|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 9.11.20.Biden vandt valget, men Trump vil ikke anerkende detDen snart 78-årige Joe Biden, der var Barack Obamas vicepræsident 2011-19, nåede lørdag den 7. november - fire dage efter valgdagen - op på de 279 valgmænd der sikrer ham præsidentposten fra 21. januar 2021. Det skete takket være det utroligt store antal brevstemmer, der først blev optalt efter de ordinære stemmesedler, og viste sig overvejende at gå til Biden og ikke til Trump. Det betød at antallet af stemmer på de to kandidater ganske langsomt blev forskubbet til Bidens fordel efterhånden som optællingerne skred frem, og dette betød igen at den siddende præsident Donald Trump yderligere fremturede i de beskyldninger mod demokraterne han uafbrudt havde kørt på siden valgdagen, og som gik ud på at Biden havde "stjålet stemmerne fra ham" ved decideret svindel med brevstemmerne. Trump krævede dels omtællinger, dels - helt uhyrligt - at selve optællingen i nogle af de afgørende svingstater blev standset inden Biden tog føringen. Det skete naturligvis ikke; de lokale myndigheder kunne forsikre at optællingen var foregået helt efter forskrifterne, og at der ikke var grundlag for Trumps anklager. Selv flere medier afbrød Trumps talestrøm, når han i live-udsendelser repeterede sin løgne. Så sent lørdag aften vovede medierne med undtagelse af det Trump-venlige Fox News at udråbe Joe Biden til vinder, endnu inden alle stemmer var talt op, men Biden havde fået vished for mindst 270 valgmænd; de sidste brevstemmer ville ikke længere kunne ændre stillingen, og det kunne ej heller de få omtællinger der vil blive foretaget på grund af tæt løb. Demokraternes vælgere begyndte hurtigt at strømme ind til centrum af de store byer, herunder selve hovedstaden Washington der er en demokratisk kerneby. De festede og flagede lystigt og opstemt, men var trods alt en smule skuffede over at de ikke havde fået en decideret jordskredssejr. Til gengæld hujede de, da Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus. Joe Biden tiltræder først om et par måneder, men han lovede i sin sejrstale at gøre hvad han kunne for at samle amerikanerne, og desuden lovede han at ændre strategi i bekæmpelsen af den corona-epidemi der allerede er løbet løbsk i staterne og givet 200.000 dødsfald og 20 millioner smittede. Endvidere ville han tilknytte USA igen til Pariseraftalen om klimaet. Han har uden tvivl gode hensigter og kompetencer. Og det samme må siges om hans vicepræsident, den 46 årige sorte jurist Kamala Harris, der bliver USA's først kvinde på posten. Men let får de det ikke. For dels ser alt ud til at Trump vil lave så megen ballade i overgangsperioden som han overhovedet kan - med fx retssager om valghandlingen flere steder - dels har USA de facto ændret sig meget under hans ekstraordinære præsidentperiode, at tingene ikke bare falder tilbage i den gamle gænge. Hertil kommer, at republikanere har klaret sig så godt ved valgene til kongressen, at de er i stand til at blokere al lovgivning der ikke passer dem - med mindre de taber de to senatsvalg der skal ske i januar.De sidste dages avisoverskrifter giver et ganske godt indtryk at det dybt splittede land. Søndag den 1.11.: Manden bag hadet hos Trumpo - rådgiveren Stephen Miller Onsdag den 4.: Trumps tid kan blive starten på noget mere ekstremt i den kommende tid Torsdag den 5.: Aldrig har så mange stemt. Aldrig har de været så uenige. Valget risikerer at rive USA fra hinanden Donald Trump er parat til at tage USA's demokrati som gidsel Vinder Trump, bør demokraterne starte en borgerkrig Fredag den 6.: Ophidsede Trump-støtter vil standse optællingen af stemmer i Pennsylvania Trumps sprog er - ligesom hans politik - en fuckfinger til etablissementet. Lørdag den 7.: Tænk hvis Donald Trump taber, men nægter at erkende sit nederlag Søndag den 8.: Først skal Biden jage Trumps spøgelser ud af det Hvide Hus Trump kommer helt sikkert til at stille op igen Nu skal Joe Biden hele et såret USA Mandag den 9.: Sorte kvinders stemmer sender Biden og Kamala Harris til Det Hvide Hus Donald Trump var ikke et tilfældigt bump på den amerikanske Highway Biden får svært ved at hele USA Vi kommer ikke uden om at prøve at forstå Donald Trumps store succes og store fald. Trump er 74 år, født i 1946 i New York og søn af en milliardær, og han har arvet en finansimperium som han helt bevidst har fået omdøbt til Trump Organization. Han har haft visse nederlag gennem forkerte investeringer, men har stort set investeret rigtigt og skabt sig større rigdom gennem ejendomsspekulation, ikke mindst på Manhattan. Hans formue anslås at beløbe sig til over 2 milliarder dollars. Dette har alt sammen gjort ham yderst selvsikker og arrogant. Han er overbevist om at han er en vinder i tilværelsen, og han regner alle sine modstandere for tabere, for ikke at sige forbrydere eller onde mennesker. Hans absolutte tro på uovervindelighed er grunden til at han ikke er i stand til her efter valget at acceptere sit nederlag. Trump har nok taget en bachelorgrad i økonomi, men er så langt væk fra den akademiske indstilling som man kan komme. Han læser ikke bøger, men kun børsnoteringer, og dem læser han på intuitiv vis. Han omgiver sig med mange rådgivere, men siger de noget han ikke bryder sig om, bliver de fyret. Han har næse for hvad der kan betale sig, og det er faktisk også det eneste kriterium han gør brug af. Derfor vokser hans imperium, og derfor overfører han sin næse for investeringer til sin politiske virksomhed - både når han stiller op til valg, og når han får lov at regere. Han tør gamble med både påstande, løfter og beskyldninger. Men bagsiden er, at han er ude af stand til at forstå at det kan gå galt i politik, ja, ude af stand til overhovedet at få ind i hovedet at politik hverken er videnskab (som han kun foragter) eller gambleri og børsinvesteringer (som han elsker). Han har slået kraftigt på at han kan skabe økonomisk fremgang Men Trump har også næse og øre for de sociale medier, som han udnytter optimalt. Hans foretrukne medium er tweets, og dem sender han afsted med meget korte mellemrum. Det er dér han meddeler offentligheden sine uforbeholdne meninger, fordomme og løgne. Og han gør det vel at mærke i et bramfrit sprog som jævne mennesker forstår, fordi de selv bruger det. Han har det man kalder en relativistisk sprogopfattelse, hvor det ene ord kan være lige så godt som det andet, fordi ordene ikke er entydige, men får deres mening gennem hans personlige eller subjektive brug i konkrete situationer. Han anerkender ikke etablerede sandheder, ja, hans opgør med etablissementet er også et opgør med det etablerede og efterhånden meget akademiserede sprog. Trump gør ligefrem sine verbale udfald til en kunstform. Hans præsidentielle sprog er aldeles uformelt. Og derfor virker det så stærkt blandt hans tilhængere og fans. Og man skal ikke glemme, at Trump trods nederlaget til Biden fik 8 millioner stemmer mere end han gjorde i 2016, og at hans stemmetal ialt kom op på over 70 millioner mod Bidens 75 mill. Trump har grebet den folkelige modstand mod indvandring og har med held appelleret til den hvide arbejderklasse med et løfte om at stoppe illoyal konkurrence fra Asien og migranter fra Latinamerika der går for lavere løn. Hans mur ved grænsen til Mexiko var symbolpolitik, men han lod grænsepolitiet fængsle illegale migranter og endda adskille dem fra deres børn. Men hans vælgere ser det altsammen som vilje til handling, og faktum er at han fik mange stemmer fra latinamerikanere i USA (der i vid udstrækning er spansktalende og ofte slet ikke taler amerikansk). Donald Trumps tid i Det Hvide Hus var med andre ord ikke et lille tilfældigt bump på den amerikanske motorvej, men tværtimod en koldt beregnet succeshistorie der får store konsekvenser for Bidens tid og tiden efter Biden, fordi den har givet dyb splittelse i USA. Trump har på ingen måde gjort Amerika stort igen, men derimod gjort det splittet i en grad det ikke har været siden Borgerkrigen. Befolkningen er splittet efter race, køn, alder, formue og beskæftigelse. Mange er blevet rigere, men flere fattigere. Mange har fået nye økonomiske muligheder, men flere har mistet deres arbejde. Det er ikke muligt at forudse om Trump stiller op til næste præsidentvalg i 2024. Men det kunne ligne ham - og han vil i givet fald ikke være uden chancer, for USA vil stadig være splittet og stadig have et væld af almindelige jævne mennesker der hader det etablerede system og vil elske og stemme på en præsidentkandidat der gør der samme. Vi kommer heller ikke uden om at se på Joe Bidens svagheder og mangler. Den snart 78-årige Joe Biden blev født i 1942 og kommer fra Wilmington i Delaware. Han er fra relativt beskedne kår. Familien er katolikker. Han blev selv jurist og gik tidligt ind i politik inden for det demokratiske parti, og han blev allerede som 29-årig valgt til Senatet for staten Delaware. Han drømte tidligt om at blive præsident og stillede i 1988 første gang op som kandidat, men tabte. Det samme gjaldt i 2008, hvor Barack Obama blev foretrukket som demokaternes kandidat og vandt valget. Men her blev Biden så udpeget til hans vicepræsident frem til 2016. Biden kender altså det politiske liv i såvel demokraternes parti som i Kongressen og Det Hvide Hus som sin egen bukselomme. Han spiller efter reglerne og har egentlig ikke gjort sig særligt bemærket. Han er den dygtige, flittige, ordholdne mand med de rigtige demokratiske meninger. Men uden store visioner og iøvrigt ret 'kedelig'. Han er en prøvet mand personligt, da han både har mistet en kone og et barn. Men det siger ikke så lidt om det demokratiske partis krise, at det i år ikke har kunnet finde en kandidat i mere passende alder. Biden gik allerede i gang med forberedelserne til at overtage præsidentembeder, da det lå klart at han ville blive valgt. Bl.a. vil han opstille en taskforce til at forestå bekæmpelsen af den svært kontrollerbare corona-epidemi i USA, og han lader USA indtage sin plads i Paris-aftalen om klimaet igen. Men han understreger også at det er tid til at befolkningen lægger vreden og dæmoniseringen fra valgkampen bag sig. Vi kan ikke spilde mere tid på partipolitisk krig, siger han, og han lover at alle vælgeres stemmer vil blive talt med. Han minder desuden om at Amerika altid har "udviklet sig, når vi stod ved en skillevej - i historiske øjeblikke, hvor vi skulle træffe svære beslutninger om, hvem vi er og ønsker at være". Og med decideret religiøse vendinger understreger han, at "Vores nation er blevet formet af den konstante kamp mellem vores gode engle og vores mørkeste impulser. Det er tid til at vores gode engle sejrer". Men nægtes kan det ikke at opgaven bliver endda meget svær - fordi den uberegnelige Trump stadig vil spøge de næste fire år, og fordi republikanerne er stærke og naturligvis vil have revanche, men endelig også fordi landet som sådant er så dybt splittet at velmente ord om samarbejde og forsoning ikke batter meget. Joe Bidens største svaghed er at han nøjagtigt som republikanernes leder, som Tysklands, Frankrigs, Storbritanniens og EU's politiske ledere, ja som Danmarks egne ledere ikke til bunds forstår at tiderne med corona-epidemi, klimaproblemer, problemer i den islamiske verden, integrationsproblemer i Europa, terrortrusler, sexisme og uløste ligestillingsproblemer samt manglende afklaring af den fundamentale, vestlige frihed hverken har den ringeste dybere refleksion eller de ringeste egentlige visioner herom. De tror fortsat alle på at alt kan blive ved det gamle med minimale justeringer og reformer. Valget af Joe Biden som USA's kommende præsident beroliger mange politikere og kommentatorer i Europa (i Danmark foretrækker de fleste altid en demokratisk præsident), men sandheden er at han trods alle gode hensigter og kompetencer tænker konservativt i gamle og forudsigelige baner. Ligesom Donald Trump er han blottet for evner til at tænke nyt og komme helt ned i de folkelige lag, hvor man ikke alene får likes, men hvor et forår kan skyde op i haverne, og hvor også viljen til at gøre op med fortiden kan skabe en ny fremtid. Ejvind Riisgård Relevante e-bøger fra Jernesalt: 'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien. 'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris stadig 100 kr. på grund af billedrettigheder) 'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m. 'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi 'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren. Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk. Relevante artikler på Jernesalt: Biden vinder valget, men Trump vil ikke anerkende det (9.11.20.) Donald Trump indsat som USA's nye præsident - med stor usikkerhed om følgerne (21.1.17.) Trumps valgsejr torpederede Vestens ulidelige politiske korrekthed (15.11.16.) Donald Trump trodsede meningsmålingerne og bliver USA's næste præsident (9.11.16.) Valget mellem Clinton og Trump er blevet en farce der vil cementere ændringen af verden (31.10.16.) Trump til grin på FNs generalforsamling (30.9.18.) Trump fjerner sig systematisk fra EU og Nato (18.7.18.) Historisk møde mellem Trump og Kim-Jong-un (13.6.18.) Trump bryder atomaftalen med Iran og går dermed stik imod EU (10.05.18.) Vestmagterne kan ikke stille noget op med Assad (16.4.18.) Trump isolerer sig - og Merkel gør det bevidst til et vendepunkt (31.5.17.) Valget mellem Hillary Clinton og Donald Trump er trist for både USA og Europa (31.7.16.) Artikler om USA Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |