Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - hvidvask18

ARTIKEL FRA JERNESALT - 25.9.18.

Danske Banks mislykkedes hvidvask af sorte penge viser anløben moral i sektoren og samfundet

Den Danske Bank (oprindeligt Landsmandsbanken) var indtil for nylig regnet for en både solid og hæderlig institution. Den er en fusion af Handelsbanken, Provinsbanken og bl.a. Realkredit Danmark og som sådan landets største forretningsbank. Men i årene 2007-2015 drev den hæderkronede bank i stor stil lyssky forretninger i Estland der omfattede ca. 15.000 non-residente kunder, dvs kunder der ikke var bosiddende i det lille, forhenværende østland, men overvejende var fra Rusland og tidligere sovjetrepublikker. Disse kunder sendte i de anførte 8 år ca. 1500 milliarder kroner gennenm filialen, og angiveligt var en stor del af denne fantastiske sum penge tjent ved ulovlige transaktioner så som narkohandel - udenom al beskatning. De sorte penge forsøgtes altså hvidvasket ved at blive sendt gennem en bank myndighederne havde tillid til. Det gør dem naturligvis på ingen måde lovlige. Der er tværtimod umisforståelige konventioner mod hvidvask fra FN (1988), Europarådet (1990) og EU (1991). Man forlanger fx legimitation ved åbning af konti og ved større pengeoverførsler.

Allerede i 2007 fandt det estiske finanstilsyn ud af at Den Danske Bank i Estland ikke kontrollerede de udenlandske overførsler efter reglerne. Den Russiske Centralbank sendte det danske finanstilsyn et varsko, som gik videre til banken. I 2009 fandt det estiske finanstilsyn stadig mangler i kontrollen. I 2013 fik Den Danske Bank flere praj fra en whistleblower i den estiske bank. I 2014 udfærdigede det estiske tilsyn en rapport på 200 sider om manglende kontrol af de mistænkelige kunder. Det danske tilsyn fik en kopi. Året efter afleverede det estiske tilsyn et juridiske notat, og i 2017 indledte det danske finanstilsyn en undersøgelse der i 2018 førte til en kritisk rapport der fik Den danske Banks øverste ledelse til at bestille en intern advokatrapport. Denne blev onsdag den 19. september forelagt af den administrerende direktør Thomas Borgen og bestyrelsesformanden Ole Andersen for offentligheden under største pressedækning. Advokatfirmaet Bruun og Hjejle slog fast at bankens øverste ledelse ikke efter advokaternes mening havde gjort sig skyldig i noget ulovligt i retlig forstand.

Ole Andersen beklagelige sagen med ordene: "Vi gør og vil gøre alt det der skal til for at sikre at vi aldrig oplever noget lignende igen. Vi har et ansvar for at bidrage til at gøre det så svært som overhovedet muligt at bruge det finansielle system til kriminalitet". - Nordmanden Thomas Borgen havde på forhånd meddelt at han ville fratræde sin stilling, når der er fundet en afløser. Han overtog ledelsen efter Eivind Kolding der kun nåede 1½ år på posten. Han lukkede filialer, fyrede medarbejdere og fandt på nye gebyrer til kunderne, men blev sparket ud da kunderne flygtede og banken havde fået ry for at være grisk og grådig.

Ole Andersen røbede at han på sin side ville overveje sin stilling når opgaven er løst, men det var ikke heldigt for sagens videre forløb om både direktøren og bestyrelsesformanden trådte tilbage samtidigt. Han indrømmede at der havde været en række advarselslamper der ikke i tilstrækkelig grad var blevet forstået eller handlet på - også allerede meget tidligt i forløbet. Problemerne omkring de udenlandske kunder i den estiske filial var meget større end vi vidste, da vi satte undersøgelserne i gang og end vi nogensinde havde troet."

Den administrerende direktør Torsten Fels fra pensionsselskabet PenSam, der er storaktionær i banken, efterlyste et etisk ansvar. Banken skulle efter hans mening have vedkendt sig at den "i sin iver efter at tjene mange penge havde vendt det blinde øje til en forretning som der var kommet lys på". Den burde have taget både det forretningsmæssige og etiske ansvar. - Og gjort det i tide, må man tilføje. For det er nok den manglende indgriben i tide der falder mest i øjnene for en udenforstående der har svært ved at holde styr på den komplekse sags mange hårrejsende detaljer.



Det er i hvert fald forståeligt at Politikens redaktør Marcus Rubin i bladets leder gør gældende at den store hvidvask-skandale generelt udstiller at det er noget helt galt fat med moralen i finanssektoren. Alt for meget handler om at tjene penge - uanset hvordan det sker. Også konkurrenten Nordea har verserende sager om hvidvask. Der er tydeligvis behov for strengere straffe og et markant stærkere opsyn. Men når Rubin tilføjer at behovet for stramninger ikke blot gælder nationalt, men internationalt, fordi kontrollen må være grænseløs når selve kapitalen er det, så forekommer det at være et temmeligt billigt argument - al den stund kapitalens grænseløshed ligger i dens væsen og ikke beror på vedtægter eller lovgivning.

Det er også lidt for nemt når SF's politiske leder Pia Dyhr Olsen erklærer at hele skandalen er udtryk for en syg kapitalisme, idet samfundsansvar ikke har været Danske Banks spidskompetence. - Set fra almindelige borgeres side er det uhyrligt hvad der er sket. Mange kunder er også skuffede, fordi de har troet bedre om bankens forretningsmoral. Men kapitalismen som sådan er et samfundsøkonomisk system der i sin tid erstattede udveksling af konkrete og håndgribelig varer (naturaliehusholdningen) med udveksling af abstrakte penge der igen muliggjorde ophobning af abstrakte formuer og långivning mod rentebetaling m.v. og dermed bankvæsen. Systemet blev ensbetydende med privatkapitalisme og markedsøkonomi- og det foretrækker de fleste frihedselskende mennesker fremfor statskapitalisme og planøkonomi. Men ulempen - som navnlig Karl Marx påpegede i anden halvdel af 1800-tallet - var 'fremmedgørelse' og udbytning. Begge dele er flertydige begreber. Mange er fx forargede over de honorarer og bonusser, inkl. fratrædelsesgodtgørelse bankchefer får, men mærkeligt nok ikke forargede over de gigantiske honorarer professionelle sportsfolk og filmskuespillere kan høste hvis de når toppen. Så alle disse ting er også relative - og må altid ses i en større sammenhæng.

Lidt mere hold finder man i erhvervskommentator (tidl. Børsen-redaktør) Leif Beck Fallesens kommentarer til sagen, idet han finder det letforståeligt at skandalen har vakt skam, vrede, forargelse og forundring, men omvendt også slår fast at hårdere straffe og større bøder for hvidvaskning ikke er tilstrækkelige. Der er behov for en kulturrevolution der gør banker mindre griske og mere moralske - og den revolution kan kun gennemføres af bankerne selv. Den burde allerede have været gennemført som følge af finanskrisen i 2008, men der er jo altså ikke sket.

Med rette påpeger han at det sagen handler om er kulturen i Dansk bank og ikke kun direktøren og bestyrelsesformanden som enkeltpersoner, for i den relativt korte periode hvidvaskningen har fundet sted har der været tre direktører og fire bestyrelsesformænd - og i hele denne periode har kulturen favoriseret griskheden på bekostning af foretningsmoralen - uden at ledelse behøvede at sige det, ja selvfølgelig også, må det tilføjes, uden at de kunne drømme om at sige noget sådant. Enhver forretning vil naturligvis tjene penge - og direktører der gør det belønnes for det. Griskhed er et fordømmende moralbegreb som en ledelse og en bestyrelse ikke kan bruge til noget. Relevant er primært lovligheden - og her er god forretningsmoral for alle ordentlige virksomheder naturligvis at holde sig inden for lovens rammer. Når dette kan blive svært, ligger det i forretningernes kompleksitet, der navnlig i en tid med uhyre store og hastige it-teknologiske landvindinger gør det næsten uoverkommeligt at kontrollere alt og alle - og i hvert fald øger risikoen for både fejltagelser og enkelte medarbejderes bevidste forsøg på at omgå reglerne.

I den konkrete sag ligger det klart at indtjeningen i den estiske filial var abnormt stor i forhold til filialens størrelse, og det burde have vakt opmærksomhed i ledelsen. Men gjorde det altså ikke. Allerede derfor er der tale om dårlig ledelse, men hverken om ulovligheder eller umoral fra ledelsens side. Men når Back Fallesen gør gældende at bankerne ligefrem må igennem den kulturrevolution at de bliver mindre grådige og mere moralske, så de indstilles på at tjene lidt færre penge, men til gengæld får et bedre forhold til deres lovlydige kunder og til samfundet som helhed, så er det en forsimpling af sagen og dens løsning. For det er ikke mindst forventningerne til bankens indtjening der har ført til miseren - og dermed i sidste instans den almindelige samfundstendens for tiden i hele den globale kapitalisme.



Beck Fallesen gjorde allerede i sin første kommentar til den offentliggjorte hvidvask-rapport opmærksom på at bankens omdømme hænger i laser - og at ledelsens undskyldninger ikke er noget værd, da undskyldninger som sådanne ikke er gangbar valuta i finansverdenen. Man vil have handlinger og påtagelse af konkret ansvar. Og det må naturligvis blive en ny ledelses sag.

Man kommer i midlertid ikke uden om at se på det forhold som Beck Fallesen var inde på i en klumme den 8.9. at der er mange potentielle tændsatser i verdensøkonomien der kan antænde en ny finanskrise. Det bliver næppe boligbobler der udløser en ny økonomisk krise. Fallesen nævner derimod bl.a. risikoen for et sammenbrud i Kinas økonomi, men ikke mindst den automatiserede computerhandel med aktier hvor det er algoritmer, dvs abstrakte formler i regnemodellerne, der træffer salgsbeslutningerne og ikke mennesker af kød og blod med en rimelig sund dømmekraft.

Hvad betyder dette overhovedet. Jo det betyder da at man nu teknologisk fjerner enhver etisk vurdering i sine handlinger, eftersom abstrakte algoritmer nu engang er blottede for etiske overvejelser. Det er kun hos mennesker af kød og blod og med en eller anden form for sjæleliv der er forbundet med andre menneskers sjæleliv, at der opstår et dynamisk felt af kollektivt ubevidste forestilligner der overhovedet er i stand til at opvise moralsk dømmekraft. En udvikling der optimerer computerhandelens automation via algoritmer vil blokere enhvert forsøg fra virksomhedsledelsers og politiske lederes side på at forbedre forretningsmoralen og gøre al tale om kulturrevolution på dette område til tom snak.

Ejvind Riisgård



Relevante artikler på Jernesalt:

Danske Bank i en vis selverkendelse (i 2012)  (23.12.12.)
Finanskrisen: Kollapser hele verden?  (19.1.13.)
Finanskrisen strammer til igen og gør politikerne afmægtige  (11.8.11.)
Finanskrisen: Er demonstrationerne mod finansverdenen nytteløse?  (16.10.11.)
Finanskrisen: Bankpakke II  (27.1.09.)
Finanskrisen: Den økonomiske krise nu for alvor en omvæltende realitet  (29.10.08.)
Finanskrisen afslører økonomiens fundamentale irrationalitet  (8.10.08.)
Finanskrisen: Bliver finanskrisen Det Store Tidehverv?  (30.9.08.)
Finanskrisen 2008 stikker dybt  (28.9.08.)

Fatale tendenser i videnskab, politik og nyhedsformidling  (22.8.16.)
Bobler i økonomi og medier er til fatal skade for befolkningen  (15.8.16.)
Legen fortrænger alvoren i moderne kultur - Mennesket som et legende væsen (7)   (23.6.16.)
Universalismen et alt for tvetydigt begreb i dag  (29.2.16.)

Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Konsistens-etikkens Ti Bud  (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund)



Artikler om Etik
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal