|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 6.9.20.Finanslovsforslaget for 2021 står helt og holdent i coronakrisens tegnSelve finanslovsforslagetDen såkaldte krigskasse Den såkaldte nedslidningspension Det nedprioriterede klima Lars Løkke er ikke lykken for Venstre Nærmeste fremtid bliver med sikkerhed usikker Henvisninger Selve finanslovsforslaget Til toppen Næste Finanslovsforslaget blev forelagt den 31.8. under overskriften "Regeringen vil sikre en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi". Regeringen mener selv at den med sit forslag til finanslov for 2021 holder skarpt fokus på at føre Danmark trygt gennem coronakrisen og sikre en grøn genopretning af økonomien. Samtidig offentliggør den også en ny prognose for, hvor hårdt dansk økonomi er ramt af coronakrisen, og en ny ramme for den økonomiske politik frem mod 2025. - Jf. Finanslovforslaget 2021. Finansminister Nicolai Wammen siger: Vi ser ind i en fremtid præget af stor usikkerhed skabt af den verdensomspændende corona-krise. Vores forslag til finansloven 2021 er en corona-finanslov, hvor regeringen sætter retningen for vores vej ud af krisen og lægger linjerne til en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi. Det, der er på spil, er danskernes arbejdspladser, og det er lige nu regeringens vigtigste prioritet at sikre dem. Trygheden og tilliden til bærende samfundsinstitutioner er også væsentlige prioriteter i forslaget. Skattevæsenet løftes med 1,3 mia. kr. i 2021, og bevillingsniveauet fastholdes frem til 2024. Samtidig afsættes der 2,1 mia. kr. i 2021 stigende til 2,6 mia. kr. i 2024 til at skabe et politi tættere på danskerne. Prioriteringerne sker på et bagtæppe af en økonomisk krise, hvor regeringen ifølge Økonomisk Redegørelse venter et fald i BNP på 4,5 pct. for hele 2020. For 2021 ventes en vækst i BNP på 4,2 pct. Der er dog fortsat betydelig usikkerhed for dansk økonomi. Det gælder ikke mindst eksporten og beskæftigelsen. Samtidig ændres den finanspolitiske sti frem mod 2025, hvor regeringen lægger op til en ekspansiv finanspolitik i de kommende år. Regeringen budgetterer med et underskud på den strukturelle saldo på 0,5 pct. i 2021, dvs med det maksimalt tilladte, men holder fast i målet om strukturel balance i 2025. Finansminister Nicolai Wammen siger: Corona er desværre et nyt vilkår, som vi må leve med i en tid fremover. Der skal ikke herske tvivl om, at Danmark også økonomisk er alvorlig ramt. Derfor fastlægger regeringen sammen med finanslovforslaget for 2021 en ny ramme for den økonomiske politik frem mod 2025, så vi kan bekæmpe arbejdsløshed og sætte gang i hjulene inden for ansvarlige rammer. I store træk må regeringens finanslovsforslag vurderes som meget jordnært og realistisk. Finansministeren lægger ikke skjul på usikkerheden i prognoserne. Den prøver at holde sig inden for det tilladte underskud på den strukturelle saldo i 2021 og stræbe efter balance i 2025. Men den ekspansive finanspolitik i de kommende år kan næppe siges at være på tværs af socialdemokratisk tankegang. Tværtimod. Det regeringen derfor i sidste evne skal bedømmes på, bliver dens vilje og evne til at genfinde balancen inden det bliver for sent at vende udviklingen. Den såkaldte krigskasse Til toppen Næste Regeringen lægger naturligvis ikke skjul på at forslaget til en finanslov for 2021 helt og holdent er præget af coronapandemien, for denne skaber fortsat både sundhedsmæssig og økonomisk usikkerhed herhjemme og verden over. Wammen har i et interview kaldt nedlukningen af samfundet i marts-april for "et nyreslag mod dansk økonomi". Derfor vil regeringen med sit forslag blandt andet sikre en reserve til genstart af dansk økonomi og særlige udfordringer afledt af COVID-19 på 9,2 mia. kr - den såkaldte 'krigskasse'. Reserven, der kommer oveni forårets adskillige initiativer, skal både gå til at sikre danske arbejdspladser og sørge for sundhedsvæsen, vacciner og økonomisk genopretning. Både finanslovsforlaget og 'krigskassen' er stort set modtaget positivt af partierne og befolkningen. Men der er helt selvfølgeligt kommet forskellige forslag fra de forskellige partier, herunder forslag fra højre side om skattelettelser og fra venstre side om sammenkobling af nye hjælpepakker og grøn omstilling. Finanlovsforhandlingerne er altid hårde, fordi partierne har mange ønsker og krav, som er indbyrdes modstridende, og forhandlingerne i Den røde Bygning bliver næppe afsluttet før hen i oktober, men statsministeren har allerede ventileret at hun kan finde på at udskrive valg, hvis alt går i hårdknude. Og da Socialdemokratiet står meget fint i meningsmålinger, vil valg uden tvivl være til statsministerens fordel og til andres tab og ulykke. Der vil uden tvivl blive renset ud i partierne. Men et valg kunne have den fordel, at Socialdemokratiet får mere ro til opgaverne de næste fire år. Valgkampen til den tid vil da kunne komme til at fokusere på hvordan der igen komme balance mellem udgifter og indtægter. Men usikkerhed vil der under alle omstændigheder være for den fremtidige økonomi, fordi Danmark er et eksportland der helt og holdent er afhængig af hvor meget vi kan få eksporteret til andre lande. Omkring 800.000 arbejdspladser er afhængige af eksportmarkedet - og alle andre lande er jo uden undtagelse også kommet i coronakrise. USA, Storbritannien og flere EU-lande, bl.a. Tyskland og Sverige er hårdt ramt. Vismand i det økonomiske råd, Lars Gårn Hansen, advarer derfor mod for ensidigt at give tilskud til bestemte teknologier og stimulere forbruget i almindelighed. For det kan blive dyrt i længden. Den såkaldte nedslidningspension Til toppen Næste I finanslovsforslaget bliver der blandt andet afsat 1,4 mia. kr. over fire år til en bedre fremtid for udsatte og anbragte børn, og der afsættes 400 mio. kr. over de næste to år til at løfte kvaliteten og kompetencerne i ældreplejen. Men som bekendt blev der forinden indgået en omdiskuteret politisk aftale om tidlig pension for særlige grupper, som meget sigende blev forelagt for offentligheden ingen ringere steder end på slagteriet Danish Crown i Horsens. Netop slagterier er berygtede for nedslidning af deres medarbejdere. Men forslaget fører reelt ikke til nogen egentlig nedslidningspension. Den sætter derimod den generelle pensionsalder ned for mennesker der kommer tidligt ud på arbejdsmarkedet. Og det kommer oven i købet til at koste dem et ekstra gebyr til bankerne. Berlingskes chefredaktør Tom Jensen udsendte straks en bandbulle mod forslaget, som han kaldte Mette Frederiksens uansvarlige lille efterløn. Arne-reformen indeholder ikke noget kriterium om at folk skal være nedslidte for at gå tidligt på pension. "I stedet har man i et velfærdssystem fuld af cigarkasser skabt endnu en cigarkasse med dybt komplicerede kriterier for tildeling af pension". Da undertegnede for 25 år siden gik på efterløn var jeg ikke nedslidt, jeg havde med fuldt overlæg allerede valgt Svend Aukens efterlønsordning da den blev vedtaget i 1979, ganske enkelt fordi jeg ikke kunne forene normalt arbejdsliv med mine mest personlige og dybeste eksistentielle interesser. Sådan har mange mennesker det, og derfor er jeg principielt tilhænger af en god almen efterlønsordning der giver fleksibilitet i borgernes pensionsplaner. Men man skal kalde tingene ved deres rette navn og ikke her begynde at blande lægelige vurderinger ind i billedet. De hører i forbindelse med pension hjemme under en særlov. Og hvad angår snakken om cigarkasser, så glemmer Tom Jensen vist at statsministeren faktisk har vist bemærkelsesværdig politisk fornyelse ved - med værdifuld hjælp af Martin Rossen - at udvide statsministeriet til en langt stærkere og bevidst koordinering i hele regeringsførelsen, så netop hele cigarkasse-tænkningen kan ryge i skraldespanden. Det nedprioriterede klima Til toppen Næste Arbejdet med den grønne omstilling fortsætter. Regeringen holder fast i et offentligt forskningsbudget på 1 pct. af BNP og afsætter desuden ekstraordinært 750 mio. kr. til grøn forskning. Regeringen lægger op til, at de øremærkede midler til grøn forskning vil overstige sidste års historisk høje niveau. Regeringen vil desuden afsætte 200 mio. kr. over fire år til natur og biodiversitet. Finansminister Nicolai Wammen siger at med dette finanslovforslag fortsætter vi indsatsen for at gøre Danmark grønnere. Genopretningen skal dog også være retfærdig, og vi har ikke glemt løftet om at sætte velfærden først. Det gælder også i en krisetid. Især fra venstrefløjen langes der ud efter disse smukke ord. Formanden for Klimabevægelsen i Danmark, Frederik Roland Sandby, har endog i Politiken 5.9. postuleret følgende: "Efter regeringens finanslovsudspil må det stå klart, at Socialdemokratiets klimaambitioner er bygget på en løgn. Regeringen tager ikke klimakrisen seriøst." Og han påstår endvidere at regeringen fik vælgernes opbakning til klimamålene ved valget, mem den svigtede det og faldt tilbage til business as usual. Der er i debatten efterhånden gået stærk inflation i udtrykket 'løgn', men det er netop ikke 'business as usual' at lade den yderst alvorlige corona-krise sætte sit præg på finansloven og politikken i det hele taget; det er tværtimod at tage højde for en helt ny - i historien aldrig før set - udfordring der kræver ny-tænkning og herunder også justering af såvel klimapolitikken som velfærdspolitikken. Noget tyder på at det er ungdommen og klimaidealisterne der har svært ved at tænke nyt. Regeringen skal nok få sin sag for i det kommende år, men både venstrefløj og højrefløj i dansk politik står for tiden svage med deres gamle argumenter. Lars Løkke er ikke lykken for Venstre Til toppen Næste For partiet Venstre gælder endog at dets nye formand, Jakob Ellemann-Jensen, ikke alene må slås med dårlige meningsmålinger i sammenligning med Mette Frederiksens, men også må lide den tort at blive faldet i ryggen af sin forgænger, fhv. statsminister Løkke-Rasmussen, der forstår at udnytte medierne optimalt i forbindelse med udgivelsen en ny bog om sin heroiske kamp for formandsposten. Politikens chefredaktør har ligefrem kaldt bogen både fremragende og charmerende. Lars Løkke er kun 56 år og viser sig dybt frustreret over at have måttet opgive formandsposten og statsministeriet uden - som Anders Fogh Rasmussen - at have sikret sig nogen som helst højere international post. Efter sin tilbagetræden som statsminister lod han alle vide at han sad parat ved telefonen, hvis nogen fra Bruxelles skulle ringe og tilbyde ham en god post. Men det var der ingen der gjorde. Han har slet ikke Anders Foghs format. Og var jo også den der som statsminister skrottede den oprindeligt britiske idé om den tredje vej som bragte Fogh til magten herhjemme i 2001 ved en helt bevidst bejlen til vælgerne på midten. Løkke har en god ministerpension og har vist også været god til at skrabe sine penge sammen. Men han har ikke nogen fornuftige projekter at tage sig til - og dét skal man nu engang have når man går på pension og får hele dagen til sin fulde rådighed. Så han kaster sig over nogle ikke alene dårlige projekter, men projekter der direkte rammer hans efterfølger som projektiler i ryggen. Det kan ikke være mere usympatisk - og det afslører efter min bedste overbevisning manden som en politiker der kom alt for højt op i magthierarkiet og faktisk nåede det en management-teoretiker engang med et rammende udtryk kaldte 'uduelighedsniveauet'. Det værste for disse mennesker er at de ikke selv er klare over det og derfor tror de frit kan bruge tiden på at genere andre. Det er usselt. Men det er synd for Løkke, at direktørposten i Ældre Sagen ikke er ledig! Og Lars Løkkes projektiler kommer jo oven i købet også særligt ubelejligt for partiet, der samtidigt er udsat for en svækkelse af hele blå blok, med tilbagegang for Dansk Folkeparti, der er gammel VK-støtte, og fremgang for Nye Borgerlige der vil køre solo. Den nærmeste fremtid bliver med sikkerhed usikker Til toppen Næste Alle politiske prognoser er i dag blevet yderst usikre på grund af coronakrisen - både nationalt og internationalt. Ingen kan med nogen grad af sikkerhed forudsige den danske eksport eller beskæftigelse blot et halvt år frem, endsige hele klodens klimaudvikling årtier frem. Langtidsvirkningerne af corona-tilfældene bliver værre end først antaget - og situationen også her i landet kan hurtigt komme ud af kontrol. Ikke mindst er der problemer med de unges adfærd og trang til fest og glade dag med rigelig indtagelse af alkoholiske drikke. Det er i og for sig ikke noget nyt. Fest og samvær hører ungdommen til - og vil i de fleste tilfælde have positiv betydning for resten af livet. Men det nye i situationen er, at risikoen for smitte med en alvorlig sygdom er blevet ekstraordinært stor og derfor burde føre alle aldersgrupper til passende omstilling af adfærden. Det gør de fleste da heldigvis også, men ungdommen synes ikke at tage coronarisikoen så seriøst at den vil lade sig påvirke det mindste. Den synes bogstaveligt talt at have sat sig uden for pædagogisk rækkevidde. Og resultatet bliver derefter: Myndighederne må lukke skoler og læreanstalter på stribe, når der sker lokale udbrud af smitte. Og politiet må spærre bestemt parker og gader som Nørrebroparken i København og Jomfru Ane Gade i Ålborg af for de unge, når fornuftige og acceptable regler ikke overholdes. I værste fald vil vi i næste uge blive udsat for nye nedlukninger af samfundet - som i begyndelsen af krisen. Hverken børn eller unge skal berøves et naturligt livsmod, fordi der opstår konkrete risici af helt ny art og virkning. Men livsmod er ikke det samme som at lukke øjnene for reelle farer, men tværtimod at tilpasse sig disse farers realitet ved at lade livsmodet og livsviljen komme til udtryk på nye, mere differentierede og mere fornuftige måder. Livsmodet får først et alvorligt knæk, når man kører løs på gammel vis med lukkede øjne uden hensyn til nye risici. Under alle omstændigheder kommer man i sidste ende til at lære af erfaringen. Men man er i nogen grad selv herre over om man vil forbitres af at lære for sent eller om man vil have fornøjelsen af at være på rimelig højde med situationen. Dette kræver faktisk at man kan se udviklingen i det store perspektiv der hedder den komplementære helhedsrealisme" og som udmærker sig ved aldrig at forfalde til kun at se samfundsudviklingen og kulturlivet som rene æstetiske fænomener, men derimod som dybt forbundet med såvel etikken som et overordnet hensyn, der igen indebærer en forståelse for at mennesket ikke suverænt bestemmer over udviklingen. Ejvind Riisgård Henvisninger Til toppen Næste Link til Finansministeriet og finanslovsforslaget: klik Socialdemokraterne Venstre Socialistisk Folkeparti Det radikale Venstre Enhedslisten Dansk Folkeparti Det konservative Folkeparti Liberal Alliance Nye Borgerlige Relevante e-bøger fra Jernesalt: 'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien. 'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris stadig 100 kr. på grund af billedrettigheder) 'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m. 'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi 'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren. Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk. Relevante artikler på Jernesalt: Genåbningen bliver langsommere end forventet (10.8.20.) Trods historisk budgetaftale er EU mere splittet end nogensinde (21.7.20.) Den borgerlige krise fastlåst, fordi den tredje vej er droppet (12.7.20.) Coronakrisen ændrer dansk politik (21.6.20.) Coronakrisen bliver en tidsperiode i sig selv (13.6.20.) Genåbningen af mange af vore nedlukkede samfund er ikke ensbetydende med coronakrisens afslutning (2.6.20.) Oplevelseskulturen er syg og falsk (21.5.20.) Nedlukningen af det normale samfundsliv og kulturliv bliver dyr (14.5.20.) Har regeringen indført DDR-tilstande i landet? (24.4.20.) Mette Frederiksen fik sin rent socialdemokratiske regering (28.6.19.) Folketingsvalget blev en større overraskelse end forudset (7.6.19.) Velfærdsudspillet (6.4.06.) Velfærdskommissionens udspil sparket af banen? (9.12.05.) Optakt til fortsat arbejde for velfærden (13.10.04.) Den herskende klasse efter 1970 (19.02.03.) Den borgerlige krise fastlåst, fordi den tredje vej er droppet (12.7.20.) Lars Løkkes sidste landsmøde som Venstres formand (19.11.18.) Lars Løkkes nye regering må betegnes som et reaktionært eksperiment (28.11.16.) Lars Løkke stikker hovedet i trekløver-skjul (21.11.16.) Dansk politik er havnet i et sjovt, men uholdbart dødvande (28.9.16.) Lars Løkke danner smal og dybt ulogisk Venstre-regering (29.6.15.) Helle tabte glansen, Kristian vandt mandaterne, Lars låner nok nøglerne (19.6.15.) Venstre på andenpladsen - takket være Løkkes eskapader (14.6.15.) Lars Løkke vandt respit, men Venstres krise fortsætter (4.6.14.) Lars Løkkes exit kun et spørgsmål om tid (29.5.14.) Lars Løkke faldt uhjælpeligt igennem (21.10.13.) Lars Løkke glemmer den tredje vej (29.9.10.) Er Lars Løkkes realisme en ideologi? (30.4.10.) Lars Løkkes og VK-regeringens dilemma (11.4.10.) Det nye regeringsgrundlag (25.2.10.) Lars Løkke Rasmussens store rokade (23.2.10.) Lars Løkkes problem (10.2.10.) Artikler om Danmark Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |