|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 11.12.20.Trump nægter at se realiteterne i øjneneTrump kalder Bidens valgsejr for svindelVil ikke deltage i Bidens indsættelse En af Trumps nærmeste rådgivere var en hader-type Trumps fire år i Det Hvide Hus har ændret både USA og verden Trump afskedigede ministre og rådgivere der sagde ham imod Trump har været utroværdig og uberegnelig Kulten omkring Trump kan ikke med rette kaldes en religiøs bevægelse Trump er dybest set en selvsikker og paranoid gambler Vrangforestillinger er under alle omstændigheder uforenelige med demokrati Henvisninger Trump kalder Bidens valgsejr for svindel Til toppen Næste Joe Biden nåede som bekendt allerede lørdag den 7. november - fire dage efter valgdagen - op på de 279 valgmænd der sikrede ham præsidentposten fra 21. januar 2021. Det skete takket være det utroligt store antal brevstemmer, der først blev optalt efter de ordinære stemmesedler, men som viste sig overvejende at gå til Biden. Den siddende præsident Trump fremturede i beskyldninger mod demokraterne om at Biden havde "stjålet stemmerne fra ham" ved decideret svindel med disse brevstemmer. Trump krævede omtællinger og endog standsning af selve optællingen i nogle af de afgørende svingstater inden Biden ville få føringen. Men de lokale myndigheder kunne forsikre at optællingen var foregået helt efter forskrifterne, og at der ikke var grundlag for Trumps anklager. Selv flere medier afbrød Trumps talestrøm, når han i live-udsendelser blev ved med at repetere sine løgne. Sent lørdag aften vovede medierne med undtagelse af det Trump-venlige Fox News at udråbe Joe Biden til vinder, endnu inden alle stemmer var talt op, men efter at Biden havde fået vished for mindst 270 valgmænd; de sidste brevstemmer ville ikke længere kunne ændre stillingen. Allerede avisoverskrifter mellem 1.11. og 9.11. giver et bekymrende indtryk af hvor dybt splittet USA var blevet gennem valget. Manden bag hadet hos Trump - rådgiveren Stephen Miller Trumps tid kan blive starten på noget mere ekstremt i den kommende tid Aldrig har så mange stemt. Aldrig har de været så uenige. Valget risikerer at rive USA fra hinanden Donald Trump er parat til at tage USA's demokrati som gidsel Vinder Trump, bør demokraterne starte en borgerkrig Ophidsede Trump-støtter vil standse optællingen af stemmer i Pennsylvania Trumps sprog er - ligesom hans politik - en fuckfinger til etablissementet. Tænk hvis Donald Trump taber, men nægter at erkende sit nederlag Først skal Biden jage Trumps spøgelser ud af det Hvide Hus Trump kommer helt sikkert til at stille op igen Nu skal Joe Biden hele et såret USA Sorte kvinders stemmer sender Biden og Kamala Harris til Det Hvide Hus Donald Trump var ikke et tilfældigt bump på den amerikanske Highway Biden får svært ved at hele USA Vil ikke deltage i Bidens indsættelse Til toppen Næste Det er endnu ikke besluttet hvordan den højtidelige ceremoni i januar med overdragelse af præsidentembedet til Joe Biden, incl. edsaflæggelsen skal foregå i detaljer, men alt tyder på at den ikke som sædvanligt vil ske i overværelse af alle de tidligere præsidenter der stadig måtte være i live, altså denne gang Bill Clinton, George W. Bush, Barack Obama og Donald Trump. For sidstnævnte kan ganske enkelt ikke acceptere tanken om at han skulle have tabt valget. Han er en decideret vindertype, der ikke alene de facto har haft stor succes i erhvervslivet, og siden 2016 også i politik, men hvis selvopfattelse hverken kan rumme et nederlag eller blot fortolke det positivt som en uafvendelig begivenhed man nu engang sjæleligt kan vinde på, hvis man er indstillet på det. Det er det man forstår ved en tragedie, men Trump betragter sig selv som en vinder, der altid vil vinde en kamp han frivilligt går ind til. Sker det ikke, er det hverken tilfældigheden eller retfærdigheden der sker fyldest, men ondskaben. Og den vil han naturligvis ikke konfronteres direkte med ved en stor ceremoni, hvor man fejrer en anden person som vinder. Så er det iøvrigt ganske ligegyldigt om de demokratiske spilleregler kræver det, for dem anerkender manden heller ikke. Han lader formentlig vicepræsident Mike Pence repræsentere det afgående præsidentskab. Donald Trump har fået en ny yndlingsaversion: RINOS eller "Republicans In Name Only", altså de partifæller som kun er republikanere af navn og ikke af gavn, og som kan koste Republikanerne magten i Senatet ved det forestående senatsvalg i Georgia. Det gælder særligt Georgias guvernør, Brian Kemp, viceguvernøren Geoff Duncan og den valgansvarlige i delstaten, Brad Raffensperger. Alle har fastholdt, at præsidentvalget i Georgia har været fair og retfærdigt, mens præsidenten selv grundløst har hævdet, at det var manipuleret og korrupt. Derfor vil de tre nævnte personer "være eneansvarlige for det potentielle nederlag til vores to GLIMRENDE senatorer fra Georgia, David Perdue og Kelly Koeffler," skriver præsidenten på Twitter. De to senatsvalg i Georgia 5. januar vil afgøre det vigtige spørgsmål, om Demokraterne eller Republikanerne får magten i Senatet. Alle 100 sæder i det magtfulde senat - på nær de to i Georgia - er allerede fordelt. Og lige nu er stillingen 50-48 i Republikanernes favør. Vinder demokraterne begge sæder i senatet, kommer der imidlertid til at stå 50 mod 50, og da bliver det den kommende vicepræsident Kamala Harris der sidder med afgørelsen, når der skal stemmes. Begge sager viser at Donald Trump dybest set ikke respekterer demokratiet. [Tilføjelse 12.12.20.: Medierne meddeler her til morgen, at USA's højesteret fredag den 11.12. har afvist et søgsmål fra delstaten Texas om at ugyldiggøre Joe Bidens sejre i fire svingstater. Søgsmålet var bakket op af præsident Donald Trump, og højesteretsafgørelsen ses derfor som et stort tilbageslag i Trumps forsøg på at få sit valgnederlag til Joe Biden omgjort. Ifølge kendelsen fra højesteret har Texas ikke juridisk ret til at blande sig i resultaterne i Georgia, Michigan, Pennsylvania og Wisconsin på den måde.] En af Trumps nærmeste rådgivere var en hader-type Til toppen Næste Journalisten og forfatteren Jean Guerrero der blandt andet har modtaget en Emmy-pris for en dokumentarserie om Trumps immigrationspolitik. har nyligt skrevet en undersøgende bog 'Hatemonger' (hadkræmmer) om Donald Trumps nærmeste rådgiver siden valget i 2016 Stephen Miller. "Miller tager ikke rampelyset, og det fungerer godt for Trumps ego. Til gengæld er Millers magt kolossal. Trump føler, at han skylder Miller meget af æren for sin valgsejr i 2016, og han er på godt og ondt dybt afhængig af ham - så meget, at det måske vil koste ham chancen for at vinde dette valg", hedder det i bogen. Hun ser, hvordan Donald J. Trump - en ejendomsspekulant og realitystjerne fra den liberale metropol New York - blev synonym med racisme, fordomsfuldhed og flirten med ideer om hvidt overherredømme, som ingen præsident i nyere tid har været blot i nærheden af, og hun prøver at svare på et af de vigtigste spørgsmål, som Trumps første præsidentperiode efterlader: Hvor kom hadet fra? Svaret er ifølge anmeldelsen i Politiken (1.11.) langt hen ad vejen Stephen Miller. Samt de ultrakonservative kredse i Californien, der radikaliserede denne Miller som helt ung. Ganske som Miller har radikaliseret Trump og hans politiske projekt. Jean Guerreros bog bygger på over 150 interviews. De kendte højrefløjsideologer David Horowitz og Larry Elder har givet hende fuld adgang til mange års e-mail-korrespondance med Miller, og de viser, hvordan især Horowitz har fodret Miller med radikale ideer og argumenter, som siden er blevet brugt af Trump. At Horowitz overhovedet har delt sine e-mails, skyldes formentlig, at Trumps tidligere kampagnechef Steve Bannon og andre rådgivere har taget æren for præsidentens valgsejr i 2016. Horowitz ville også have sin andel. Jean Guerrero kan konkludere, at "Miller er den mest fanatiske og mest ideologiske person i Det Hvide Hus" og at han konstant har "skubbet Trump i den mest aggressive retning, både hvad angår retorik og politik". - "Miller forstår, hvad der skal til for at skabe de provokationer, som fyrer op under Trumps tilhængere. Han ved, hvordan man dyrker hadet, for han har lært det fra barnsben i Californien. Og hans historie viser, at Trumps succes ikke bare kommer fra Trump selv. Den udspringer af en politisk udvikling og en radikaliseringsproces, hvor Miller er blevet radikaliseret igennem årtier, ligesom USA er blevet det". I 1990'erne blomstrede et californisk miljø af højrefløjstænkere og konservative mediestjerner op. En af dem var radioværten Rush Limbaugh, der for alvor slog igennem med bogen 'The Way Things Ought to Be', som var et langt angreb på indvandring, multikulturalisme, Hollywoods progressive elite, 'feminazister' og liberale medier. Skoledrengen Stephen Miller lyttede i timevis til Rush Limbaugh og andre konservative radiostemmer, og han har senere sagt, at han i en meget ung alder slugte Limbaughs bog som om den var en thriller. Millers egne evne til at piske følelser op var stor, og de skulle i Trumps regeringstid få stribevis af kommentarer og 'memes' (billeder der får nye former og betydninger) på internettet til at sidestille ham med Nazitysklands propagandaminister, Joseph Goebbels. Sammenligningen er grov - ikke mindst fordi Miller har jødisk baggrund - men Stephen Miller har selv erklæret: "Det handler ikke om, hvad sandheden er, men hvad man får folk til at føle". Og det turde være være sagen i en nøddeskal for Trumps eget vedkommende. Trumps fire år i Det Hvide Hus har ændret både USA og verden Til toppen Næste I foråret 2017 rejste præsidenten på en ni dages lang tur til USA's traditionelle venner og forbundsfæller. I Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh mødte Trump den fornemste arabiske magtelite af konger og sheiker. Saudi-Arabien købte amerikanske våben og militærudstyr for omkring 700 milliarder kroner med udsigt til endnu mere i de kommende år. Og Saudierne gav løfter om flere hundrede milliarder kroners investeringer i USA's infrastruktur. Dagen efter mødte Trump 50 arabiske og muslimske ledere og holdt for dem en tale om islam og terrorismen. Han understregede at sagen ikke drejer sig om "et opgør mellem forskellige religioner, sekter eller civilisationer. Det er et opgør mellem barbariske kriminelle, der vil udslette menneskeliv, og anstændige mennesker af alle religiøse overbevisninger, der vil beskytte det." - Både Mellemøsten og resten af verden har potentiale til en fredelig udvikling, men det kræver et intenst opgør mod terrorismen i de muslimske samfund. Driv dem væk fra de steder, hvor I beder, sagde Trump. Den slags retorik tager kegler visse steder, men står i dybeste kontrast til Saudi-Arabiens egen strategi: at sikre wahabismen og det absolutte diktatur som sætter mange islamistiske terrorister i vores verden. Trump rejste videre til Israel og premierminister Netanyahu, for hvem det vigtigste ved mødet var at det overhovedet fandt sted og dermed brød Barack Obamas årelange iskolde forhold til landet. Netanyahu kan være tryggere ved Trump end ved Obama; hans forsvarsminister kunne med tilfredshed fastslå at Israels relationer med USA er dybe, vigtige og uden fortilfælde og vil blive ved med at være det. Men fred med palæstinenserne kommer der ikke...... Trump drog videre til Vatikanet, hvor han mødte pave Frans. Det blev et formelt møde med gave- og ordudvekslinger. Begge havde sagt negative ting om hinanden tidligere. Og det var tydeligt at paven stadig ikke brød sig det fjerneste om den amerikanske præsident. I Bruxelles mødtes Trump med hele Nato-ledelsen i det nye pragtpalads af en Nato-bygning. Generalsekretær Jens Stoltenberg er citeret for usminket kritik af den nye amerikanske præsident under fire øjne, og den tidligere generalsekretær Anders Fogh Rasmussen var i september overbevist om at valget af Trump til ny amerikansk præsident ville betyde risiko for at Nato gik i opløsning. Fogh ændrede dog mening, da Trump begyndte at fremhæve at Nato-landene nu måtte se at leve op til målsætningen om at bruge 2 % af deres bruttonationalprodukt til militærudgifter. USA ville nemlig ikke længere betale størstedelen af gildet. Trump gentog sit krav i Bruxelles - og det medførte udelukkende at land efter land alle påpegede at de mente de brugte penge nok. Trump blev mødt med stor uvilje over for selve det at benytte en officiel festlighed som anledning til at gentage det kontroversielle krav. Men det er Trump i en nøddeskal. Han skaber trykket stemning, når han farer frem med primitive krav der ingen gang har på europæisk jord. Senere mødtes Trump med EU's ledere og regeringschefer - og resultat var nogenlunde det samme. Han var ikke på bølgelængde med dem, men viste igen demonstrativt sin fysiske storhed og hensynsløshed ved at feje den kroatiske præsident til side, da alle skulle stille op til fotografering. Til sidste var der G7-møde på Sicilien, hvor handelsaftaler og klimaaftaler var til drøftelse ved siden af kampen mod terrorismen. Det sidste kunne deltagerne blive enige om på papiret, men ikke de andre emner. Så resultatet blev et G7-møde hvor seks lande - Kina, Japan, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien - stod sammen mod det syvende land USA. Den vigtige klimaaftale fra Paris ville Trump slet ikke tage stilling til på mødet, på trods af de øvrige landes pres. Han ville kigge nærmere på sagen - og give besked fra Washington. - Senere besluttede Trump at trække USA ud af klimaaftalen. Det mest bemærkelsesværdige ved situtionen efter Trumps rejse var den tyske kansler Merkels kontante reaktion. Hun var på besøg hos det bayriske søsterparti CSU i München og benyttede lejligheden til i en decideret valgkamptale at sige sin mening ligeud: "De tider, hvor vi helt og holdent kunne regne med de andre, er ved at være forbi.... Vi europæere må virkeligt tage vore skæbne i egne hænder .... Vi må selv kæmpe for vores fremtid." - Denne tale betegnes af tyske medier som et historisk vendepunkt i Tysklands forhold til USA. Og da den faldt netop som valgkampen for alvor begyndte, er det tydeligt at kansleren profiterer på den. På en pressekonference i Det Hvide Hus efter rejsen annoncerede Donald Trump at USA trækker sig ud af den atomaftale med Iran som i 2015 blev indgået med USA, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Kina og Rusland efter årelange forhandlinger og som blev godkendt af FN. For USA's vedkommende var det den demokratiske præsident Barack Obama der fik trukket aftalen i hus, hvad der blev betragtet som en stor succes, fordi det var en aftale med selve ærkefjenden der i 1979 ydmygede USA på groveste vis da militante tilhængere af det nye præstestyre tog 52 amerikanere som gidsler og holdt dem som fanger på den amerikanske ambassade i Teheran i over et år. Men Trump demonstrerede nu at han ikke ville forhandle med ærkefjenden. Mødet 12.6.18. mellem Trump og Nordkoreas 34-årige leder Kim Jong-un blev derimod det første møde mellem en amerikansk præsident og den tidligere nordkoreanske fjende nogensinde og kan derfor i ordets helt banale forstand kaldes historisk. Det var også et meget vigtigt møde for de to lande og for den fjernøstlige region, dvs. Nordkoreas nabolande Sydkorea, Kina og Japan, fordi det lægger op til flere topmøder og mere diplomati og dermed synes at kunne lægge grundlaget for en tilnærmelse mellem disse fem lande der i bedst fald og over en længere årrække kan føre til en atomfri koreansk halvø, mærkbar nedrustning og muligheden for en eller anden modernisering af Nordkorea. Men der blev ikke aftalt detaljerede og tidsberammede planer for denne udvikling, men man udvekslede håndtryk og smukke ord og underskrev højtideligt en hensigtserklæring med fire hovedpunkter. Gensidige trusler og fornærmende beskyldninger var lagt på hylden til fordel for smil og høflig, afmålt optræden. Kim Jong-un klarede den uvante situation med bravour, mens den selvsikre og 20 cm højere Donald Trump ikke kunne aflægge sin basale følelse af overlegenhed og gentagne gange scenevant dirigerede seancerne samtidigt med at han forsikrede om sin respekt for modparten og dennes intelligens og gode vilje. Forholdet mellem de to hovedpersoner var i hvert fald ikke dårligt, men omvendt må man også konstatere at det forblev køligt og formelt allerede af den grund at de ikke kunne kommunikere på et fælles sprog, men måtte lade alt gå over tolke. Det indebar fx at de kun sjældent havde direkte øjenkontakt - og dette er jo ikke blot en simpel følge af sprogproblemet, men en reel udelukkelse af den umiddelbarhed der er altafgørende for dybere kontakt. Der er fx ingen tvivl om at den kontakt der førte til den kolde krigs afslutning i 1989 skyldtes at USA's og Sovjetunionens daværende udenrigsministre, hhv. George Schultz og Edvard Sjevardnaze, kunne kommunikere uden hjælp af tolke. I juli 2018 mødtes Trump og og den russiske præsident Putin kort i Helsinki, hvor de kunne erklære den kolde krig afsluttet. Det var vand på Putins mølle - ligesom VM i fodbold var. Noget konkret kom der ikke ud af mødet. Kun forsikringer om at begge kunne se behovet for at stoppe konflikten i Syrien. Trump kunne også fastslå at de to herrers forhold var "bedre nu end det var for fire timer siden". Men en ægte personlig kontakt kom der ikke, da de to personer er så forskellige som dag og nat - og da specielt Trump, bl.a. af sproglig grunde, ikke er i stand til at lytte sig ind til hvad Putin mener bag det denne magthaver siger højt. Den 25. september 2018 gik præsident Trump med meget afmålte skridt på talerstolen på FN's 73. generalforsamling og sagde i ganske roligt stemmeleje et par sætninger om at USA med ham i spidsen på mindre end to år har opnået mere end nogen anden regering i landets historie. Denne selvros vakte meget naturligt en del hånlatter i forsamlingen, og den reaktion havde Trump ikke ventet, sagde han med et stort smil. Men det er nu okay, tilføjede han og så sig tilfreds omkring i forsamlingen. Alt lige fra aktiemarkedet til verdensfreden er kun blevet bedre, fortsatte han. - Disse bemærkninger viste sig blot at være optakten til hans hovedbudskab: Vores verden lider af et slemt tilfælde af tillidsunderskud. Troen på internationalt samarbejde er skrøbelig. Men Amerika styres af amerikanerne. Vi afviser globalismens ideologi, og vi tilslutter os patriotismens doktrin. - Og så kunne ingen være i tvivl om at Trump stod for et synspunkt der var stik modsat af det FN's generalsekretær Antonio Guterres i sin åbningstale nogle minutter forinden havde fremhævet som FN's bærende idé: troen på det internationale samarbejde. Ved midtvejvalget i USA i november 2018 tabte republikanerne flertallet i Repræsentanternes hus så det nu fik 220 demokrater mod republikanernes 196, hvad der må kaldes et komfortabelt flertal for demokraterne. Men ikke overraskende gik præsident Donald Trump straks da resultatet af tirsdagens midtvejsvalg forelå ud på twitter og karakteriserede det som en enorm succes (a tremendous succes). Trump bevarede dog som forventet flertallet i Senatet hvor kun 35 % af medlemmerne var på valg (51 sæder mod 45). Og han kunne her først og fremmest glæde sig over at republikaneren Ted Cruz i Texas genvandt sin plads ved slå sin rival demokraten Beto O´Rourke. Trump kunne desuden konstatere, at hans egen, ekstraordinært store indsats i valgkampen havde gavnet de republikanske kandidater som stod svagt - men nu blev valgt. Og det er nu engang noget der bekræfter hans grandiose jeg i troen på sig selv. Men da han næste dag stillede op til pressekonference i Det Hvide Hus, var det ikke en glad og sikker mand der viste sig, men en mærket mand, der i virkeligheden ikke kunne skjule sin skuffelse på anden vis end ved at kaste sig over en journalist fra CNN, som han først prøvede at stoppe ved at sige "It's enough" flere gange i træk og derefter bede en kvindelig vagt om at tage mikrofonen fra manden. Forsamlingen og tv-seerne verden over fik at vide at CNN var et medie der spredte løgn og fake news om ham, og at journalisten var komplet umulig og uanstændig. Han blev på stedet frataget sin adgang til Det Hvide Hus! Ulykken med Donald Trumps fire år som præsident er at USA med ham er blevet så splittet som det næppe har været siden den store borgerkrig. Og demokraterne kan ikke forhindre udviklingen, for Trump har to trumfkort: Han har en fantastisk evne til at forføre folk gennem sin specielle fremtræden, sin energi og sin systematiske udnyttelse af de sociale medier - og han har ikke at forglemme sine penge og sin foragt for den politiske elite i Washington. Og Coronakrisen her i 2020 har naturligvis heller ikke skånet USA. For anden dag i træk satte USA fredag den 5. december ny rekord i antallet af nye smittetilfælde med covid-19, da der blev registreret 227.885 nye smittede på et døgn. Det viser tal fra Johns Hopkins University. Samtidig blev der registreret yderligere 2607 coronarelaterede dødsfald i USA. Det er fjerde dag i træk, at antallet af dødsfald ligger over 2500. Udviklingen får Peter Drobac, specialist i infektionssygdomme og folkesundhed ved University of Oxford, til at sammenligne tallene med terrorangrebene i USA 11. september 2001, hvor 2977 mennesker mistede livet. - "Vi kommer måske til at opleve et dagligt 9/11 inden jul", siger han i et interview med Newsweek. Trump afskedigede ministre og rådgivere der sagde ham imod Til toppen Næste Her følger en liste af udvalgte: Kelly Sadler. Årsagen var en kommentar, som Sadler kom med under et stabsmøde i Det Hvide Hus om senator John McCains modstand mod Trumps udnævnelse af Gina Haspel som chef for CIA. - Kelly Sadlers bemærkning blev lækket til nyhedsbureauet AP af to af deltagerne i stabsmødet. Thomas P. Bossert: Trumps rådgiver vedrørende indenlandske sikkerhedsspørgsmål blev presset ud af den nationale sikkerhedsrådgiver John R. Bolton. Thomas Bossert forlod sin stilling dagen efter Boltons tiltrædelse. Bossert skulle angiveligt have ønsket indflydelse på et større arbejdsområde end Bolton ville tillade. USA's nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, blev senere selv fyret på grund af uenigheder David Shulkin: Ministeren for sager vedrørende krigsveteraner blev fyret for at have misbrugt offentlige midler, blandt andet på en rejse til Europa, hvor han havde medbragt sin hustru. General H.R. McMaster: den nationale sikkerhedsrådgiver bliver erstattet på posten af tidligere FN-ambassadør John Bolton. Ifølge The Washington Post er Trump aldrig kommet godt overens med McMaster. Blandt andet skal præsidenten have givet udtryk for, at McMaster er for rigid. Rex Tillerson: Udenrigsministeren blev fyret og blev erstattet af CIA's direktør, Mike Pompeo. Der havde længe været rygter om dårlig kemi mellem Trump og Tillerson. Generalinspektøren Steve Linick blev siden fyret for at have indledt en undersøgelse om misbrug mod udenrigsminister Mike Pompeo. Gary Cohn: Den økonomiske toprådgiver trak sig formentlig på grund af uenighed med Trump om toldsatser på importeret stål og aluminium. Steve Bannon: Den kontroversielle chefstrateg forlod i 2017 sin post i Det Hvide Hus. Det skete, efter at avisen The New York Times kunne berette, at præsident Trump havde besluttet at fjerne Bannon fra posten. Anthony Scaramucci: Præsidentens kommunikationschef fik kun ti dage på posten. Han blev fyret af Trumps nye stabschef, John Kelly, efter at Scaramucci havde langet ud efter flere toprepublikanere i en samtale med en journalist fra magasinet The New Yorker. Reince Priebus: Præsident Trumps første stabschef blev skiftet ud med den hidtidige minister for national sikkerhed, John Kelly. Sean Spicer sagde op som pressetalsmand for Det Hvide Hus, fordi han var utilfreds med ansættelsen af Anthony Scaramucci som ny kommunikationschef i Det Hvide Hus. James Comey: Direktør for det amerikanske forbundspoliti, FBI, havde stået i spidsen for en undersøgelse af Ruslands mulige indblanding i præsidentvalgkampen i USA i 2016. Michael Flynn: Trumps nationale sikkerhedsrådgiver trådte tilbage i 2017 efter afsløringer af at han havde drøftet amerikanske sanktioner mod Rusland med den russiske ambassadør i USA, før Trump tiltrådte. Han havde desuden vildledt vicepræsident Mike Pence om samtalerne. Sally Yates: Den fungerende justitsminister blev fyret af Trump i 2017, efter at hun havde beordret justitsministeriets advokater til ikke at håndhæve Trumps indrejseforbud. Sikkerhedsminister Kirstjen Nielsen, hvis ministerium bl.a. er ansvarlig for overvågning af USA’s grænser. hun formåede i sit halvandet år på posten ikke at stoppe det voksende antal af migranter, der søger at komme ind i USA fra Mellemamerika. Oberst Alexander Vindman, Ukraine-rådgiver i USAs øverste sikkerhedsråd. Vindman var et nøglevidne i rigsretshøringerne, der gik forud for rigsretssagen, hvor Trump var anklaget for magtmisbrug og for at modarbejde Kongressen. USAs EU-ambassadør, Gordon Sondland. Han var ligeledes et centralt vidne i rigsretshøringerne i november i Repræsentanternes Hus. [Kilder: Reuters, NTB, The New York Times og The Washington Post og danske medier] Trump har været utroværdig og uberegnelig Til toppen Næste Ifølge Mikkel Bolt (kronik i Politiken 31.10.) er det politiske centrum i mange vestlige lande sprængt indefra, og det er blevet de senfascistiske politikeres ekstrem-nationalisme der udfylder tomrummet og mobiliserer befolkningen vha. had og xenofobi. Trump eksemplificerer denne udvikling. Han er på én gang det politiske system og et opgør med det. Han er et brud med den politiske konsensus og en eksplicitering af dens indbyggede racisme og tiltagende militarisering. Hos ham iklædes den strukturelle racisme ikke længere et skin af humanisme, demokrati og udvikling. Ideologisk er der stor overensstemmelse mellem mellemkrigstidens fascisme og vor tids nyfascisme: nationalisme, racisme og xenofobi og forestillingen om den stærke leder går igen. Igen i dag skaber disse ingredienser en voldelig diskurs, der identificerer en ydre fjende, der skal standses. Den nye fascisme fremstår dog mindre ideologisk sammenhængende end mellemkrigstidens fascisme, ikke mindst nazismen og dens ariske verdensanskuelse. Hvad enten det er USA's præsident Trump, Ungarns premierminister Orbán eller Brasiliens præsident Bolsonaro, så virker ingen af dem helt så dedikerede som Hitler og de andre fascistiske ledere i mellemkrigstiden gjorde det. Vor tids fascistiske politikere og partier stiller op til valg og indgår i regeringsdannelser og taler om at redde demokratiet og nationen. Og der er ikke nogen af dem, der taler om 'racens evige natur' og et 'tusindsårsrige'. Trump er igen et godt eksempel. En ejendomsmægler og tv-vært som fascistisk præsident i USA - det lyder godt nok lidt underligt. Men man skal huske at Trump er klodset og usædvanlig ignorant. Han modsiger ofte sig selv og lyver stort set hele tiden, hvis ikke han bare udtaler sig om noget, han ikke ved noget om. Det er løsrevne ideer og halve løgne, han bringer for dagen. Valget af Trump i 2016 var i sig selv et symptom på fraværet af et samlet amerikansk borgerskab. Den amerikanske kapitalistklasse er delt i stridende fraktioner, en gruppe med Silicon Valley i spidsen går ind for globalisering og Joe Biden, mens andre dele af den herskende klasse stadigvæk støtter Trumps nationalisme og protektionisme. Trump selv opildner højreradikale og fascistiske grupperinger til at trodse forsamlingsforbud, sætter paramilitære styrker ind mod den antiracistiske modstand og taler om ikke at acceptere valget, hvis han taber. Det allerværste er at Donald Trump er komplet utroværdig og som hovedregel uberegnelig - og alligevel i fire år har været præsident for klodens største militærmagt. Man kan more sig over hans ideer, løgne og selvmodsigelser, ja alle hans attituder, men man kan trods alt ikke se bort fra at Trump har forandret verden til noget mere usikkert end den var før 2016 - og det i så høj grad at hans efterfølger Joe Biden trods ganske andre hensigter og god vilje ikke bare kan føre USA tilbage til gammel status. Dertil er USA i dag blevet alt for splittet og USA's internationale position alt for negativt mærket. Der er store forventninger til den aldrende Joe Biden, men man skal ikke tro at han kan gøre underværker. Vi må leve med forandringen og håbe på at Trump ikke stiller op igen om fire år - eller at han i givet fald vil tabe til Kamala Harris og dermed blive en saga blot. Kulten omkring Trump kan ikke med rette kaldes en religiøs bevægelse Til toppen Næste I Politikens kronik 29.11.20. har religionsforskerne Olav Hammer og Mikael Rothstein lanceret den ejendommelige opfattelse at Trump-kulten er en af USA's største nye religiøse bevægelser, og at den har alle de kendetegn som man finde hos en religion i dens tidligste udviklingsstadium. De to forskere er klare over at kultens egne tilhængere næppe vil opfatte deres bevægelse som en religion. Men de mener at kulten er vokset ud af dybe lag i kristen og gnostisk mytologi og umuligt kan forstås uden dette perspektiv. Flere af disse påstande vil jeg dog tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved. Til en begyndelse påpeger de to forskere at man siden oldtiden har forestillet sig en verden, hvor det gode kæmper mod det onde. Nogle mennesker har allieret sig med de mørke kræfter, mens andre har valgt lyset. I det lange løb vil de der kæmper for Gudemennesket vinde, men kampen er hård, for en mægtig modstander, Satan, vil kun død og ødelæggelse. Gansk andre strømninger har taget over i moderne kristendom, bl.a. fordi menneskets erkendelse jo ikke har stået i stampe. Men dette gælder efter disse forskeres mening lige præcis ikke den form for kristendom som Trumps kernevælgere repræsenterer. Ja, Hammer & Rothstein hævder ligefrem at den dualisme, den kamp mellem godt og ondt, som rendyrkes i Trump-kulten skulle være grundlaget for al kristendom! Dette gør de uden som meget som at nævne at det Jesus gik rundt og prædikede som lægprædikant og som blev videregivet i de tre evangelier handler om kærlighed og barmhjertighed. Og de nævner heller ikke med et ord det faktum at Mariadyrkelsen kom til at spille en afgørende rolle i den europæiske katolicisme, og den også handler om noget helt andet end magt. Begge dele har været og er stadig helt afgørende for kristendommens rolle i vore dage, hvorimod hele den specifikke apokalyptiske idé fra Johannes Åbenbaringen er skudt længere og længere i baggrunden, af den simple grund at den var yderst betinget af samtidens fortvivlelse over situationen. Åbenbaringens forestilling om en absolut definitiv kamp mellem det gode og det onde blev da kombineret med håbet om at Jesus efter opholdet i dødsriget vilde komme tilbage til jorden og her med magt og vælde sikre det godes endelige sejr, og denne kombination lever naturligvis stadig i sekteriske kredse, fordi ekstreme ideer nu engang trives i sådanne kredse, men den repræsenterer i dag netop kun sekterismen. Det er derfor efter undertegnedes mening helt misvisende at koble den på Trumps karriere og USA's aktuelle krise. I mine øjne er de to forskere så fagligt snæversynede, at de går helt uden om den banebrydende forskning Vilh. Grønbech udfoldede i årene fra 1909 til 1943, og hvis vigtigste resultat var den allerdybeste forståelse for religionens førdogmatiske funktion: at drage omsorg for folkenes altgørende føling med den hele virkelighed. De fleste kan formentlig sagtens se at Trump-kulten med lidt god vilje kan beskrives i termer af gammel art: Således at Trump er kommet for at bekæmpe denne verdens ondskab; for at afsløre de ondes hemmelige planer, og for at rense verden og det fordærvede samfund for alt ondt. Han vil styrte den indbildte, hemmelige, destruktive og magtfulde elite - således blive verdens frelser osv. Bevares! Men dermed går man primært efter at nedvurdere fænomenet religion som primitivitet på en evolutionsskala. Og det giver jeg ikke noget for. Det er efter min bedste overbevisning helt andre og meget mere personlige og vel at mærke deciderede psykiske mekanismer der spiller den centrale rolle i USA's helt aktuelle tilfælde. De to forskere peger oven i købet selv på at det helt specifikt er konspirationsteorierne, der er tidens store svøbe i USA. 28.10.17. postede en anonym person, den mystiske Q sin første besked på 4chan. Q forklarede at Trump var ved at forberede en afgørende kamp imod 'The deep state': den elite der tænkes at have kontrol over store dele af samfundet. Budskabet blev spredt via You Tube, Facebook og andre sociale medier. Der blev dannet et løst fællesskab af 'anons'. Resultatet er et løst sammensat og foranderligt verdensbillede, QAnon-kosmologien. Q har efterhånden postet omkring 5.000 beskeder. Flittige influencere i QAnon-miljøet har konstrueret sammenhængende historier om Trump-religionens apokalyptiske myte. De er blevet mytens nyeste teologer. Janet Ossebaard, der ellers har beskæftige sig med ufoer og korncirkler, har lavet en serie på ti videoer om 'Komplotmagernes fald' og været en central figur. I dokumentarisk stil åbenbarer de sandheden om de løgne de uvidende lever i. Videoerne lå længe på YouTube og introducerede utallige til konspirations-myten. I QAnon-myten identificeres ondskaben primært i en håndfuld yderst velhavende investorer som George Soros og Rotschild-familien De er allierede med lige så ondskabsfulde politikere som Hillary Clinton og Barack Obama. Trumps rolle bliver tydelig: det er ham der bærer sandhedens fakkel. QAnons svar er opbygget med lånte elementer fra allerede eksisterende narrativer. Eliten var det pengestærke netværk af forretningsfolk, medier og politikere. De solgte og mishandlede børn, der blev ofrede i bloddryppende sataniske ritualer. Det nye var at den mytiske ondskab denne gang blev knyttet til et bestemt geografisk sted: et pizzaria i Washington D.C. !!. Med tiden opstod en myte om at samfundseliten var så ond at de slog børn ihjel. Rygtet ville vide at børneblod indeholder stoffet adrenokrom der kan forlænge menneskers liv. Det er en kombination af en antisemitisk fortælling fra middelalderen og en langt senere populærkulturel reference til Hunter S. Thomsons bog "Fear and Loathing in Las Vegas" (fra 1970). Hammer og Rothstein påpeger at Trump elskes af sine tilhængere, og for nogle endda har en næsten overnaturlig status. Tilhængerne inspireres af den store leders selvfortælling. I første fase lovede Trump at genskabe USA og bekæmpe venstrefløjen. I anden fase blev han identificeret som frelseren. I tredje fase tog han denne rolle på sig og blev hyldet som frelseren. - Men så skete der i november 2020 det der ikke måtte ske: den nyetablerede amerikanske Messias tabte valget til demokraten Joe Biden. Og nu hvor det med sikkerhed kan slås fast, at Biden bliver indsat som USA's næste præsident, kan vi ifølge Hammer og Rothstein forvente at Trump-mytologien af sine tilhængere genfortolkes med brug af de gamle termer: Demiurgen Joe Bidens sejr er sket på mørkets præmisser - og er i sit væsen falsk. De onde magter har manipuleret stemmetællingsmaskinerne! Kronikørerne gætter på at Trump-kulten vil miste sit meget brede grundlag, men at flere millioner amerikanere fortsat vil tro på deres frelser. Den grundlæggende, men falske mytologi er på plads. Nu venter kun en teologisk indsats der kan bringe system i tingene. Selve nederlaget vil simpelthen blive tolket som dokumentation for at verdensbilledet holder. Hammers og Rothsteins kronik er da en ganske sjov beskrivelse af Trump-kultens mytologi og Trump-tilhængernes psyke. Men der er efter min mening slet ikke tale om en ny religion, men allerhøjest om en bevægelse med visse træk der er hentet fra den religiøse ekstremisme. Og denne mulighed ligger i at al mytologi trækker på dybe billedforestillinger i den menneskelige psyke, som er langt ældre end teologiens snævre og forstandsmæssige dogmer og spidsfindigheder: en af de vigtigste forestillinger er her den personificerede kamp mellem godt og ondt. Det afgørende for den nye udvikling i USA er imidlertid noget helt andet, nemlig at Trump-kulten er bygget på sygelige, paranoide forestillinger, og at den kun er blevet muliggjort af de sociale medier med tilhørende værktøjer for lynhurtig formidling af had-kampagner. Så selv om Trump-mytologien kan siges at have lån fra gammel kristen og gnostisk fortælling fra de første århundreder af vor tidsregning, så er der her primært tale om billedmæssig inspiration der kun fører sine tilhængere længere og længere bort fra virkeligheden og længere og længere ind i rene illusioner. Hvad Trump-kulten dybest set er vokset ud af er det modsatte af hvad man finder i evangeliet, nemlig had og sygelige konspirationsteorier som desværre grasserer i USA den dag i dag uanset landets høje teknologiske stade. Trump er dybest set en selvsikker og paranoid gambler Til toppen Næste Donald Trump kan ved første øjekast ligne en yderst selvsikker og heldig gambler, der simpelthen udnytter de nyeste sociale medier optimalt, fordi de i alle måder passer perfekt til hans stil og temperament og gennem den stadige bekræftelse af hans selvbillede lader ham forblive i alle illusioner. Men ved nærmere eftersyn bliver adfærden mistænkelig, fordi den aldrig ændres, selvom det ville være det bedste for ham selv. Han løber linen ud - uanset hvor mange rådgivere og tilhængere der efterhånden falder fra. Han lider af vrangforestillinger. En vrangforestilling er iflg. Encyklopædien og andre kilder en forkert og ukorrigerbar opfattelse som strider mod de i kulturen alment accepterede forhold, årsagssammenhænge og begrundelser. Årsagerne er forskellige, men paranoia ses som en psykisk reaktion hos personer med en særlig personlighedsstruktur, fx præget af rethaveriskhed og selvhenføring (oplevelsen af hele tiden selv at blive enten overvåget og udspioneret). Vrangforestillinger bliver sygelige, når sådanne tanker tager uforholdsmæssig megen plads op, bestemmer personens adfærd og ikke lader sig korrigere af korrekt information. Når omgivelserne ikke er enige i den syges opfattelse, kan den syge vælge at hævde, at skeptikerne er med i et komplot. De paranoide tror de bliver overvåget eller udspioneret. De bilder sig ind at andre gør tegn til hinanden bag deres ryg. De føler at der hele tiden hentydes til dem i TV eller aviser, og at begivenhederne i verden er bevidst tilrettelagte for at sende et skjult budskab. Andre mennesker er ikke det, de giver sig ud for at være. Ja, de paranoide kan føle sig efterstræbt af efterretningstjenester, fagforeninger, internettet, myndighedspersoner, filmstjerner, TV-værter eller rockere. De kan endog føle sig udsat for forsøg på forgifting og så videre ..... Sker der en gradvis udvikling af systematiserede vrangforestillinger taler man om paranoid psykose og baggrunden er ofte en i forvejen mistænksom personlighedstype vel at mærke uden tegn på skizofreni, affektiv eller organisk sindslidelse. Patienter med paranoia kan søge læge for somatiske gener, eller de opsøger politi, advokater eller journalister, som de vil have til at skrive artikler om deres forfølgelse eller lignende, men de søger sjældent lægehjælp for psykiske problemer. De kan med andre ord ikke selv se at der er noget sygeligt ved deres mistænksomhed eller tanker om forfølgelse. Det hører med til billedet af Trumps lidelseshistorie at selve fremkomsten af de sociale medier har gjort forførelsens kunst ekstra tillokkende og effektiv. Disse mediers fremstormen på ganske få år bygger netop på en usædvanlig nem og uforpligtende kontakt og accept, der er ensbetydende med meget vanskelige vilkår for egentlig fordybelse og seriøs dialog. Den rammer hele det frie åndsliv og hele den frie ikke-rationelle tænkning af netop de arter der er forudsætning for det demokrati og den diversitet der vokser frem af sig selv i respekt for andre mennesker. Digitaliseringen som sådan gør desuden i vid udstrækning processerne uoverskuelige og giver dermed gigantiske chancer for kriminalitet, korruption og stigende usikkerhed. Vrangforestillinger er under alle omstændigheder uforenelige med demokrati Til toppen Næste Men ét er at udnytte de sociale medier optimalt mht hurtig og daglig kommunikation med jævne mennesker på et sprog de umiddelbart kan forstå, det har selv vores egen statsminister, den realistisk indstillede Mette Frederiksen, som bekendt fundet ud af til sine konkurrenters store fortrydelse, noget helt andet er at slet ingen ad den vej vil formå at få noget som helst relevant budskab til at trænge så langt ind i det kollektive fællesrum af bevidst og ubevidst at det i tide udløser de nødvendige, konstruktive og langsigtede handlinger. Hertil kræves såvel realistisk forestillinger om vores i dag yderst komplicerede samfundsindretning som en afklaret etisk vilje til at sørge for overvægt af det gode i det lange løb. Og dette vil i dag altid forudsætte åben og løbende demokratisk debat mellem frie repræsentanter for forskellige partier, interesser, klasser, forskere, filosoffer og kommentatorer samt menige vælgere. Vrangforestillinger er simpelthen uforenelige med demokratiet, og sker der gennem enkelte personers særlige forførelseskunst ligefrem en systematisk udvikling af vrangforestillinger, er det demokratier der er truet. Demokrati forudsætter både en vis velvillig og empatisk adfærd hos flertallet af ledere og vælgere og en stor indbyrdes tolerance, men det kræver i vore dages komplicerede samfund også et ganske højt oplysningsniveau om især menneskets etiske forpligtelse til at sørge for overvægten af det gode. Her kan man ingen vegne komme ved primitivt at personificere godheden og ondskaben. Man er tvunget ud i et ofte svært skøn på ofte usikkert grundlag - som vi fx oplever det i ekstremt grad under den aktuelle corona-krise. Denne indsigt er langt fra til stede i Europa, men den synes næmest totalt fraværende i et USA der har levet med Donald Trump som præsident i samfulde fire år og er nu så splittet som det ikke har været siden borgerkrigen 1861-65. Ejvind Riisgård Henvisninger Til toppen Relevante e-bøger fra Jernesalt: 'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien. 'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr. 'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m. 'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi 'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren. Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne Bøgerne forhandles af Saxo.com Relevante artikler på Jernesalt: Trump nægter at se realiteterne i øjnene (10.12.20.) Donald Trump splitter EU og Nato med angrebet mod Iran (10.01.20.) Midtvejsvalget giver gevinster til både Trump og demokraterne (09.11.18.) Trump til grin på FNs generalforsamling (30.9.18.) Trump fjerner sig systematisk fra EU og Nato (18.7.18.) Historisk møde mellem Trump og Kim-Jong-un (13.6.18.) Trump bryder atomaftalen med Iran og går dermed stik imod EU (10.05.18.) Trump isolerer sig - og Merkel gør det bevidst til et vendepunkt (31.5.17.) Donald Trump indsat som USA's nye præsident - med stor usikkerhed om følgerne (21.1.17.) Trumps valgsejr torpederede Vestens ulidelige politiske korrekthed (15.11.16.) Donald Trump trodsede meningsmålingerne og bliver USA's næste præsident (9.11.16.) Valget mellem Clinton og Trump er blevet en farce der vil cementere ændringen af verden (31.10.16.) Valget mellem Hillary Clinton og Donald Trump er trist for både USA og Europa (31.7.16.) Obama udstiller USA's afmagt (1.9.13.) Status over året 2008 - et år der endte i dyb krise (30.12.08.) Den økonomiske krise nu for alvor en omvæltende realitet (29.10.08.) Finanskrisen afslører økonomiens fundamentale irrationalitet (8.10.08.) Det andet USA - eller Et andet USA? (3.10.08.) Bliver finanskrisen Det Store Tidehverv? (30.9.08.) Finanskrisen stikker dybt (28.9.08.) Den kreative klasse ifølge Richard Florida (9.3.06) Orkan over USA (5.9.05.) Antiamerikanisme i Europa? (28.9.04.) De grimme amerikanere (3.5.04.) USA's uafhængighed USA's dominans Kan moral begrundes? (Erling Jacobsens moralfilosofi) etik og eksistens (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Åndelige strømninger i det 19. årh. ifølge Vilh. Grønbech (28.05.08.) Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste (26.05.08.) Romantikken ifølge Rüdiger Safranski (23.04.08.) Europa - religiøs slagmark igen? (16.3.08.) Religion, eksistens og sekularisering - eller Religion, Politiken - og Europas fremtid Vilh. Grønbechs kulturopgør Hvad skal vi med religion? (14.2.07.) Artikler om USA Artikler om EU og Europa Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |