Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - eksistens18a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 6.8.18.

Kreativitet contra dekonstruktion og affortryllelse

Som bekendt adskiller mennesket sig fra dyrene ved at have en bevidsthed. Der er vel at mærke ikke blot tale om en ren sansemæssig og for den praktiske overlevelse absolut nødvendig registrering af omgivelserne, men om en helt speciel form for erkendelse der indebærer en højst ejendommelig refleksion over tilværelsen og dermed et helt nyt fænomen i evolutionen. Ingen ved hvordan det er gået til at materien netop hos mennesket så at sige begynder at blive "bevidst om sig selv" - men det er åbenlyst at der dermed sættes et klart skel i evolutionen mellem mennesket og dyrene.

Myterne i alle kulturer har en fortælling om sagen, der naturligvis ikke gør det ud for noget som helst i retning af en videnskabelig årsagsforklaring, men derimod påpeger det eksistentielt afgørende i sagen. 'Kaos' blev i den græske mytologi til 'kosmos', dvs en ordnet verden; menneskeverdenen blev i den nordiske myte et 'Midgård' med varme, lys og orden, der adskilte sig markant fra 'Udgård' med kulde, mørke og 'uhyre'. Den bibelske skabelsesmyte fortæller en pragtfuld historie om at mennesket spiste af det forbudte kundskabens træ og i samme øjeblik kendte forskel på godt og ondt, kunne se det andet køn som andet end legekammerater, og fik at helt nyt forhold til ophavet der simpelthen tog konsekvensen af børnenes overtrædelse af forbudet - og én gang for alle smed dem ud af uskyldighedens have. De unge mennesker måtte nu arbejde for føden, kvinderne måtte føde deres børn med smerte, og begge køn fik ansvaret for både deres daglige kamp for føden, deres samliv, deres opdragelse af børnene - og i videre forstand for fællesskabets og samfundets opretholdelse. Med én sætning: Kulturen begyndte.

Læser man skabelsesmyten uden teologiske eller moralske briller, er det let at se at den er fortællingen om både hvert eneste individs, hver eneste generations og hvert eneste folks overgangs- eller pubertetskrise i forbindelse med den kønsmodning der er en simpel følge af at kønshormonerne træder i funktion. Barnet mister uskylden og bliver voksen mand eller voksen kvinde med alt hvad dertil hører af glæder og sorger, stolthed og usikkerhed, arbejde og udfordringer, kreativitet og kamp. Dette bliver i det fleste tilfælde en lang historie, som folkene får fortalt for sig selv gang på gang, og som hver slægt, hver generation og hvert individ også fortæller for sin egen kreds gang på gang.

Det eksistentielt afgørende i sagen er at kønshormonerne indvirker således på individerne at de ændrer udseende, væremåde og karakter og lidt efter lidt finder deres identitet gennem udfordringer, refleksion og kriser. Det er for de fleste så ny og spændende en periode at mange glemmer hvordan det var at være legende og uskyldige børn. De fleste tror at de netop ved at udforske verden, at få lært et specifikt fag og at gøre sig gældende på en eller anden måde i det eksisterende samfund med en social lagdeling er på sikker vej - og egentlig ikke behøver at reflektere særligt meget over tilværelsen, med mindre der sker ulykker eller overraskelser. Sådanne fører til refleksion og endda ofte til tvivl og depression. Så det er bedre at kaste sig over opgaverne og fokusere på dem.

For de unge mænds vedkommende sker der også tit den ejendommelige, men ikke altid lige heldige ting at de i begejstring for at kunne tænke logisk og finde årsagsforklaring på tingene, gør logik og årsagsforklaring til lidenskab og måske ligefrem hovedsagen i livet. De oplever for eksempel at alt hvad der findes i verden består af grundstoffer, der ovenikøbet kan sættes ind i et periodisk systen efter de enkelte stoffers atomtal. Det kan være spændende at høre om, men også lidt ejendommeligt at måtte konstatere at alt bare består af nogle få grundstoffer. I biologien har opdagelsen af dna-molekylet og dets kæder givet os indsigt i at arvemassen bare er dna-strukturer. Det har for nylig ført til at en professor i psykiatri har påstået at personlighed blot er et spørgsmål om dna-profil. - Eller man kan få at vide at farverne omkring os også bare er stråler af hvidt lys der får deres specifikke farvetoner gennem brydning så de kan placeres i lysspektret fra rød over orange, gult, grønt og blåt til violet. Selv lyd og toner er der system i. De er bare svingninger i luften. Ja, man kan gå endnu videre og komme til det resultat at hele verden bare er tal, eftersom naturvidenskaben som sådan har største held til at nå nærmere og nærmere sit mål, den matematiske generalisation, hvor alt udtrykkes i ligninger.



Men man skal lægge mærke til brugen af ordet 'bare' i disse sammenhænge, for det udtrykker jo ikke nøgtern og neutral erkendelse, men er en værdidom. Man 'reducerer' en yderst mangfoldighed af fænomener (stoffer, farver, toner, alt) til elementære begreber, som ikke kan sanses med vore fem gamle biologiske sanser, men kun med den abstrakte tanke, der netop er abstrakt ved at se bort fra de konkrete egenskaber der foreligger i virkeligheden og er det vi har mest brug for i praksis. Omvendt må man konstatere at den menneskelige abstraktionsevne er en helt utrolig gave til os mennesker, fordi den netop indbærer muligheden for gennem "reduktionerne" at se dybere fælles træk og stukturer der igen giver muligheder for yderligere tænkning og forskning. Abstraktionsevnen er forudsætningen for naturvidenskaben og matematikken - og det har navnlig gennem de sidste fem hundrede år (hvor eksperimentet blev indført som systematisk og kontrollerbar metode ved alle forsøg) givet en endeløs række af teoretiske og praktiske fremskridt i teknologien og dermed industrialiseringen og i nyeste tid digitaliseringen.

Men abstraktionens resultater giver samtidig dyb glæde og tilfredsstillelse ved at tænkningen kan give så storslåede resultater. De fleste vil betragte Newton, Darwin, Einstein og Watzon som geniale forskere. Og alle bruger rent faktisk de teknologiske landvindinger der kommer ud af geniale menneskers forskning. Det tjener derfor intet formål at se teoretikere som verdensfjerne, endsige ondsindede mennesker. Heller ikke atomfysikere er onde mennesker, selvom deres forskning medførte opfindelsen af atombomben og brintbomben. Naturvidenskaben er en del af menneskets kultur og en direkte følge af at mennesket i tidernes morgen fik sin bevidsthed.

Det der truer kulturen - og menneskets overlevelse - er ikke naturvidenskaben eller teknologien som sådan - men den helt ukritiske brug af dem og herunder navnlig den naive tro på at kultur er lig med naturvidenskabens, teknologiens og økonomiens vækst. Det er den langt fra, for til kulturen hører også den refleksion der giver os det etiske anvar for udviklingen og som både giver os en fornøden respekt for naturen og fornøden erkendelse af at vi som tænkende væsener (homo sapiens) stadig er en del af naturen og ikke er hævet over den eller overhovedet i stand til at se den uafhængigt af vore subjektive interesser.

Det etiske ansvar for udvikling bevirker naturligvis at vi på intet tidspunkt kan se bort fra den kolossale miljøpåvirkning der sker i og med tilvæksten i verdensbefolkningen, det øgede forbrug af recourser og den øgede udledning af CO² (kulilte) i atmosfæren. Ingen er herre over nogen af delene, men vi er for vores overlevelses skyld nødt til at gribe ind i tide med forskellige modforanstaltninger.

At vi fortsat er en del af naturen, har ingen påpeget mere præcist og energisk end atomfysikeren og filosoffen Niels Bohr, der uafladeligt gentog sætningen at vi er afhængige af sproget - og altså både i politik, videnskab og filosofi må være opmærksomme på at vi aldrig i vores forståelse af omverdnen og os selv kommer bag om sproget eller samfundet. Han påpegede også at såvel universet, solsystemet, jordkloden, livet, mennesket som bevidstheden selv er elementære kendsgerninger som vi ikke kan finde nogen forklaring på, men må tage til efterretning.

Dette indebærer netop at vi i sidste ende ikke kan se verden objektivt udefra, men altid må se den indefra som de subjekter vi er og med de subjektive interesser vi har, herunder naturligvis håbet om at leve og viljen til at leve.

Her overlades vi mennesker - i alle kulturer og til alle tider - netop til eksistensens betingelser og sandheder. Vi ser ikke bare elementarpartikler, dna-strukturer, lysbølger og matematiske ligninger omkring os. Vi ser levende natur, levende dyr og planter, andre mennesker og andre samfund - og et mylder af diversitet og konkrete manifestationer som påvirker os ganske stærkt og sjældent lader os helt ligeglade. Det forholder sig endda sådan at eventuel ligegyldighed er et symptom på at noget er galt, og at vi er på vej ind i en depressiv tilstand, måske endda regulær fortvivlelse. Det sunde og normale menneske er hverken depressiv eller fortvivlet, det er tværtimod nysgerrigt, engageret og mere eller mindre fortryllet af det mylder af liv og skabelse der uafladeligt sker omkring det.



Fortryllelse er simpelthen en helt central og afgørende side af det normale menneskeliv - og det er derfor et sundt menneske aldrig i længden skal lade sig forlede til at tro at verden bare er et tilfældigt udslag af elementer, tal eller strukturer. Ethvert fornuftigt og realistisk menneske skal derfor gøre sig helt klart og være bevidst om at analyse og fortryllelse er to væsentligt forskellige fænomener der let kommer til at stå i modsætning til hinanden, hvis man ikke gør sig klart at analyse består i sønderdeling af en ting for forklaringens skyld, mens fortryllelse består i at lade sig rive med af netop de tilfældige forekomster man støder på i naturen eller i samfundet og som på en eller anden uforklarlig måde appellerer til et menneske med opladt sind. I den aktuelle situation søger man ikke efter en forklaring, men ønsker for eksempel at give sig hen til en forelskelse, et musikstykke, en teaterforestilling, et kunstværk eller en fest, en højtidelighed eller et almindeligt menneskeligt fællesskab.

Giver man sig i stedet for til at analyse et af de nævnte fænomener, kan man sagtens dekonstruere en foreliggende tekst eller affortrylle en myte eller legende, men allerede når man begynder på en sådan analyse, forsvinder fortryllelsen - og det sker af den meget simple grund af det er to diametralt forskellige psykiske processer der kommer i sving og som udelukker hinandens samtidighed. Ved analysen træder de tillærte psykiske sekundærprocesser i funktion, og de bruger stabile begreber, logik og konsekvens. Men ved fortrylllelsen er det de medfødte primærprocesser der træder i funktion med deres ustabile, men til gengæld ofte intensive 'tænke- og føletoner' - og det er udelukkende her der er mulighed for oplevelse og erfaring af 'helhed', 'orden', 'sammenhæng' og 'mening'.

Al mening i betydning filosofisk, teologisk, ideologisk, politisk eller anden konkret opfattelse af forhold og sammenhænge i den delverden eller delvirkelighed vi kan iagttage og analysere hænger uløseligt sammen med de psykiske sekundærprocesser, dvs de relativt svage, men til gengæld stabile følelser og tanker som er forbundet med genstandsbevidsthed, jegbevidsthed, sprog, logik og begrebsmæssige sondringer. Den slags mening opbygges over årene, trækker på den til hver en tid eksisterende sproglige praksis og den eksisterende hverdagsagtige erfaring. Den kan dermed betragtes som en mere eller mindre bevidst 'konstruktion' der til hver en tid kan analyseres som sådan og dekonstrueres ud fra forskellige metoder, der først er kommet frem og er blevet trends i nyere tid. Formålet med dekonstruktionen af den slags mening er naturligvis at afsløre dens historiske betingethed og dermed dens relativisme. Absolutte sandheder gives ikke i tilværelsen, og derfor er det såmænd ganske værdifuldt at nogle tager sig tid til at dekonstruere såvel almindelige menneskers som fagfilosoffernes vilkårlige og ofte fejlagtige konstruktioner. Men det udelukker altså al fortryllelse - også den vi alle har brug for ved siden af det nyttige og praktiske arbejde.

Al mening i betydning grundlæggende ubevidst oplevelse af meningsfuldhed og hjemlighed, livskvalitet, håb og lys og varme er derimod før-sproglig og ubevidst og hænger uløseligt sammen med primærprocesserne og disses manglende logik og manglende sondringer mellem subjekt/objekt, fantasi/virkelighed og fortid/nutid/fremtid. De kan ikke betragtes som en konstruktion og kan følgelig ikke dekonstrueres. Men de er helt og aldeles afgørende for fortryllelsen i livet.

Ejvind Riisgård



Relevante artikler på Jernesalt:

Kreativitet, frihed, stress og livskvalitet  (14.10.05)
Kan alle vore forestillinger dekonstrueres?  (25.04.08.)

eksistens-axiomet
'Højsangen om den menneskelige eksistens' (e-bog)
Al faglighed kommer til kort i eksistensen  (13.3.18.)
Eksistens: Gives der slet ikke nutidig og progressiv eksistensfilosofi?  (16.10.13.)
eksistens er både at være on-line og off-line  (30.8.14.)
Eksistens er opgør med dansk politiks elendighed  (11.8.14.)
Eksistens er realitetsprøvelse og tilblivelse  (4.8.14.)
eksistens og erkendelse
eksistens og naturkatastrofe
Eksistens på søndags-Deadline
eksistenslogs og weblogs  (7.8.06.)
eksistensfilosofi, sprog og naturvidenskab
Kierkegaard og Karl Marx hang fast i dualismen mellem ånd og materie  (10.5.13.)



Leg: Mennesket som et legende væsen - (1) introduktion -   (4.5.16.)
Leg og retsvæsen - Mennesket som et legende væsen (2)   (11.5.16.)
Leg og krig - Mennesket som et legende væsen (3)
Leg, viden og filosofisk tænkning - Mennesket som et legende væsen - (4)   (18.5.16.)
Leg, kunst, musik og digtning - Mennesket som et legende væsen - (5)   (21.5.16.)
Leg, erotik og ungdom - Mennesket som et legende væsen (6)   (19.6.16.)
Legen fortrænger alvoren i moderne kultur - Mennesket som et legende væsen (7)  (23.6.16.)



myte ord og billede
mytisk-poetisk sprog og teologi  (17.11.06.)
mytologi
Mytologi og teologi  (23.12.06.)
Falske myter i nutiden (af 'Højsangen om den menneskelige eksistens')
Hvad skal vi med myte, kult og religion?  (10.4.11.)



De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Holismen en umulighed i dag
Sjæl og hjerne
Hjerne og sjæl
Troen på det ubevidste i mennesket som noget godt



Manifest 2010 om tidssvarende eksistentiel dannelse  (2.6.10.)
Religion som emergent fænomen i biologien  (24.12.09.)
Meningen med livet - helhedsrealistisk set  (5.11.09.)

Erkendelsens forudsætninger (12 afsnit af hovedartiklen om 'Den komplementære helhedsrealisme')
Erkendelsen  (5. afsnit af Værdimanifestet - 13.8.04.)
Hvad er egentlig bevidsthedsforskning?   (31.7.10.)
Gives der mon en tredje vej i eksistensen - hinsides determinisme og vilkårlighed?  (20.6.08.)
Niels Bohr filosofi og dens konsekvenser
Hvad er virkelighed?  om Niels Bohr og Københavnerfortolkningen (20.12.04.)



Artikler om Psykologi
Artikler om Erkendelse
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal