JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - digtet

ARTIKEL FRA JERNESALT - 29.1.21.

Digtet der ramte den sunde folkevilje 20.1.

Den 22-årige amerikanske digter Amanda Gorman vakte overordentlig stor opmærksom med sin oplæsning af digtet "The Hill We Climb" ved den højtidelige indsættelse af præsident Joe Biden den 20. januar 2021 foran Kongressen - som kun fjorten dage forinden var blevet udsat for et rystende angreb på demokratiet fra højreekstremistisk side. Hun var ikke alene en ung, smuk, farvet og flot klædt pige, men formåede også at levere et digt, der blev lyttet til og spredtes til hele verden, og som efter min bedømmelse ramte lige ind i folkesjælen på en måde som er enestående og som jeg i hvert fald ikke husker fortilfælde af. Digtet gik nemlig langt dybere i sjælene end den målelige opmærksomhedsfaktor positivistiske sociologerne beskæftiger sig med i 'opmærksomhedsøkonomien', ja, det gik helt ned i de psykiske lag, hvor refleksionen for alvor begynder og med ét fanger et budskab der bliver et dobbelt wake-up-call i situationen: Det åbne sind modtager både en oplæst tekst der vækker glæde ved selve den kreative sprogbrug (og som eventuelt kan analyseres) og en tidsrelevant vision der vækker lys i mørket og håb for et land i dyb politisk krise.

Der er naturligvis forskellige fortolkninger af både digtet og dets virkning. Nogle kritiserer digtet for dets litterære kvaliteter eller mangel på samme. Andre hævder at hun stjal hele showet fra indsættelsen der havde Joe Biden som centralfigur. Det kan der måske være noget om, idet Bidens tale nok var en ny præsident værdig og på ingen måde savnede væsentlige afsnit, men dog bød på appel til republikanerne, uden desværre at være retorisk imponerende. Det er i dag blevet en stor kunst at pointere noget væsentligt på en sådan måde at det trænger helt ind til en ansvarsgivende eftertænksomhed og åbenhed hos folk der gennem de sociale medier har fået overfladiskheden til afhængighedsskabende vane og glemt eftertanken og ansvaret. Her viste Amanda Gorman de nødvendige evner og det afgørende mod til virkeligt at sige noget.

Det betyder ikke at digteren er hævet over kritik. Litteraturkendere kan sikkert påpege flere formelle fejl og mangler. Jeg kan selv kun finde den besynderlige ting at hun mod slutningen bruger vendingen "Med hvert åndedrag fra mit bronceudhamrede bryst", for jeg véd ikke hvad det skal betyde. På engelsk står der 'bronze-pounded', og pound som verbum kan godt gå på hamre eller banke som pulsen eller hjertet kan gøre. Men som en analytiker har foreslået kan der være tale om tre muligheder: at digteren føler brystet udhamret af angrebene den 6.1., udhamret af en smed (??), eller udhamret af et mod og en stolthed der kommer inde fra hende selv. Jeg foretrækker det sidste. Men medgiver analytikeren, at sådanne valg ved læsningen viser selve poesiens væsen. Digte er aldrig opremsning af data eller brug af entydige ord og begreber, endsige opvisning i logik.

Hvad jeg vil trække frem fra digtet er de sublime associationer:

Digtets titel 'The Hill We Climb' refererer naturligvis til Capitol Hill, hvor optøjerne den 6. januar og indsættelseshøjtidelighen den 20. januar fandt sted, samtidigt til den bakke af politisk og kulturel krise som hel befolkningen og begge partier skal komme over.

Hvor kan vi finde lys i denne endeløse skygge - refererer simpelthen til USA's store politiske og kulturelle krise.
Vi har trodset uhyrets bug - hentyder til den uhyrlige Donald Trump.
At normer for ret ikke altid er retfærd - slår fast at retfærd er noget langt større end hvad der kan gøre op i normer.
På en eller anden måde har vi oplevet et land der er ufærdigt - er ubestrideligt.
En ranglet sort pige der er opfostret af en enlig mor og drømmer om at blive præsident - er Amanda Gorman selv.
Og ja, vi er langt fra perfekte - er sandt, men synes omstødt af det følgende udsagn.
Det betyder ikke at vi ikke stræber efter den perfekte union - for her gælder at det fuldkomne samfund er og bliver en utopi.

Så vi retter ikke blikket mod det der skiller os, men mod det der står foran - er et pragtfuldt udtryk for at splittelsen bør være fortid.
Vi bygger bro over kløften, for vi ved at hvis vi vil lade fremtiden komme må vi lade uenighederne bag os - siger det samme.
Vi ønsker ingen ondt og alle godt - er det syn på demokratisk sindelag, som både demokrater og republikanerne bør dele.

Det er sandt at vi spirede mens vi sørgede og drømte mens vi døjede, fordi vi aldig mere vil så splid - er samme grundindstilling.
Hvis vi skal leve op til vor egen tid, vil sejren ikke ligge i 'knivets blad', men i alle de broer vi bygger - understreger konstruktiviteten.
Vi har set en kraft der ville knuse vores land i stedet for at dele ud af det - peger igen på det negative ved optøjerne 6.1.
Vi stoler på at demokratiet aldrig bliver besejret, for historien retter blikket mod os - siger at vi er nødt til at lære af historien.
Men i stunden fandt vi styrken til at unde os selv håb og latter - er et fortrinligt udtryk for livsmodets og håbets afgørende betydning.
Vi må bevæge os hen til det der skal blive, et land der er forslået, men helt, mildt, men modigt - antyder en dybere forståelse for komplementariteten, men uden at bruge begrebet.

Èn ting er sikker: hvis vi forener nåde med styrke og styrke med ret, bliver arven efter os kærlighed - et stærkt udtryk for nådens betydning.
Vi vil rejse denne sårede verden til et vidunder - siger at fremtiden er alt andet end et mekanisk produkt af fortiden og dens kampe.

Når daggryet blomstrer, når vi befrier det. For der er altid lys, hvis vi bare tør se det - er det optimistiske svar på spørgsmålet der blev stillet i indledningsstroferne og netop understreger at vi selv må opvise det mod der skal til for at se lyset og daggryet.

For god ordens skyld skal naturligvis nævnes, at digtet er let at finde i fuld længde på dansk i flere danske medier, og at det også er nemt at finde det på engelsk sprogede medier. Her kan man også få hjælp til fortolkninger.

Men når jeg i indledningen påstår at Gormans enestående digt rammer direkte ind i folkesjælen, kræver det nok en uddybning, for hvad er det for en størrelse. Først og fremmest er det afgørende at holde fast i at digte som anført hverken er opremsning af data, eller entydig brug af ord og begreber og slet ikke simpel opvisning af logik. Hermed er det nemlig fastslået at vi mennesker må være i besiddelse af to sprog, nemlig ét der går på målelige kendsgerninger, entydige ord og definitioner samt overholdelse af logikkens regler. Og et andet der går på noget ikke-måleligt og flertydigt og som blæser på logikken. Skal man bygge huse og konstruere broer eller sørge for vareproduktion, varefragt og handel samt betaling og andre bankforretninger, kræves anvendelse af det første sprog, der derfor kan kaldes det rationelle. Men skal man skrive digte, romaner og dramaer, komponere musik, danse, synge opera, tegne og male m.v. samt tænke over tingene og universet og dets indretning - og finde en mening i det hele eller med det hele, kræves det andet sprog, det intuitive, kreative, ulogiske og irrationelle.

Reelt er der tale om at vi mennesker har to tilgange til verden, nemlig en indre medfødt og en ydre tillært, og at disse hænger sammen med at der foregår to vidt forskellige psykiske processer i os, nemlig de primære og de sekundære psykiske grundprocesser.

For primærprocesserne gælder summarisk:

Følelserne er ustabilt bundet, men kan til gengæld være intense.
De følelsesmæssige behov søges altid umiddelbart tilfredsstillet.
Intense følelser oversvømmer organismen og ødelægger dømmekraften.
Følelserne er forskydelige.
Der er intet skel mellem fantasi og virkelighed.
Der er intet skel mellem fortid, nutid og fremtid.
Der er intet skel mellem jeget og omgivelserne.
De logiske regler, specielt benægtelsen, er suspenderet (en ting og dens modsætning udtrykkes på samme måde).
Der er ofte ambivalens over for samme genstand.

For sekundærprocessen gælder:

Følelsestonerne er stabilt bundet til deres genstande, og der kan derfor opnås præcision og konsekvens i tænkningen.
Reaktioner behøver ikke følge umiddelbart på impulser (behovstilfredsstillelse kan prioriteres).
Sproget opnår præcision:
Objekter kan identificeres, klassifikation, generalisation og abstraktion muliggøres.
og de logiske konstanter (ikke, både-og, enten-eller, hvis-så) kan anvendes.
Der er klart skel mellem fantasi og virkelighed.
Der er tidsfornemmelse: fortiden har erindringskarakter, fremtiden fantasikarakter.
Der er skel mellem jeget og omgivelserne.
Fortrængning er mulig.
Der kan ske en nuanceret og realistisk opfattelse af omverdenen og dermed en fornuftig og hensigtsmæssig tilpasning til den.

I langt de fleste situatione giver det sig selv, hvilke processer vi anvender, der skal ikke nogen beslutning til. Skal vi regne, konstruere, tømre, snedkerere eller lave forretninger, bruger vi sekundærprocesserne på grundlag af det sprog vi har lært og alle de regler for sprog og regning vi har indlært. Men skal vi høre musik, tegne og male eller se film og teater samt more os med andre, bruger vi primærprocesserne uden videre. Og det er vel at mærke også dem der bestemmer vore nattedrømme, ja faktisk løber de uafbrudt nedenunder bevidstheden, så vi altid har en understrøm af tanker og forestillinger nedenunder det vi bevidst er i gang med.

Men netop drømmene og understrømmen viser at det findes noget kollektivt ubevidst mellem os, og det er lige netop dette der bevirker at vi overhovedet har et sjæleliv og et åndsliv. Det er fra denne uendelige kilde at alle frie tanker, al fri kreativitet og al fri digtning og kunst kommer. Derfor er al menneskelig frihed ensbetydende med friheden til at tænke, ytre sig, synge, spille, danse og tænke frit, dvs uden overvågning og censur. Og derfor eksisterer friheden ikke i diktaturer der hele tiden overvåger og kontrollerer deres borgere.

Folkesjælen er det kollektive ubevidste på nationalt plan, men meget er også fælles for alle mennesker på jorden - det er den universelle del. Men det er vigtigt at forstå at folkesjælen lever sit eget liv - uden hensyn til magthavernes forsøg på indblanding. Og det er vigtigt at forstå at det er muligt at kommunikere med folkesjælen på særlig konstruktiv vis gennem både ord og billede samt toner, dans og leg.

Det var en sådan kommunikation Amanda Gorman lykkedes med på Capitol Hill i Washington den 20. januar og som blev transmitteret til hele verden så det universelle stod frem i fuldt flor. Det var utroligt smukt og utroligt velgørende i den krise ikke alene USA står i, men dybest set også det meste af den frie, vestlige verden - og som den aktuelle pandemi har afsløret og gjort klart.

Skal jeg nævne en roman der også på et vigtigt tidspunkt i historien gjorde dybt indtryk på mange, omend mest i Europa og naturligvis allermest i det dengang delte Tyskland det opstod i, så bliver det den tyske forfatter Günther Grass' "Bliktromlen" fra 1961, der også findes som glimrende film. Især gjorde det indtryk at dværgen og cirkusklovnen Bebra gav den lille Oskar med bliktromlen et godt råd: "Tro en erfaren kollega, min kære Oskar, vores slags må aldrig høre til tilskuerne, vi må på scenen og i arenaen. Vores slags må bestemme handlingen, for ellers kommer vi under andres behandling. Og de vil os ondt."

Det er fantastisk at der gives litteratur, der bliver helt essentiel i vores eksistens, fordi de tager både sproget og virkeligheden seriøst.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris stadig 100 kr. på grund af billedrettigheder)

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.

Relevante artikler på Jernesalt:

Joe Biden indsat som præsident for et USA der er blevet delt af Trump  (22.1.21.)
Rystende optøjer mod Kongressen i Washington  (9.1.21.)
Stor tak for pandemiens store Wake-Up-Call  (31.12.20.)
Trump nægter at se realiteterne i øjnene  (11.12.20.)
Biden vinder valget, men Trump vil ikke anerkende det  (9.11.20.)

Grass, nazismen og moralen (24.8.06.)
Kim Leines store roman "Rød Mand/Sort Mand" (26.7.18.)

1Q84 - Bind 3 af Murakamis enestående fortælling om virkelighedens tvetydighed  (31.12.11.)
1Q84 - Bind 2 af Murakamis enestående fortælling om virkelighedens tvetydighed  (13.12.11.)
1Q84 - Murakamis enestående dur-mol-fortælling om virkelighedens tvetydighed  (31.10.11.)

Peter Høegs hørelse, længsel og humor (14.06.06.)
- Er tilværelsen en cirkusforestilling med længsel efter sublim stilhed?

Humor og tragedie (om Vilh. Grønbechs 'Livet er et fund')
Latterkultur (om Mikhail Bakhtins 'Karneval og latterkultur')

De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Folkelighed efterhånden et mangetydigt og mystisk begreb (29.7.17.)
Folkelighed og intellektualisme (20.12.06.)r>

Komplementaritetens betydning for politik og eksistens (4.6.17.)
komplementaritets-aksiomet
komplementariteten mellem individ og samfund
komplementariteten mellem liberalismen og socialismen
komplementariteten mellem sjæl og legeme
komplementaritetsfilosofien (Niels Bohrs)