Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - trump2021

ARTIKEL FRA JERNESALT - 9.1.21.

Rystende optøjer mod Kongressen i Washington

Onsdag den 6. januar skulle Senatet og Repræsentanternes Hus samles i Kongressen i Washington for formelt at bekræfte at demokraternes kandidat, den tidligere vicepræsident under Barack Obama, nu 76-årige Joe Biden, vandt valget den 20. november og efterfølger Donald Trump som USA's næste præsident den 20. januar. Samlingen er normalt en fredelig begivenhed, men blev i år en rystende begivenhed der ikke er set tilsvarende i USA's historie de sidste 150 år. Den højtidelige ceremoni blev nemlig ikke alene forstyrret af Trumptilhængernes demonstrationer og march gennem Pennsylvania Avenue til Kongressen på Capitol Hill, men også afbrudt af pøbelens optøjer foran Kongressen. Trump ville fortsat ikke acceptere sit valgnederlag, men vedblev i en tale til masserne at kalde resultat for svindel og et jordskred der var organiseret af Demokraternes konspiratorer, og han opfordrede i sædvanlig talestil sine tilhængerne til demonstrationer mod kongressen. Ja, han forsøgte endog at presse sin egen vicepræsident, Mike Pence, til at nægte at medvirke til kongressens accept af Bidens valg.

Det endte som bekendt galt, da flere hundrede demonstranter på et tidspunkt forcerede politiets ikke særligt solide afspærringer foran kongresbygningen, løb op ad de store trapper, slog døre og vinduer ind og til sidst trængte helt ind lokalerne. Politiet var i klart mindretal og kunne ikke forhindre at de fanatiske demonstranter trængte ind i både den store Plenarsal, hvor indkomne stemmer fra valgmændene skulle kontrolleres og godkendes, og i mange af kontorerne. Politikerne måtte simpelthen flygte for banditterne og søge tilflugt i sikrede kælderlokaler.

I cirka to timer bragte medierne billeder og reportager i store, endeløse mængder til hele verden af denne historiske skandale. Mange mediefolk, samlet bag særlige afspærringer ude på pladsen måtte også flygte for råbende og truende Trumptilhængere og se mange af deres dyre apparater ødelagt. Først tæt på midnat (dansk tid) blev Nationalgarden sat talstærkt ind og kunne drive demonstranterne ud af Kongressen med stave og tåregas og herunder arrestere et fåtal af dem. Nationalgarden, som hører under præsidentens beføjelser, blev efter sigende ikke tilkaldt af Trump, men af vicepræsident Pence uden rådslagning med Trump, men garden klarede altså situationen hurtigt og blev støttet af Washington-borgmesterens dekret om udgangsforbud i Washington fra midnat til næste morgen. Kongressens særlige politi var helt uforberedt på situationen på trods af at præsidenten i flere dage havde opildnet sine tilhængere til demonstration og endda i sin tale til masserne midt under optøjerne ved udtrykkeligt at sige at han forstod dem og elskede dem. Det lokale politis øverste chef måtte allerede dagen efter på henstilling fra formanden for Republikanernes Hus, den 80-årige Nancy Pelosi, bede om sin fratræden.

Billederne fra disse få timer har rystet hele verden - omtrent som billederne fra terrorangrebet mod New York den 11. september 2001, men forskellen er uhyggelig i sig selv, for terrorangrebet kom fra islamister udefra, mens optøjerne mod Kongressen kom indefra, fra tilhængere af landets præsident, og kun et par dage efter at to afgørende senatspladser var blevet vundet af demokraterne. Og dette er det virkeligt skandaløse, som ingen havde kunnet forestille sig, og som tilsyneladende også kom bag på Trump himself, eftersom han da Nationalgarden blev sat ind lod sin vicestabschef på twitter opfordre demonstranterne til at gå hjem. Kongressen burde ikke udsættes for vold, mente Trump, og han forsikrede også at selve embedsoverdragelsen til Joe Biden den 20. januar ville ske fredeligt. Men alt tyder på at Trump også har fået en klar fornemmelse af at optøjerne ikke alene har rystet flertallet af amerikanern og fået den forhenværende præsident Bush til at tale om banditter, men også har splittet hans eget parti fra øverst til nederst og fået flere af hans tidligere tro tilhængere til at springe fra, tage afstand fra optøjerne og udtrykkeligt acceptere det kommende magtskifte. Flere medlemmer af Trumps egen stab og regering er trådt tilbage med øjeblikkelig virkning, kun 13 dage før Trump går af. De har simpelthen fået nok.

Ja, Trump har selv sent torsdag aften været på tv og imod sin tidligere holdning omtalt urolighederne som "et afskyeligt angreb mod nationens hovedstad". - "Demonstranter, der trængte ind i kongresbygningen, er en skændsel for vores demokrati", sagde han blandt andet. "De repræsenterer ikke vores land og må betale prisen". - Men han bliver ikke desto mindre - som allerede nævnt - ved med at bestride valgresultatets legalitet. Han har endda også bekræftet at han stadig ikke agter at deltage i højtideligheden den 20. januar, hvor Biden skal indsættes som præsident. En udsøgt, og efter de sidste dages begivenheder egentlig tåbelig hån mod både Biden og demokratiet, men den ligger i simpel logisk konsekvens af Trumps manglende evne til at se valgnederlaget i øjnene. Og man skal ikke forestille sig at han opgiver sin videre kamp mod Biden og systemet foreløbigt. Men ingen kan vide med sikkerhed hvad den uberegnelige mand kan finde på.



Der har meldt sig mange spørgsmål. For eksempel om hvor organiseret selve optøjerne var. Synligt til stede under optøjerne var i hvert fald en central konspirationsteoretiker i den kontroversielle bevægelse QAnon, den 32-årige Jake Angeli - også kendt som ’Q Shaman’. Han blev flere gange set vandre rundt i Kongressen med en megafon, mens han fik taget billeder med både Trump-støtter og QAnon-tilhængere. Undervejs kunne han også ses dirigere demonstranterne. Andre gerningsmænd er blevet identificeret gennem fotos og arresteret og får nu en anklage på halsen.

Men man skal gøre sig klart, at det ikke er Trump selv der har opfundet QA-bevægelsen af anonyme personer eller andre grupper af konspirations-folk. De har eksisteret i årevis og er forlængst blevet objekt for akademisk udforskning, bl.a. på Statskundskabsstudiet i Århus. Og generelt gælder at de hører til samfundsgruppen af forholdsvis lavt-uddannede og lavt-lønnede, mere eller mindre utilfredse og frustrede mennesker, der netop kan skaffe sig fornøden identitet gennem gruppens aktivisme. Et andet træk er at det er et virkeligt stort antal af folk der tror på at der sidder bevidst onde mennesker bag demokraterne i almindelighed og deres aktuelle succes i særdeleshed; en måling har sagt ikke mindre end 17 procent af den amerikanske befolkning, men desuden at endnu flere måske ikke er fuldt overbeviste om sagen, men dog mener at der kan være noget om snakken. Fænomenet er altså uhyggeligt udbredt i den stat der har den største militærmagt i verden. Det er så langt fra hvad vi europæerne forbinder med ordet oplysning, at der allerede her må konstateres en enorm kløft mellem Europa og USA.

Man skal heller ikke se bort fra det amerikanerne kalder 'voter repression' at lokale magthavere som fx guvernørerne i flere delstater forhindrer bestemte grupper fra at blive registreret som vælgere og afgive deres stemme. Det er bl.a. gået ud over farvede, men kan også ramme socialt marginaliserede - og dermed alt i alt ramme demokraterne hårdest. Derfor ser man nu netop de sorte rykke frem i fx Georgia.

Donald Trump udpegede allerede i begyndelse af oktober syndebukkene for Republikanernes tab af de ekstremt vigtige senatsvalg i Georgia i begyndelsen af januar: Det vil være på grund af "RINOS", skrev han på Twitter. RINOS står for "Republicans In Name Only", altså de partifæller, som kun er republikanere af navn og ikke af gavn. Og han nævner særligt tre personer: Georgias guvernør, Brian Kemp, viceguvernør Geoff Duncan og den valgansvarlige i delstaten, Brad Raffensperger. Alle har de tilfælles, at de har fastholdt, at præsidentvalget i Georgia har været fair og retfærdigt, mens præsidenten selv uden ringeste bevis hævder, at det var manipuleret og korrupt.


Torsdag gik Joe Biden under et pressemøde til angreb på både Trump og gerningsmændene ved optøjerne. De sidste kaldte han for "indenlandske terrorister" og sagde, at deres stormløb mod Kongressen var "et direkte resultat af Trumps vedholdende angreb på demokratiet". Om det er de rette udtryk at bruge, kan diskuteres, men det er i hvert fald ikke påstande der gør dybere indtryk på Trumps tilhængere. Tværtimod.

Det er også tidligt kommet frem at demokrater fra Repræsentanternes Hus arbejder på at formulere et anklageskrift til en mulig ny rigsretssag mod Trump, og at de demokratiske medlemmer af retsudvalget har skrevet til vicepræsident Mike Pence og bedt ham anvende den såkaldte "25. tilføjelse i forfatningen" til at fjerne Donald Trump. Men det kommer der næppe noget ud af. Der er kun 10-11 dage til Trump går af, og procedurerne for både en rigsretssag mod Trump og en omgående fjernelse af ham, er ikke et knips med fingrene, men tager tid.

Noget helt andet er bekymringen for at Trump i de sidste få dage som præsident kunne finde på bruge sine beføjelser til at sætte militæret ind for eventuelt at forhindre Biden i at overtage præsidentposten. Selv formanden for Repræsentanternes hus, Nancy Pelosi, har denne bekymring og har derfor været i kontakt med både Pentagon og FBI for at sikre sig mod det værst tænkelige.



Det er meget vigtigt at følge udviklingen i præsidentens eget parti, fordi det er givet at der vil ske markante ændringerne, men endnu uvist om de vil udelukke Donald Trump fra indflydelse de næste fire år og eventuel opstilling til præsidentvalget i 2024.

Givet er kun at hvis Trump efter hele denne skandale ikke holdes fuldstændigt uden for enhver indflydelse på partiet, så vil det næppe kunne gennemgå så megen forvandling at det vil genskabe sin troværdighed og overhovedet give det en reel chance for at kunne hamle op med demokraterne i 2024. Alt for mange republikanere er dybt kompromiteret af deres følgagtighed over for en præsident der i fire år har set det som sin opgave ved brug af kommunikationen på de sociale midler at sprede løgne og rygter om modparten, give næring til konspirationsteorier og i det hele taget vække mistillid til det demokratiske system i hele landet og især de etablerede politikere i Washington.

Demokraterne på deres side får det ikke let, for de skal udover at få en ny administration til at fungere også gøre hvad de kan for at samle landet igen ved at bygge broer over de uhyggeligt mange kløfter der er de dannet de sidste fire år - og som både er af social, økonomisk og racistisk art. Joe Biden får stor fordel af at senatsvalgtet i Georgia sikrer han mod obstruktion ved vetoer mod hans love fra Kongressens to huse. Men han største gave er Trumps store og overraskende fald fra tronen inden for et enkelt døgn. For det vil uden tvivl øge republikanernes villighed til samarbejde i et omfang ingen kunne forestille sig for blot en uge siden.

Det nærliggende spørgsmål er hvorfor i al verden Donald Trump har været fuldstændigt ude af stand til at acceptere Joe Bidens valgsejr og sit eget nederlag og forstå risikoen ved sin adfærd. Til belysning af dette må vi lige repetere nogle vigtige forhold - under henvisning til artiklen den 11.12.20. Trump nægter at se realiteterne i øjnene.



Trumps fire år i Det Hvide Hus har vitterligt ændret både USA og verden. I foråret 2017 rejste præsidenten på en ni dages lang tur til USA's traditionelle venner og forbundsfæller. I Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh mødte Trump den fornemste arabiske magtelite af konger og sheiker. Dagen efter mødte Trump 50 arabiske og muslimske ledere og holdt for dem en tale om islam og terrorismen. Han understregede at sagen ikke drejer sig om "et opgør mellem forskellige religioner, sekter eller civilisationer. Det er et opgør mellem barbariske kriminelle, der vil udslette menneskeliv, og anstændige mennesker af alle religiøse overbevisninger, der vil beskytte det." - Trump rejste videre til Israel og premierminister Netanyahu, for hvem det vigtigste ved mødet var at det overhovedet fandt sted og dermed brød Barack Obamas årelange iskolde forhold til landet. - Trump drog videre til Vatikanet, hvor han mødte pave Frans. Det blev et formelt møde med gave- og ordudvekslinger. Og det var tydeligt at paven stadig ikke brød sig det fjerneste om den amerikanske præsident.

I Bruxelles mødtes Trump med hele Nato-ledelsen i det nye pragtpalads af en Nato-bygning. Trump gentog sit krav om at Nato-landene nu måtte se at leve op til målsætningen om at bruge 2 % af deres bruttonationalprodukt til militærudgifter. USA ville nemlig ikke længere betale størstedelen af gildet. Han blev mødt med stor uvilje over for selve det at benytte en officiel festlighed som anledning til at gentage det kontroversielle krav. Senere mødtes Trump med EU's ledere og regeringschefer - og han var ikke på bølgelængde med dem. - Til sidst var der G7-møde på Sicilien, hvor handelsaftaler og klimaaftaler var til drøftelse ved siden af kampen mod terrorismen. Kina, Japan, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien stod sammen mod USA. Den vigtige klimaaftale fra Paris ville Trump slet ikke tage stilling til på mødet, men senere besluttede han at trække USA ud af aftalen. - Kansler Merkels reaktion var kontant: "Vi europæere må virkeligt tage vores skæbne i egne hænder .... Vi må selv kæmpe for vores fremtid." - Talen betegnedes af tyske medier som et historisk vendepunkt i Tysklands forhold til USA. - På en pressekonference i Det Hvide Hus efter rejsen annoncerede Donald Trump at USA trækker sig ud af den atomaftale med Iran som i 2015 blev indgået med USA, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Kina og Rusland efter årelange forhandlinger og som blev godkendt af FN. Trump demonstrerede nu at han modsat Barack Obama ikke ville forhandle med ærkefjenden.

Mødet 12.6.18. mellem Trump og Nordkoreas 34-årige leder Kim Jong-un blev det første møde mellem en amerikansk præsident og den tidligere nordkoreanske fjende nogensinde og kan derfor i ordets helt banale forstand kaldes historisk. Det var også et meget vigtigt møde for de to lande og for den fjernøstlige region, dvs. Nordkoreas nabolande Sydkorea, Kina og Japan, fordi det lægger op til flere topmøder og mere diplomati. Men der blev ikke aftalt detaljerede og tidsberammede planer for den følgende tid. - Forholdet mellem de to hovedpersoner syntes ikke dårligt, men det forblev køligt og formelt allerede af den grund at de ikke kunne kommunikere på et fælles sprog, men måtte lade alt gå over tolke. De havde kun sjældent direkte øjenkontakt. - I juli 2018 mødtes Trump kort med den russiske præsident Putin i Helsinki, og de erklærede den kolde krig for afsluttet. Men en ægte personlig kontakt kom der heller ikke her, da de to personer er så forskellige som dag og nat - og da Trump ikke er i stand til at lytte sig ind til hvad modparten sagde.

Den 25. september 2018 gik præsident Trump på talerstolen på FN's 73. generalforsamling og sagde i ganske roligt stemmeleje et par sætninger om at USA med ham i spidsen på mindre end to år har opnået mere end nogen anden regering i landets historie. Denne selvros vakte meget naturligt en del hånlatter i forsamlingen, og den reaktion havde Trump ikke ventet, sagde han med et stort smil. Men det er nu okay, tilføjede han og så sig tilfreds omkring i forsamlingen. Alt lige fra aktiemarkedet til verdensfreden er kun blevet bedre, fortsatte han. - Disse bemærkninger viste sig blot at være optakten til hans hovedbudskab: Vores verden lider af et slemt tilfælde af tillidsunderskud. Troen på internationalt samarbejde er skrøbelig. Men Amerika styres af amerikanerne. Vi afviser globalismens ideologi, og vi tilslutter os patriotismens doktrin. - Og så kunne ingen være i tvivl om at Trump stod for et synspunkt der var stik modsat af det FN's generalsekretær Antonio Guterres i sin åbningstale nogle minutter forinden havde fremhævet som FN's bærende idé: troen på det internationale samarbejde.



Kulten omkring Trump har et par danske religionsforskere belyst ved sammenligning med oldtidens forestillinger om en verden, hvor det gode kæmper mod det onde. Nogle mennesker har allieret sig med de mørke kræfter, mens andre har valgt lyset. I det lange løb vil de der kæmper for Gudemennesket vinde, men kampen er hård, for en mægtig modstander, Satan, vil kun død og ødelæggelse. Og hele dette verdenssyn finder de nu genopstået i USA. De fleste mennesket vil da også sagtens kunne se ligheder mellem Trump-kulten og gammel kult: Trump er kommet for at bekæmpe denne verdens ondskab; for at afsløre de ondes hemmelige planer, og for at rense verden og det fordærvede samfund for alt ondt. Han vil omstyrte den indbildte, hemmelige, destruktive og magtfulde elite - og således blive verdens frelser osv. De to forskere peger desuden på at konspirationsteorierne er blevet tidens store svøbe i USA.

28.10.17. postede en anonym person, den mystiske Q sin første besked på 4chan. Q forklarede at Trump var ved at forberede en afgørende kamp imod 'The deep state': den elite der tænkes at have kontrol over store dele af samfundet. Budskabet blev spredt via You Tube, Facebook og andre sociale medier. Der blev dannet et løst fællesskab af 'anons'. Resultatet er et foranderligt verdensbillede, QAnon-kosmologien. Q har efterhånden postet omkring 5.000 beskeder. Flittige influencere i QAnon-miljøet har konstrueret sammenhængende historier om Trump-religionens apokalyptiske myte. Janet Ossebaard, der ellers har beskæftiget sig med ufoer og korncirkler, har lavet en serie på ti videoer om 'Komplotmagernes fald' og været en central figur. I dokumentarisk stil åbenbarer de sandheden om de løgne de uvidende lever i. Videoerne lå længe på YouTube og introducerede utallige til konspirations-myten. - I QAnon-myten identificeres ondskaben primært i en håndfuld yderst velhavende investorer som George Soros og Rotschild-familien. De er allierede med lige så ondskabsfulde politikere som Hillary Clinton og Barack Obama. Trumps rolle bliver tydelig: det er ham der ene mand bærer sandhedens fakkel. - Med tiden opstod desuden en myte om at samfundseliten var så ond at de slog børn ihjel og drak disse børns blod, fordi det indeholder et stof der kan forlænge menneskers liv..... Og nu hvor det med sikkerhed kan slås fast, at Biden bliver indsat som USA's næste præsident, kan vi ifølge de to forskere forvente at Trump-mytologien af sine tilhængere genfortolkes med brug af de gamle termer: Demiurgen Joe Bidens sejr er sket på mørkets præmisser - og er i sit væsen falsk. De onde magter har manipuleret stemmetællingsmaskinerne!

Det er fint nok at få påpeget sådanne sammenligninger, men det er meget uheldigt, ja fatalt at undlade at kigge på de psykiske mekanismer i de to historiske fænomener, for uden dette kommer vi aldrig til en forståelse af dem. Der er jo i begge tilfælde reelt tale om en virkeligshedsflugt, hvor man hengiver sig til fiktion og fantasier - og nu om dage faktisk flittigt bruger film og fiktion som inspirationskilde - uden overhovedet at holde fast i de hårde realiteters verden, hvor der ikke alene gælder en temmelig usvigelig årsagslov i fysikken og det praktiske liv, men i etikken faktisk også gælder et psykisk krav om overvægt af det gode og konstruktive i livet for overhovedet at kunne opretholde en indre konsistens. Jo mere man hengiver sig til falske forestillinger, fantasi, løgne og konspirationsteorier, jo ringere bliver man til at leve livet i hverdagens praktiske verden der i kombination med den sunde fornuft kan sørge for overvægten af det gode i livet. Trump er simpelthen inkarnationen af en mand der er ude af stand til at skelne nøgternt mellem fantasi og virkelighed og derfor fjerner sig længere og længere fra virkeligheden.



Det er også påpeget at det politiske centrum i mange vestlige lande er sprængt indefra, og senfascistiske politikeres ekstrem-nationalisme har udfyldt tomrummet og mobiliserer befolkningen ved hælp af had og xenofobi. Trump eksemplificerer denne udvikling. Han er på én gang det politiske system og et opgør med det. Han er et brud med den politiske konsensus og en eksplicitering af dens indbyggede racisme og tiltagende militarisering. Hos ham iklædes den strukturelle racisme ikke længere et skin af humanisme, demokrati og udvikling.

Det spiller også ind at forestillingen fra trediverne om den stærke leder går igen. Trump er et glimrende eksempel. Han er egentlig kun en ejendomsmægler og tv-vært, og han er klodset og ignorant. Han modsiger ofte sig selv og lyver stort set hele tiden, og han udtaler sig gerne om noget, han ikke ved noget om. Det er løsrevne ideer og halve løgne, han bringer for dagen. Men han har altså evnet at forføre så mange amerikanere at han i 2016 kunne blive USA's præsident - og ved valget i november sidste år fik 75 millioner stemmer.

Det allerværste er at Donald Trump på trods af at være komplet utroværdig og som hovedregel uberegnelig alligevel i fire år har været præsident for klodens største militærmagt. Man kan more sig over hans ideer, løgne, selvmodsigelser og attituder, men man kan trods alt ikke se bort fra at Trump har forandret verden til noget mere usikkert end den var før 2016, eller at det i januar i år er lykkedes ham på få dage at gøre USA til et ekstremt usikkert land det ikke har været siden borgerkrigen for 150 år siden.



Ved første øjekast kan Donald Trump ligne en yderst selvsikker og heldig gambler, der bare forstår at udnytte de nyeste sociale medier optimalt, fordi de i alle måder passer perfekt til hans stil og temperament og gennem den stadige bekræftelse af hans selvbillede lader ham forblive i alle illusioner. Men ved nærmere eftersyn bliver adfærden mistænkelig, fordi den aldrig ændres, selvom det ville være det bedste for både ham selv og det land han leder. Han løber linen ud - uanset hvor mange rådgivere og tilhængere der advarer ham og efterhånden falder fra. Ja, han må siges at lide af vrangforestillinger.

En vrangforestilling er iflg. Encyklopædien og andre kilder en forkert og ukorrigerbar opfattelse som strider mod de i kulturen alment accepterede forhold, årsagssammenhænge og begrundelser. Årsagerne er forskellige, men paranoia ses som en psykisk reaktion hos personer med en særlig personlighedsstruktur, fx præget af rethaveriskhed og selvhenføring (oplevelsen af hele tiden selv at blive enten overvåget og udspioneret). Vrangforestillinger bliver sygelige, når sådanne tanker tager uforholdsmæssig megen plads op, bestemmer personens adfærd og ikke lader sig korrigere af korrekt information. Når omgivelserne ikke er enige i den syges opfattelse, kan den syge vælge at hævde, at skeptikerne er med i et komplot. De paranoide tror de bliver overvåget eller udspioneret. De bilder sig ind at andre gør tegn til hinanden bag deres ryg. De føler at der hele tiden hentydes til dem i TV eller aviser, og at begivenhederne i verden er bevidst tilrettelagte for at sende et skjult budskab. Andre mennesker er ikke det, de giver sig ud for at være. Ja, de paranoide kan føle sig efterstræbt af efterretningstjenester, fagforeninger, internettet, myndighedspersoner, filmstjerner, TV-værter eller rockere. De kan endog føle sig udsat for forsøg på forgifting og så videre .....

Sker der en gradvis udvikling af systematiserede vrangforestillinger taler man om paranoid psykose og baggrunden er ofte en i forvejen mistænksom personlighedstype vel at mærke uden tegn på skizofreni, affektiv eller organisk sindslidelse. Patienter med paranoia kan søge læge for somatiske gener, eller de opsøger politi, advokater eller journalister, som de vil have til at skrive artikler om deres forfølgelse eller lignende, men de søger sjældent lægehjælp for psykiske problemer. De kan med andre ord ikke selv se at der er noget sygeligt ved deres mistænksomhed eller tanker om forfølgelse.

Men det skal understreges at det hører med til billedet af Trumps lidelseshistorie at selve fremkomsten af de sociale medier har gjort forførelsens kunst ekstra tillokkende og effektiv. Disse mediers fremstormen på ganske få år bygger netop på en usædvanlig nem og uforpligtende kontakt og accept, der er ensbetydende med meget vanskelige vilkår for egentlig fordybelse, seriøs dialog og nuanceret virkelighedsopfattelse. Den rammer hele det frie åndsliv og hele den frie ikke-rationelle tænkning af netop de arter der er forudsætning for det demokrati og den diversitet der vokser frem af sig selv i respekt for andre mennesker. Digitaliseringen som sådan gør desuden i vid udstrækning processerne uoverskuelige og giver dermed gigantiske chancer for kriminalitet, korruption og stigende usikkerhed.



Men først og fremmest er vrangforestillinger hos politiske ledere fuldstændigt uforenelige med et sundt demokrati.

Ét er at udnytte de sociale medier optimalt til hurtig og daglig kommunikation med jævne mennesker på et sprog de umiddelbart kan forstå, det gør reklamebureauer og andre private virksomheder, inklusive sportsklubber og sportskanaler med største succés - og da også realistisk indstillede regeringsledere. Noget helt andet er at ingen ad den vej vil formå at få noget som helst relevant budskab til at trænge så langt ind i det kollektive fællesrum af bevidst og ubevidst at det i tide udløser de nødvendige, konstruktive og langsigtede handlinger.

Hertil kræves nemlig realistiske forestillinger om vores i dag yderst komplicerede samfundsindretning såvel som en afklaret etisk vilje til at sørge for overvægt af det gode i det lange løb. Dette vil i dag altid forudsætte åben og løbende demokratisk debat mellem frie repræsentanter for forskellige partier, interesser, klasser, forskere, filosoffer og kommentatorer samt menige vælgere. Vrangforestillinger er simpelthen uforenelige med demokratiet, og sker der gennem enkelte personers særlige forførelseskunst ligefrem en systematisk udvikling af vrangforestillinger, bliver det demokratiet selv der trues.

Demokrati forudsætter både en vis velvillig og empatisk adfærd hos flertallet af ledere og vælgere og en stor indbyrdes tolerance, men det kræver i vore dages komplicerede samfund også et ganske højt oplysningsniveau om især menneskets etiske forpligtelse til at sørge for overvægten af det gode. Her kan man ingen vegne komme ved primitivt at personificere godheden og ondskaben. Man er tvunget ud i et ofte svært skøn på ofte usikkert grundlag - som vi fx oplever det i ekstremt grad under den aktuelle corona-krise.

Dette høje oplysningsniveau og denne dybe indsigt er langt fra til stede i nutidens Europa, men den synes nærmest totalt fraværende i det USA der har levet med Donald Trump som præsident i samfulde fire år og nu er så splittet som det ikke har været siden borgerkrigen 1861-65 mellem sydstaterne og nordstaterne. Donald Trump må siges de sidste fire år at have præsteret en komplet vanrøgt af det højeste politiske embede i USA netop fordi han som heldig forretningsmand, spekulant, mediebruger og folkeforfører har haft en så gigantisk succes, at den er gået ham til hovedet og gjort ham komplet ude af stand til at forstå at han i det politiske demokrati kunne fravælges på fuld legal vis af stort flertal den 20. novembe 2020. Manden er skruet sådan sammen mentalt, at han simpelthen ikke kan få det ind i hovedet, men må klamrer sig til vanvittige konspirationsteorier.

Det er et gigantisk forfald vi har oplevet. Og det er en gigantisk opgave der forestår for den nye præsident Joe Biden når han skal genskabe landets samling på grundlag af den fornødne indsigt og vilje til demokrati.

Ejvind Riisgård



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris stadig 100 kr. på grund af billedrettigheder)

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.



Relevante artikler på Jernesalt:

Den tåbelige Rigsretssag mod Trump faldt helt logisk  (15.2.21.)
Joe Biden indsat som præsident for et USA der er blevet delt af Trump  (19.1.21.)
Stor tak for pandemiens store Wake-Up-Call  (31.12.20.)
Trump nægter at se realiteterne i øjnene  (11.12.20.)
Biden vinder valget, men Trump vil ikke anerkende det  (9.11.20.)

Donald Trump splitter EU og Nato med angrebet mod Iran  (10.01.20.) Trump til grin på FNs generalforsamling  (30.9.18.)
Trump fjerner sig systematisk fra EU og Nato  (18.7.18.)
Historisk møde mellem Trump og Kim-Jong-un  (13.6.18.)
Trump bryder atomaftalen med Iran og går dermed stik imod EU  (10.05.18.)
Trump isolerer sig - og Merkel gør det bevidst til et vendepunkt  (31.5.17.)
Donald Trump indsat som USA's nye præsident - med stor usikkerhed om følgerne (21.1.17.)
Trumps valgsejr torpederede Vestens ulidelige politiske korrekthed  (15.11.16.)
Donald Trump trodsede meningsmålingerne og bliver USA's næste præsident  (9.11.16.)



Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Konsistens-etikkens Ti Bud  (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund)
Hvor kommer det onde fra?  - Er mennesket ligefrem ondt af natur?  (23.3.05.)

De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi



Artikler om USA
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal