|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 13.1.21.Tanker om Mette Frederiksens nytårstale og nyeste interviewHovedpunkterne i statsministerens tale var følgende: Vi har taget hul på et nyt år. Og det kan kun blive bedre end det gamle. 2020 var et hårdt år. Et usikkert år. Pandemiens år. Men det var også et fælles år på en måde vi sjældent oplever. På tværs af generationer. På tværs af landet. Vi har stået med hinandens liv i vores hænder. Det har vi ganske enkelt aldrig prøvet før. - Nye ord er kommet til: Kontakttal, smittetryk, værnemidler. Vi har fumlet med mundbind og stået i kø til test. - Når tilværelsen skæres ind til kernen - liv og død - bliver det hele på en gang mere kompliceret og mere enkelt. Vi vil fortælle om tiden under pandemien fra generation til generation. - Vi står sammen ved at holde afstand. Alligevel er vi kommet tættere på hinanden. - Vi har hver især måttet sætte hensynet til hinanden først. Nogle synes prisen er høj. Men alternativet var værre. - Vi forstår at tage ansvar og passe på hinanden. Men alle de små handlinger summer op til den store bedrift. - Jeg tror på at vi i dag har lagt det værste år bag os. Men vi må forvente at de sværeste måneder er foran os. Januar og februar vil teste vores udholdenhed. Vi kan dog alle sammen skimte daggryet forude. Det er imponerende hvad verden kan, når vi alle arbejder sammen. Længe leve forskningen og samarbejdet mellem det offentlige og det private. Længe leve videnskaben. Vaccinen er vores vej tilbage til hverdagen. Samværet, krammet, festerne. Alt det vi længes efter. Men vaccinen er ikke smutvejen til at ophæve restriktionerne. Vinteren bliver hård. Men fra 4. april vil årstiden hjælpe os. Jeg tror på at påsken bliver vores vendepunkt. Vi har bevist meget i 2020. Vi forhindrede at den samlede økonomiske aktivitet i hele året ville falde med de skønnede fem procent. For vi viste at sundhed og økonomi hænger tæt sammen under en pandemi. Det at begrænse smitten er helt afgørende for trygheden. Dansk økonomi har klaret sig bedre gennem det sidste år, end vi først havde frygtet. Ligesom arbejdsløsheden er steget mindre end forventet. Men krisen har ramt de ufaglærte hårdest. De må efteruddannes. Pandemien har været et forstørrelsesglas på vores land. Vi har set svaghederne, men først og fremmest styrkerne ved vores samfundsmodel. Jeg tror mere end nogensinde på at vi kan klare de udfordringer som vi som samfund har foran os. Hvis vi kan bekæmpe en global pandemi så kan vi også klare klimaet og miljøet. Vi har på et år allerede klaret en tredjedel af målet for reduktion af drivhusgasserne, og vi har besluttet en slutdato for olieproduktionen og lavet aftaler om grøn skattereform og havvind fra energiøer. Nu skal vi i gang med at omlægge dansk landbrug.... - Det er nu vi skal kombinere dansk erhvervsliv, forskning og høje klimaambitioner. Den grønne omstilling skal lykkes. Danmark skal vise verden at politik betyder noget. Det gælder også udlændingepolitikken. Vi må ikke acceptere at demokratiet lægges for had i parallelsamfund. Men det vigtigste i det nye år bliver at formulere vores velfærdspolitik.... Min tale i aften er en hyldest til alle jer der tilsammen udgør vores dejlige land. Godt nytår!En ganske udmærket tale til hele befolkningen, og en nøgtern vurdering af det gamle år og en kort opridsning af opgaverne i det nye år. Men som forventeligt var der kritik af talen i aviserne. En redaktør fandt for eksempl talen mere bagudrettet end forudrettet. Men det er da ikke så mærkeligt i betragtning af at vi faktisk står lige midt i en alvorlig covid19-epidemi, som startede allerede i marts måned og har præget hele vore samfund så dybt at statsministeren med rette og udtrykkeligt kunne kalde året 2020 for pandemiens år. - Nogle har også stillet konkrete spørgsmål om løsningen af helt specifikke personlige problemer i forbindelse med pandemien. Men dem kan statsministeren nu engang ikke svare på, da hun ikke kan være inde i alle problematikker - og ikke må røbe noget om personlige forhold. Ét specifikt spørgsmål blev dog besvaret i interviewet på TV2, nemlig spørgsmålet om hvorfor generel vaccination af sundhedspersonlet ikke var prioriteret over vaccinationen af de mest sårbare som ældre, kronisk syge og det personale der stod for plejen af de indlagte coronapationeter. Her holdt Mette Frederiksen ubetinget fast i regeringens prioritering. Hun var klar over at sundhedspersonalet for øjeblikket er meget hårdt spændt for, men det allervigtigste er og bliver at få smittetallene ned. Da statsministeren gik helt uden om det specifikke spørgsmål om en rigsretssag i forbindelse med regeringens påbudte aflivning af alle mink i Danmark, vil jeg ikke undlade at nævne at jeg ikke et øjeblik tror på at den kan føres igennem til domfældelse. På tidspunktet for ordren var der ganske vist ikke det lovgrundlag for aflivningen som man gik ud fra. Men det skaffede man hurtigt, for der var ingen andre end minkavlerne selv der var uenige i det nødvendige. Og selve den formelle fejl lå hos en departementschef og kostede en minister en fyreseddel. Så en rigsretssag må anses for at være spild af tid og kræfter, men navnlig ser jeg den som udslag af en i mine øjne sygeligt dogmatisk hævdelse af at det skulle være komplet umuligt for en demokratisk regering selv under en yderst alvorlig pandemi at kunne handle hurtigt og effektivt hvis lovgrundlaget ikke på forhånd er dokumenteret at være i absolut skønneste orden, men hurtigt kan bringes i orden. Andre har peget på at statsministeren ikke fortalte os hvordan regningen for nedlukningen skal betales. Det svarede hun så på i interviewet på TV2 den 10. januar, hvor hun sagde at det var en lidt gammeldags måde at tale om en regning. For selvfølgelig er der specifikke udgifter, der skal betales af det offentlige, men for det første har landet orden i økonomien og dermed også i lånemulighederne. For det andet betyder den grønne omstilling at der fremover vil blive skabt nye investeringer der vil gavne beskæftigelsen og hele økonomien. Vi kan såmænd godt regne med at regningerne som skal betales af det offentlige før eller siden vil blive betalt - og også med at skattepolitikken og finansloven som altid vil sørge for selve prioriteringen. Jeg tror også vi kan regne med at omlægningen af hele økonomien i mere grøn retning vil give en masse opfindsomhed, en masse investeringer og i sidste ende en masse indtægtsmuligheder. Men hvordan hele dette komplicerede 'regnestykke' iøvrigt vil komme til at gå op, kan bestemt ikke siges på forhånd. Og jeg vil også mene at det er meningsløs at prøve på at forudsige det. For det indeholder så mange ukendte, men vigtige faktorer - som fx. verdensøkonomien, verdensfreden og omfanget af nye pandemier. Så man må for min skyld gerne kalde Mette Frederiksen optimistisk. Men det er da bedre end at hun er pessimistisk. Hvad interviewet på TV2 iøvrigt angår er er det også værd at bemærke, at Mette Frederiksen som sædvanlig var meget venlig og imødekommende over for de almindelige vælgere der var udvalgt til at stille konkrete spørgsmål. Hun takkede hver gang for spørgsmålet og nævnte udtrykkeligt spørgerens navn. Denne vane er simpelthen indarbejdet hos hende, så den aldrig svigter. Arrogance finder man ikke hos den nuværende statsminister. Men til gengæld må man have lov at sige, at selv upåklagelig høflighed aldrig er svar nok for spørgere der kommer med kritiske, men høfligt og sagligt sobre spørgsmål der angår øjeblikkelige hverdagsproblemer. Fuld imødekommenhed kommer kun ved at åbne sig for den faktiske kritik der ligger i spørgsmålene - det vil sige med Martin Bubers udtryk sige at gå ind i et ægte, ligeværdigt jeg-du-forhold, hvor spørgeren virkeligt føler at få et relevant svar. Det andet er mere en indstuderet folkelighed. Og en sådan er et problem for socialdemokratiet, fordi den faktisk peger på at den ægte folkelighed ikke længere findes og måske ikke længere fuldt ud forstås i partiet. Det kan ligge i at socialdemokratiet - som det ret ofte påpeges - ikke længere kan siges at være et rent arbejderparti, som det var i slutningen af 1800-tallet og langt ind i 1900-tallet, ja helt frem til velfærdssamfundet dukkede op i 1950'erne i kraft af kapitalismens fredelige produktionsudvikling og fredelige omfordeling af en væsentlig del af overskuddet til en almen velstandsstigning. Den borgerlige tyske økonominister Ludwig Erhard kaldte det stolt et 'Wirtschaftswunder' og udgav i 1957 en bog der hed "Wohlstand für Alle". Resultatet var at en større og større del af arbejderklassen blev del af den selvsamme middelklasse som bar Det radikale Venstre og det tidligere rene bondeparti, men nu overvejende bymæssige Liberale Venstre. Og denne brede middelklasse omfattede naturligvis også flere og flere funktionærer fra såvel den private som den offentlige sektor. Partierne tilpassede sig dog ikke særligt godt den store forandring, men vedblev at dele sig op i venstrefløj kontra højrefløj, indtil først Tony Blair i England og siden Anders Fogh-Rasmussen i Danmark bevidst valgte 'den tredje vej' som Anthony Giddens anbefalede, og som netop var vejen mellem liberalt og socialt indstillede eller mellem frihed og lighed. Det er en moderne dynamisk vej der i princippet aldrig finder en balance, og derfor er ideel i oplyste demokratier der bygger på gensidig tolerance. Det giver sig selv at socialdemokratiet i dag under disse omstændigheder uundgåeligt vil være tvunget til at reformulere sin velfærdsspolitik. Vi kan godt regne med at det socialdemokratisk forslag til en løsning vil lægge vægt på den offentlige sektor og dermed automatisk rejse det gamle problem Jørgen S. Dich allerede grundigt belyste i 1974 med sin bog om 'Den herskende klasse', nærmere betegnet klassen af offentligt ansatte i den sociale sektor. Og socialdemokratiet kommer derfor stadig ikke uden om Dichs advarsler mod en stor, dominerende sektor af offentligt ansatte der tror de repræsenterer selve humanismen og derfor fortrinsvis tiltrækkes af de mest idealistiske eller utopiske partier på venstrefløjen. Problemet for Mette Frederiksen og langt de fleste af den nuværende regerings medlemmer bliver at forstå at de ikke længere vil være i stand til at bygge en ny velfærdspolitik alene på den stærke fornemmelse de fleste af dem har, at de er 100 procents socialdemokrater i og med at de er vokset op i partiet og dets ungdomsbevægelse. De har befolkningen med sig (meningsmålingerne siger stadig over 30 % til socialdemokratern3), Men de bliver nødt til ikke alene at forstå selve den dynamiske komplementaritet mellem frihedsbegrebet og lighedsbegrebet, men også at forstå at ægte folkelighed ikke er det samme som en populisme som folk med talegaver og vælgertække kan skaffe sig via medierne (tænk bare på Donald Trump i nutidens USA eller Hitler og Goebbels i 1930'ernes Tyskland!). Men derimod en langt mere naturlig og samtidig ansvarlig form for dyb kontakt mellem lederne og folket som går dybt ned i sjælene, i realiteten helt ned i det kollektivt ubevidste, hvor også den konstruktive, moralske forpligtelse til overvægt af det gode i livet gør sig gældende. Den højt besungne sammenhængskraft stikker meget dybere end al solidaritetsfølelse. Denne ægte folkelighed fandtes i 1800-tallet og gav både den folkelige bondefrigørelse og den folkelige arbejderfrigørelse ved siden af en friere borgerstand, og den gav i 1900-tallet desuden en folkelig kvindefrigørelse. For dem alle gælder at folkeligheden i starten var fri, ægte og naturlig, men efterhånden - som det næsten altid går - blev mere og mere præget af dogmatiske anskuelser der indebærer øget intellektualisme med skarpe begrebsdefinitoner, kamp mellem fortolkninger, udelukkelse af afvigere m.v. og følgelig megen sekterisme - samt allerværst ekstremisters grusomme magtovertagelser som i fx Rusland, Tyskland og Italien og Spanien. Den ægte folkelighed bliver heldigvis ved med at leve nedenunder alle forsøg på ensretning og magtovergreb. For det kollektivt ubevidste er der ingen magthavere der kan udrydde - derfor lever 'det arabiske forår' stadig ligesom kinesernes drøm om frihed. Det må ses i øjnene hvad den britiske historiker Adrian Wooldridge har påpeget i en bog om den grasserende pandemi som et Wake-Up-Call (i Deadline den 23.12.), nemlig at demokratiske regeringer naturligvis er nødt til at vise hurtig handlekraft og effektivitet ved at udstede øjeblikkelige dekreter, men at de lige så selvfølgeligt er forpligtet til at give borgerne de friheder tilbage som de midlertidigt har måttet fratage dem på grund af den akutte krise, det vil konkret sige at ophæve de mange og skrappe restriktioner som det blev fundet nødvendigt at indføre, så snart det er muligt at ophæve dem. Demokratiet er jo netop en styreform der har givet borgerne umistelige frihedsrettigheder, og en regering skal normalt sikre sig parlamentarisk flertal for at indføre begrænsninger, men vil havne i fatal ineffektivitet hvis den i alvorlige krisesituationer ikke kan tillade sig at handle hurtigt uden at sikre sig dette flertal på forhånd. Det er det der i de fleste europæiske demokratier er sket i fuld ansvarlighed, og derfor er det misvisende i hvert fald i Danmark at begynde på det grundlag at tale om regeringens 'magtfuldkommenhed'. Der er til gengæld grund til at se på flere andre forhold i forbindelse med demokratiets opretholdelse. Der sker således i øjeblikket - ud over ulemperne ved den virtuelle undervisning - en klar forringelse af niveauet i skoler og på universiteter som følge af at undervisningen er blevet en masseundervisning i stedet for gammeldags holdundervisning med optræning i studieteknik og opmuntring til engagement. Denne udvikling har været i gang siden 1970'erne, fordi de højere læreanstalter optager så mange studenter at de er kommet til at ligne rene fabrikker. Der sker endvidere en højst uheldig akademisering af gymnasier og professionshøjskoler i og med at man blandt akademikere og medier såvel som blandt politikere snobber for abstrakt lærdom og naturvidenskabelig rationalitet - og dermed i højere og højere grad svigter den almenmenneskelige forståelse for den praktiske fagkundskab og den brede forståelse for normalmenneskelig adfærd og psykologi. Eksempelvis kan et par sygeplejersker i et nyligt avisindlæg påpege at sygeplejerskernes uddannelse i dag er så teoretisk, at de færdigtuddannede kommer ud i arbejde på hospitalerne uden den erfaring i praktisk sygepleje der var en selvfølge tidligere og som ene og alene kan erhverves gennem mange måneders praktik. Gennem nedlukningen af samfundet sker der desuden en generel forringelse af undervisningen allerede i folkeskolen og gymnasiet. I et nyligt opråb har forskere og fagfolk utvetydigt gjort det klart at samfundet står lige nu står med en fagligt dummere årgang af gymnasie- og skoleelever Nedlukninger og fjernundervisning under coronakrisen betyder, at gymnasieelever og de ældste folkeskoleelever lige nu er fagligt svagere end tidligere elevårgange. Og der er vel at mærke risiko for, at eleverne hiver det faglige efterslæb med sig i deres videre skolegang, advarer de. Medierne er gennem flere år nærmest blevet besat af en såkaldt 'opmærksomhedsøkonomi' der er fuldstændigt ødelæggende for muligheden af at hæve oplysningsniveauet op til et tilstrækkeligt højt niveau der svarer til vor tids enorme udfordringer. Denne besættelse ligger i at medierne for det første anser det for pinedød nødvendigt for indtjeningens skyld at klare sig bedst muligt gennem den hårde konkurrence, og for det andet i at de alle er klare over at konkurrencen ene og alene vindes ved i befolkningen at skabe størst mulig opmærksomhed om et udvalg af sager som man véd kan interesse mange læsere og seere. Sensationer, korruption, katastrofer, mord, sexmisbrug og ulykker samt sladder om kendisser, kongelige personer, skuespillere og filmstars samt sportsfolk vækker altid folks nysgerrighed. Og den fanges naturligvis også gennem selve formidlingen, dvs store overskrifter, store billeder, dristige eller 'frække' billeder (som regel nøgne piger) samt opfindsomme reklamer. Intet er under lavmålet, hvis det blot kan vække opmærksomhed. Om det så gælder udnyttelse af mænds glæde ved synet af nøgne piger, er man ligeglad. Og det skal igen nævnes at de moderne sociale medier naturligvis er idelle medier, fordi næsten ingen kan holde sig fra at bruge dem flittigt døgnet rundt. Der kan overalt tjenes store penge på at udnytte de sociale medier optimalt. Tænk igen bare på Donald Trump og hans slogan 'Make Amerika Great Again!' - For det gjorde nok ham selv stor i betydningen rigere, men førte USA ud i den største krise i 150 år og dermed Vesten ud i sin største krise siden 2. verdenskrig. Alt dette må nødvendigvis være ødelæggende for oplysningsniveauet, fordi opmærksomhedsfokuseringen ensidigt appellerer til den umiddelbare primitive nysgerrighed gennem simple billeder og simple overskrifter, men minimerer eller ganske undlader at appellere til eftertanke og fordybelse og dermed også etisk ansvarlighed. Alt trækkes ned, men selvfølgeligt ikke uden at mange medier forsvarer sig ved samtidigt at bringe kronikker og andre seriøse indlæg. Den oplysning der i dag er mere påkrævet end nogensinde tidligere i historien kan kun ske ved at stimulere nytænkning, ny forskning, ny etik og ny adfærd eller nye vaner. Forudsætningen bliver en fuld forståelse af at det kommunikationsapparat som det brede borgerskab reelt udgør fortsat - trods alt akademisk dannelse - er folkeligt af væsen og derfor overvejende kollektivt ubevidst. Den for den rette og langsigtede handlemåde helt nødvendige oplysning kan slet ikke trænge langt nok ind folkets psykiske liv - det man også kalder sjælelivet og åndslivet - uden at den både tager højde for de sjælelige og de etiske aspekter af sagen. Ingen kan alene klare sig med tørre dato, stringent logik eller sanselige indtryk. Derfor må det slutteligt fremhæves, at statsministerens velmente ord om den aktuelle pandemi som et 'forstørrelsesglas på vores samfund' ikke er velvalgt til at påpege nytænkning som absolut nødvendig i dagens Danmark. Nej, pandemien er et regulært og enorm Wake-Up-Call for os alle, fordi vi ganske enkelt ikke kommer uden om at tænke nyt og gå nye veje i stort set alle henseender, men først og fremmest i spørgsmålet om at få fat på konsistensetikkens klare krav om at vi aldrig får indre konsistens hverken i individerne eller i samfundet som helhed uden at drage nøje omsorg for overvægt af det gode og konstruktive på langt sigt. Denne påpegning er derfor mit eget svar på såvel Mette Frederiksens som oppositionspartiernes manglende eftertanke Ejvind Riisgård Relevante e-bøger fra Jernesalt: 'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien. 'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris stadig 100 kr. på grund af billedrettigheder) 'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m. 'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi 'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren. Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk. Relevante artikler på Jernesalt: Rigsretssagen mod Mette Frederiksen er en stor misforståelse (1.2.21.) Dansk Folkepartis fremtid synes meget usikker (19.1.21.) Venstre et stærkt svækket og splittet parti (15.1.21.) Frederiksen, Mette: situationen op til julen (20.12.20.) Frederiksen, Mette: Minkaflivning og fortsat coronakrise (20.11.20.) Frederiksen, Mette: Regeringens udspil og den parlamentariske situation (11.10.20.) Frederiksen, Mette, fik sin rent socialdemokratiske regering (28.6.19.) Frederiksen, Mette, gør sig fri af de radikale (5.6.18.) Frederiksen, Mette, på vej mod magten (1.5.19.) Frederiksen, Mette, socialdemokratisk politiker med teser Folketingsvalget blev en større overraskelse end forudset (7.6.19.) DR's sidste partilederrunde op til valget (4.6.19.) Ansvaret for den samfundsmæssige helhed synes væk (22.5.19.) Stor tak for pandemiens store Wake-Up-Call (31.12.20.) Den sundhedsmæssige og politiske situation i Danmark op til julen (20.12.20.) Nye corona-restriktioner op til jul udfordrer sammenhængskraften i samfundet (3.12.20.) Minkaflivning, ministerfald og fortsat coronakrise (20.11.20.) Dich, Jørgen S., økonom og forfatter (Den herskende klasse) 'Den tredje vej', Fogh Rasmussen og Venstre (30.7.12.) 'Den tredje vej' ifølge Anthony Giddens (23.7.12.) Den tredje vej og Labours nye formand (27.9.10.) Den tredje vej og Lars Løkke Rasmussen (29.9.10.) Den tredje vej og Liberal Alliance (28.9.10.) 'Den tredje vej' og New Labour under Tony Blair (27.7.12.) en tredje vej i eksistensen - hinsides determinisme og vilkårlighed? Den tredje vej til religionsanskuelse komplementaritets-aksiomet komplementaritetsfilosofien (Niels Bohrs) komplementariteten mellem individ og samfund komplementariteten mellem liberalismen og socialismen komplementariteten mellem sjæl og legeme Komplementaritetens betydning for politik og eksistens (4.6.17.) komplementaritetssynspunktet, modstanden mod (13.1.11) komplementaritetssynspunktet konsistens-aksiomet Kan moral begrundes? (Erling Jacobsens moralfilosofi) etik og eksistens (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens Konsistens-etikkens Ti Bud (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund) Artikler om Danmark Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |