|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 16.12.18.Digitaliseringens grunddilemmaDen amerikanske, portugiskfødte ekspert i kunstig intelligens og 'ny altmulig-forskning' Manuela Veloso, der på tirsdag deltager i et åbent debat-arrangement på Københavns Universitet, har den i de kredse udbredte opfattelse at mennesket - med hendes egne ord "ganske enkelt ikke har kapacitet til at håndtere de enorme mængder af data vi har til rådighed i dag" - og derfor nærer den uforgribelige mening at robotter og kunstig intelligens de kommende år vil vende fuldstændigt op og ned på vores samfund, økonomien, arbejdsmarkedet og hverdagen , så "alt bliver bedre - for alle mennesker." Den optimistiske dame har tidligere på året midlertidigt forladt sin forskerstilling på universitetet til fordel for ledelsen af investeringsbanken JP Morgan, og hun forklarede sig nærmere i et interview i Politiken lørdag den 8. Hun hævder her at mennesket ikke alene har skabt computerne, men at det er mennesker der skaber data og selv former den fremtid vi ønsker. Det er umuligt at forstå hvordan, men hun understreger at vi skal holde fast i at vi kan forme både teknologien og vores samfund efter vore ønsker. Hemmeligheden ligger i de såkaldte algoritmer. dvs utvetydige og helt abstrakte beskrivelser af, hvordan en specifik type problem løses på computeren så man får et klart og anvendeligt resultat. En algoritme kaldes også en opskrift til at løse et problem af en bestemt type, som leverer en løsning uanset den konkrete problemsituations udseende. Den er med andre ord abstrakt på et meget højt niveau der skulle gøre den anvendelig i ethvert samfund - uanset politik, kultur og religion. Og det er naturligvis dette der er så fascinerende for videnskabeligt indstillede mennesker der vil have objektiv, indiskutabel rationalitet. Men Veloso er ikke dummere end at hun udtrykkeligt påpeger at matematiske algoritmer først og fremmest er præcise når det gælder forudsigelser om fysiske forhold (hvor alle data er objektivt målelige), mens det straks er sværere når dataene stammer fra den menneskelige adfærd. For disse data vil afspejle bagvedliggende subjektive holdninger - og på dette felt har algoritmerme en tendens til at efterligne holdningerne! - Og det turde være en indrømmelse! Den undergraver i virkeligheden fuldstændigt forstillingen om objektiv rationalitet.Mere konkret arbejder Manuela Veloso i tre retninger for at løse problemet med at få algoritmerne til at skelne mellem de objektive forhold og de subjektive holdninger. Maskinerne skal fodres med et bredere og mere varieret datagrundlag, de matematiske formler skal forbedres så de bedre forstår alle sammenhænge (altså også de subjektive), og maskinerne skal forbedres med alt det hun forstår ved "individuel, social og samfundsmæssig retfærdighed". - Det er jo ikke så lidt, og det er fremfor alt langt mere end selve det at gøre algoritmerne endnu mere objektive og effektive. Det er faktisk et stort naivt forsøg på at inddrage så mange subjektive træk i algoritmerne at objektiviteten bliver mindre og mindre. Det kan overhovedet ikke lade sig gøre, det er tværtimod et forsøg på systematisk tilsløring af algoritmernes påståede værdifrihed. I den virkelige virkelighed lader man algoritmer indgå i den samlede (meget hurtige og effektive) mekanisme i søgemaskinen udfra hvilke sider man anser for mest relevante. Man skal aldrig lade sig narre til at tro at nogen søgemaskine (fx Google) ikke indeholder skjulte parametre (Det kan jeg konstatere ved simpel søgning på "Jernesalt"! I sin investeringsbank forfølger Veloso - konkret og ganske tydeligt - tre specifikke spor: udvikling af den kunstige intelligens' forudsigelser af aktiver af alle tænkelige slags, rådgivning i hvad banken "gør klogt i at foretage sig" på basis af forudsigelse af konsekvenser af forskellige valgmuligheder [underforstået at enhver investering skal kunne betale sig!]- og endelige arbejde med personliggørelse af rådgivningen for kunderne. På det sidste punkt fremhæver hun netop Googles og andre techfirmaers ønske om at give brugerne en "individuel oplevelse" - det der altid har præget moderne reklame! - Så igen: man skal ikke lader sig narre! Veloso hævder overordnet, at mennesket ikke længere har andet valg at udvikle teknologien i nævnte retning - netop fordi vi ikke har kapacitet til selv at håndtere den enorme mængder at data vi har til rådighed. Det sidste er jo ikke noget nyt. Kloge hoveder har forlængst påpeget at polyhistorernes tid var forbi i begyndelsen af 1900-tallet som følge at realtivitetsteoriens og den teoretiske fysiks fremkomst og alle naturvidenskabers hurtige og formidable udvikling (David Favrholdt har nævnt Niels Bohr som den sidste videnskabsmand der var så tilstrækkeligt godt inde i mange grundvidenskabers teorier og metoder at han kunne kaldes polyhistor). Og udviklingen er jo siden kun gået hurtigere. Ingen behersker i dag flere fag, ja ingen behersker længere et enkelt akademisk fag (end ikke matematikken). Alle forskere er blevet fagspecialister (mange endda snæversynede fagidioter). Men det er i virkeligheden slet ikke det værste, for det kan man jo i de fleste tilfælde gennemskue og more sig over. Hovedproblemet er derimod den naive forestilling om at robotter eller kunstig intelligens skulle kunne opveje menneskets manglende kapacitet til at kunne håndtere hele den relevante menneskelige indsigt og erfaring, for denne kan aldrig nogensinde - som fysikkens forhold - gøres op i data der kan måles og gøres objektive. Den for menneskeheden allermest relevante indsigt og erfaring er af eksistentiel og åndelig art som det tydeligst ses i kunst, musik, leg, humor og religion (i udogmatisk forstand). Den kan aldrig blive data det er muligt at behandle objektivt, matematisk eller algoritmisk. Den kræver altid subjektivitet og menneskelighed der igen beror på den helt elementære kendsgerning at mennesket i modsætning til maskiner og dyr er et åndsvæsen der ikke er alene har en individuel bevidsthed af rationel art, men også en kollektiv underbevidst af højst irrationel art, som vel at mærke ikke kan forudsiges, men er fri og skabende og derfor af den allerstørste værdi for både de enkelte mennesker og det fællesskab af mennesker vi kalder samfundet. Dette forstå Manuela Veloso og hendes kompagnoner ikke en pind af, og derfor er hun ikke blot naiv, men latterlig og til fare for udviklingen henimod et mere menneskeligt samfund. Teknologien kan forandre vores hverdag og arbejdssituation, men hverken samfundet som helhed eller menneskets behov for mening med livet og retning i tilværelsen. Jens Vrængmose Relevante artikler på Jernesalt: Hans Roslings groteske tro på et faktabaseret verdenssyn (27.5.18.) Astrofysikeren Stephen Hawking er død, 76 år gammel (18.3.18.) Al faglighed kommer til kort i eksistensen (13.3.18.) Verdensbilledets ændring for 500 år siden langt fra problemfrit (2.3.18.) Niels K. Jerne - immunologi og eksistens (6.10.17.) Komplementaritetens betydning for politik og eksistens (4.6.17.) Den store kulturkrise og udvejen (7.5.17.) Fatale tendenser i videnskab, politik og nyhedsformidling (22.8.16.) Vilh. Grønbechs kulturopgør Konrad Lorenz' kulturopgør Humormennesket Storm P. Niels Bohr filosofi og dens konsekvenser Bohrs banebrydende filosofi ifølge Favrholdt Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Vurdering af det 20. århundrede Åndelige strømninger i det 19. årh. ifølge Vilh. Grønbech (28.05.08.) Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste (26.05.08.) Romantikken ifølge Rüdiger Safranski Ånd og virkelighed nøgternt set i 2018 (20.05.18.) Kan moral begrundes? (Erling Jacobsens moralfilosofi) Etik og eksistens (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens Konsistens-etikkens Ti Bud (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund) 'Jeget' og 'Selvet' i analytisk psykologi Hvem er min næste? (15.1.06.) Al faglighed kommer til kort i eksistensen (13.3.18.) De humanistiske fag svigter den eksistentielle virkelighed (11.3.18.) Danske Banks mislykkedes hvidvask af sorte penge viser anløben moral i sektoren og samfundet (25.9.18) Demokrati forudsætter en særlig dannelse - og dét er blevet et problem (9.9.18.) Jørgen S. Dich var en frihedselskende forsker (19.6.18.) Har Danmark ikke længere en socialpolitik? (31.5.18.) Omskæring af drengebørn er absolut ikke en uskyldig ting (18.1.18.) Drømmer kvindefrigørelsen virkelig om kønsforskellens ophævelse (11.1.18.) Colling Nielsen hylder det åndløse massemenneske (6.1.18.) Ålen i filmbranchens danske paradis (1.12.17.) Har psykologien og terapien brug for samfundskritik? (25.08.17.) Menneskesmuglingen over Middelhavet et kæmpe problem - både politisk og etisk (18.8.17.) Komplementaritetens betydning for politik og eksistens (4.6.17.) Kvindeillusion og kvindesvigt (26.3.17.) Artikler om Etik Artikler om Erkendelse Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering Relevante e-bøger fra Jernesalt: 'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien. 'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr. 'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m. 'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi 'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren. Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne Bøgerne forhandles af Saxo.com Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |