Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - aandloeshed1

ARTIKEL FRA JERNESALT - 6.1.18.

Colling Nielsen hylder det åndløse massemenneske
- første del af serien 'Åndløsheden breder sig'

I min status 31.12. over året 2017 viede jeg et afsnit til de sociale mediers forurening af menneskelivet og menneskekulturen derved at den gennem selve digitaliseringen skaber en mere og mere iøjnefaldende afhængighed der simpelthen stjæler tiden og opmærksomheden fra de nære medmenneskelige forhold, altså de forhold i hverdagen som er altafgørende for den menneskelige trivsel og oplevelse af mening i tilværelsen.

Dagbladet Politiken er en stor synder i denne forurening og blev da også angrebet i min artikel den 24.12. om "Kristendommens håbløse modsætninger", fordi bladets nuværende redaktionelle linje er i strid med dets gamle forpligtelse om at være et oplysningsorgan på højeste niveau. Det fører sig tværtimod frem som et fladt socialdemokratisk menighedsblad der bl.a. lader professionelle religionsfolk skrive nedladende klummer om at intet er helligt. Eksempelvis lod man juleaftensdag Michael Rothstein skrive en fornøjelig, men på dagen klart profanerende klumme om Julemanden.

På årets sidste dag havde Jens-André P. Herbener frit slag til at profetere et religionsskifte i landet der ad åre ville vende op og ned på forholdet mellem religion og samfund, og det skete vel at mærke uden at han så meget som antydede at der i menneskeverdenen findes en åndsfaktor der altid er kritisk over for magtfaktoren og som aldrig lader sig løbe over ende af denne. (Mere herom i en efterfølgende artikel).

Samme dag fik også forfatteren Kaspar Colling Nielsen (f. 1974, bachelor i filosofi og cand.merc.fil.) på forsiden af kultursektionen lejlighed til at fremsætte sine uforgribelige spådomme om en fremtidsverden der hverken styres af ideologier eller politiske reformer, men af sværme af følelser, tanker og teknologier der muterer så uafladeligt og hurtigt, så vi end "ikke når at kende verden før den er forandret". 'Multituder' kalder han disse sværme, og det betyder agentlig bare 'mængder', men Colling bliver lyrisk og højstemt når han skal beskrive dem:

""Enorme sværme af mennesker på de sociale medier vil ændre verdens gang.... Intet har fast form længere. Intet er under kontrol. Ingen har magten. Vi er sværme af tanker, følelser. Sværme af bittesmå handlinger, ord på de sociale medier, indkøb vi ordner, det vi "liker" og søgninger vi foretager. - Vi er mikroskopiske enheder i et tidsforløb, som kan opløses til enorme mængder data og inddeles i uendelige kategorier. Vi er fotoner; det ene øjeblik i en fast form som kugler, det næste øjeblik opløses vi og kan kun registreres som bølger. Vi findes slet ikke længere som andet end et rygte, eller noget der nødvendigvis må eksistere, fordi sporene af os ses alle mulige steder. Vi er skygger, før vi er kroppe."

Og så giver Colling os en stribe eksempler: Donald Trump kom kun til magten fordi millioner af mennesker på de sociale medier likede hinandens opslag. - I Danmark og Europa udviklede dumme, indskrænkede racister sig via de sociale medier til magtfulde bevægelser der satte dagsordenen. - Gennem #MeeToo blev milliarder af opslag fra kvinder om mænds chikane likede indtil der fremkom et billede af den nye kvinde uden skam og frygt. Og endelig er den abstrakte bitcoins-valuta ikke andet end en forventning, der blot får en enorm potentiel effekt som gigantisk investeringschance.

Sprog og verden forandrer sig hastigt i retninger vi ikke på forhånd forstår, hævder Colling videre. Alle begreber består af komponenter, som selv er begreber der består af komponenter. Vi bliver aldrig enige om hvad de betyder. Mutationerne sker hurtigere og hurtigere. Verden er derfor i dag styret af multituder, sværme af stemninger og følelser og genkendelser og forventninger og avanceret teknologi. Vi er ikke borgere længere, vi er knap individer, men snarere celler og neuroner.....



Lader man sig uden videre rive med af denne nærmest vellystige dommedagsprofeti, risikerer man at ryge helt ned i håbløshedens mørke kælder og give sig til at græde gudsjammerligt. Og Colling er ikke den der som præsten hos Søren Kierkegaard slutter af med de trøsterige ord: "Græder ikke, børnlille, det turde være løgn altsammen."

Løgn og forbandet digt er Collings ord. De er subjektiv og uforpligtende lyrik, og den slags er et glimrende eksempel på hvad Storm P. engang lod en amatørfilosof konstatere i en 'flue': at sproget ikke blot er et middel til forståelse, men også til misforståelse. Og grunden er indlysende, for mennesket er et frit væsen og kan som sådan vælge perspektivet for sine betragtninger ret frit: Set abstrakt eller spekulativt fra en tænkt, fjern galakse er vi mennesker på jordkloden kun en tilfældig og ligegyldig sværm af celler og neuroner, atomer og fotoner midt i det store kaos. Men set fra jorden, familien, jobbet, samfundslivet og kulturlivet er vi individer i levende kroppe og borgere i levende samfund der har relationer til andre levende væsener og samfund, og først og fremmest har et fælles sprog, en fælles kultur og et fælles åndsliv med andre der er alt andet end skygger på jorden.

Det passer simpelthen ikke at vi skulle være mikroskopiske enheder i et tidsforløb som kan opløses til enorme mængder data.... eller er fotoner der det ene øjeblik har fast form som kugler og i det næste opløses som bølger. Einsteins berømte relativitetsteorier påstår lige netop ikke at alt er relativt (i betydning totalt flydende), men forudsætter tværtimod at der findes faste støttepunkter for menneskets opfattelse af tilværelsen, kaldet 'konstanter', som giver mennesker og dyr på jordkloden det fornødne fundament for både alle fysiske gøremål og alle iagttagelser og beskrivelser af ting og relationer. Det drejer sig om naturkonstanter eller univeralkonstanter som lysets hastighed, gravitationskonstanten, Plancks konstant, elektronens masse og protonens masse. Og hvad angår fotoner har de ikke det ene øjeblik fast form og i det næste bølgeform, men har begge dele samtidigt. Men da man ikke kan måle begge dele samtidigt, indførte Bohr og Københavnerskolen komplementaritetssynspunktet, og det er helt uundværligt for at forstå verdens indretning.

Alt dette betyder i praksis at ethvert barn og enhver hundehvalp eller kattekilling uden nogen som helst begreber eller teoretisk forståelse meget hurtigt lærer at skelne mellem faste og flydende ting, og at bevæge sig sikkert rundt imellem dem. Praktikere og teoretikere har også kunnet finde en mængde lovmæssigheder om disse forhold. Og selv om den teknologiske udvikling er komme til at gå hurtigere og hurtigere kan vi stadig følge med. De unge naturligvis lidt bedre end de gamle. Og de nysgerrige meget bedre end de konservativt indstillede. Voksne kan også - i modsætning til hvad Heraklit påstod - bade i den samme flod to gange, for en flods stabilitet ligger ikke i en given mængde vand, men i flodelejet og tilstrømningen af vand.

Går vi til det meget mere komplekse samfundsliv, gælder igen at mennesket altid har kunnet orientere sig så godt at tilpasningen til naturens og samfundets på hvert tidspunkt givne betingelser var mulig. Naturligvis altid med det forbehold at naturkatastrofer gjorde tilpasning vanskelig og i visse tilfælde umulig. Samfundets form og art har vekslet gennem tiderne, men stadig overvejende på en sådan måde at tilpasningen til en given struktur og stratifikation oftest har været mulig. Men det giver næsten sig selv at tilpasningen generelt er vanskeligere, jo hurtigere forholdene ændres, hvad enten ændringerne skyldes teknologiske fremskridt eller politiske (magtmæssige) stridigheder.

Så det er simpelthen noget forbandet vrøvl at mennesket ikke kan finde ud af tilpasningen og ikke skulle kunne følge med det såkaldte fremskridt. Og grunden er ligetil. Mennesket er ikke og har aldrig i historien været et rent og skært produkt af naturens eller omgivelsernes (miljøets) udformning. Det har altid haft en basal evne og vilje til at forme samfundslivet efter sine behov, ønsker, drømme og idealer. Det er nemlig som art hævet over dyrene ved at have en bevidsthed der gør det i stand til at reflektere over tilværelsen og både finde system og orden i tingene og se muligheder for ændringer. Hvor mennesket gennem tiderne er kommet frem til fremmed og ukendt område, er det oftest gået i gang med at domesticere det, altså gøre det hjemligt. Men ikke nok med det, mennesket har også følt ansvar for tingene - og altså også dermed hævet sig over dyrenes strenge afhængighed af instinkterne. Mennesket har fået et kulturliv og et hermed nøje sammenhængende åndsliv, der takket være bevidsthedens ejendommelige karakter ikke blot har medført en rationel videreførelse af solide praktiske erfaringer, men også en irrationel åbenhed og intuitiv erkendelse af nye muligheder. Mennesket er ikke et simpelt logisk tænkende og rationelt væsen, men også et reflekterende og kreativt væsen der på en højst ejendommelig måde forholder sig til noget over det enkelte menneske som det oplever som højerestående og derfor er begyndt at dyrke gennem bl.a. fælles højtid eller kult. Det skal jeg naturligvis ikke her gå nærmere ind på. Der henvises til andre artikler på hjemmesiden.



Men det springende punkt i forhold til Colling Nielsens helt vilkårlige dommedagsprofetier er, at mennesket på intet tidspunkt har været tvunget til eller tilbøjelig til bare at lade sig passivt opfatte som offer for udefra kommende ændringer af levevilkårene. Det har tværtimod energisk forsøgt at holde en passende distance til ændringer i vilkårene der synes uundgåelige og formået at se et alternativ til alle ulykker og farer i selve det frie åndsliv det har i kraft af spillet mellem bevidst og ubevidst og i kraft af dagligsprogets fabelagtige evne til at holde sammen på det hele. Åndslivet svæver ikke som fri fantasi over materien, men er heller ikke determineret af den. Åndslivet er frit og gør mennesket frit. Og det betjener sig af et dagligsprog der med Norbert Wieners fortræffelige udtryk er vort "fælles spil mod forvirringens kræfter".

Netop derfor bliver Colling Nielsens lyrik tom og falsk. Den fokuserer ensidigt på alt det negative og opløsende, og den ser verden som ét stort abstrakt og totalt kaotisk univers, skønt der vitterligt er noget der hedder liv og som har det fantastiske karakteristikum med biologen Holger Møllgaards ord at være en "vedvarende eksistentiel tilblivelse imod sandsynligheden". I den livløse del af universet gælder termodynamikkens andens lov, entropiens lov, ubønhørligt: udviklingen går hen mod det mest sandsynlige, nemlig 'varmedøden' eller den totale udligning af al energi. Jordkloden er en enklave i universet hvor udviklingen takket være det uforklarlige liv går den modsatte vej: imod sandsynligheden. Men Colling abstraherer fra det og ser specielt totalt bort fra menneskers livgivende forhold til de nærmeste (familie, arbejdsfæller og ledere) og først og fremmest til det livgivende åndsliv der nok korresponderer med og nøgternt indretter sig efter naturens betingelser og samfundets magtforhold, men samtidigt giver både en vedvarende kritik af magtfaktorerne og et vedvarende alternativ til dem. Kulturen går modstrøms, som forfatteren Johannes V. Jensen understregede.

Helt konkret betyder dette i den aktuelle situation med Collings postulerede sværme af tilsyneladende endeløse, modstridende eller ligefrem kaotiske data, tanker, følelser og forventninger at ethvert menneske, hvis det vil, kan holde en passende distance til facebook, twitter, #tags-kampagner, fake news og alle andre manipulerende kanaler og dermed imødegå alle bestræbelser på at gøre individerne og borgerne til hjælpeløse ofre for magthaveres, storkapitalisters, militærdiktatores og mediegiganters konstante påvirkning og propaganda.

Hvad der for tiden sker i samfundslivet og kulturlivet takket være digitaliseringen og de sociale mediers vanvittigt hurtige og fatale udbredelse er altså ikke at vi er på vej væk fra al kultur og civilisation og tilbage til et universelt kaos uden liv, energi og vilje til at skabe orden og kultur, men at alt for mange lader sig narre til at hoppe på de nye mediers falske socialitet og de gamle meningsdanneres naive tro på at vi bare skal følge trop og lade upersonlige fænomener som mode og trend styre masserne, så forvirringen breder sig mest muligt. Det er omkring hundrede år siden at en fransk sociolog begyndte at tale om folkemassen og massemennesket. Wilh. Reich beskrev i 1930'erne fascismens massemenneske. David Riesman udgav i 1950 sin bog om industrialiseringens "ensomme massemenneske" og svenske Torsten Husén beskrev massepsykologien. Vance Packard skrev om 'De skjulte fristere', hvilket vil sige de reklamefolk der var begyndt at bruge psykoanalysens metoder til at finde den optimale, men ubevidste påvirkning af folk...



Man kunne altså trøste sig med at der såmænd nok også skal komme reaktioner på det sidste skud på masse-uvæsenets stamme. Men det er forbløffende så få 'oplyste' mennesker eller folk der måske endda har folkeoplysning på programmet som er i stand til at påpege grundfejlen, nemlig at folk som flest og langt ind i akademikernes, eksperternes, kommentatorernes, gymnasielærernes og universitetsprofessorernes rækker er stort set uvidende om alt der hedder dybdepsykologi. De skyr den som pesten, fordi de regner sig for rationelle mennesker der virkelig ikke kan beskæftige sig seriøst med irrationelle fænomener, men derved bliver de medansvarlige for miseren, for uden at forstå de irrationelle fænomener forstår man ikke mennesket som bærer af såvel en rationel som en irrationel side med to forskellige og dybest set lige vigtige tilgange til den fulde virkelighed.

Uden at forstå de irrationelle fænomener forstår man heller ikke de dybeste sider af etikken og religiøsiteten, for disse sider ligger i de psykiske processer der kaldes primærprocesserne og ligger før logik, sprog og ræsonnement. Den ene virkning er at man kun kender etikken fra den dogmatiske og autoritære pligtetiks side som har været gængs latin i årtusinder, men som bygger på en autoritetstro der ikke holder længere, fordi alle ideologiske systemer er blevet gennemskuet, hvad enten de er af religiøs eller verdslig art. Man kender slet ikke konsistensetikken der påpeger at det er et indre, dvs psykisk krav om konsistens der sætter den eneste fuldgyldige, men til gengæld også meget fleksible og skønnede rettesnor op for eksistensen, nemlig kravet om overvægt af det gode i livet.

Den anden følge er at man ligeledes kun kender religion og religiøsitet fra den dogmatiske og autoritære religions side som også har været rådende i årtusinder (i vor kulturkreds i jødedom, kristendom og islam) og bygger på en uhyggelig autoritetstro som ikke alene er helt utilstrækkelig i vore dage, men åbenlyst reaktionær og katastrofal lige til det diktatoriske og terroristiske. Uden kendskab til de irrationelle fænomener og processer, får man aldrig fat på at der gives en udogmatisk religion der ikke bygger på absolut tro på hverken tekster eller autoriteter, men på direkte føling med selve de dybe og stærke kræfter der liggger i det kollektivt ubevidste, og som af de fleste kendere kaldes de arketypiske forestillinger. Her har vi åndsliv, ansvarlighed og skabende energi og livsvigtig relation til det hellige over os som hverken kan ses eller defineres.



Vover man sig på helhedsrealistisk vis ind på disse felter af det irrationelle - uden at miste jordforbindelsen og nøgternheden - da er vi ikke længere massemennesker som magthaverne kan manipulere med og udnytte som de vil, men tværtimod frie og ansvarlige mennesker der kan se en mening med tingene og en udfordring i eksistensen. Vi reduceres ikke til "skygger før vi er kroppe", vi har tværtimod ånd sammen med kroppen og sammen med andre mennesker og med samfundet. Vi bliver hjemme på jorden og påtager os ansvaret for så godt som muligt at sørge for overvægt af det gode i livet.

Og vi kan endda tage fysikken, biologien og kybernetikken med i ansvarligheden. For fra atomfysikken ved vi at massetab udløses ved fission og kan frigøre kinetisk energi. Fra kvantemekanikken kan vi lære at der er komplementaritet mellem energi og materie. Fra biologien ved vi at liv er vedvarende tilblivelse imod sandsynligheden (imod entropien), og fra kybernetikkens skaber Norbert Wiener ved vi at sproget er vort fælles spil mod forvirringens kræfter. Det sidste betyder at vi naturligvis til stadighed må udvikle sproget så det er på niveau med den aktuelle udfordring, herunder gøre os fortrolige med dybdepsykologiens begreber.

Men det største problem i vor tid er måske nok at flertallet i vort såkaldt oplyste land er kommet fuldstændigt på spanden i religiøs henseende, fordi det af gode grunde har vendt den officielle og banale vane-kristendom (primært folkekirken) ryggen, men af uvidenhed har forkastet al religion som simpel overtro, sekterisk spiritualitet eller dogmatisk fortolkning - uden at forstå at religion dybest set er føling med den fulde og ubeskårede virkelighed og dens dobbelsidige karakter. Folk som flest har simpelt intet at stille op imod den opløsning af etik og livsforståelse som den udtalte og ovenfor beskrevne forvirring på kort tid har medført og som ene og alene tjener visse bagmænds griske og åndløse interesser. Derfor må jeg naturligvis i næste artikel påvise den gængse religionsvidenskabs vildledning der giver sig ud for oplysning, men er det modsatte. Men her og nu understreger jeg at det åndløse massemenneske ikke har en chance for at stå imod forvirringens kræfter og skjulte budbringere.

Ejvind Riisgård



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Relevante artikler på Jernesalt:

Drømmer kvindefrigørelsen virkelig om kønsforskellens ophævelse (11.1.18.)
Herbener forudser et stort religionsskifte uden ånd  (9.1.18.)
Status for året 2017
Kristendommens håbløse modsætninger nødvendiggør et skaprt opgør
Humormennesket Storm P.
Monumentalt nyt værk om Storm P. gør ham ikke eksistentielt vedkommende  (17.11.17.)

Det mest utidssvarende ved kristendommen er intellektualismen og bekendelsestroen  (4.11.17.)
Niels K. Jerne - immunologi og eksistens>  (6.10.17.)
Niels Bohrs komplementaritetsfilosofi
Komplementaritetens betydning for politik og eksistens  (4.6.17.)
Videnskabstroens ubærlige snæversyn  (21.4.17.)
Håbet er det grænseoverskridende i eksistensen  (16.4.17.)
Den store kulturkrise og udvejen  (7.5.17.)



Trump indsat som USA's nye præsident  (21.1.17.)
Trump, Donald  (torperede den politiske korrekthed -15.11.16.)
Trump, Donald  (USA's kommende præsident - 9.11.16.)

Facebook på Nasdaq-børsen = 'Al magt til folket'?  (21.5.12.)
Facebook: Skal man bare svine sine modstandere til på Facebook?  (27.4.10.)
Ålen i filmbranchens danske paradis (Zentropa)  (1.12.17.)



Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Konsistens-etikkens Ti Bud  (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund)
De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi

Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)
Åndelige strømninger i det 19. årh. ifølge Vilh. Grønbech  (28.05.08.)
Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste  (26.05.08.)
Romantikken ifølge Rüdiger Safranski  (23.04.08.)
Europa - religiøs slagmark igen?  (16.3.08.)
Religion, eksistens og sekularisering -   eller Religion, Politiken - og Europas fremtid



Artikler om Etik
Artikler om Psykologi
Artikler om Religion

Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal