JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - islamofobi

ARTIKEL FRA JERNESALT - 14.5.06.

Islamofobi - angst for islam, islamisme eller terrorisme?

En konference om islamofobi, arrangeret af den engelske tv-kanal Islam Channel i København, går angiveligt ind for dialog mellem muslimer og ikke-muslimer, men har ikke tiltrukket mange ikke-muslimske danskere - bortset fra indbudte talere som imam Abdul Wahid Pedersen, politikerne Kamal Qureshi og Rune Engelbreht Larsen, redaktør Tøger Seidenfaden samt domprovst Anders Gadegaard og islameksperten Jørgen Bæk Simonsen. Nogle af de inviterede som statsministeren og Jyllands-Postens chefredaktør havde betakket sig. Og det er fuldt forståeligt, for selvom man på idealistisk plan ikke kan indvende noget imod forsøg på dialog, så kommer man på realistisk plan ikke uden om at konstatere ganske nøgternt at konferencens arrangører har lagt mere op til missioneren end til dialog og derfor reelt har modarbejdet ethvert forsøg på at dæmpe den faktiske islamofobi i Danmark og Vesteuropa.

Islamofobi betyder aldeles ikke - som bl.a. TV2 Nyhederne frejdigt påstår på internettet - had til islam, men frygt for islam, og den er som alle fobier (såsom klaustrofobi , angst for lukkede rum, eller araknofobi, angst for edderkopper) af ret irrationel karakter. Det betyder at den ikke kan behandles effektivt ved moraliseren eller saglige argumenter, men alene med personlig erkendelse på dybere psykologisk plan. Derfor kan det siges med sikkerhed, at den københavnske konference vil være uden nogen effekt på almindelige danskeres ubevidste holdninger. Faktisk virker enhver massiv opvisning af islamisk selvretfærdighed og selvbevidsthed mod hensigten - uanset hvad arrangører og talere måtte fremføre af mere eller mindre velmenende eller uigennemskuelige eller bevidst slørede og tvetydige udmeldinger.

Arrangørerne forstår ganske enkelt ikke problemets art - og det gør naturligvis ikke sagen bedre at konferencen faldt næsten samtidigt med to utvetydige trusler mod Danmark fra islamistisk side.

Den ene var reaktionen fra Islamisk Trossamfunds talsmand Kasam Ahmad på danskernes utilslørede glæde over den pludselige udsigt til at slippe af med den berygtede, engelsktalende og integrationsfjendtlige imam Abu Laban, der på en eller anden måde fik formuleret sig så medierne troede han havde besluttet sig for at rejse hjem til Gaza. Det viste sig at være en komplet misforståelse. Ved fredagsbønnen kunne han tværtimod konstatere fuld opbakning til sin forbliven blandt sine herboende tilhængere. Men forinden nåede talsmand Ahmad lige at lufte sin vrede som privatperson. Hvis Abu Laban rejser, bliver det meget nemmere at rekruttere terrorister til aktioner i Danmark, sagde Ahmad. "Så det vil blive værst for jer selv". Der er rejst en sådan giftig stemning mod muslimer i Danmark, at det ikke bliver svært at finde danske muslimer der helt frivilligt vil ofre sig i terrorhandlinger her i landet. "Jeg er sikker på at mange vil melde sig til opgaverne", sagde han bl.a. til Ekstrabladet og til tv. Og på spørgsmålet om hans bemærkninger skulle opfattes som en trussel, var svaret: Nej det er en advarsel! - Så kan man jo lægge hvad man vil i ordene og navnlig i de radikale muslimers måde at udtrykke sig på.

Den anden mere direkte trussel mod Danmark kom fra selveste Al Qaeda-bevægelsen, nærmere betegnet fra den i Afghanistan huserende libyer Mohammad Hassans halve time lange video-udsendelse på internettet, hvor muslimer på frommeste islamistiske vis opfordres til at ødelægge den lille stat Danmark tillige med Norge og Frankrig: Hævn jeres profet. Ødelæg disse landes bygninger, få deres jord til at ryste og omdan dem til et hav af blod, lød det bl.a.

Politiets Efterretningstjenesten tager ligesom justistsminister Lene Espersen truslen alvorligt, men skærper ikke de i forvejen skærpede sikkerhedsforanstaltninger yderligere. Lige siden Muhammed-krisen har Danmark været et oplagt mål for den islamistiske terrorisme, og der er al mulig grund til at tro at antallet af potentielle terrorister i Danmark såvel som i Storbritannien og visse andre vestlige lande er stigende, ja, der er faktisk grundlag for at regne med at terrorister på et eller andet tidspunkt vil slå til i Danmark. Men det vil alligevel være tåbeligt at rende rundt i evig frygt for selvmordsbomber.

Helt afgørende for forståelsen af den islamistiske terrorisme er at den ligger fuldstændigt uden for pædagogisk, kulturel, social, politisk eller diplomatisk rækkevidde, fordi den er motiveret af et indædt og ubetinget had til alle vestlige værdier. Den har desuden uanede kapitalressourcer at trække på, og enorme praktiske og propagandistiske fordele af internettets muligheder og udbredelse.

Forsøg på mægling mellem de hadefulde og destruktive terrorister og de vestlige landes konstruktive, frihedsstøttende og sekulariserede politikere, diplomater og almindelige mennesker er svindel. Behjertede forsøg på dialog er idealistisk selvbedrag. Sameksistens mellem destruktive fanatikere og konstruktive borgere er ikke mulig. De vestlige landes befolkninger og politikere kan og skal kun sørge for optimale efterretnings- og sikkerhedsforanstaltninger, men kan derudover kun håbe på at fjenden kommer på bedre tanker efterhånden som destruktiviteten viser sig frugtesløs til andet end at ramme de opvoksende muslimske generationer.

For muslimerne i de vestlige lande er der kun én vej til forbedring af deres sociale og kulturelle situation - og det er integration, dvs gradvis optagelse i de vestlige demokratiers kulturelle og politiske systemer på disse landes egne betingelser, hvilket ikke mindst vil sige gennem anerkendelse af frihedsrettighederne og sekulariseringen.

Det springende punkt hedder derfor vejledningen af alle unge muslimer fra de muslimer der har indflydelse på de unge. Vejledere der opfordrer til integration og sekularisering med tilhørende frigørelse fra dogmatiske og kvindeundertrykkende mønstre, vil gavne. Alle andre vil skade. De værste i denne henseende er naturligvis de hadefulde fanatikere der opfordrer til ødelæggelser, terror og hellig krig mod alt vestligt og som ydermere foregøgler de unge martyriet. Kun unge muslimer der har mistet følingen med de sociale realiteter hopper på den slags. Men kendsgerningen er desværre at de findes, endda i stigende tal.

En konference om islamofobi hjælper intet på disse forhold. Ja, den gør faktisk kun situationen værre for de unge muslimer der er i risikogruppen. For den er med til at give dem falske forhåbninger om at situationen vil blive ændret, hvis de vesterlændinge der ser med afsky på al islamistisk terrorisme, lige pludseligt skulle svinge rundt på tallerkenen og blive venner af islam. Den slags sker nemlig ikke så længe islam præges af muslimers had.

Det skal gentages endnu engang, at flertallet af muslimer i Danmark er skikkelige mennesker der ønsker integration og reelt også bliver integreret hen ad vejen. En nylig undersøgelse bekræfter at halvdelen af muslimerne i Danmark efterhånden føler større tilknytning til Danmark end til det land de selv eller deres forældre kommer fra. Men fortsat er der en tredjedel der føler størst tilknytning til deres oprindelsesland. Og fortsat stiger antallet af unge der radikaliseres i modstanden mod de vestlige værdier. Rekrutteringen af terrorister blandt de herboende muslimer bliver altså dag for dag nemmere.

Derfor må det slås fast at en international konference om islamofobi - selv med de allerbedste motiver - forfejler sit mål totalt, fordi den går uden om sagens kerne, som er at muslimer kun integreres i Danmark og andre vestlige lande, hvis de slipper fri af alle bånd til de vejledere der ikke går helhjertet ind for integration.

Hovedproblemet i manglende muslimsk integration ligger i muslimernes tilknytning til og engementet i de konflikter der findes i Mellemøsten, først og fremmest konflikten mellem palæstinenserne og israelerne, men naturligvis også i krigene i Irak og Afghanistan.

Sammenstødet mellem ikke-sekulariserede muslimer og sekulariserede ikke-muslimer er en realitet der siden angrebet på World Center Tower i USA 11.9.01. er blevet et skarpt opgør der involverer alle magtmidler såvel som alle diplomatiske, politiske, kulturelle og religiøse midler. Om man skal kalde sammenstødet et kultursammenstød, et civilisationssammenstød eller en religionskrig er i grunden en strid om ord, da der går kulturelle, civilisatoriske og religiøse elementer ind i sammenstødet. At det i værste fald - Irans udvikling af atomvåbenet - kan ende med en tredje verdenskrig er indlysende. Men foreløbig er der snarere tale om hvad Lars Erslev Andersen i sin nye bog om 'Den tabte uskyld' kalder en 'global borgerkrig'. Dette synspunkt fortjener imidlertid en selvstændig behandling.

Her skal først og fremmest slås fast, at islamofobien i Danmark og Vesteuropa er en solid kendsgerning, som ikke kan fjernes eller tilsløres med kønne ord, men først vil forsvinde definitivt den dag da faren for islamistisk terror er drevet over.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Islamophobia-konferencens hjemmeside

TV-kanalen Islam Channels hjemmeside