|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 31.3.19.Theresa May tabte tredje og sidste afstemning om Brexit og har tabt magtenBriternes frustrationer over deres premierminister og regering fortsætter med fuld styrke på trods af at Theresa May forud for denne afgørende afstemning i parlamentet fredag eftermiddag havde prøvet at lokke modstanderne blandt tory'erne mod hendes såkaldte skilsmisseaftale med EU til at stemme for den mod at hun ville gå af som regeringsleder. Afstemningen gav 344 imod og 286 for. Og det var da betydeligt bedre end afstemningerne den 12. marts (391 imod og 242 for) og 16. januar (432 for og 202 imod), men altså et klart nej. Men selvom parlamentet tidligere ved en særskilt afstemning havde vedtaget at man ikke ville forlade EU uden en aftale, fastholdt flertallet altså at forkaste den aftale Theresa May have forhandlet sig frem til og som vil betyde brexit 12. april i stedet for som oprindeligt aftalt 29. marts. Med rette taler den britiske presse om en ynkelig forestilling. 29. marts skulle ifølge The Sun have været en dag fuld af fejring og stædig optimisme, befriet fra den vamle indflydelse fra Den Europæiske Union; i stedet står UK fortsat i EU med et parlament der mundhugges. Medlemmerne af parlamentet synes at lide under den vildfarelse at landet er bange for et 'no deal Brexit' og vil undgå den for enhver pris. Daily mail skyder skylden på labourlederen Jeremy Corbyn samt de mest indædte 'brexiteers'. Og et andet EU-kritisk medium, The Daily Expresse, kalder afstemingen for "demokratiets sorteste time". Men afstemningen var vitterligt helt efter parlamentarismens regler. Det er 'United Kingdom' der er så dybt splittet, at det slet ikke længere er dækkende at kalde kongedømmet 'united', og dette skyldes at man i 2016 holdt en vejledende folkeafstemning som daværende premierminister David Cameron aldrig skulle have fulgt når den gav næsten dødt løb mellem tilhængere og modstandere af brexit, men hvor ingen havde nøgterne realistiske forestillinger om hvad brexit overhovedet ville indebære. Der var oppisket en stemning mod EU-medlemsskabet af blandt andet partiet UKIP der slet ikke var et normalt parlamentarisk parti, men ene og alene ville have gjort United Kingdom uafhængigt af EU - uden nogen som helst forestilling om hvordan det skulle kunne lade sig gøre i praksis at leve uden et reguleret fælles marked med flertallet af europæiske lande som man har rig handel med. Det er et nyt kæmpestort nederlag for Theresa May der blot bekræfter at hun reelt er magtesløs og ude stand til forhandle en ny aftale på plads og samle den dybt splittede nation. Der er forlængst gået partipolitik i en sag der ifølge sin natur ikke må ende som partipolik. Et valg vil ikke ændre noget. Labours svage leder Jerome Corbyn er der heller ikke mange der tror på. Uforsonligheden i både parlamentet og befolkningen er vokset og vokset siden folkeafstemningen i 2016. Sædvanlig britisk humor og tolerance er forsvundet - ganske som tolerance og relativitet generelt er mindsket i EU og verden uden for. Kun parlamentets ordstyrer - Jeremy Bercow - er blevet et uforglemmeligt bekendtskab, jo mere han har grebet ind over for Theresa May.EU's reaktion har også været frustration. Præsident Tusk skyndte sig at understrege at datoen for skilsmissen 12. april ligger fast, men da enkelte lande ligesom britiske virksomheder nødig ser en hård brexit fra den ene dag til den anden, er der fantasier om en udskydelse ud over 22. maj, ja helt op til et år, hvad der i givet vil indbære at Storbritannien i strid med al sund fornuft skulle deltage i EU-parlamentsvalget den 23.-25 maj. Frankrig vil sandsynligvis gå imod ideen, men vitterligt er EU også - mod sin vilje og hele strategi - blevet offer for den britiske forvirring. Den britiske regering aner ikke hvad den skal stille op. Ingen véd heller hvem der bliver ny premierminister eller om han overhovedet vil kunne stille med en realistisk strategi. Der ser ud til at være fire muligheder, heriblandt både den siddende udenrigsminister og den tidligere og meget veltalende udenrigsminister Boris Johnsen der var med til i 2016 at piske stemningen for et brexit op. Han er som Theresa May, David Cameron, Tony Blair og selveste Margaret Thatcher blandt Oxford-eliten der dyrker retorikken som kunsten over alle andre, hvad der vil sige at de mestrer kunsten at forsvare et hvilket som helst standpunkt lidenskabeligt ligegyldigt hvor skørt det er. For eksempel har Theresa May i sin tid vist sit talent ved i en debatkonkurrence at tale imod påstanden om, at sex er godt, men succes er bedre! Talekunsten eller retorikken var allerede en store kunst i antikken, hvor man skelnede mellem tre overbevisningsmidler, nemlig logos (appellen til forstanden, etos (appellen til moral, velvilje og sund dømmekraft) og patos (appellen til lidenskaben), og allerede her ligger det klart at talekunsten i praksis meget let kan blive en appel til de lettest antændelige følelser (selvom patos i antikken dækkede noget langt dybere). Men det gør den hverken i reklame eller politik, endsige i den massepsykologi forførere bruger og som i værste fald kan føre til en systematisk forblindelse af folk, så førertyper som Mussolini, Hitler, Stalin og Mao kan erhverve diktorisk magt eller folk som Glistrup, Le Pen, Berlusconi, Nigel Farage (UKIP) eller Donald Trump kan vende op og ned på det politiske system i selv gamle demokratier - og dermed skabe mere ravage og forvirring end godt er. Naturligvis kan der på den måde af og til skabes gavnlige opbrud der fører til langsigtede reformer, men oftest fører det bare til splittelse. Dette vil helt og holdent afhænge af om der i det lange løb skabes overvægt af det gode, og dette er langt fra givet, blot fordi nogle entreprenante og lidenskabelige mennesker træder op på tribunerne og holder taler til 'folket'. Tværtimod er betingelsen for at skabe overvægt af det gode i det lange samfundsmæssige forløb, at man kan skelne mellem rå fysisk magt og rå pengemæssig succes på den ene side og på den anden side en sund og jævn udvikling der ser det positive og konstruktive i den åndsfaktor i livet der omfatter de eksistentiel væsentlige fænomener som kærligheden, omsorgen, tilliden, kreativiteten og friheden. Og her kan man aldrig se bort fra det kollektivt ubevidste som udgør sjælelivet og åndslivet. Skal man varigt påvirke udviklingen så disse kvaliteter kommer med, skal man altid dybest set appellere til de irrationelle psykiske kræfter der ligger i det kollektivt ubevidste, og dette er de såkaldt arketypiske forestillinger, der er noget helt andet end overfladiske følelser og lidenskaber. I Storbritanniens udvikling spiller specifikt to dybe lidenskaber af arketypisk kraft tydeligt ind, og det er landets imperialistiske drømme der blev skabt med industrirevolutionen og socialdarwinismen i 1800-tallet og den generelle modvilje og modstand mod selve den centraleuropæiske magtelites etablering der udfoldede sig ekstremt negativt i 1. og 2. verdenskrig, men går tilbage til selve det tysk-romerske kejserdømme og selve den romerske tro på bureaukrati, lovgivning og blind lydighed over for myndighederne. Der er ingen tvivl om at kun Konrad Adenauers og Charles de Gaulles forestillinger om et økonomisk fællesskab i Europa mellem frie nationer (et nationernes fællesskab) var betingelsen for at Storbritannien under Edward Heath i 1972 sammen med Danmark gik ind i Det Europæiske Fælleskab. Og der er heller ingen tvivl om at alle fællesskabets senere problemer begyndte med omdannelsen til en føderal union med en overordnet kommission m.m. der kom til at bestemme mere og mere gennem juristernes og økonomernes stigende indflydelse, så disse i dag også tror og hævder at det er dem og kun dem der kan løse de store økonomiske, storpolitiske, klimapolitiske og indvandrerpolitiske hovedproblemer. Nordeuropa og Storbritannien (samt østlandene) lider den dag i dag af den forbandede sandhed at jurister med et gammel tysk ordsprog er dårlige kristne mennesker ("Juristen sind böse Christen") for det betyder at juridiske aftaler og bindinger er vigtigere end barmhjertighed, sund fornuft og humor. Og det er altid fremmedgørende og katastrofalt. Storbritannien synes nu at være tvunget ud i en hård og tåbelig brexit der vil blive til ulykke for de fleste, og som man ikke kan se nogen udvej af. Men den findes faktisk i form af en nytænking der forudsætter at både Storbritannien skifter politik og indstilling, og at EU samtidig kommer af med en dybt reaktionær og buraukratisk indstillet kommission og et tåbeligt, pseudodemokratisk parlament som aldrig skulle have været etableret. I stedet for briternes udmeldelse og flere EU-'landes voksende modstand mod Bruxelles' diktatur, burde man sørge for en total reformering af hele EU, så både de nordiske lande, østlandene og Storbritannien kan føle sig hjemme i det. Samtidig kunne alle lande tage det store skridt at vælge den progressive 'tredje vej', vejen mellem socialismen og liberalismen, mellem rød og blå blok og mellem national og global vej, så man kommer fri af den forheksende enten-eller tænkning. Ejvind Riisgård Relevante artikler på Jernesalt: Theresa May tabte tredje og sidste afstemning om Brexit og dermed magten (31.3.19.) Brexit-farcen fortsætter med bedste engelske humor (31.1.19.) Stort nej til Brexit giver stor usikkerhed i hele EU (16.1.19.) Theresa May mister både flertal og respekt (9.6.17.) Theresa May's klare besked om Brexit (18.1.17.) Theresa May agter at føre Storbritannien ud af EU som vinder (17.7.16.) Brexit giver foreløbig stor usikkerhed både i og udenfor EU (30.6.16.) Briterne valgte DET STORE BRUD MED EU - stik mod Camerons ønske (25.6.16.) EU ændres uundgåeligt, uanset Storbritanniens exit eller forbliven (21.2.16.) David Cameron suveræn vinder af det britiske valg (10.5.15.) Thatcherismen og al anden gammel ideologi er død (18.4.13) Cameron rejser afgørende EU-debat (26.1.13.) 'Den tredje vej' og New Labour under Tony Blair (27.7.12.) 'Den tredje vej' ifølge Anthony Giddens (23.7.12.) Labour forlader den tredje vej (27.09.10.) 'Den tredje vej' ifølge Anthony Giddens (23.7.12.) 'Den tredje vej' og New Labour under Tony Blair (27.7.12.) Den tredje vej og Labours nye formand (27.9.10.) 'Den tredje vej', Fogh Rasmussen og Venstre (30.7.12.) Den tredje vej og Lars Løkke Rasmussen (29.9.10.) Den tredje vej og Liberal Alliance (28.9.10.) en tredje vej i eksistensen - hinsides determinisme og vilkårlighed? Den tredje vej til religionsanskuelse komplementariteten mellem individ og samfund komplementariteten mellem liberalismen og socialismen komplementariteten mellem sjæl og legeme komplementariteten som dynamisk (23.8.12.) Komplementaritetens betydning for politik og eksistens (4.6.17.) komplementaritets-aksiomet komplementaritetsfilosofien (Niels Bohrs) komplementariteten: Er den komplementære helhedsrealisme harmoniserende? (5.4.10.) komplementaritetssynspunktet, modstanden mod (13.1.11) komplementaritetssynspunktet Kan moral begrundes? (Erling Jacobsens moralfilosofi) Etik og eksistens (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens Konsistens-etikkens Ti Bud (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund) Artikler om EU og Europa Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering Relevante e-bøger fra Jernesalt: 'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien. 'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr. 'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m. 'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi 'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren. Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne Bøgerne forhandles af Saxo.com Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |