JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - omskaering

ARTIKEL FRA JERNESALT - 18.1.18.

Omskæring af drengebørn er absolut ikke en uskyldig ting

Påny er der opstået en debat om rituel omskæring af drengebørn, dvs af den fjernelse af forhuden på muslimske og jødiske drengebørns penis som blandt andet finder sted her i landet, med begrundelse i disse religioners hellige skrifter, hhv. Profetens 'Sunna' og Mosebøgerne. Der er ingen rimelig medicinsk eller hygiejnisk begrundelse for omskæringen. Den finder tværtimod alene sted fordi det påbydes i de pågældende skrifter, der er mange hundrede år gamle. Ældst er Mosebøgerne der ophøjede påbudet om omskæring eller omskærelse (brit milath), fordi patriarken Abraham lod sin søn Isak omskære på hans ottende levedag. Hos muslimerne er det nogle såkaldte 'hadiths' der anbefaler 'khitân', og tidspunktet kan variere, men sker oftest omkring 5-6 års alderen. Ved at gøre omskærelsen til en hellig handling med tilhørende festlighed markeres såvel det religiøse tilhørsforhold som identiteten som mandsvæsener. Det vi sige handlingen er langt mere end et legemligt indgreb, den har også afgørende symbolsk betydning.

Omskæringen har jævnligt været til debat her i landet - bl.a. ved at en række læger for nogle år siden udsendte et manifest imod omskæringen som de betegnede som en lemlæstelse, uanset at den normalt foretages meget omhyggeligt og her i landet sker under lægeligt opsyn. Lemlæstelse er jo også et stærkt udtryk, når man sammenligner med den omskæring af pigebørn som praktiseres i muslimske lande, og som for det første ikke er begrundet i Sunnaen og for det andet er en brutal fjernelse af pigens ydre skamlæber (undertiden også clitoris) med det resultat at pigens senere seksualliv vil blive væsentligt forringet eller helt ødelagt. Hun vil blive reduceret til simpelt objekt for mandens begær, nydelse og kontrol. Jf. fx Sara Omars nyudkomne bog 'Dødevaskeren'.

Omskæring af drengebørn er nu igen blevet et aktuelt debatemne, fordi den muslimske forfatter og debattør Özlem Cekic har skrevet en lille historie om sagen til bogen "LæseRaketten" der er udsendt til 170.000 danske, grønlandske og færøske skolelever. Og her berettes om en muslimsk pige der får en lillebror, som hun får at vide skal omskæres. I novellen får pigen også forklaret hvorfor og hvordan det skal ske. Det har vakt kritik at Cekic sammenligner omskæringen med dåben i den kristne kirke, men det er nok at skyde lidt forbi, for sammenligningen gælder angiveligt kun det forhold at begge er en rituel handling. Cekic oplyser at den første sker ved legemligt indgreb, den anden ved at gyde lidt vand over barnets hoved, men hun tager ikke stilling til formålet med nogen af delene eller til den meget markante forskel i handlingens art i de to ritualer. Og det sidste er bestemt ikke uvæsentligt, men snarere det væsentligste ved fænomenet overhovedet.

Èt er at omskæringen af drenge i både jødisk og muslimsk kultur er en hellig handling, noget andet og langt mere determinerende er at den understreger religionsforholdet og kønsidentiteten på en yderst særegen, uigenkaldelig og kontrollabel måde der næsten kan virke som en brændemærkning og derfor kunne få katastrofale følger i Nazityskland mellem 1933 og 1945. Den står jo på dette punkt i diametral modsætning til den kristne dåb, der ikke er et legemligt indgreb overhovedet, men alene et smukt og helt kønsneutralt symbol der nok placerer barnet i et større konfessionelt og kulturelt fællesskab, men ikke giver et synligt kendetegn og derfor ikke forhindrer det pågældende menneske i senere som voksen at bryde ud af fællesskabet uden at dette kan ses.

Men det er dybest set noget helt andet der er mest fatalt, nemlig det forhold at omskæringen sker som direkte led i barnets underordning i det for den pågældende kultur patriarkalske og absolutte autoritetsforhold. Det lyder i de fleste europæeres øren måske ikke som noget særligt fatalt, men det er fordi man i den sekulariserede verden i dag ikke regner symbolske handlinger for noget særligt og specielt ikke forstår, at det for nogle af dem er afgørende at de sker i en alder hvor den der udsættes for handlingen ikke forstår den og ikke er i stand til overhovedet at tage stilling til den. Den foregår nemlig for jødedrenges vedkommende mens de er helt spæde, og for muslimske drenges vedkommende omkring seksårsalderen. Og dette betyder at den netop som slutresultat har en definitiv internalisering af det moralske over-jeg, så den fædrene og patriarkalske morals påbud og forbud fremefter overvejende følges og adlydes uden hele tiden at lyde udtrykkeligt fra en ydre autoritet. Det bliver fra nu af den indre moralske stemme (over-jeget) der nærmest automatisk og i hvert fald uden egentlig refleksion følges til punkt og prikke. Og dette er lige akkurat en alt andet end uskyldig cementering af den pågældende kulturs bærende lydighedsprincip.

Systemet forklarer i allerhøjeste grad hele den absolutte lydighed over for Moseloven og Sunna-forskrifterne som gælder for henholdsvis jøder og muslimer, og som gør disse religioner til 'lovreligioner', dvs til religioner hvis moralske grundlag er fastsat i veldefinerede dogmatiske og juridiske forskrifter som skal følges af alle der vil regnes for anstændige mennesker med samvittigheden og æren i behold. Systemet forklarer dermed stort set alle tilfælde af disse menneskers evindelige pukken på hvad Moses og Profeten Muhammed har sagt og gjort gældende samt den evindelige hævdelse af familiens ære og generelle afvisning af anderledestroende som vantro mennesker der ikke nyder samme respekt og agtelse som ens egne trosfæller. Det forklarer de voldsomme angreb mod Danmark der skete under Muhammedkrisen. Og det forklarer naturligvis også både jøders og muslimers krav om pigernes jomfruelighed ved indgåelse af ægteskab og den opfattelse af kvinderne som urene ved den månedlige menstruation, der igen for ortodokse jøders vedkommende indebærer nogle efter vore begreber helt vanvittige karantæner og renselsesforskrifter.

For helt at forstå disse forhold er det nødvendigt at have elementær viden om de psykiske mekanismer der gør sig gældende i det såkaldte Ødipus-kompleks, der dækker over alle de forestillinger og følelsesbindinger et barn op til fem-seksårsalderen har i forhold til sine forældre, men er helt ubevidst om. Det drejer sig om alle relationer mellem barnet og forældrene i trekanten Moder-Barn-Fader, hvor det karakteristiske er at moderen af gode grunde har størst og mest afgørende betydning det første år, fordi det er hende der føder, ammer og plejer barnet, mens faderen kommer til i anden omgang fordi barnet føler at han tager moderens opmærksomhed og kærlighed fra det, men samtidigt repræsenterer hele den moralske orden der gælder i familien og samfundet. Relationerne kompliceres først og fremmest af det forhold at barnet ikke kan bære ambivalensens modsatrettede følelser, men helt urealistisk tror at kærligheden gælder i forholdet til den centrale moderskikkelse, og at jalousien og hadet gælder i forholdet til den moralske faderskikkelse. Barnet tror ubevidst og uden hjælp af nogen som helst sproglige begreber at det må vælge side. Det tænker i simple enten-eller-baner - og kan ikke forestille sig et mere komplementært og kompliceret både-og-forhold.

Af erfaring véd undertegnede at mange mennesker intet aner om disse psykiske mekanismer, og derfor skal jeg i en efterfølgende artikel prøve at forklare dem nærmere. Her skal blot understreges at internaliseringen af den meget faste og absolutte moral altså sker i fem-seks-årsalderen, hvad der igen betyder at det man i almindelighed kalder "samvittigheden" her lægges fast, selvom den simpelthen - som psykiateren Erling Jacobsen kraftigt har betonet i sin bog om 'Godt og ondt' - er den dummeste del af et menneskes personlighed!

Perspektivet er meget større end man skulle tro. For hele den uhyggelige æreskodeks og kvindeundertrykkelse som præger alle de muslimske indvandrere og flygtninge her i landet og som med årene har givet stadig flere sociale og familiemæssige problemer, de er netop utroligt stærke og fastlåste i muslimernes psyke i kraft af selve den måde de er dannet på, nemlig ved internaliseringen af over-jeget i fem-seks-årsalderen. Prægningen gør simpelthen muslimernes moralske indretning totalt forskellig fra de indfødte og sekulariserede danskeres - uanset om disse regner sig for kristne eller ej, og dette gælder først og fremmest æresfølelsen og kvindesynet.

Set i dette pespektiv er det fuldstændigt meningsløst at give de efterhånden talstærke muslimer særlige vilkår hvad angår imamernes indflydelse på de mennesker der kommer i moskéerne og de børn og unge der modtager undervisning i læsning af Koranen, Sunnaen m.m., for den er fundamentalt i strid med det i Danmark normalt gældende kvindesyn og moralske adfærdsmønster. Det er helt uantageligt at muslimerne skal have tilskud til friskoler og privatskoler der fremmer tendensen til muslimske parallelsamfund i landet. Og det er også helt uantageligt at islam skal nyde samme respekt og anerkendelse som kristendommen i gamle dage, skønt den nu forefindes i alle mulige, mere eller mindre sekulariserede former som bestemt ikke længere fritager den for berettiget kritik.

Det må tværtimod efterhånden været klart for alle danskere, at sekulariseringen i landet er noget fundamentalt, og at den indebærer fuld trosfrihed og ytringsfrihed for alle, men hverken kan tillade fortsat indoktrinering af børn med tom udenadslæren af hellige skrifter eller fortsat kvindeundertrykkelse under henvisning til disse skrifter.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Relevante artikler på Jernesalt: