|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 21.7.20.Trods historisk budgetaftale er EU mere splittet end nogensindeEfter fire lange dages forhandlinger lykkedes det tirsdag morgen kl. 5.30 de 27 EU-landes stats- og regeringschefer under rådsformand Charles Michelle at blive enige om et kompromis om EU's langtidsbudget for de næste syv år. Dermed er det bestemt at EU de kommende syv år kan bruge næsten 8.000 milliarder kroner. Men i tilgift er rådet også blevet enige om at etablere en ny og helt ekstraordinær genopretningsfond på næsten 5.600 milliarder kroner, som først og fremmest skal målrettes de områder og sektorer, der er blevet ramt hårdest af covid-19. For at finansiere det store budget skal EU ud at låne pengene som fælles lån for alle EU-lande - og det er noget nyt. Det er unægteligt en historisk aftale, der dels skyldes den ekstraordinære situation omkring coronakrisen, dels Tysklands og Frankrigs energiske kamp for at sikre de sydeuropæiske lande - navnlig Italien og Spanien - en genopretningsfond på næsten 5.600 milliarder kroner, hvor den ene halvdel gives som direkte tilskud og den anden halvdel som lån der skal tilbagebetales efter 2028. Men modstanden fra Østrig, Holland, Sverige og Danmark har være hård, fordi regeringerne her mener at de lande der vil få tilskud ikke er økonomisk ansvarlige. Og selve forhandlingernes udstrækning viser med al ønskelig tydelighed at landene reelt er dybt splittede mellem de fuldt ansvarlige og de mindre ansvarlige. Derfor vil man også i EU-parlamentet, der skal godkende aftalen, komme til at se en bitter strid. Det er typisk at man i debatten har brugt subjektive og moraliserende udtryk for de fire modstandslande. Man har kaldt dem "sparebanden" og antydet at det skulle knibe med deres solidaritet over for lande der er hårdest ramt af coronakrisen. Men sagen er jo at de hårdt ramte sydeuropæiske lande hverken har vist stor ansvarlighed under coronakrisens første måneder eller inden krisen har ført en økonomisk politik der kunne have sikret et fornuftigt økonomisk beredskab. De har tværtimod haft økonomisk underskud på nationalbudgetterne i årevis. Og derfor har modstanden mod hjælpen til dem ikke blot gået på at de ikke fortjener at få noget forærende, men også på at der ikke er ringeste garanti for at de overhovedet vil være i stand til at betale lånene tilbage, når de skal begynde på det efter 2028. Det kan til den tid være helt andre politikere der sidder ved magten - og især Italien har vist sig at være et land med skiftende regeringer som man ikke altid kan stole på. Men har har altså fra skeptikernes side bøjet sig af hensyn til fællesskabet - på trods af at især Tysklands kansler Merkel personligt har et stort ansvar for at flygtningeproblemerne løb løbsk fra hun åbnede EU's grænser i 2015.Men hertil kommer at usikkerheden om fremtiden i allerhøjeste grad er blevet meget stor på grund af coronakrisen. De sydeuropæiske lande er alle afhængige af den internationale turisme og har derfor været særligt hårdt ramt i år, men ingen kan med sikkerhed vide om turismen nogensinde vender tilbage på fuld styrke. Meget tyder i hvert fald på at krisen får langvarige konsekvenser for borgernes forbrug og dermed for landenes økonomier. Det er reelt en fordel for miljøet. Og da 30 procent af EU's nye langtidsbudget skal støtte en mere miljøvenlig strukturudvikling, trækker den særlige genopretningsfond mere imod end for. Yderligere har en ny prognose om verdensbefolkningens udvikling vist at der på grundlag af landenes vidt forskellige fødselsrater efter al sandsynlighed vil være en tendens til at netop de sydeuropæiske lande (tillige med fx. Japan og Kina) vil risikere en betydelig nedgang i befolkningstallet frem til år 2100. Italien spås ligefrem en halvering! Og det kan kun betyde endnu større vanskeligheder med at komme ud af de aktuelle økonomiske problemer og endnu større splittelse mellem fuldt ansvarlige og mindre ansvarlige lande. - Rapporten er udarbejdet af folk fra Institute for Health Metrics and Evaluations på Washington Universitet - Jf. artikel i det videnskabelige tidsskrift 'The Lancet'. Derfor skal man have med i bedømmelsen af det netop vedtagne langtidsbudget for EU at det er et meget klart udtryk for at de store lande og den nuværende EU-kommission med Ursula von der Leyen som formand ønsker at bruge coronakrisen til en øget centralisering af EU (flere penge fra medlemslandene skal gå gennem Bruxelles' maskineri). Derfor giver det ikke megen mening at udråbe vindere og tabere i kampen om et kompromis, for alle kan siges at have vundet et eller andet gennem kompromisset, men også alle kan siges at have tabt dels ved centraliseringen, dels ved den langt større usikkerhed om både tiden frem til 2028 og tiden efter 2028. For første gang vil man koble udbetalingen af EU-midler sammen med landenes efterlevelse af retsstatsprincipperne. Det er især rettet mod lande som Ungarn og Polen, der har fået kritik for ikke at respektere EU's grundlæggende rettigheder og værdier. Især den ungarnske premierminister Victor Orban var modstander af sammenkoblingen mellem budget og retsprincipper og truede under forhandlingerne med veto af hele aftalen, men fik altså et par indrømmelser i formuleringerne, han kunne leve med. Men det konkrete indhold er endnu ikke røbet. Budgetrammen blev ikke så lav, som Mette Frederiksen havde håbet, og Danmarks årlige regning til EU -budgettet kommer til at stige. Det skyldes også, at antallet af medlemslande er faldet fra 28 til 27 efter briternes exit, og derfor er der "færre om at dele regningen" som det udtrykkes. Men der burde vel også være færre udgifter, når et stort medlem som Storbritannien forlader fællesskabet. Til gengæld fik den danske regering forhandlet en større rabat på indbetalingerne til EU-bidraget, end der først var lagt op til, nemlig på 2,7 milliarder kroner årligt - mod den nuværende årlige rabat på omkring én milliard kroner. - Det er selvfølgelig vigtigt, at vi har fået en - nok for mange - overraskende god, stor dansk rabat, siger statsministeren. For det indikerer, at man godt både kan kæmpe for danske og europæiske interesser samtidig. Hun vil dog ikke sætte tal på, hvor meget Danmark kommer til at betale ekstra fremover. Men alt i alt er der overvejende tilfredshed med resultatet blandt de danske partier der ikke er direkte imod EU. Selv Venstre, der ikke ville stemme for selve forhandlingsmandatet til Mette Frederiksen, er tilfreds. Men denne tilfredshed må kaldes kortsigtet. Problemerne vil først vise sig hen ad vejen og henad årene. EU er ikke splintret endsige afgået ved døden. Men unionen er splittet som ingensinde før mellem de nationalt orienterede og de centralistisk indstillede. Og det vil den blive ved med at være. Landene har stadig fælles interesser, men det afgørende bliver at befolkningerne er blevet mere og mere skeptiske med unionen som den udvikler sig. Ejvind Riisgård Links: EU-kommissionen Folketinget - med links til medlemmer og partier Statsministeriet - med links til øvrige ministerier Socialdemokraterne Venstre Det konservative Folkeparti Nye Borgerlige Socialistisk Folkeparti Det radikale Venstre Enhedslisten Dansk Folkeparti Liberal Alliance Relevante e-bøger fra Jernesalt: 'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien. 'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr. 'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m. 'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi 'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren. Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk. Relevante artikler på Jernesalt: Coronakrisen ændrer dansk politik (21.6.20.) Coronakrisen bliver en tidsperiode i sig selv (13.6.20.) Genåbningen af mange af vore nedlukkede samfund er ikke ensbetydende med coronakrisens afslutning (2.6.20.) Oplevelseskulturen er syg og falsk (21.5.20.) Nedlukningen af det normale samfundsliv og kulturliv bliver dyr (14.5.20.) Artikler om Danmark Artikler om EU og Europa Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |