Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - macron19a-debat

ARTIKEL FRA JERNESALT - 12.2.19.

Macron håber på Den store Debat - folket griner

Det er ikke blot Frankrig der er kommet i alvorlig krise, men stort hele Vest- og Midt-Europa, og det skyldes ikke blot De Gule Vestes indtog i Frankrigs store byer, problematisk økonomi i Syd og Brexit-kaos i Storbritannien, men først og fremmest en stigende afstand mellem lederne og folket, stigende ulighed mellem rige og fattige, stigende indvandring af flygtninge fra alle mulige muslimske lande som grundliggende har en kultur som er fjernt fra den europæiske. Krisen er kommet med globaliseringen, finanskrisen i 2007 efter den ukontrolleret bobleøkonomi, alt for mange og store problemer med flygtningestrømmene fra september 2015 der ikke har kunnet integreres - og nu sidst protester og demonstrationer fra flere og flere almindelige borgere der har fået nok af deres lederes magtesløshed, uforstand og arrogance.

Emmanuelle Macron har på to år sat hele sin prestige og forventninger over styr. Franskmændene er blevet vrede - og tager på god demokratisk vis ordet på tusindvis af debatmøder landet over, så alt er ved at løbe løbsk og Macron må indrømme at begivenhederne har tilføjet ham dybe sår. Protesterne er simpelthen kommet bag på ham, og han har ikke kunnet finde anden udvej end at starte den store landsdækkende debat, Le Grand Débat, og lovet at give svar på tiltale engang i april måned. Men mange frygter at præsidenten blot forsøger at drukne vreden og modstanden i debat. Tilliden til ham er væk.

Macrons store fejl er - som jeg skrev 7.12. - i og for sig ikke hans arrogance eller overmod, men hans uvidenhed om at sand dannelse ikke er elitær og finkulturel, men jævn, ligetil og folkelig - i og med at den trækker på irrationelle processer af medfødt art som han ikke er fortrolig med. Macron er ved hele sin ejendommelige opvækst, skoling og uddannelse - samt meget specielle dannelse via sin senere ægtefælle - hvad jeg har kaldt "et emergent fænomen i europæiske politik", dvs et fænomen der ikke har været set før nogetsteds og som der aldrig har været større behov for end netop nu, og han gik for to år siden overraskende ind i politik som præsidentkandidat med løfte om forandring og ægte revolution. Han vandt en jordskredssejr, men fik næsten omgående store vanskeligheder med sin nærmeste partner i EU, den helt anderledes, konservativt tænkende tyske kansler Merkel - der nu er på vej ud af politik, men netop nåede at få indgået en ny højtidelige aftale med Macron om et fortsat samarbejde mellem Frankrig og Tyskland. Men hverken Macron eller Merkel har forstået hvad den nye verdenssituation med klimaproblemer og voldsom ulighed samt en højst uheldig udvikling i USA, Mellemøsten og Storbritannien kræver af nytænkning i retning af at redde, genrejse og forstærke et hensygnende åndsliv. For uden en sådan genrejsning vil de europæiske samfund være aldeles uegnet til at forhindre en fortsat katastrofal fremmedgørelse af borgerne - og det er der tilsyneladende ingen ledere eller såkaldte eksperter der skænker en tanke.

Macron har lanceret en stor debat og slået på de store ord fra revolutionen i 1789 om frihed, lighed og broderskab, men det er åbenlyst at ord ikke er nok, hvilket vil sige at de gamle ord ikke længere er entydige eller tilstrækkelige. Og derfor hjælper heller ikke den intellektuelle elites stadigt heftigere jammer og stadigt mere forskruede opråb om afstandtagen til nationale fornemmelser en pind. Vi bliver i dag nødt til at stille spørgsmålene:

Hvad er overhovedet debat?
Hvad er overhovedet demokrati?
Hvad er frihed og lighed?
Hvad er revolution og reformer?
Hvad er kommunikation?

Og fremfor alt spørge: Hvad er kommunikation der får folket til at vælge den konstruktive, progressive integrerende vej?



Debat er naturligvis en yderst vigtig side af ethvert demokrati der respekterer borgernes ytringsfrihed. Intet ægte demokrati uden ytringsfrihed. Og det er vidunderligt i den aktuelle krise at kunne konstatere, at folkene ikke alene kan gå fredeligt på gaderne med deres bannere og opråb, men også bruge humoren og latteren mod de svigtende ledere. Folket griner i Frankrig og i Italien som i Storbritannien og Tyskland. Debatterne i det britiske parlament har aldrig været muntrere end nu; Speakeren har aldrig måtte bruge sit "Order!" så flittigt som nu, og i Tyskland har Alternativet for Tyskland (AfD) givet Forbundsdagens besindige præsident flere grå hår i hovedet end før. Han tager det heldigvis med fin kulance, for han kan se at et parti der konsekvent holdes uden for indflydelse ikke har andet valg.

Problemet er overalt - også i Sverige - netop at magthaverne med djævelske midler forsøger at holde ægte folkelig opposition uden for indflydelse og får bifald til det fra de såkaldt humanistiske intellektuelle. Folket griner, fordi den politiske og intellektuelle elite forfølger deres egne mål - uden at lytte til modstanderne og dermed uden at gå ind i en ægte dialog med modstanderne. En ægte dialog kommer kun hvor parterne vover sig ind i det sande møde med den anden part, dvs det åbne og tillidsfulde du-til-du-forhold. Og åbenheden og tilliden forudsætter altid ægte nationale, religionale og lokale fællesskaber der bygger på fælles irrationelle værdier og ikke på juridiske rettigheder eller ideologiske mål.

Demokrati og debat forudsætter med andre ord også en nedefra kommende stærk følelse af frihed og lighed der tillader rimelig ulighed, fordi menneskene er forskellige, men ikke helt urimelige forskelle der ødelægger fællesskabet eller broderskabet. I velordnede demokratiske samfund er forandring både ønskelig og nødvendig, men igen må den ikke true fællesskabet ved at gå for vidt eller slå over i vold. Reformer er altid bedre end revolution, men det forudsætter at de hverken presses ned fra oven eller ødelægger sunde og naturlige samarbejdsformer. At lave reformer for reformernes skyld, fører aldrig til fremskridt.

Debat, samtale og kommunikation har altid været en naturlig del af menneskesamfundene. Vi kan slet ikke tænke os samfund uden nogen af delene eller uden humor. Men det giver sig selv, at kommunikationen bliver mere og mere kompliceret, jo mere kompliceret samfundet bliver i henseende til økonomi, bureaukrati, teknologi og globalisering. Og det burde også være indlysende, at kommunikationen fejler, hvis den bare bliver en tom teknisk eller automatisk udveksling af data om økonomi, jura, strukturer og systemer af den art informationsteknologien i dag har givet mulighed for i ekstreme hastigheder. Dataerne vælter ud af alle systemer. Effekten af strømmene kan delvis måles på datatransmissionere og pengestrømmene.Det er utroligt hvad spekulanter, mediefolk, sportsstjerner og såkaldte influencere kan tjene i vore dag, men det at de tjener nemme og ukontrollable formuer af gigantiske størrelser, er ikke ensbetydende med at den bagvedliggende kommunikation er til gavn for fællesskaberne, tværtimod. Man er naiv, hvis man går rundt i den tro.



Vil man ikke lade sig snyde eller føre bag lyset af de talrige kyniske 'forførere', må man skelne mellem forførerisk og skadelig kommunikation og nyttig og progressiv kommunikation - og det kan man ikke uden at forstå de dybere etiske, psykologiske og kybernetiske mekanismer. Den moderne kybernetiks grundlægger, den originale amerikanske forsker Norbert Wiener (1894-1964) var ikke i tvivl om at kommunikation er det bindemiddel der holder samfundsstrukturerne sammen, og at sproget i den forbindelse må ses som vort fælles spil mod forvirringens magter, herunder naturens tendens til at degradere det organiserede og destruere det meningsfulde (en tendens man i termodynamikken også kalder "entropiens tendens til at vokse"). Det er følgelig ikke mængden af afsendt oplysning der er vigtig for handlingen, men snarere den mængde af oplysninger der kan trænge tilstrækkeligt langt ind i et kommunikations- og oplagringsapparat til at tjene som igangsætter for handlingen.

Norbert var allerede i 1960'erne klar over at avisudgivelse var blevet kunsten at sige mindre og mindre til flere og flere. Er der kommunikation bare for at en eller anden kan vinde intellektuel og social prestige ved at blive kommunikationspræst, så synker meddelelsens kvalitet og kommunikationens værdi som et lod i havet. I vore dage har vi let ved at se at han havde ret, men må så også straks tilføje at informationsteknologien gennem de sidste 60 år har mindst tidoblet mængden af værdiløs kommunikation, så forførerne (der kun vil tjene penge) er blevet dominerende og de der føler et vist ansvar for at samfundsudviklingen hverken ødelægger fælleskabet og åndslivet eller kreativiteten og konsistensetikkens indre pligt til at sørge for overvægt af det gode i livet er blevet trængt ud.

Det er her vore politiske ledere og den intellektuelle elite svigter katastrofalt, og her den eneste udvej er at få dem grinet ud! - Eller som gamle Shakespeare lod narren sige i 'Helligtrekongers aften': Ved mine fjenders hjælp lærer jeg mig selv er kende, og af mine venner bliver jeg ført bag lyset!

Ejvind Riisgård



Relevante artikler på Jernesalt:

Macron håber på Den store Debat - folket griner  (12.19.)
Macron på visit i København  (30.8.18.)
Macron gør op med religion som privatsag  (8.5.18.)
Emmanuel Macron - det emergente fænomen i europæisk politik  (12.9.17.)
Macron fejrer Bastilledagen i stor stil  (16.7.17.)
Macron får absolut flertal i Frankrig - men med lav stemmeprocent og skæv mediefortolkning  (20.6.17.)
République En Marche! vandt suverænt første runde af det franske parlamentsvalg  (12.6.17.)
Usikre vurderinger af Emmanuel Macron  (26.5.17.)
Frankrig vælger Macron, håbet og viljen til forandring  (10.5.17.) Hollande vandt præsidentvalget på løftet om forandring  (7.5.12.)

Macron gør op med religion som privatsag  (8.5.18.)
Emmanuel Macron - det emergente fænomen i europæisk politik  (12.9.17.)
Macron fejrer Bastilledagen i stor stil  (16.7.17.)
Macron får absolut flertal i Frankrig - men med lav stemmeprocent og skæv mediefortolkning  (20.6.17.)
République En Marche! vandt suverænt første runde af det franske parlamentsvalg  (12.6.17.)



Kansler Merkel afgiver sin formandspost til en loyal tilhænger  (10.12.18.)
Valget i Hessen sender den store koalition i Berlin til tælling  (30.10.18.)
Valget i Bayern gav nederlag til CSU og SPD og udstiller problemet for den store koalition i Berlin  (16.10.18.)
Seehofer sendte Merkels koalition til tælling, men vandt den interne asylstrid  (3.7.18.)
Alvorlig regeringskrise i Tyskland om asylpolitikken
- Seehofer holder fast i sin masterplan for flytningepolitikken
  (26.6.18.)
Seehofer tager tyren ved hornene: Islam hører ikke hjemme i Tyskland  (6.4.18.)
Så fik Tyskland sin regering - et halvt år efter valget   (15.3.18.)



Brexit-farcen fortsætter med bedste engelske humor  (31.1.19.)
Stort nej til Brexit giver stor usikkerhed i hele EU  (16.1.19.)
Theresa May mister både flertal og respekt  (9.6.17.)
Theresa May's klare besked om Brexit  (18.1.17.)
EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal