JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - euvalg2019a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 28.5.19.

EU-valget overraskede, men fører næppe videre

Den vigtigste overraskelse ved EU-parlamentsvalget i søndags var den høje valgdeltagelse på 66,5 % (mod 2014-valgets 56,3), der først og fremmest skyldtes de unge vælgeres fremmøde. Og grunden er klar: EU-valget blev et klimavalg der stillede gamle, gængse spørgsmål om holdningen til EU helt i skyggen. Folkebevægelsen mod EU, der har været med i 40 år, røg helt ud for efter at alle har set briternes store problemer med at forlade EU uden dyb splittelse i både befolkningen og partierne. De danske partier har fået et mere nøgternt og realistisk syn på EU. De kan være kritiske og skeptiske, men ingen er naivt begejstrede, og mange ser endda i år EU som håbet i kampen for at redde klimaet og jordkloden. Dette er også naivt, men trenden blandt de unge er at alt må gøres for om muligt at vække de gamle politikere og de gamle systemer til dåd.

Den store partipolitiske overraskelse var at Venstre trods alle meningsmålingerne gik hen og blev det største parti med tilslutning fra 23,5 %, hvilket gav fire mandater) og socialdemokratiet kun næststørst med 21,5 % (3 mandater). Prognoserne slog om ret sent på aftenen. Så skuffelsen var mærkbar hos socialdemokraterne, men begejstringen enorm hos Venstre der pludseligt fik håbet om et godt folketingsvalg den 5.6. tilbage og dermed ny energi. Partiet viste sig at have fået de to største stemmeslugere, nemlig spidskandidaten Morten Løkkegård og tidligere minister Søren Gade. Begge kom over 200.000 stemmer og det udslaggivende var at den populære Søren Gade i Midtjylland flere steder samlede omkring halvdelen af vælgerne op. Han tog dem simpelthen fra Dansk Folkeparti, der for hele landet blev mere end halveret og måtte nøjes med et enkelt mandat.

De konservative kom ind med et enkelt mandat, men ellers var det oppositionen der brillerede med to pladser til De radikale og SF hver, og 1 enkelt til Enhedslisten. Hverken Liberal Alliance eller Alternativet fik mandater. I alt gav valget 6 borgerlige og 8 ikke-borgerlige mandater. Og det er stadig en fordeling der også kan ventes på Grundlovsdag.

Lars Løkke Rasmussen har ikke nogen reel chance for at bevare statsministerposten. Og han har endda i dag måtte lide den store tort at blive direkte undsagt af Søren Gade, der offentligt har understreget at han ikke vil op og hænge på valgplakater ved siden af Lars Løkke. Det kan hans troværdighed ikke bære!

Den store taber er Dansk Folkeparti der ganske simpelt har lukket sig inde i sin egen verden omkring udlændingepolitikken og småbesparelser rundt omkring og skuffet mange af sine kernevælgere ved at søge mod midten og opbygge et konstruktivt forhold til socialdemokratiets leder Mette Frederiksen. Ved søndagens valg gik flertallet af de skuffede som nævnt til Søren Gade, men på Grundlovsdagen kan De nye borgerlige og Stram Kurs få gevinsten. Det gavner ikke Lars Løkke og er jo også frugten af at Kristian Thuelsen Dahl i 2015, da hans parti blev større end Venstre, ikke så meget som øjnede forpligtelsen til at tage têten og danne regering med Lars Løkke. Dermed kunne han have demonstreret den tredje vejs mulighed. Partiet er nu helt i bund. Det forstod ikke sine muligheder, og det forstår i dag slet ikke sin situation. Den tilbageskuende Pia Kjærsgaard har endda været så tåbelig at håne unge klimaaktivister som 'klimatosser'.

Men valget blev de facto et klimavalg. De grønne partier vandt frem. Og det ligger næsten i sagens natur: Grønt er håbets farve.

Valgresultat for Danmark 26.5.19.:

Venstre - 23,5 % - 4 mandater, hvor det fjerde først udløses, når Brexit effektueres. Mandaterne tilfaldt Morten Løkkegaard, Søren Gade, Asger Kristensen og Linea Søgaard-Lidell.

Socialdemokrater - 21,5 % - 3: Jeppe Kofoed, Christel Schaldemose og Niels Fuglsang.

SF - 13,2 % - 2: Margrethe Auken og Kira Marie Peter-Hansen (efter Karsten Hønges afbud).

Dansk Folkeparti - 10,7 % - 1: Peter Kofod.

Radikale Venstre - 10,1 % - 2: Morten Helveg Petersen og Karen Melchior.

Konservative - 6,2 % - 1: Pernille Weiss.

Enhedslisten - 5,5 % - 1: Nikolaj Villumsen

Folkebevægelsen mod EU - 3,7 - 0.
Alternativet - 3,4 % - 0.
Liberal Alliance - 2,2 % - 0.

Stemmeslugerne:

Morten Løkkegaard: 205.367
Søren Gade: 201.038
Margrethe Auken 196.472
Jeppe Kofod: 185.972
Peter Kofod: 118.406
Morten Helveg Petersen: 96.215
Pernille Weiss: 79.301
Christel Schaldemose: 64.552
Nikolaj Villumsen: 50.567

For hele EU's vedkommende gjaldt at det hidtidige mønster med to store blokke af socialdemokrater og kristendemokrater, der tilsammen sættet sig på halvdelen af mandaterne, brød sammen. Uanset hvilken blok der har haft formandsskabet, har de hidtil kunnet dominere alt ved at forhandle sig til enighed indbyrdes. (I praksis har man dog tilstræbt konsensus). Men nu bliver der for første gang en midtergruppe af liberale partier (heriblandt både Venstres og Det radikale Venstres repræsentanter), der bliver en slags 'kongemager' ved at kunne pege på hvem der skal have topposterne i organisationen.

Den største gruppe i år er den konservative, kristendemokratiske gruppe EPP på 180 mandater, og den næststørste er alliansen af socialister og demokrater S&D på 146 mandater (et tab på ikke mindre end 40); den liberale gruppe Alde får 78 mandater, og den grønne gruppe 82. Så kampen om de tre poster som parlamentformand, kommissionsformand og rådsformand (præsident), bliver ekstraordinært spændende. Parlamentet skal godkende valget, så den siddende kommission (under Jean Claude Juncker) er allerede i gang med at finde frem til deres bud, så de undgår at blive stillet over for et diktat fra parlamentets side. Men netop fordi de to største grupper ikke kan afgøre sagen alene, bliver det i år et kompliceret spil, der kan trække ud helt til juli og ende med at udelukke favoritterne og måtte sluge en eller flere kompromiskandidater (herunder den danske kommissær Margrethe Vestager som kommissionsformand.

Dette vil hverken løse klimaproblemet eller den dybe interne splittelse i EU. Tværtimod.

2019- Resultat for hele EU:

EPP (Konservative kristendemokrater) - 24,0 % - 180 mandater

S&D (Socialdemokrater) - 19,3 % - 146

ALDE (Liberale) - 14,5 % - 109

Grønne/EFA (Grønne) - 9,2 % - 69

ECR (Konservative, EU-skeptikere) - 7,9 % - 59 (herunder de højrenationale grupper Marine le Pen, Frankrig, og Matteo Salvini, Italien)

ENF (EU-skepsis) - 7,7% - 58

EFDD (EU-skepsis) - 7,2% - 54

GUE/NGL (Venstrefløjen) - 5,2% - 39

Andre (Andre partier) - 4,0% - 30

NI (Løsgængere) 1,1% - 8

Med til billedet hører at de gamle partiers fiasko i Tyskland truer den store koalition mellem CDU, CSU og Socialdemokraterne, navnlig fordi de sidste tabte stort - og direkte trues af intern uro og kupforsøg. Men også Frankrig er kommet i klemme, fordi Emmanuel Macron i forvejen stod markant svækket som følge af De Gule Vestes oprør. I Grækenland må ministerpræsident Tsipras udskrive nyvalg. I Østrig er den konservative kansler Kurz lige blevet væltet ved en mistillidsafstemning på grund af Frihedspartiets russiske skandale. Landet får nu en midlertidig regering frem til nyvalg i september. Og i Storbritannien er Theresa May trådt tilbage, fordi hun tabte sin sidste afsteming, så man skal til at finde en ny konservativ leder, der kan effektuere en formentlig hård og højst ubehagelig Brexit.

I Ungarn har Orban fået styrket sit mandat, og i Polen har den religiøst-konservative Ret-og-Retfærdigheds-regering vundet EU-valget sikkert. EU's ydre grænser skal sikres bedre. Sanktionerne mod Rusland fortsætter. Handelen med USA står over for store problemer. Økonomien er blevet usikker. Borgerkrigen i Syrien fortsætter. Techgiganterne betaler ikke nok i skat. Men bureaukratiet i Bruxelles består - side om side med klimaproblemerne.

Håbet er fortsat lysegrønt. Den grønne trend vokser i partierne og parlamenterne. Og blandt de unge. Nogle taler optimistisk om et nyt ungdomsoprør a la 1968. Mange ældre oprørere drømmer stadig om at lade fantasien komme til magten. Mange unge ser ud til at drømme om det samme. Det kan tage meget lang tid at blive klogere, især hvis man ikke ser de barske kendsgerninger i øjnene: at jordens befolkning er blevet for stor til at én klode er nok til at brødføde alle.

Vi er indtil videre heldige at bo i en del af verden hvor der er frihed og demokrati - og hvor udviklingen endnu en tid går imod entropien eller sandsynlighedsloven. Men teknokrater løser ingen problemer. Vestager er ikke nogen ønskelig kommissionsformand.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Relevante artikler på Jernesalt:

Klimaet og oplysningen  (24.5.19.)
Ansvaret for den samfundsmæssige helhed synes væk  (22.5.19.)
Folketingsvalget 5.6.19. bliver en speget affære  (15.5.19.)
Den store aktuelle kulturkrise  (8.5.19.)

Mette Frederiksen på vej mod magten  (1.5.19.)
Jurister dræber kreativitet, sund dømmekraft og fri forskning  (14.4.19.)
Status over året 2018  (31.12.18.)
Dansk Folkeparti flygter fra sit ansvar som progressiv mediator  (12.8.17.)
Dansk Folkeparti: Thulesen Dahls store dilemma  (23.6.15.)

Status over året 2017  (31.12.17.
Merkels fatale flygtningepolitik står ved magt  (5.9.17.)
EU prøver at begrænse menneskesmuglingen over Middelhavet  (1.9.17.)
Menneskesmuglingen over Middelhavet et kæmpe problem - både politisk og etisk  (18.8.17.)
G20-mødet i Hamborg - mellem toppolitik og ekstrem vold  (12.7.17.)
Macron og Merkel tager nu têten i EU  (3.7.17.)

'Den tredje vej', Fogh Rasmussen og Venstre  (30.7.12.)
'Den tredje vej' ifølge Anthony Giddens  (23.7.12.)
Den tredje vej og Labours nye formand  (27.9.10.)
Den tredje vej og Lars Løkke Rasmussen  (29.9.10.)

Brexit: Theresa May tabte tredje og sidste afstemning om Brexit og dermed magten  (31.3.19.)
Brexit-farcen fortsætter med bedste engelske humor  (31.1.19.)
Brexit: Stort nej til Brexit giver stor usikkerhed i hele EU  (16

(Et nyt) ungdomsoprør står over for samme risici som det gamle   (22.4.15.)
Ungdomsoprøret 1968 i helhedsrealistisk lys  (31.5.08.)
Ungdomsoprøret og romantikken  (26.05.08.)

Artikler om EU og Eruopa
Artikler om Klima - og miljø
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)