|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 18.9.18.'Intellektuel' er blevet et skældsord fordi ordet er udtryk for afstandtagen til det umiddelbareFor 100 år siden udkom bogen "Aftenlandenes Undergang" som var skrevet af den sprænglærde tyske gymnasielærer og historiefilosof Oswald Spengler (1880-1936), som nogle regner for Tysklands ubestrideligt største kulturpessimist. Bogen var skrevet på baggrund af 1. verdenakrigs vanvittige opgør mellenm de fire store europæiske kejserdømmer som befolkningerne i Tyskland, Østrig-Ungarn, Frankrig og Rusland gik ind i med enorm begejatring og naiv sejrstro, men som førte til alle fire kejserdømmers fald og årtiers politiske kaos og ideologiske slagsmål. 1800-tallets fremskridtatro og illusioner brast og overlod slagmarken til ideernes og illusionernes endnu værre kamp. Spengler så udviklingen som et uundgåeligt forfald hvor man gik fra højkultur med store helteagtige ledere og dannede borgere til overfladisk civilisation med massemennesker og skurkagtige førere. Den lærde mand gennemgik systematisk otte kulturer og så at de hver især var karakteriserede af et grundlæggende begreb der førte dem ud i forfaldet. Den aktuelle europæiske kulturs fatale forestilling var troen på menneskets ubegrænsede muligheder, udtrykt i den naive fremskridstro og forestilling om suveræn magt. Spengler satte sit håb til en ny stor 'Cæsar' der ville gribe magten, stoppe forfaldet og samle folket til et nyt hierarkisk og handlekraftigt imperium. Han så den latterlige italienske fascist Benito Mussolini - Il Duce - som forbilledet, hvorimod hans eget lands latterlige lille korporal Adolf Hitler skuffede ham fordi han ikke fra starten gik efter verdensherredømmet. Spengler døde i 1936 og skånedes således for de uhyrligheder både Il Duce og Der Führer førte hele verden ud i og som formentlig ville have spærret hans øjne op til en ubehagelig erkendelse af større sandheder end dem han tumlede med. Han var blind - og troede på gammeldags dannelse, elitært førerskab og folkelig lydighed. Spengler fremstillede historien som otte organiske kulturer der gennemgik vækst og forfald. Idehistorisk faldt hans tanker i tråd med den pessimistiske stemning lige efter 1. verdenskrig. Men hans teorier er ikke helt glemt. De går bl.a. igen i den amerikanske forsker Samuel Huntingtons teorier fra 1993 om "Civilisationernes sammenstød". Huntington (1927-2008) havde den tese at menneskeden gennem de seneste 400-500 år har gennemlevet en række forskellige konfliktmodeller. Først mellem enevældige fyrster, efter den franske revolution mellem nationer og efter den russiske revolution mellem ideologier. Og endeligt, efter Sovjetunionens sammenbrud, står verden over for det fjerde og sidste skud på konflikternes stamtræ: civilisationernes kamp. For Huntington er civilisation den bredeste menneskelige definitionsramme. Han analyserer otte af slagsen: den vestlige, den kungfutsianske, den slavisk-ortodokse, den latinamerikanske, den japanske, den hinduistiske, den afrikanske og endelig den islamiske. Politikens Tysklandskorrespondent Peter Wivel forbigår heller ikke Spengler i tavshed. Han benytter tværtimod dennes ideer til sit eget ideologiske korstog mod folk der er så formastelige at fokusere på den aktuelle trussel fra islamisk side ved særligt at understrege at islam er uforenelig med kristen kultur og vestligt demokrati. Wivel hævder uden videre at Spengler er en guldgrube for dem der i dag frygter islam - uanset at Spengler troede på både absolutte ideer og historisk determinisme, og uanset at både Spengler og Huntington med Wivels egne ord gjorde gældende at hhv. kulturer og civilisationer skulle være "menigheder i lukkede kredsløb", og at det er derfor det går galt. Det er uhyggeligt afslørende for Wivel at han finder det relevant for nutidens kulturkamp at fremhæve at Spengler tegnede et sort vrængbillede af verdensforbedrere, af civilisations-intellektuelle og af bedrevidende idealister, kort sagt af "alle der bilder sig ind at det er bedre at gruble over verden end at lægge den for sine fødder". Sådanne mennesker er kommet så langt fra det biologisk-instinktive at de gudhjælpeme vil have grunde for at sætte børn i verden! - og dette er da unægteligt symptomatisk for vores nuværende velfærdsopfattelse: Mange veluddannede mennesker sætter karrieren og selvrealiseringen over alt andet (en undersøgelse har netop vist at danskerne under finanskrisen har fået færre børn end før). Men den slags siger da i grunden ikke andet om samfundsudviklingen end at borgerne i moderne samfund ikke behøver at skaffe sig 12-16 børn for at kunne blive forsørget som gamle, men altså ser fordelen i at nøjes med to-tre stykker i gennemsnit og dermed kunne skele til både økonomien og kvindens ligestilling. Når Spengler langede ud efter verdensforbedrere og bedrevidende idealister samt "civilisations-intellektuelle", så gjorde den lærde og intellektuelle mand det ud fra teoretiske forestillinger om det ideelle samfund - som var yderst tidsbestemte og subjektive og som slet ikke ramte hans modstandere præcist. Idealister og verdensforbedrere har en historiker som Paul Johnson afsløret meget bedre i sin 'Verdenshistorie 1917-1980' (fra 1983) og i sin herlige 'Intellectuals'> (fra 1988) om visse personligheders yderst selvmodsigende idealisme. Problemet er ikke at nogle mennesker tænker over tingene og historiens gang, det er tværtimod en direkte følge af den biologiske kendsgerning at vi til forskel fra dyrene har fået bevidstheden og evnen til at tænke. Nej, problemet er at mange går grassat i tænkningen og tror de kan forbedre verden ved at slås for bestemte ideologier og herunder endog bilde sig ind at det er fornuftigt at bekæmpe det irrationelle. Men dannelse og oplysning er som bekendt ikke det samme som ren fornuftdyrkelse eller absolut fornægtelse af det irrationelle, dette medfører tværtimod kun umenneskelighed og fremmedgørelse, så sandt mennesket er både et rationelt og irrationelt væsen hvis menneskelighed, værdighed, solidaritet og sunde fornuft beror på fuld respekt for den kendsgerning at alle værdier, al livskvalitet, al mening med tilværensen og al erfaring af evighed og helhed beror på de medfødte psykiske grundprocesser og ikke på rationel, intellektuel overvejelse og ræsonnement. - Spengler er komplet uinteressant, ja dybt reaktionær i denne sammenhæng - og det samme er efter min mening også Huntington.Og hvad angår den aktuelle kulturkamp som vi europæere er kommet til at stå i efter 11. september 2001, så gælder den hverken Amerika eller Latinamerika, og hverken Japan eller Kina, men alene islam, og vel at mærke ikke islam som dogmatisk religion i forhold til kristendommen som dogmatisk system, men islam som magtfaktor og som kulturmønster i forhold til modeerne liberalt demokrati med ligestilling mellem kønnene. Kampen drejer sig heller ikke om de enkelte individer i de muslimske lande, for de er lige så meget mennesker som vi europæere er, nej den gælder antallet af muslimer der af den ene eller anden grund flygter til Europa for at få del i de velfærdsgoder og demokratiske rettigheder som de ikke har i deres hjemlande - og som medbringer adfærdsvaner og trosholdninger der ikke går i spænd med de moderne europæiske. Europa er i allerhøjeste grad også i kulturkrise i dag, allerede fordi ingen af vore lande har formået at forny demokratiet, folkeoplysningen og fællesskabet på trods af at der for hundrede år siden - altså samtidigt med krigsvanviddet og Spenglers pessimisme - fandt en dyb erkendelse sted i naturvidenskab, religionsvidenskab og psykologi som gav muligheder for en helt ny tidssvarende oplysning der én gang for alle kunne bringe europæisk kultur væk fra reaktionær dualistisk og reaktionær deterministisk tænkning og livsopfattelse og videre til en dyb, progressiv indsigt i at mennesket har to liberettigede tilgange til virkeligheden der indebærer at vi på den ene side fascineres af den ydre verdens muligheder for bestandig fornyelse og forbedring i praktisk og teknologisk henseende og på den anden side en nøgtern erkendelse af at denne fornyelse og forbedring altid giver nye udfordringer, problemer og trusler samtidig med at vi på den anden side i vores indre liv - åndslivet - kan bevare den fulde føling med de kræfter i tilværelsen der giver kreativiteten, kvaliteten, fortryllelsen og meningen - altsammen i umiddelbar, udogmatisk ikke-intellektuel forstand. Peter Wivel er ikke et hak bedre end Oswald Spengler når han blindt hylder fremskridtet, fornuftstroen og verdensforbedringen, men glemmer det sunde åndsliv og dettes bestandige kritik af magthavernes og idealisternes ønsketænkning og illusioner. Ja, han er i mine øjne værre end Spengler, fordi han systematisk mistyder fornuftig og nødvendig kritik af fremskridtstro og religiøs dogmatik. Ejvind Riisgård Relevante artikler på Jernesalt: Dannelse: Demokrati forudsætter en særlig dannelse - og det er blevet et problem (9.9.18.) Dannelse: Fest, druk og dannelse (23.8.18.) Dannelse: Uvidenhed om det kollektivt ubevidste er reelt en fornægtelse af åndslivet (13.8.18.) 'Dannelse' er et tvetydigt mål i både skolen og eksistensen (2.8.18.) Dannelse er alt andet end at leve op til krav om kompetencer (8.7.14.) Dannelse: Medier, ungdom og dannelse (2.5.11.) Dannelse: tidssvarende eksistentiel dannelse (2.6.10.) Dannelsens hemmelighed og udfordring (20.9.04.) De psykiske grundprocesser Jeget og selvet Selvet - sjælen - ånden Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi Sjæl og hjerne Hjerne og sjæl Troen på det ubevidste i mennesket som noget godt Historiefilosofisk perspektiv på Muhammed-sagen (I-IV) (10.2.06.) Historien (Værdimanifestet) Historien er hverken forudbestemt eller forudsigelig (5.10.14.) Historiens skæve gang i frihedens og transcendensens lys (4.9.12.) Kan moral begrundes? (Erling Jacobsens moralfilosofi) etik og eksistens (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens Konsistens-etikkens Ti Bud (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund) Uvidenhed om det kollektivt ubevidste er reelt en fornægtelse af åndslivet (13.8.18.) Karl Marx fejlfortolkede fremmedgørelsen (5.5.18.) Uvidenheden om det ubevidste er en kulturkatastrofe (30.3.18.) De humanistiske fag svigter den eksistentielle virkelighed (11.3.18.) Har psykologien og terapien brug for samfundskritik? (25.08.17.) Håbet er det grænseoverskridende i eksistensen (16.4.17.) Hvad er den umiddelbare realitet for en størrelse? (20.12.15.) Tro og tillid undergraves i samfundet (17.12.l5.) Sand eksistens er både at være on-line og off-line (30.8.14.) At være et jeg eller et selv, det er spørgsmålet (22.2.11.) Vurdering af det 20. århundrede Åndelige strømninger i det 19. årh. ifølge Vilh. Grønbech (28.05.08.) Det aggressive menneske om Anthony Storrs dobbelte aspekt og dets følger Det musiske menneske om Jon-Roar Bjørkvolds bog om leg og læring Det sanselige eller generøse menneske om generøsitet, seksualitet og Tor Nørretranders Det fromme menneskeom uskyld, hellighed og jomfruelighed. Artikler om Ontologi Artikler om Erkendelse Artikler om Psykologi Artikler om Eksistens Artikler om Samfund Artikler om Sekularisering Relevante e-bøger fra Jernesalt: 'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien. 'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr. 'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m. 'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi 'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren. Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne Bøgerne forhandles af Saxo.com Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |