|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 09.10.16.Enestående Storm P-udstilling på Nivaagaard med fokus på malerietUdstillingenKataloget Det misforståede forsøg på rehabilitering af Storm P. Henvisninger Udstillingen Til toppen Næste Næsten 70 år efter maleren, tegneren, forfatteren, artisten og gøgleren Robert Storm Petersens død udstilles nu et enestående udvalg af hans malerier på Nivaagaards Malerisamling der ellers kendes mest for sin forkærlighed for ældre kunst. De fleste af værkerne stammer fra det i 1977 åbnede Storm P-museum på Frederiksberg der under relativt trange pladsforhold skal udstille alle former fra den uhyre kreative og flittige kunstners hånd, og derfor er det vidunderligt nu at kunne se dem samlet i et par store lokaler hvor billederne kan hænge med passende afstand og i passende højde. Men udstillingens helt store clou er faktisk de 17 store billeder Storm P i årene 1931-32 malede til Esbjerg Kommunes Børnebibliotek og som de færreste har haft lejlighed til at se. De er den første udsmykning som er bestilt til et børnebibliotek herhjemme, og samtidig et unikt indblik i kunstnerens frie og lykkelige kreativitet midt i det hårde slid med tvunge opgaver han måtte leve af i 1920'erne og 1930'erne. Alle billeder (med undtagelse af et par mindre udfyldningsmalerier) måler 114 cm i højden og blev hængt op over reolerne på omkring 150 cm i højden. Og de største (på mellem 220 og 330 cm i længden) danner friser. Der er tale om seks store billeder: "Eventyret og troldene", "Havbunden", "Urskoven", "Jægerne", "Ballonerne", "Polarlandet" og nogle mindre (mellem ruderne til gaden): "Manden med paraply i regn og storm", "Manden i stjernenatten", "Den gamle mand i stormskyer", "Kanariefuglen i buret", "Regnbuen og broen", "Automobilet og sneglen", "Fuglereden og flyvemaskinen", "Børsherren", "Koner på vejen" og "Munken" og et lille "Månen og den læsende mand", der hver for sig er indholdsrige, men samtidigt er led i en overordnet disposition. Men det centrale er naturligvis at Storm P. uden besvær har formået at skabe billeder der var velegnet for børn i skolealderen. Hele frisen begynder netop med en bedstefar der læser eventyr for børn og fremkalder et væld af trolde. Dernæst er der fisk og fugle og dyr ved siden af mennesker der er i færd med at læse og studere - eller jage og kommandere med slaver i Afrika. En børsherre er optaget af at læse aktiekurser og kommer til at træde på en blomst. En bilist ræser af sted på vejen, mens sneglen holder sit eget tempo i rabatten. Livet har lyse sider og skyggesider. Det onde og uhyggelige blev ikke skjult. Storm P.s fantasi kom til fri udfoldelse og talte umiddelbart til børnenes fantasi. Udstillingen rummer også et morsomt fortæppe fra Hornbækrevyen som Storm malede i 1941. Overfor er ophængt et privatejet portræt af Storm P. fra 1926, som er udført af den i dag glemte Eugéne de Sala, der trods navnet var pæredansk og tilhørte dansk avantgardekunst i tyverne. Men desværre har man ikke medtaget Vilh. Lundstrøms vidunderlige billede af Storm P., som hænger på Esbjerg Kunstmuseum og er udført i Lundstrøms "krøllede periode" i 1922. I en lille mørk sal hænger et stort udvalg af lysfølsomme akvareller og tegninger der viser autodidakten Storm P.'s påvirkningskilder i de unge år, herunder ikke mindst ekspressionisten Edvard Munch (som en dag troppede op i Storms lejlighed) og den franske satiriker og modernist Jules Depaquit (1869-1924) som blev nær ven med Storm. Dette udvalg er helt nødvendigt for en fuld tilgang til Storm P's kunst - især når udstillingen i sin helhed fokuserer på malerierne. Disse er ophængt i den store sal i tematisk orden: De tidlige, ret dystre og angstprægede billeder (med tydelig inspiration fra Munch); de mange cirkus- og klovne-billeder som viser Storms store fascination af gøglerkunsten; kabaretmiljøet i Montmarte i Paris, med mange fine portrætter af prostituerede kvinder. Kvinder med samme erhverv fra København der havde besøg af mænd; en af dem endda af en religøs slægtning: på væggen var et passende billede til situationen "Vi og vort hus tjener Herren". Et andet hedder kort og godt "Pinsemorgen" og forestiller en fyldig halvafklædt kvinde foran spejlet og en trist udseende mand på sengekanten. Helligånden synes ikke at være dalet ned i dette rum. Desuden satiriske billeder med sædelighedspoliti og almindeligt slagkraftigt ordenspoliti. Endelig tre religiøse billeder, der angives at skulle sige noget om Storms forhold til kristendommen, herunder det tvetydige "To kors" (1917-18) som er tydeligt inspireret af James Ensor; det viser en fed præst med ridderkorset på hjertet, og Kristus på korset bagved) og det meget følsomme "Dømmer ikke" (eller "Himmelsk og jordisk retfærdighed" (1947-49); tre dommere der hverken kan se eller høre ved skranken med helvedes ild nedenunder - og Kristus på korset bagved). Og endelig ved udgangen fem af de små billeder Storm selv kaldte "små skikkelige altertavler": "Friheden" (1938) der forestiller seks festklædte herrer råbe hurra for friheden i en verden der ser yderst ordinær ud, og "Indenfor og udenfor" (1938) der viser den påfaldende lighed mellem livet inden for sindsygehospitalets mure og livet udenfor. "Tilbage til naturen" (1941) der viser en arbejder forlade den lange række af kolleger der går til det daglige trivielle fabriksarbejde; "Linedans - Fra vugge til grav" (1945) der viser en klovn balancere på en line udspændt mellem vuggen og graven som om der ikke var andet imellem, og "Klovnens begravelse" (også 1945) som ikke blev malet færdigt, men stod på Storm P's staffeli da han døde i 1949. Det er en herlig og fornøjelig gengivelse af en storstilet klovnebegravelse hvor der hverken mangler farver eller musik. Man kan lægge næsten alt muligt symbolistisk i mange af disse billeder. Og det er en kendsgerning at Storm P. omgikkedes symbolister som ung. Men man skal hverken glemme den lykkelige periode med Esbjerg-udsmykning 1930-32 eller den vrimmel af sund og mangetydig humor som ligger i 'Fluerne' som han tegnede til Berlingske Aviser fra 1939 til sin død, og som blev trykt i mange af landets aviser dagligt og som er alt andet end symbolistiske i snæver litterær eller kunsthistorisk forstand. Storm P. var ikke symbolist, og han have ikke behov for nogen dogmatisk endsige ideologisk filosofi til at forklare sine billeder eller noget som helst andet. Men dette leder til behandlingen af udstillingens katalog. Kataloget Til toppen Næste Forordet fastslår Storm P.'s rolle og position i dansk kunsthistorie altid har været omdiskuteret, bl.a. fordi hans billedkunstneriske oeuvre har stået i skyggen af hans omfattende humoristiske virke. Og et par af årsagerne er indlysende. Storm P. lavede ca. 60.000 humoristiske tegninger af vidt forskellig slags, men kun lidt over 100 malerier. Og tegningerne blev set af utallige mennesker dagligt i mange år, mens hans malerier kun blev udstillet lejlighedsvis og kun set af relativt få. Museumsdirektør Michael Bjørn Nellemann erkender at det er svært at komprimere historien om Storm P. Han skulle egentlig have været slagter ligesom sin far, men havde ikke hård hud nok til det. Men lyst til at tegne og skrive havde han tidligt. Og desuden talent for at optræde. Så faderen accepterede at han gik kunstnervejen. Han fik lidt tegneundervisning på teknisk skole, men arkitekten Thorvald Bindesbøll så det originale i ham og frarådede ham enhver akademisk uddannelse. Han lærte sig alt ved at se på andre. Han var autodidakt, og han blev tegner, forfatter, skuespiller, gøgler og hvad man kaldte rigtig billedkunstner. Men han måtte savne parnassets anerkendelse - og kunne følgelig ikke leve af det han holdt allermest af: at male. Som ung blev han godt nok regnet for modernist, men alligevel stod han udenfor (læs: bladtegneri regnes ikke for kunst af de etablerede kunstnere eller af anmelderkorpset). Og han lavede vel at mærke mange tegninger og bemærkninger der skoser den fine, avantgardistiske eller abstrakte kunst. Klipper man et billede af Ring i stykker, kan man sætte stumperne sammen igen, siger han bl.a. Men det kan man ikke med et moderne billede. Og en flue lød: Når kunst kræver en forklaring, er der altid noget muggent ved den! - Storm P's egen kunst krævede aldrig forklaring, men appellerede i de unge år oftest til grin og forargelse og somme tider uhygge og angst, senere mere til smil og eftertanke. Men når arkitekten, samfundskritikeren og provokatøren Poul Henningsen i en artikel i 1931 ligefrem kaldte ham reaktionær i verdensformat der stod sig bedst ved at holde sig til harmløs humor for borgerskabets læsere, så sårede det Storm P., og han reagerede med en arrig bemærkning om at det eneste værdifulde ved hans produktion var at han kunne tjene penge til livets ophold ved den. Reaktionen viser Storm P.' store sårbarhed, for det var jo på ingen måde sandt at der ikke var andet værdifuldt i hans tegninger og kunst, men sagen var at han lige fra fastansættelsen på BT i 1922 var tvangsbundet til fast daglig levering af bladtegninger - og hverken havde tid eller lyst og kræfter til den sociale satire PH så som det eneste progressive. Jeg mener ikke Nellemann får sat dette ordentlig på plads - og jeg savner først og fremmest en forklaring på at Esbjerg-udsmykningen blev en gave til Storm P. Og jeg savner iøvrigt også en simpel oplysning om at Storm P. faktisk en kort overgang var ansat ved Det kongelige Teater og her lavede enakts-balletten "Benzin" til musik af Knud Aage Riisager. Han kunne skam danse - og havde oven i købet det man i balletten kalder 'ballon'. Museumsinspektør ved Storm P. Museet Nikolaj Brandt erkender ligesom Nellemann at det stadig 70 år efter Storm P.'s død er svært at "sætte ham i bås". Den aktuelle udstilling skal derfor ikke indkredse hele hans virke og historiske betydning, men sætte specifikt fokus på en af de vigtigste sider af ham, billedkunsten, hvor man kommer helt tæt på ham. For en traditionel betragtning var Storm P. mere tegner end maler. Men ikke desto mindre står han for eftertiden som en markant maler. Brandt vil gerne gør Storm P. til symbolist, fordi han vitterligt omgikkedes en stribe symbolister i begyndelsen af det nye århundrede, hvor han var i begyndelsen af tyverne, herunder Johannes Holbek. Men det bliver man nu ikke symbolist af. Symbolismen var simpelthen en modestrømning dengang som man dårligt kunne undgå at komme i nærheden af og i et eller andet omfang lade sig påvirke af. Men hvis man bare holder sig til at symbolismen havde som mål at opdyrke den rene kunst til en syntese af form og betydning, så turde det være let at se at Storm P. ikke hører til bevægelsen, for han dyrkede ikke den rene kunst overhovedet. Og i det omfang han brugte symbolisternes stilistiske elementer, er det leg og eksperiment. Han lægger aldrig overført betydning i denne brug. På samme måde med ekspressionismen fra Munch og karikaturtræk fra Der Sturm. Han indoptog noget ved at efterligne andre en vis tid, men det blev aldrig varig stil endsige grundlag for ensidighed og ekstremisme. Eller som Brandt selv formulerer det ud fra en bemærkning Storm P kom med så tidligt som i 1917: Udstillingen af Sturm-kunstnerne i København førte aldrig til et reelt hovedspring ud i den moderne kunst for Storm P. Ja, Brandt noterer klart at Storm på den ene side beholdt meget af begejstringen for den moderne kunst, men på den anden side ironiserede han ofte (i fluerne) over det genstandsløse og uforståelige i denne kunst. Og derfor er det også vigtigt at holde fast i Brandts påpegning af det forhold at Storm lod sig inspirere af talrige kunstnere, men at det var formålet og ideen hos ham selv der bestemte hvilken stil og hvilke virkemidler han anvendte - hvad enten der var tale om kunstværker til udstillinger eller til skrivebordsskuffen. Det blivende i hans kunst - da han i 30'erne og 40'erne fandt frem til glæden ved at male - det var med Brandts udtryk "en farvestærk naivistisk stil", men det realiserede samtidig en slags "totalværk" der rakte fra det banale til det nøgternt afklarede. Storm P. var som bekendt i årene 1916-19 usikker på om han var gøgler eller kunstner, om han skulle male alvorlige billeder eller lystige billeder. Og han røber i et dagbogsnotat 1916 at usikkerheden fik ham til at drømme om den gode mellemvej at blive den store kloge karikaturmaler og tegner. Den blev han faktisk, men først efter den i enhver henseende mislykkedes USA-tur med vennen, pianisten Vald. Villumsen - og først efter at hans moderlige, 23 år ældre ægtefælle Lydia (kaldet Mads) døde i 1924, så han blev gift med den småborgerlige Ellen Jacobsen samt fik fast bestilling hos BT. Det er mærkeligt at Nikolaj Brandt ikke forstår hvor vigtigt det var for Storm P. at falde til ro (fra 1934 på Asgårdsvej) og få fred og frirum til maleriet ved siden af pligtarbejdet - og i denne nye status efter de fyrre så at sige kunne slippe alle bekymringer og fuldtud blive hel kunstner og helt menneske. Det er i mine øjne særligt mærkeligt, fordi Storm P.s sidste billeder, herunder de små altertavler, men også "Dømmer ikke" viser en udpræget religiøs afklaring der er det stik modsatte af hvad kirken forkynder. Og derfor er det en fejl ved udstillingen at tre billeder er plukket ud og rubriceres under "forholdet til krisendommen", når den rigtige rubrik for disse tre billeder og de såkaldte altertavler må være "forholdet til religionen i almindelig, udogmatisk forstand". For her er tale om ægte tro af den art der er det samme som ægte humor - og som lyser ud af Esbjerg-billederne, fordi den igen er det samme som barnetro, en umiddelbar opfattelse af verden som meningsfuld. Det misforståede forsøg på rehabilitering af Storm P Til toppen Næste Den tredje artikel fra kataloget jeg vil tage under behandling er den mærkeligste artikel jeg nogensinde har læst om Storm P., nemlig forfatteren og billedkunstneren Claus Carstensens artikel om "Rehabiliteringen af Storm P. som maler". For det første indleder han artiklen med et citat af den tyske filosof og forfatter Walter Benjamin (1892-1940) der bl.a. havde en opfattelse af dagligsproget som et modstykke til 'gudssproget' der havde direkte forbindelse til tingene. Citatet lyder. "Det reaktionære forsøg på at gøre teknisk betingede former, dvs afhængige variabler, til konstanter optræder på lignende vis i Jugendstilen som i futurismen." Carstensen mener at citatet måske handler om den tomme transcendens der efter det 19. århundrede religionskritik (bl.a. Nietzsches "Gud er død") søges fyldt med mening igen ved at fylde tomrummet med evighedsforestillinger og utopier (konstanter), der peger såvel tilbage i tiden (mod symbolismen) som frem mod modernismens tids- og genstandsløse monokromi. Netop Storm P. inkarnerer og inderliggør i Carstensens øjne begge disse bestræbelser i sit maleri, men vel at mærke med omvendt fortegn, dvs. med kynisme i betydning ætsende sarkasme og absurd ironi. Der er intet tilbage af utopiske visioner og evighedsforestillinger hos Storm P. Han er tværtimod radikalt dysforisk og dystopisk, næsten alt handler om den tomme transcendens. Og kvaliteten i Storm P.'s bedste arbejder er vel at mærke i Carstensens øjne selve denne insisteren på tom transcendens. Han tænker på bl.a. "Angst" eller "Syfilis" fra 1906 og "Kultur" fra 1908. Og rigtigt er naturligvis at Storm P. i mange år (langt op i sine trediver) var et søgende menneske der både ønskede et kunstnerisk felt at udfolde sig på og muligheden for at ernære sig selv. Og hans sortsyn fandt nem inspiration hos fx. den angstfyldte Edvard Munch. Men ifølge Carstensen var det Storm P.'s problem at han lavede sine bedste billeder alt for tidligt og alt for uforfærdet - og blev forskrækker over sin egen radikalitet! - Nu turde det være en meget subjektiv bedømmelse at disse tidlige billeder skulle være Storms bedste. Men Carstensen får alt for lidt ud af en dagbogsoptegnelse fra 1916, hvor Storm skriver: "Jeg er et bytte for evigt skiftende stemninger - hvorfor holde sig til én retning - når min fantasi overvælder mig med tusinde ideer - jeg vil gøre hvad der falder mig ind - som kunstner". For her siges dels meget rigtigt at der hos Storm var tale om skiftende stemninger (han var af type stemningsskiftende), dels at hans store problem var den overvældende idérigdom. Og denne har absolut intet med tom transcendens at gøre. Tværtimod. Den er mandens kæmpemæssige og uudtømmelige ressource; den var han aldrig forskrækket over, han blev ved at trække på den - også når det gjaldt angst og trolde og spøgelser. Men den var et problem i og med at den hele tiden krævede udkrystallisering i konkrete værker, og dette følte Storm P. ikke han havde fred og ro til. Det fik han først efter 1924. Derfor holder Carstensens konklusion ikke en døjt, når han hævder at de tidlige arbejder var kyniske og nochalant malede alderdomsværker! Jeg tager mig til hovedet - og drager den konklusion at intellektualisering af Walter Benjamins (og Slojterdijks) art altid fører på afveje - og specielt gør det, når man står over for en født kunstner der livet igennem trak på det allervigtigste: det kollektivt ubevidstes uendelige ressourcer - dem Storm selv med et vidunderligt udtryk kaldte "sammenlignende billeddannelser i ubevogtede øjeblikke". De er det modsatte af tom transcendens; de er fylde og mening. De er derfor udtryk for ægte religiøs føling med virkeligheden - og fremfor alt ægte føling med dagligsproget. Dette var et sprog som den gode Storm P. aldrig svigtede, men tværtimod gennem sine fortællinger generøst befordrede til offentligheden. Og endelig er det alt sammen humor i samme forstand som Martin Buber så den: nemlig som troens fosterbroder. Derfor skal det her også udtrykkeligt nævnes at forfatteren Peter Borberg begår en alvorlig fejl, når han citerer Jules Depaquit for en yderst negativ bestemmelse af begrebet humor uden med et eneste ord at nævne at denne bestemmelser lå milevidt fra Storm P.s egen opfattelse. Storm havde selv anmodet sin ven om at komme med en definition, og Depaquit leverede følgende bestemmelse: humor er "en nøje afgrænset sygdom, der gør patienten mere til hypokonder end nogen fordøjelsesbesværlighed..... Hvis man møder en mand på gaden, bøjet under byrden af tunge tanker som om en ubønhørlig skæbnes hånd lå på hans skulder, så er det sandsynligvis en humorist, på vej til en middag, som man har inviteret ham til i den hensigt at lade ham betale sin fortæring med vittigheder." Det er sort pessimisme så det klodser, og Storm P. var ikke sortseer. Der er desuden tale om en sætten humor lig med vittigheder, skønt humor har mange facetter og hos Storm P. ofte rumme udpræget visdom. Men det helt fatale i Depaquits filosofi ligger i den opfattelse at humor skulle være en sygdom. Den kan unægteligt som våben udarte til decideret ondskab, men dens mest normale og helt selvfølgelige funktion er den befriende latter. Desuden gælder at den opfattet som en væsentlig del af det kollektivt ubevidste og det kollektive dagligsprog er en uudtømmelig kreativ kilde. Og hos en enestående begavelse som Storm P. er den udtryk for alt andet end det Freud kaldte fortrængningsmekanismen. Storm P. var et sandt humormenneske i Vilhelm Grønbechs betydning af ordet - det vil sige et menneske der modsat erindringsmennesket er kendetegnet af at hans oplevelser bogstaveligt dukker ned og bliver borte for ham - de går ind i alt det andet som han før har levet og gjort, givet mennesker og modtaget af mennesker, hvad han har digtet og drømt. Noget oplevet kan dukke op igen som minde, men det er ikke øjeblikket der træder ud af glemselens skjul. Mindet bliver til - op af dybet; fødes igen med kraft og varme som øjeblikket ikke havde og trækker en hel verden med sig ind i erindringen. Det gamle øjeblik er lige så nyt som nuet. - Dernede i dybet får alt en skabende magt. Det sete og hørte og følte bliver ikke ved at være en mængde erfaringer, som ligger ovenpå eller ved siden af hverandre; alt sammen omsættes til et noget, der er mættet med begivenhed og med gerning, uden at være billeder og handlinger. Det er dette skabende dyb mystikeren taler om, når han siger at i hans sjæl sker alt hvad der er sket og alt hvad der vil ske, ja mere end der nogen sinde kan ske. Det er i dette lys Storm P.s hele virksomhed skal ses og forstås - og derfor er det totalt misforstået overhovedet at diskutere om Storm P. var en sand billedkunstner eller ej. Han var sand billedkunstner, sand tegner, sand forfatter og sand gøgler på én og samme gang, men frem for alt var han et sandt, sundt og helt menneske. Han var og blev autodidakt og amatør i ordets bedste forstand - men han havde en så eminent intuitiv forståelse af tilværelsens irrationalitet og en så åben tilgang til sin frodige underbevidsthed, at han står som en langt større kulturkritiker end humorister der specialiserer sig i socialsatire og -kunst.
Storm P. tilpassede sig nok efterhånden den borgerlige virkelighed, men ikke uden modstand. Han var aldrig i sin mest sociale satire og kunst direkte politisk polemisk, men han glemte hverken barnet eller anarkisten i sig selv - og derfor hæver hans værk sig op over den fremherskende, tit alt for smålige og intetsigende partipolitiske strid til en humor der sprænger al endimensionalitet og viser dennes uhyggelige skadevirkninger på både det enkelte menneske og samfundet.
Storm P. formåede trods indre usikkerhed og vægelsind at forene sin humor med sin grundlæggende tro og sekulære religiøsitet. Han var derfor et sandt humormenneske og en af det 20. århundredes største danske kulturpersonligheder.
Henvisninger Til toppen Links: Nivaagaards Malerisamling Storm P.-museet Litteratur: Robert Storm Petersens egne værker:
Samlinger af fortællinger i forskellige udgaver. Diverse artikler og interviews med Storm Petersen, herunder Christian Houmarks interviews for BT: 21.3.27.; 27.7.28.; 9.12.38.; 4.4.39. Udstillingskatalog 1970: Malerier af Storm Petersen (Udlånt af "Tegneren Robert Storm Petersens Museumsfond" til udstilling hos skrivemaskinefirmaet Olivetti i Lersø Park allé, København) "Storm P. i Aarhus Kunstmuseum", Katalog over Aage Jensens samling. (1985) - Samlingen er overgået til Kunstmuseet Aros) Auktionskatalog 781 fra Bruun Rasmussen Bogauktioner 2007. - 125 katalognumre (i gengivelse) hidrørende fra civilingiøren og bogsamleren Bjarne Saxhofs efterladte samling. (128 sider) Værker om Storm P.: Robert Storm Petersen I-III under redaktion af Frithiof Brandt (Carit Andersens Forlag. 1950) I: Humor og Visdom II: Malerier og Tegninger III: Spøg og Latter.
Jens Bing: Maleren Storm P. (Storm P.-Museet. 1985) Harald H. Lund (red.): Bogen om Storm P. Skrevet af hans venner. (Westermann. 1949) Poul Carit Andersen: Livet er en cirkus. Fra Slagterdreng til Det kgl. Teater. (Carit Andersens Forlag. 1972) Poul Carit Andersen: Livet er en gåde. Fra Bonbonnièren til Asgårdsvej. (Carit Andersens Forlag. 1973) Line Jørgensen: Storm P. - klovnen i klunkestuen. Om det morsomme, det forfærdelige og det farlige.... (C.A. Reitzel. 1993) Benny Bau og Poul Kragelund: Storm P. - Satire og humor. (Dansklærerforeningen. 1999) Relevante e-bøger fra Jernesalt: 'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien. 'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr. 'Storm P. - Latterkultur - Humor og tragedie' (kr. 25) omfatter essays om Humormennesket Storm P., Humor og tragedie (om Vilh. Grønbechs 'Livet er et fund'), Latterkultur (om Mikhail Bakhtins 'Karneval og latterkultur'), Filmen og latteren, Du levende - glæd dig, inden død og glemsel overskyller dig, Er humor den 6. våbenart?, Humor i Mellemøsten, Bladtegnere i minefelterne, samt Livstegn fra Klaus Albrectsen om den venstreorienterede bladtegners liv og tegninger. 'Vilh. Grønbech - Konrad Lorenz - Kulturopgør' (kr. 25) om to af forrige århundredes største kulturpersonligheder, den danske religionsforsker Vilh. Grønbech (1873-1948) og den østrigske adfærdsker og filosof Konrad Lorenz (1903-89), der begge gjorde ubarmhjertigt og utvetydigt op med den bestående europæiske kultur og dens fatale dualisme. 'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren. 'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m. Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne Bøgerne forhandles af Saxo.com Relevante artikler på Jernesalt: Humormennesket Storm P. Ny vurdering af den store kulturpersonlighed(31.5.05.) Humor og tragedie (om Vilh. Grønbechs 'Livet er et fund') Latterkultur (om Mikhail Bakhtins 'Karneval og latterkultur') Introduktion til helhedsrealismen De psykiske grundprocesser Forslag til parametre for vurdering af kunst
Th. Kittelsen - norsk skovtrold på Storm P. museet (5.4.16.) Essays: Klik Artikler om Humor Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |