Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - jurister

ARTIKEL FRA JERNESALT - 14.4.19.

Jurister dræber kreativitet, sund dømmekraft og fri forskning

Al civilisation forudsætter regulering af menneskets drifter, da samfundslivet ellers vil havne i alles kamp mod alle, hvad der igen vil føre til at de stærkeste vinder - nøjagtigt som i dyreriget. Et helt banalt eksempel er den moderne trafik, der er reguleret ved nogle simple regler som at trafikanterne skal køre i højre side, skal vise af når de vil dreje, respektere forgængerfelterne og trafiklysene. Dette er sund fornuft der er til alles fordel, og det vil give kaos hvis flertallet ikke følger reglerne frivilligt og automatisk når de først er indlært.

Men drømmen om frihed til at gøre hvad man har lyst til er stærk, og det er derfor også drømmen om anarki eller lovløshed, dvs en tilstand hvor der ikke er nogen til at herske og sætte normer og regler, hverken en diktator eller en demokratisk regering. Anarkismen er den idealistiske eller politiske bevægelse der prinipielt ser staten som en hindring for menneskets frie udfoldelse. Og den var navnlig stærk i 1800-tallet, fordi statsreguleringen var begyndt at tage overhånd med rationalitetens udbredelse.

Drømmen om anarki går igen i mange oprørs- eller frihedsbevægelser, herunder også i mange venstrefløjsbevægelser. Herhjemme er SF, VS, Enhedslisten og Alternativet dybt præget af drømmen, og er derfor også ængstelige for at indgå i forligtende samarbejde med et socialdemokrati der vil regeringsmagten og derfor betragter det som en selvfølge at måtte være ansvarlig for at få tingene til at fungere civilisatorisk. Men omvendt er også rabiate liberalister betænkelige ved at acceptere regulering.



Brexit er tilsyneladende blevet en farce uden ende, fordi den desværre er havnet i partipolitik og splittelse blandt både de konservative og arbejderpartiet. Ønsket om udtræden af EU, er i og for sig let at forstå, fordi Den europæiske Union siden Mastricht-aftalen har bevæget sig længere og længere henimod den forkætrede unionstanke om at skabe en regulær regeringsmagt i Bruxelles med præsident og kommissionsformand (som reel regeringschef) - stik imod Det europæiske Fællesskab (EF) som Storbritannien (og Danmark) tilsluttede sig i 1972 og som var et fællesskab af frie nationer (det de Gaulle kaldte et Nationernes Fælleskab).

Ønsket om Brexit er dybest set en støt stigende modstand mod overdreven indblanding og bureaukratisering fra Bruxelles og Strasbourgs side og vil kun kunne undgås ved tilbagevenden til et friere og mere fleksibelt fællesskab om et fornuftigt fællesmarked med praktisk toldunion. Her ville man også have kunnet undgå hele den politiske og kulturelle krise der er opstået i kølvandet på flygtningstrømmen siden 2015.



Ligestillingen mellem kønnene er forudsætningen for at kvindefrigørelsen kan lykkes, fordi kvinder naturligvis aldrig bliver frie (eller kommer til at føle sig som frie) uden at de får principielt samme ret som mændene med hensyn til indflydelse, stemmeret, valgbarhed, uddannelse, arbejde, karriere, egen økonomi samt ikke at forglemme egen krop, sex, fri prævention, fri abort og fri skilsmisse.

Men ligestilling er ikke ensbetydende med ophævelsen af den biologiske forskel mellem mænd og kvinder, og derfor er det et stort problem at mange kvinder ikke vil acceptere at den biologiske forskel ikke blot ligger i selve de fysiske kønsorganer, men sandelig også i de kønshormonale forskelle der giver vidt forskellig psykisk oplevelse og indstilling.

Når det imidlertid er så svært for mange kvinder at acceptere dette, ligger det i den massive uvidenhed om det ubevidste eller underbevidste - eller nærmere betegnet om de ubevidste forestillinger der er med til at bestemme menneskets holdninger og valg. Det store flertal af selv oplyste danskere véd ikke at mænd ubevidst er styret af den fallosbevidsthed som indebærer at mænd automatisk forbinder almindelig driftsenergi med evnen til at trænge igennem og overskride grænser. At ord er styret af denne arketypiske forestilling på ubevidst måde, vil sige at de naturligvis ikke i bevidstheden forbinder den med seksualtrang, evne til erektion og sædudtømmelse, men så at sige gør det på indre symbolsk plan.

Kvinder er tilsvarende ubevidst styret af den omsorgsbevidsthed der betyder at de automatisk (uden at tænke over det) forbinder den almindelige driftsenergi med evnen til at tage et barn i favnen, amme det og beskytte det. Det kan med lethed ses på flertallet af kvinder, ikke bar når de er i lykkelige omstændigheder, men også i stort set alle livets omstændigheder - og det bliver uundgåeligt et problem i vore dage for enhver kvinde, der har ambitioner om karriere og derfor kommer til at indgå i konkurrence med mænd.

Løsningen af problemet hedder ikke kunstige kvoteordninger i alle forhold, men primært den enkelte kvindes individuelle afgørelse af om karrieren skal prioriteres øverst i tilværelsen eller ej. Løsningen forudsætter accept af at mænd og kvinder er ulige i forhold til forplantning og omsorg for børn.



Hos forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) har jeg engang set og noteret et gammelt tysk ordsprog af ikke nærmere angivet oprindelse der kort og godt siger "Juristen sind böse Christen", og det har faktisk slået mig som en dyb sandhed. Men hvad ligger der egentlig i det? Jurister er vel nyttige fagfolk der bare har specialiseret sig i jura og ikke i medicin, pædagogik eller købmandsskab?

Unægteligt, men der er lige netop det ved sagen at jura i kraft af den store brug i reguleringen af samfundslivet kan gå over gevind og gå hen at blive såkaldt "paragrafrytteri": man hænger sig i paragraffernes ordlyd og bogstav - og 'glemmer' at der er stor forskel på ånd og bogstav.

Aktuelt har jeg netop været i konflikt med Storm P museet med hensyn til udgivelsen af en e-bog om denne store humorist som jeg har arbejdet med i årtier og hvis dagbøger jeg i efteråret forskede i. Jeg fandt optegnelser der sammen med anden forskning førte til et helt nyt syn på manden. Jeg ønskede at dokumentere min nye vurdering med meget lange uddrag af dagbøgerne - og det nedlagde museets leder pludseligt forbud mod under henvisning til nogle regler som strider direkte mod almindelige regler og som jeg på intet tidspunkt var blevet gjort bekendt med. Der er gået 70 år siden Storm P. døde, og dette burde betyde at de almindelige copyright-regler ikke længere er gældende. Man burde frit kunne forske i Storm P.s efrterladte papirer og gengive hvad man finder. Min forskning gav afgørende nye indsigter og var utroligt givende for hele min reformulering af min opfattelse af såvel humor som tro og religion. Men for museumslederen var dette helt underordnet. Jeg tror i virkeligehden ikke at han brød sig om min vurdering, men tværtimod glædede sig over at kunne standse mig ved formelle kneb. Juraen kom før mine opdagelser og dermed den berigelse der ligger i fri forskning, ytringsfrihed og frit åndsliv. Og det er reelt censur og kan desværre nødvendiggøre en retssag.



At sige at brug af jura også er i direkte strid med kristendommen, ligger naturligvis i at det er lodret i strid med evangeliets ord om at vi ikke kommer ind i Guds rige uden at slippe bekymringer, rettigheder, juriske og politiske kævlerier. Stridigheder kendes også i kirken og har haft katastrofale følger i europæisk kulturhistorie med forfølgelse af afvigere og banebrydere, men dette har intet med evangeliet at gøre, det har med dogmer og magtovergreb at gøre, fordi dogmer er et uhyre effektivt middel til meningskontrol med mennesker. Og her gælder naturligvis nøjagtigt det samme som i juraen: paragrafrytteri bliver magtmisbrug. Teologer bliver dermed også slette kristne, ja forrædere mod evangeliet; det skal jeg vende tilbage til skærtorsdag. Tiden er nemlig kommet til et opgør med teologiens hævdelse af absolutte sandheder.

Al snak om rettigheder og dermed al juridisk kævl strider fundamentalt mod menneskets spontane trang til fri kreativitet og fri ytring.

Ejvind Riisgård



Relevante artikler på Jernesalt:

Theresa May tabte tredje og sidste afstemning om Brexit og dermed magten  (31.3.19.)
Brexit-farcen fortsætter med bedste engelske humor  (31.1.19.)
Brexit: Stort nej til Brexit giver stor usikkerhed i hele EU  (16.1.19.)

Kulturen, eliten og folket  (7.9.11.)
Kulturens hovedkilder: Arbejde, forskning og religion  (28.12.04.)
Kultur, kamp og kanoner  (28.9.05.)
Kultureliten og folket  (5.8.09.)
Kulturelitens ulidelige foragt for folket   (21.11.08.)
Kulturkamp: Er værdikamp mulig uden kulturopgør?  (28.10.12.)
Kulturkampen aflyst eller afsporet?  (24.1.10.)
kulturkrisen 2017: Den store kulturkrise og udvejen  (7.5.17.)

Ligestilling vil altid have biologiske forskelle  (9.4.19.)
ligestillingen og biologien  (16.10.12.)
kvindefrigørelsen og kønsforskellens ophævelse  (11.1.18.)
Kvindefrigørelsen og den frie leg mellem kønnene  (18.1.16)
Kvindeillusion og kvindesvigt  (26.3.17.)
kvindekamp: #MeToo er blevet en afgørende folkebevægelse  (23.10.18.)

kvindekamp: Betyder kvindernes ligestilling kønsforskellens ophævelse?  (8.3.18.)

Kreativitet contra dekonstruktion og affortryllelse  (6.8.18.)
kreativitet, frihed, stress og livskvalitet  (14.10.05)
Humormennesket Storm P.  Ny vurdering af den store kulturpersonlighed(31.5.05.)
Storm P.'s enfoldige tro går over både kirkens og kunstens fatteevne  (23.12.16.)
Latterkultur  (om Mikhail Bakhtins 'Karneval og latterkultur')
Humor og tragedie  (om Vilh. Grønbechs 'Livet er et fund')



Artikler om Kunst
Artikler om Etik
Artikler om Psykologi
Artikler om Erkendelse
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal