JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - tysk21scholz

ARTIKEL FRA JERNESALT - 23.12.21.

Udfordringen for Tysklands nye kansler kræver langt mere end pragmatisme

Da vicekansleren i Angela Merkels sidste store koalition, socialdemokraten Olaf Scholz, den 8. deecember blev taget i ed som ny kansler af Forbundspræsidenten, hed det i pressen blandt andet, at han iscenesætter sig og sine nye grønne og liberale venner som rockstjerner. Og spørgsmålet blev stillet hvor langt enigheden mellem dem og navnlig handlekraften mon vil strække sig.

Tysklands nye 'trafiklysregeringen' mellem de røde socialdemokrater, de gule liberale og 'de grønne' blev í hvert fald en realitet efter flere ugers intense forhandlinger - jf. tidligere artikel. Men udfordringen er kæmpestor, om end den slet ikke - som det er sket - kan sammenlignes med amerikanernes månelanding i 1969. For denne var jo af naturvidenskabelig og teknologisk art, mens den nye ampel-koalition er af politisk og idelogisk art. Den er ikke alene en koalition af tre vidt forskellige partier, men også et meget bevidst og ambitiøst forsøg på at erstatte Merkels 16 år lange kanslerperiode med nye målsætninger, yngre folk på posterne og først og fremmest en vilje til at holde den interne spænding mellem frihed, vækst, innovation på den ene side og lighed, tryghed, retfærdighed samt løsning af de påtrængende klimaproblemer på den anden side inden for en fælles vilje til at holde sammen og sikre koalitionen regeringsdueligheden og gerne en periode mere om fire år.

Olaf Scholz var undertippet som kanslerkandidat, fordi han ganske vist i fire år havde passet finansministeriet dygtigt og pragmatisk, men hverken har stor karisma eller særlig lyst til gå ud i direkte konflikt med nogen. Og på de præsentationsmøder med andre landes regeringsledere han allerede har gennemført - herunder Frankrigs præsident Macron og Italiens ministerpræsident Draghi - har han virket ret formel og med fokus på enighed omkring EU og Nato. Så uden at slutte for meget allerede nu, kan man i hvert fald nok gætte ret sikkert på at det ikke bliver regeringschefen der i de næste fire år vil skabe den største spænding i koalitionen. Den vil ganske givet komme fra den dynamik og modsætning der er lagt op til i forholdet mellem de liberales Christian Lindner, der overtager finansministeriet, og de grønnes Robert Habeck der bliver både vicekansler og leder af et nyt superministerium for økonomi og klimabeskyttelse.

Viljen til sammenhold er stor og klart erklæret, men arten af modsætningen synes slet ikke erkendt, tværtimod går man uden om den. Det ses tydeligst i det forsvar for et respektfuldt samfund, som Olaf Scholz tidligere på året kom med - og som blev optrykt i Politiken 27.11.21.

Scholz afviser forestillingen om en uforenelig modsætning mellem socialpolitiske værdiforestillingere på den ene side og og et liberalt og mangfoldigt samfund på den anden side. Men han indrømmer i samme moment at de politiske partier ikke kan kontrollere de grundlæggende økonomiske, sociale og kulturelle dynamikker.

Scholz læser udelukkende fagbøger, herunder megen sociologi, og han erklærer sig uenig med sociologen Michael Young der indførte begrebet meritokrati, hvor individets plads i samfundet overvejende bestemmes som et resultat af individuel indsats. Her overses imidlertid at vort samfund er baseret på en arbejdsdeling, hvor vi alle er afhængige af hinanden. Retfærdighedsproblemet kommer ind i billedet, ikke kun som retfærdig fordeling af goderne, men også som det forhold at alle har krav på anerkendelse for deres særlige bidrag til samfundet. Hvad det har med retfærdighed at gøre er ikke indlysedne, men Scholz er i hvert fald netop tilhænger af det respektfulde samfund, hvor det er nødvendigt at føre en politik som fremmer respekten for alle borgerne. En sådan politik spiller ikke identitetsspørgsmål, anti-diskriminerende politik og det sociale spørgsmål ud mod hinanden, den er tværtimod både liberal og social.

Respekt kan kun vokse ud af sammenhold, ud af kontakter og samtaler der sætter os i stand til at forstå hinanden. Men Scholz indrømmer at rummet for forståelse er skrumpet ind. Og samtidigt bliver det politiske kompromis alt for ofte kritiseret i den aktuelle debat. Han understreger derfor at vor tids store forandringer kun vil komme til at fungere hvis vi som svar på konflikterne får skabt levedygtige kompromiser, f. eks. om den klimapolitisk nødvendige udfasning af kul senest 2038 og den heraf følgende konflikt mellem arbejde, sikker energiforsyning og klimabeskyttelse.

Scholz påpeger, at respekt i forhold til arbejde rækker længere end det rent materielle. Ud over at beskytte arbejdernes rettigheder er det i den nuværende modernisering af vores økonomi væsentligt, at vi fortsat fokuserer på arbejdets værdi og den faglige stolthed. Klimapolitikken og nødvendige strukturelle ændringer bør ikke gribes an på en måde, så de der bliver ramt, spises af med en forklaring om at der vil opstå nye job. Et respektfuldt samfund er et samfund hvor fragmenterede identiteter ikke har erstattet mangfoldighedernes 'vi'. Partiernes politik kan kun skabe forudsætninger for mere sammenhold og gensidig anerkendelse.

Og alt dette lyder jo umiddelbart tilforladeligt som program eller 'vision', men svagheden ligger præcist i at postulere at kampen for det respektfulde samfund skulle være både liberal og social, og at svaret på vore tids store klimaproblemer er at skabe levedygtige kompromisser. Derfor kan man uden større risiko forudsige at den store modsætning mellem finansminister Lindners og superminister Habecks holdninger vil komme til at præge den kompromissøgende Scholz' regeringsperiode. De har begge accepteret vilkårene, og de har uden tvivl lært hinanden godt at kende i de hidtidige forhandlinger, men de er af karakter væsentligt forskellige. Lindner er yderst liberal i forsvaret for borgernes frihed og iværksætterlyst, mens Habeck og udenrigsminister Annalene Boerbock fra samme parti er yderst bevidste om de klimamålsætninger der er sat op og som på papiret ser lovende ud, men reelt er behæftet med de allerstørste vanskeligheder. Lindner har desuden fordel af at sidde på finanskassen i et velsmurt ministerium, mens Habeck først skal til at opbygge et helt nyt ministerium og gøre sig gældende i de interne forhandlinger.

Den store svaghed er at ingen af dem erkender modsætningen mellem frihed og lighed/tryghed/retfærdighed som en principelt uforenelig og meget dyb modsætning der selvfølgeligt kan laves specifikke kompromisser om i den ene konkrete situation efter den anden, men aldrig en gang for alle laves et langsigtet og holdbart kompromis om. Modsætningen vil til stadighed føre til uenighed, der nok skaber dynamik, men også altid tenderer mod at skærpe selv modsætningen, ikke mindst i klimaproblematikken der vil blive en stadig større udfordring de kommende årtier. Ja, partierne og landene vil efter undertegnedes opfattelse blive udsat for det værst tænkelige i økonomisk henseende, nemlig at væksten ikke blot vil høre op, men skal erstattes af en helt ny økonomi som bliver noget i retning af en omvending af John M. Keynes geniale løsning på 1930'ernes depression, det vil sige at trække penge ind i de offentlige kasser i stedet for at pumpe dem ud.

En sådan radikal løsning vil medvirke til at løse klimaproblemerne der i vid udstrækning skyldes et alt for stort forbrug, men det vil samtidigt automatisk give en stor arbejdsløshed der kun kan bekæmpes socialt forsvarligt med en generel nedsættelse af arbejdstiden. Og disse udfordringer har ingen af den nye koalitionspartier - eller oppositionspartierne - forstået, endsig luftet.

Ingen af partierne i Tyskland - eller for den sags skyld i Norden eller resten af EU - har taget følgen af den principielle uforenelighed mellem friheden og ligheden (eller trygheden og retfærdighedne), som med komplementaritetssynspunktet i første omgang vil være at betragte friheden og trygheden som fuldt ligeberettigede og umulige at mane i jorden, og i anden omgang bevidst at vælge 'den tredje vej', der tager de gode ideer fra både liberalismen og socialismen og lader dem udfolde en konstruktiv og dynamisk kamp i demokratisk reguleret form. Denne mulighed pegede den engelske sociolog Anthony Giddens allerede på i 1990'erne, og den tog både Labours daværende leder Tony Blaire og Venstres daværende leder Anders Fogh Ramussen op med stort held i strategien, men siden blev den glemt både i England og Danmark.

Men går de politiske ledere ikke ind i en dyb forståelse af denne vej, ender de nødvendigvis altid i situationer de ikke kan løse. Det tror jeg også Scholz nye ampel-koalition vil gøre - uanset dens aktuelle optimisme.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.

Relevante artikler på Jernesalt: