregik der noget der absolut ikke var efter juraens paragraffer og lærebøger. Ja, faktisk var det der foregik i så klar strid med selve 'børnelærdommen' i juraen, at der skal være lovgrundlag for ethvert indgreb i borgernes liv og forretninger. Det var der ikke her. Og det hjalp ikke at Mogens Jensen kunne erklære sig uvidende om det skete. For et ansvar skal placeres. Og så kan man bag efter gå efter de embedsmænd der eventuelt har svigtet ved at ikke at give ministeren ordentlig besked i tide.

Her i minksagen var det åbenlyst Fødevareministeriets departementschef Henrik Studsgård der havde undladt at orientere ministeren om at der manglede lovhjemmel til aflivning af alle mink i landet. Mogens Jensen burde måske have anet, at et så voldsomt indgreb i et helt erhvervs fuldt lovlige og fortjentsfulde produktion skulle være juridisk set absolut skudsikkert, men det er under alle omstændigheder en pligt for hans departementschef at give ministeren alle nødvendige oplysninger i tide og sikre sig at de er så godt forstået, at ministeren kan handle i tide. Her svigtede Studsgård, og derfor er han da også - som nævnt - allerede blevet frigjort fra Fødevareministeriet og overflyttet til det nye Miljøministerium.

Man kan sige at sagens udvikling er synd for Mogens Jensen, så meget mere som den muntre og festlige mand allerede ved regeringens dannelse i 2019 skulle have været udnævnt til minister for dét danske kulturliv han elsker og er fortrolig med; i stedet gik posten som bekendt til en borgmester fra Roskilde der tilsyneladende ikke har større forhåndskendskab til området. Ingen kunne forudse, at Jensen i Fødevareministeriet ville komme til at rende ind i de specielle problemer der faktisk kom, men aldrig burde være kommet. De ligger nemlig i at selve embedsværket har svigtet groft.

Det kan derfor også fastslås at Mogens Jensen ikke er blevet egentligt vanæret af forløbet. Han er et oplagt emne til at overtage posten som gruppeformand for socialdemokraterne efter Mikkel Møller Mortensen og er stadig kvalificeret til på et senere tidspunkt at blive minister igen. [Tilføjelse 21.11.: ny gruppeformand blev Leif Lahn Jensen]

Al lovgivning i vore dage er uhyre kompliceret, fordi der skal tages næsten uendeligt mange hensyn til uendeligt mange interesser, brancher og organisationer både nationalt og internationalt. Kun et veluddannet korps af embedsmænd er i stand til at levere den kritiske analyse af alle problemstillinger, papirer og lovforslag som ministrene løbende skal tage stilling til. Ministrene skal naturligvis selv være vågne og kritiske, men de er nu engang ude af stand til at følge forarbejdet i alle detaljer. Det er de øverste embedsmænd der skal kontrollere dette forarbejde og sikre kvaliteten gennem hele forløbet. Men her i minksagen er embedsværkets store svigt åbenlyst.

Det er derfor helt naturligt at svigtene i denne sag også får konsekvenser for de involverede embedsmænd, herunder selveste departementschefen i Fødevareministeriet. Men alligevel bliver en stor undren tilbage: Hvordan i al verden går det overhovedet til at så grove svigt kan ske i en så åbenlyst speciel sag som et fatalt indgreb i en hel branches livsgrundlag, og en sag hvis art aldrig har været set før i dette land. Alle fornemmelser langt nede i rækkerne burde jo have ført til advarsler på anskrigsniveau. Det ser også ud til at have spillet en stor rolle, at store dele af befolkningen er dybt interesseret i dyreværn og ganske enkelt også har været ganske tilfredse med (for ikke at sige begejstrede over) at få lagt hele minkbranchen ned. Men sådanne antipatier skal ikke gå ud over en hel branche. Men faktum er at statsministeren helt og holdent fokuserede på minkaflivningen af hensyn til folkesundheden. Hun ville ikke løbe nogen risici med muligheden for flere mutationer.

Dette burde undersøges nærmere for sig, men undersøges må også hele relationen mellem ministre og embedsmænd og mellem folketingsudvalgene og embedsmændene. For overordentligt meget tyder efterhånden på at et eller andet må være skævt, når man ikke i tide fanger optrækkene til selv alvorlige fejl. Der kunne måske være noget galt med de særlige hensyn der vises på grund af magtforhold og magtstrukturer. Jeg tænker her ikke mindst på de skæve menneskelige relationer der førte til Tamil-sagen (1989-93) og Poul Schlüters fald som statsminister. Udslaggivende var her et misforstået og årelangt hensyn fra Schlüters side til den ældre og yderst selvbevidste justitsminister Erik Ninn-Hansen, der tolkede Udlændingeloven på sin egen måde, ja bevidst begik ulovligheder, men reelt også et misforstået hensyn fra selveste departementschefen i statsministeriet over for både Ninn-Hansen og Schlüter.

Hvorom alting er: Det juridiske grundlag for lovgivningen skal altid være i orden, mens personlige hensyn og endda også folkesundheden kommer i anden række, hvis der skal være lov og ret i et land for såvel borgerne som erhvervene.

Enhver statsministers pligt er naturligvis altid at sørge for at al indgreb i borgernes liv og adfærd foregår efter eksisterende lovgivnings paragraffer, og ikke efter vilkårlige fornemmelser og hensyn. Mangler der lovmæssig hjemmel til indgreb, skal den skaffes på normal vis ved folketingsbeslutning inden de påtænkte indgreb finder sted. Alt andet er overgreb. Og hvis overgrebet alligevel finder sted - som følge af manglende opmærksom i arbejdet eller ligefrem forvirring blandt de medvirkende, så bliver der naturligvis pligt til fuld erstatning. I minksagen var der i realiteten tale om ekspropriering af privat ejendom - og her kan der ikke være nogen som helst tvivl om at der skal gives fuld erstatning.

Der forekommer derfor ikke i denne sag et egentligt dilemma for statsministeren eller regeringen. For lovgrundlaget skal under alle omstændigheder være i orden, og det skal ikke afhænge af særlige hensyn til nogle. I et retssamfund gælder lovgivningen alle borgere.

Det er heller ikke for en statsminister et dilemma at skulle skille sig af med en minister der af den ene eller anden grund ikke fuldtud kan sikre sig at embedsmændene i hans ministerium holder sig eksakt til loven. Det er og bliver hans eller hendes ansvar, og går det galt, må han/hun tage konsekvensen af det - uanet om embedsmænd har svigtet deres opgaver. Dét bliver altid en sag for sig.

Det er aldrig rart for en statsminister at skulle skille sig af med en minister der gør hvad han eller hun kan for at leve op til sit ansvar. Men lykkes det ikke, må statsministeren slå til. Personligt synes jeg, at Mette Frederiksen har levet op til sit ansvar som regeringsleder i denne sag. Og at borgerne såvel som folketingets medlemmer fortsat kan have tillid til hende. Hele sagen burde have været undgået, men så skulle fødevareministeren og hele embedsværket have været anderledes påpasselige - også den øverste embedsmand i statsministeriet!

Mette Fredriksen er blevet kritiseret for at hun da hun endeligt var blevet orienteret om den manglende lovhjemmel, sendte et brev over til Folketingets formand for at sikre at lovhjemlen kom på plads. Men dette viser jo i al fald at hun endnu betragtede den manglende hjemmel som en formalitet. Sagens alvor var slet ikke gået op for hende.

Men en ministerrokade blev helt uundgåelig.

Ministerrokaden 19.11. blev relativt lille, tre ministre fik nye områder og kun en enkelt ny person blev hentet ind fra folketingsgruppen. Det var den 57-årige gruppeformand Flemming Møller Mortensen, der udnævntes til minister for udviklingssamarbejde og minister for nordisk samarbejde. Den socialdemokratiske folketingsgruppe skal følgelig havde fundet en ny formand.

Minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn udnævntes til minister for et nyoprettet Ministerium for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og han afløser dermed Mogens Jensen. Ministeriet skal have ny departementschef, da den hidtidige - Henrik Studsgård - overflyttes som nævnt til det nye miljøministerium, efter kritikken i redegørelsen, som primært drejer sig om at han ikke orienterede Mogens Jensen om at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink.

Det gamle Miljø- og Fødevareministerium splittes altså op i to nye ministerier. Dels i det nævnte Ministerium for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, dels i et Miljøministerium, og dette kommer under ledelse af den hidtidige miljøminister Lea Wermelin.

Ligestillingsområdet, som Mogens Jensen også varetog, overføres samtidigt til Beskæftigelsesministeriet, således at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fremover også benævnes minister for ligestilling.

Minksagen er langt fra slut endnu. Folketingets partier skal blive enige om den eller de videre undersøgelser og om en ny epidemilov. Og intet tyder på at 'blå blok' helmer foreløbigt. Den kan ikke acceptere regeringens brutale behandling af et helt privat erhverv og vil nu også være genstridige i forhold til en simpel forlængelse af de gældende restriktioner for hele landet. Statsminister Mette Frederiksen må affinde sig med fortsat kritik af hendes effektive, men hårde styring af coronakrisen. Og må formentlig også acceptere en nærmere uvildig undersøgelse af sagens forløb. Den kan i mine øjne slet ikke sammenlignes med Tamil-sagen, og jeg kan ikke forestille mig at den ender med en rigsretssag, når både departementschefer og Rigspolitiet har kludret gevaldigt i det.

Men under alle omstændigheder vil sagen blive brugt flittigt af den borgerlige opposition. Og så mærkeligt det end kan lyde, kan man efter min mening også konstatere at statsministeren åbenlyst har manglet den personlige rådgiver hun havde før sagen startede, og som sad med i koordinationsudvalget for at sikre størst mulig kontrol af både systemet og kommunikationen. En sådan kontrollant skal - som Martin Rossen - have et format så han kan hamle op med hele embedsværket. Og netop hans type og placering synes der i dag at være mere behov for end nogensinde før!

Alt tyder dog efter min vurdering på at statsministeren fortsat har opbakning i befolkningen til sin hovedlinje i coronakrisen og til sin handlekraft. Meningsmålingerne vil formentligt i de næste månedere give socialdemokratiet et lille tilbageslag, men i betragtning af (1) at Det radikale Venstre vil lide langt mere som følge af Østergaard-sagen, (2) at Venstres formand for tiden har modvind (bl.a. fordi han måtte trække en udmelding om støtte til regeringens epidemilov tilbage), og (3) at Danske Folkeparti fortsat mister vælgere til andre partier, så må oppositionen siges at stå svagt.

Men coronakrisens videre forløb bliver langvarigt og får dybe konsekvenser for hele samfundet, uden tvivl også konsekvenser man slet ikke kan forudsige i dag, uanset er det nu lysner for vacciner inden for få måneder. Derfor vil det være dybt beklageligt, hvis minksagen, så alvorlig den er, skulle gå hen og spærre for alt udsyn og al nytænkning af overordnet eksistentiel art. For krisen medfører store ændringer i alle menneskers vaner, adfærd og dagligdag endnu mange måneder frem, måske det meste af næste år. Den giver derfor uundgåeligt eksistentielle problemer for stort set hele befolkningen uanset alder, køn, uddannelse og erhverv. Og det skrives der mange artikler om i bladene og på nettet - og det debatteres løbende i medierne. Men regeringen og partierne synes ikke at tage det særligt alvorligt; de forventer vel som menigmand, at alt nok falder i lave igen og bliver nogenlunde som det var tidligere. Men jeg tror dette er en illusion.

Og derfor ville det være en oplagt opgave for regeringen at finde ud af hvad der kan gøres for at supplere de restriktioner der er nødvendige for at holde pandemien nede med konstruktive og ekspanderende tiltag der kunne bringe almenoplysningen op på et tidssvarende niveau og samtidig skabe nye rammer for et folkeligt fællesskab. Det er i mine øjne fatalt at såvel Danmarks Radio og andre store tv-kanaler som teater, film, koncertliv og oplysningsforbundene samt kirker og religiøse foreninger helt forsømmer at gøre noget systematisk for at opveje generne, når der er mulighed for at sprede relevant viden og erfaring om eksistensen og skabe nye rammer for den. Men dette vil kræve åbenhed om såvel de dybdepsykologiske som de ikke-dogmatiske religiøse processer. Folk er uvidende om disse fænomener, og derfor er der i dette land simpelthen ikke en folkeoplysning der kan hamle op med problemerne. Det er ikke intellektuel, akademisk viden det skorter på, men derimod solid erfaring af ikke-rationelle, men kreative processer, som er de eneste der for alvor kan modvirke karriereræs, forbrugerisme og overfladisk oplevelseskultur.

Jeg efterlyser i realiteten hermed også et decideret og konsekvent opgør med gammel fremskridtstro, naiv velfærdstro og snæversynede religiøse forestillinger.

Ejvind Riisgård

Link til Fødevareministeriets redegørelse af 18.11.20. om minksagen

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris stadig 100 kr. på grund af billedrettigheder.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.

Relevante artikler på Jernesalt:

Coronakrisen ændrer dansk politik  (21.6.20.)
Coronakrisen bliver en tidsperiode i sig selv  (13.6.20.)
Genåbningen af mange af vore nedlukkede samfund er ikke ensbetydende med coronakrisens afslutning  (2.6.20.)
Oplevelseskulturen er syg og falsk  (21.5.20.)
Nedlukningen af det normale samfundsliv og kulturliv bliver dyr  (14.5.20.)
Fase 2 af lempelserne i corona-restriktionerne er forsvarlige, men ikke uden risiko  (8.5.20.)

Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden