Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - stormp-enfold

ARTIKEL FRA JERNESALT - 23.12.16.

Storm P.'s enfoldige tro går over både kirkens og kunstens fatteevne

Nivaagaard-museets aktuelle udstilling med fokus på Storm P.'s malerier er en enestående lejlighed til at se den side af denne store kunstners livsværk som yderst sjældent præsenteres samlet og aldrig før har inkluderet hans store udsmykning på børnebiblioteket i Esbjerg. De fleste værker stammer fra Storm P.-museets trange rum, men på Nivaagaard kan man frem til midten af marts se dem i et par store sale med god afstand mellem billederne.

Synne Rifbjerg anmeldte udstillingen i Weekendavisen den 21.10. med en flot dobbeltside og gengivelse af ikke mindre end syv af værkerne. Hun er meget positivt indstillet, men er desværre alt for ukritisk over for arrangementet. Hun synes ganske enkelt ikke at have større forhåndskendskab til kunstneren. "Det er sjovt at se Storm P.s malerier for sig selv, men det er svært helt at få øje på Storm P. som sig selv i malerierne. For hvordan skal man komme forbi de forbilleder, som han gerne vedgik sig og ind til Storm P.'s eget udtryk?". Dog: hun har en klar fornemmelse af at udsmykningen i Esbjerg er central. Den er "naivistisk", men samtidig "en rig fantasiverden hvor man faktisk kan forsvinde ind i fortællingen og om på en anden side". Disse i alt sytten værker er efter hendes mening ikke uden Storm P.sk melankoli, men de er til gengæld heller ikke patetiske som mange af de andre værker. "Man kan komme helt ind under huden på dem…..".

Bortset fra ordet "patetisk" rammer Synne Rifbjerg problematikken ganske præcist, for udstillingen som helhed er unik, men formidlingen meget uheldig, ja direkte vildledende, men hun har ikke gjort sig klart at dette skyldes det ulidelige forhold at udstillingsarrangørerne ikke kan få indplaceret manden i deres fine kunsthistories forestillinger om ren kunst. Kunsthistorikere vil helst se kunsten isoleret fra alt andet, og det kommer der naturligvis ofte acceptable resultater ud af, men desværre også mange gange helt unødige spekulationer og skævvridninger. Jf. eksempelvis udstillingen i Kunstforeningen af Edvard Weies værker, hvor man bagatelliserede hans eksistenskrise.

På Nivaagaard har kunsthistorikerne sat sig for at prøve at rehabilitere ham som rigtig maler. Hele udstillingen er arrangeret ud fra det grundsyn at Storm P. i sine unge år fra ca. 1900 til 1920 var tæt på tidens helt moderne kunst (herunder ikke mindst Edvard Munch), omgikkedes kunstnerne og i vid udtrækning tilegnede sig deres stilistiske metoder. Men efter fiasko-rejsen til USA opgav han at slå igennem som maler. Og derfra gik det tilbage - ifølge teorikerne.

Arrangørerne lader i kataloget billedkunstneren Claus Carstensen udfolde sin værst tænkelige og fortænkte bevisførelse for, at det skulle være de Edvard Munch-lignende ungdomsværker der skulle være Storm P.s bedste værker. Artiklen er én stor teoretisk fordrejning af hvad Storm P. var og er. Det er simpelthen det værste vås jeg nogensinde har læst om Storm P. - og jeg har vel af mærke læst Storm P. fra jeg var ti år, brugt år på at lære ham at kende i alle facetter og herunder brugt måneder med studier af hans scrapbøger på museets arkiv. - Mere udførlig kritik af udstillingen i artiklen Enestående Storm P-udstilling på Nivaagaard med fokus på maleriet  (9.10.16.).

Storm P. var en sand og genial billedkunster og forfatter, hvis værker er båret af den største og mest livgivende humor. Han kan derfor umuligt forstås uden at man går ud fra hans inderste helhed. Men udstillingen forleder folk til at tro at man kan finde ind til ham uden om humoren og underbevidstheden. Ja, man har fået endog fornuftige anmeldere til at tro, at Storm P. var satiriker! Og rigtignok lavede han et utal af satiriske tegninger og malerier. Men det er helt forkert at sætte ham i bås som satiriker, for han skabte livet igennem også et væld af varme og rige fortællinger, tegninger og malerier samt 'fluer'.



I Kristeligt Dagblad, der netop dagligt bringer en af Storm P.'s herlige Fluer, anmeldte Lise Bonde den 12.10. også udstillingen positivt. Hun mente den løftede hans kunstneriske produktion "ind i kunstrummet" som seriøs kunstner. Men en sådan æstetisk hensigt er som sagt meningsløs. For det er humoren der bærer alt hvad Storm P. lavede. Ser man bort fra den enestående humor, forstår man ikke den suveræne fortæller, bladtegner og maler. Jf. mit store essay Humormennesket Storm P. der har gengivelse af mange værker, herunder mange 'fluer'.

Problemet har været at Storm P. i 1924 slap boheme-livet da hans ægtefælle, den 23 år ældre Lydia døde. Året efter blev han gift med den 8 år yngre og meget småborgerlige Ellen og bosatte sig på Frederiksberg. Dette og hans fastansættelse hos BT indebar at hans liv blev meget regelbundet, stilfærdigt og tilbagetrukket, og - at hans humor blev væsentligt mildere. Denne udvikling behagede bestemt ikke de venstreorienterede der hidtil ellers havde værdsat både Storms samfundssatire og avantgardistiske tendens. Poul Henningsen kritiserede ham offentligt som harmløs, ukritisk, konservativ og reaktionær. Det eneste værdifulde var efter PH's mening Storms populære tegneserie med Peter Vimmelskaft og pingvinen Ping som blev bragt i BT fra 1922.

Den indsigtsfulde Ejgil Søholm bekræftede i 1986 med et stort værk om "Storm P før Ping" at de tidlige tegninger ofte lå langt fra den senere Storms godmodige og barokke humor. Men han spurgte hvorfor Storms afsky for fremskridt skulle kaldes reaktionær. For hvad er fremskridtet når det kommer til stykket?

Storm P.s store livskrise var den direkte følge af den desillusionering der ramte ham på USA-rejsen i 1919. Her fik han øjnene op for fremskridtets mange bagsider. Men hvorfor Storm P. efter denne krise sadlede om og stort set lod satiren ligge for at blive borgerskabets humorist med faste leverancer til borgerlige aviser, dét kunne Søholm ikke greje. Det kunne heller ikke Storm P.-museets fortræffelige opbygger Jens Bing med det digre værk om "Maleren Storm P." (1985). Og nu i 2016 giver Nivaagaard og Storm P.-museet også op. De griber deres fælles udstilling helt forkert an både ved ophængningen og ved vildledende teorier i kataloget.

Sagen er ellers enkel nok.



Storm P. var og forblev et enfoldigt menneske der aldrig fik en uddannelse, men lærte sig selv alt ved at lære af andre og prøve sig frem. Livet igennem trak han på store kreative evner der spændte vidt og aldrig udtømte de indre kilder. Han måtte igennem en lang ungdomstid med drømme, eksperimenter og stigende usikkerhed. Han voksede med opgaverne, men desillusioneringen i 1919 og af-"bohemiseringen" i 1924 modnede ham for alvor.

På det fredelige Frederiksberg og i det nye ægteskab fandt han ikke blot fred og tryghed i det ydre, men også i det indre, og det kan man sagtens mistolke som flugt fra indre angst og indre dæmoner. Det eneste fornuftige er imidlertid at se Storm P.'s pludselige løsning som en befriende finden sig selv som det hele og sunde menneske han var på bunden og som fortsat kunne udfolde en mangesidig kunst fuld af humor og varme og livsvisdom.

Storm P.s humor er langt større og dybere end satirisk bladtegning eller anerkendt finkultur. Hans humor er først og fremmest adgang til visdom - og er i den forstand netop hvad den jødiske filosof Martin Buber kaldte "troens fosterbroder".

Kulturrevseren Vilh. Grønbech kaldte Storm P. et ægte humormenneske og herved forstod han noget langt større end det man sædvanligvis kalder en humorist. Nemlig et menneske der lader alt det han ser og hører, oplever og erfarer, synke ned i sjælsdybet som skabende kræfter der indefra må sprudle frem med gøgl og kunst.

Der er således ikke her tale om det Freud kaldte fortrængninger, altså stof der bliver forvist fra bevidstheden til underbevidstheden fordi det er ubærligt. Nej, der er tale om oplevelser og erfaringer af enhver art der uden om bevidsthedens kontrol synker ned i det store ubevidste hvor det frit går i association med alt muligt andet. Storm P. lader i en af sine sprudlende fortællinger en "lige undsluppet" galning tale om "sammenlignende billeddannelser i ubevogtede øjeblikke", og det er præcis hvad det drejer sig om, og sådanne billeddannelser er absolut ikke en 'lidelse' som galningens psykiater påstår i fortællingen. Tværtimod.

Den uspolerede sjæls frie associationer er udtryk for tro og visdom, for de rummer befriende smil og latter såvel som forståelse og tolerance. Dette er blot ikke indlysende i dag hvor den gængse "skoledannelse" prøver at nedgøre alt indre liv til fordel for nyttehensyn og fremskridtstro.



De fleste har glemt at en vis menneskesøn for et par tusind år gik rundt og fortalte folk at man ikke kommer ind i Guds rige uden at blive som barn på ny. Han forstod nemlig at alt det vi forbinder med mening, helhed, kærlighed, hengivenhed og sammenhæng er noget umiddelbart og selvfølgeligt. Det kommer i menneskets udviklingsproces før den kritiske og 'affortryllende' bevidsthed der for alvor dukker op i ethvert menneskes liv med puberteten, og som har en forbandet tilbøjelighed til at kontrollere mennesket med moralistisk nyttehensyn og dræbende frygt for autoriteter. Ikke uden grund gentog Menneskesønnen uafbrudt at man skulle slippe sin frygt og bare tro og give sig hen. Det blev verdenshistoriens radikale og definitive brud med al lovreligion - og det forandrede ad mærkelige veje hele den europæiske kulturhistorie. Og vel at mærke var det ikke Menneskesønnens påfund at gøre troen til en intellektuel præstation der krævede bekendelse. Han sagde blot til dem han havde helbredt: Din tro har frelst dig, gå bort med fred! Og deri lå ingen hentydning til accept af teologiske påstande og paradokser, men alene til en sund og enfoldig tro.

Storm P. fandt godt og vel fyrre år gammel tryghed i en sådan sund og umiddelbar tro. Han troede fra barnsben på Gud. Han bad dagligt. Han kunne i 1920 skrive i dagbogen: "Gud er i alt hvad naturens er - i en blomst - i en sten ved stranden". Som ældre gik han ofte ind i Helligåndskirken for at sidde og nyde stilheden, hvad der i praksis vil sige at være i kontakt med noget der var større end ham selv. Og han afsluttede mod slutningen af sit liv ofte dagbogen med en tak til Gud. Det er sund og ureflekteret barnetro af den art mange mennesker - uden at tænke nærmere over det - har som en selvfølgelig basis for deres eksistens og indre liv. Og den fører dem kun sjældent ind i kirkens eller dogmatikkens fremmedartede regi.

Hos Storm P. var troen ægte og sund, ja, manden må betragtes som et klassisk eksempel på et enfoldigt menneske hvis kreativitet direkte kommer fra hjertet. Og det var dét en stor udstilling burde fokusere på, især når man kan fremvise den store udsmykning af børnebiblioteket i Esbjerg fra 1930-32 i en sal for sig. For den viser om noget hans barnesind og kreativitet i ét.

Robert Storm Petersen er en af vore største kulturpersonligheder og et af sandeste humormennesker. Han overvandt sin store ungdomskrise og sluttede sit liv som en jævn borger med fuld integritet, hjertevarme og tro i behold. Man man håbe at Frederiksberg kommune og Frederiksberg-museerne tager revanche, når 70-årsdagen for Storm P.s død skal fejres i 2019. Dét ville for alvor kunne aktualisere Storm P. som den mangesidige kunstner og enfoldige livskunstner han var.



Men rigtignok går dette ikke alene over de fleste kunsteksperters fatteevne, det går også over kirkens teologi. Og begge dele er fatalt, for både kunsten og religionen viser vej til den helhed, mening og velsignelse der er eksistensens allerdybeste grundlag. Denne helhed og mening er altid af intuitiv art, den beror på de medfødte, psykiske primærprocesser, og den forstyrres gennem sekundærprocessernes intellektuelle analyser, ja ødelægges helt, hvis intellektualismen bliver en afgud.

Kunst og musik tillige med gøgl og humor, leg og erotik er grundlæggende af irrationel karakter, og de er altafgørende for at mennesket kan opretholde forestillingen om at livet er værd at leve. Glipper denne sunde enfoldige tro havner mennesket i krise eller fortvivlelse.

Religion i udogmatisk (helhedsrealistisk) forstand er den direkte føling med helhed og meningen, og altså også af irrationel karakter. Og så kan det naturligvis ikke lade sig gøre at opretholde denne føling med teorier, læresætninger og dogmer, der postulerer den højeste sandhed eller gør bekendelse til troens kriterium. Og derfor er det fatalt for ethvert menneske og ethvert folk, hvis religionen ledes ind i faste kirkelige baner og hierarkier hvor læresætninger bruges til at skille vantro fra "rigtigt troende", eller enfoldige mennesker fra "bekendende mennesker" der i visse tilfælde endog hylder absurde påstande.

Enfolden, humoren og åndsfriheden kan ikke undværes i en kultur der vil hænge sammen og have lov til at gro efter sine egne love.

Hermed ønskes Jernesalts læsere en glædelig jul!

Peer Sendemand (alias Ejvind Riisgård)



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Storm P. - Latterkultur - Humor og tragedie'  omfatter essays om Humormennesket Storm P.,   Humor og tragedie  (om Vilh. Grønbechs 'Livet er et fund'),  Latterkultur  (om Mikhail Bakhtins 'Karneval og latterkultur') m.fl.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Relevante artikler på Jernesalt:

Humormennesket Storm P.  Ny vurdering af den store kulturpersonlighed(31.5.05.)
Enestående Storm P-udstilling på Nivaagaard med fokus på maleriet  (9.10.16.)
Storm P-museet genåbnet i First Class-stand  (15.5.12.)
Th. Kittelsen - norsk skovtrold på Storm P. museet  (5.4.16.)
Livstegn fra Klaus Albrectsenom den venstreorienterede bladtegners liv og tegninger
Bladtegnere i minefelterne  (12.4.12.)
Brandbombe mod vestlig ytringsfrihed  (9.11.11.)

Humor og tragedie  (om Vilh. Grønbechs 'Livet er et fund')
Hvad skal vi med humor og tragedie?  (14.4.11.)
Religion, humor og tragedie  (19.02.06.)
Humor og religion i værdikampen  (4.2.06.
Humor og virkelighed  (20.8.07.)
Er humor den 6. våbenart?  (1.5.05.)
Humor, politik og helhedsrealisme  (30.11.10.)



Kunstekspertisen udstiller afmagt over for Edvard Weies eksistenskrise  (5.4.15.)
Turner-film af Mike Leigh  (14.1.15.)
Bjørn Nørgaard - genmodellering af verden eller udveksling med verden?  (15.10.10.)
Piet Hein - en kreativ, æstetisk og filosoferende idealist  (28.6.10.)
Oluf Høst - nordisk naturpsalmist på Arken  (25.10.09.)
William Blake's univers  (Essay - 05.02.03-)
Chagall - en enestående mytisk kunstner  (11.11.05.)
Kandinsky, det abstrakte og det spirituelle  (22.9.06.)

Per Kirkeby på Louisiana  (3.11.08.)
Arne Haugen Sørensens kamp med virkeligheden  (12.9.07.)
Jørgen Haugen Sørensen og virkeligheden  (22.11.07)
Johan Th. Lundbye - Den tænksomme og skrivende kunstner   (21.7.08.)
Bjørn Nørgaards gobeliner på Christiansborg
Carl-Henning Pedersens univers  (22.11.03.)



Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)
Åndelige strømninger i det 19. årh. ifølge Vilh. Grønbech  (28.05.08.)
Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste  (26.05.08.)
Romantikken ifølge Rüdiger Safranski  (23.04.08.)
Europa - religiøs slagmark igen?  (16.3.08.)
Religion, eksistens og sekularisering -   eller Religion, Politiken - og Europas fremtid
Mennesket som et legende væsen - (1) introduktion -
om kulturhistorikeren Johan Huyzingas værk om kulturens oprindelse i leg
  (4.5.16.)
Arbejde, forskning og religion   som kulturens tre hovedkilder (28.12.04.)

De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi



Peer Sendemands rubrik: Klik



Artikler om Humor
Artikler om Kunst
Artikler om Religion
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering Artikler om Samfund



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal