Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 

JERNESALT - maersktaarnet

ARTIKEL FRA JERNESALT - 29.9.17.

Mærsk-tårnet og Jerne-auditoriet

Mærsk Tårnet
Immunologen Niels K. Jerne
Henvisninger



Mærsk Tårnet    
Til toppen  Næste

Mærsk Tårnet på Blegdamsvej i København - mellem Panum-instituttet og Sct. Johannes-kirken - er både et nyt og yderst storslået vartegn for København og en fremtidssikret investering i dansk sundhedsforskning. Med dette 75 meter høje, kobberbeklædte forskertårn, der officielt blev indviet i januar 2017, har den sundhedsvidenskabelige forskning i København fået de allerbedste udfoldelsesmuligheder. Seks af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets 13 institutter flytter ind for at udnytte tårnets state-of-the-art biomedicinske forskningsfaciliteter. Det drejer sig om institutter med fokus på vacciner og allergier, kræft, hjerterytmeforstyrrelser, fedme og diabetes, hjerneforskning og sund aldring.

Tårnet er en udvidelse af det i årene 1970-1986 opførte Panum-institut, der udover lægestudiet også rummer Tandlægeskolen (Odontologisk Institut), og det er som andre af universitets institutter åbne for offentligheden i dagtimerne. Det betyder at man på hverdage frit kan gå ind i bygningerne og kigge sig omkring. Men som noget nyt er der nu for Mærsk Tårnets vedkommende påbegyndt jævnlige rundvisninger af fem kvarters varighed, hvor man bl.a. kommer op på øverste etage med den fantastiske udsigt ud over byen og ind i det store Jerne-auditorium med den enestående akustik.

Nedenfor følger dels en omtale af selve bygningen, dels en artikel om den danske immunolog og nobelpristager, der har givet navn til det store auditorium; det drejer sig om Niels K. Jerne (1911-1994) som fra 1948 til 1956 var ansat på Serum-instituttet, men derefter havde forskellige poster, herunder professorater i udlandet. Han fik en i immunologien banebrydende idé om en selektiv mekanisme i antistofdannelsen, og for denne idé fik han sammen med to andre forskere nobelprisen i medicin 1984. Men det særegne ved denne forsker var den betydning hans overvejelser om eksistensen fik for hans forskning. Og derfor fortjener han særlig opmærkomhed fra det eksistentielt fokuserende Jernesalt, hvis navn har samme rod som forskerens efternavn.



Mærsk Tårnet har naturligvis helt moderne forsknings- og undervisningsfaciliteter. De er nødvendige for at tiltrække og fastholde de bedste forskere og studerende i en hård international konkurrence. Tårnet rummer tidssvarende biomedicinske laboratoriefaciliteter, undervisningslokaler, auditorier, ny kantine, ny cykelkælder og en ny, flot hovedindgang på Blegdamsvej 3B.

Opførelsen af Tårnet begyndte i 2012 og bygningen blev indviet den 18. januar 2017. Billeder og presseomtale fra indvielsen af Tårnet kan ses på den særlige hjemmeside: Mærsk Tårnet, Københavns Universitet.  

Tårnet er 42.700 kvadratmeter stort. For at give plads til den store nye bygning og en ny forplads ud mod Blegdamsvej måtte 7.700 kvadratmeter af det gamle Panum rives ned. Men med byggeriet er det samlede Panum vokset fra 105.000 til 140.000 kvadratmeter. 

Tårnet er 15 etager højt fra gadeplan og måler 75 meter. Det er dermed lidt højere end Rigshospitalets helikopterplatform, som ligger i 71 meters højde.

Byggeriet kostede 1,5 mia. kr., hvoraf A.P. Møller Fonden bidrog med knap halvdelen, dvs 725 mio. kroner - Jf. linket: A.P. Møller Fonden/Mærsk-tårnet. Fondens bidrag fordeler sig med 600 mio til bygningen og 125 mio. kr. til inventar, herunder det særlige audio-udstyr der sikrer optimal akustik i auditorierne.

Mærsk Tårnet er tegnet af Arkitektfirmaet C. F. Møller. Jf. linket: Arkitektfirmaet C.F. Møller/Mærsk-tårnet der også er kendt for Aarhus Universitet. Underrådgivere har været ingeniørfirmaet Rambøll Management Consulting og landskabsarkitektfirmaet SLA.

Bygningsstyrelsen var bygherre under opførelsen af Tårnet, som ejes af staten. Københavns Universitet er lejer, og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet bruger af det nye Panum.



Tårnet er primært beregnet til forskningslaboratorier, undervisning, kantine og cykelkælder. 

12 af etagerne rummer moderne forskningslaboratorier og kontorer.

Bygningen har cykelparkeringspladser til 2.350 cykler - 950 i tørvejr i kælderen og 1.400 i den åbne 'campuspark' mod Nørre Allé.

Bygningen rummer tre nye, topmoderne auditorier, der giver de studerende de bedste rammer. I det største auditorium - Niels K. Jerne-auditoriet - er der 504 faste pladser.



Bygningsstyrelsens beskrivelse:

Panum-bygningskomplekset i Nørre Campus på Nørrebro er en investering i fremtiden. Mærsk Tårnet skal primært huse frontlinjeforskning inden for områder, som er afgørende for fremtidens behandling af kræft, demens, sukkersyge, hjertesygdomme og allergi. Tolv af etagerne rummer biomedicinske forskningslaboratorier for nogle af verdens førende forskergrupper inden for sundhedsvidenskab.

Der er offentlig adgang til basen i bunden af bygningen med adgang til kantine, auditorier samt velkomsthal. Der er samtidig lejlighedsvis offentlig adgang til den øverste etage, hvor der er en flot udsigt over København.

Bygningen er en af Danmarks mest energieffektive laboratoriebygninger. Ventilationen er udformet med varmegenvinding, så energien fra den udsugede luft forvarmer ventilationsluften udefra mest muligt, og dermed minimerer den fjernvarmeenergi, der skal bruges til at opvarme ventilationsluften. Overskydende regnvand opsamles og bruges til vanding og toiletskyl. Under forpladsen er der plads til 5 mio. liter regnvand i en af de største regnvandsfaskiner i Danmark.

Bygningen er også designet, så den er smal mod solen for at reducere behovet for nedkøling af store flader, ligesom skodderne på facaden er konstrueret, så de automatisk følger sollyset, og sikrer, at solen aldring skinner direkte på vinduerne. Facaden er dækket af 3.300 kobberskodder, der er udført i genbrugskobber. Kobberet patinerer fra blankt til først mørkebrunt og efter en længere periode til grønt.



Som en del af byggeriet af Mærsk Tårnet er der etableret et nyt torv foran hovedindgangen mod Blegdamsvej på størrelse med Gråbrødre Torv, ligesom en ny campuspark er færdiggjort i sensommeren 2017. Parken er åben for offentligheden og er beplantet med træsorter fra flere verdensdele. Der er med campusparken også skabt bedre forbindelse mellem Nørre Alle og Blegdamsvej. Blandt andet via gangstien 'Den gode omvej' i 2. sals højde.

På dette luftfoto ses det indkorporerede Mærsk tårns tydelige stjerneform og bygningsanlæggets placering i forhold til det gamle Panum-institut. Den store femkantede stjerne nederst til venstre i billedet er det store Jerne-auditorium med indgang fra 2. etage. Desuden ser man den udvendige gangsti gennem Campusparken der med fuld ret har fået navnet "Den gode omvej", fordi den unægtelige ikke er nogen lige genvej, men tværtimod en zig-zag-vinklet omvej man skal tage for den æstetiske nydelses skyld. Det er Nørre Allé til venstre, Blegdamsvej til højre og Tagensvej foroven (med Rigshospitalet bag de høje træer). (Foto: C.F. Møller).



Mærsk Tårnet er tegnet af tegnestuen C. F. Møller, der også har været totalrådgiver på byggeriet. Mærsk Tårnet er med sit skulpturelle arkitektoniske udtryk et nyt vartegn for bydelen og København, samt et markant bidrag til Københavns nye sky-line.

Byggeriet af Mærsk Tårnet er muliggjort af en særlig bevilling fra Folketinget til modernisering af laboratorier på de danske universiteter, samt en donation fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Mærsk Tårnet skal sammen med Rigshospitalet – på den anden side af Tagensvej – danne et kraftcenter for sundhedsvidenskab midt i København, som bl.a. i regi af samarbejdet om Copenhagen Science City skal tiltrække de bedste forskere og studerende i verden.



Selve byggeriet af Mærsk Tårnet startede i 2010, hvor Bygningsstyrelsen sammen med Københavns Universitet i foråret 2010 udskrev en international konkurrence, hvor syv anerkendte danske og internationale arkitekt- og ingeniørfirmaer havde kvalificeret sig til at komme med forslag til udbygningen af Panum bygningskomplekset. Den danske tegnestue C.F. Møller vandt projektkonkurrencen sammen med Rambøll, SLA, Aggebo & Henriksen, Farquharson Gordon, Cenergia og Innovation Lab.

Byggeriet af Mærsk Tårnet er gennemført i samarbejde med følgende entreprenører m.m.: Aggebo & Henriksen, Farquharson Gordon, Cenergia, Innovation Lab, Per Aarsleff A/S, Skælskør Anlægsgartnere A/S, Mogens V. Zeltner A/S, Zurface A/S, Elementmontøren ApS, Hansen & Andersen A/S, Zublin A/S, N. H. Hansen & Søn A/S, Bladt Industries A/S, Waagner-Biro Stahlbau AG, Juul & Nielsen A/S, Tæppeland Erhverv A/S, Malermester Willi Becke ApS, A & C tagdækning ApS, Elindco Byggefirma A/S, L&H Rørbyg A/S, Airteam A/S, Lindpro A/S, Otis A/S, Wicotec Kirkebjerg A/S, Drivhuseffekten ApS, Labflex A/S og Bent Brandt A/S.

Dommerne skrev blandt andet i dommerbetænkningen: - "Hovedanslaget er et bygningskompleks, som er i tæt relation til sine nære omgivelser. Et landskabeligt campusstrøg i hele områdets udstrækning udnytter grundens naturlige niveauspring. Biotoper og pladsdannelser placeres i et bevæget forløb omkring bygningens i niveau stjerneformede konfiguration. Stjerneformen skaber forskellige rumligheder for forskellige aktiviteter som en forplads, bysport, udeservering og et Rambla-strøg." - (Rambla er betegnelsen for en strøggade eller promenade i Spanien)
- "Husets nære omgivelser inviterer til deltagelse. Den aktive forplads mod Blegdamsvej, de tværgående fodgængerforbindelser samt den hævede fodgænger/cykelsti, som nærmest integreres i det nye byggeri, er en gave til bydelen."

I 2012 godkendte Folketingets Finansudvalg aktstykket (bevillingen) for byggeriet, og Københavns Kommune vedtog kommuneplantillæg og lokalplan. Samme år blev en del af Panum-bygningskomplekset revet ned for at gøre plads til nybyggeriet. I 2013 blev hovedprojektet og råhuset (beton-skelettet) opført.

I 2014 blev facadearbejdet og andre fagentrepriser startet. Den byggetekniske aflevering fra entreprenører skete medio 2016. 18. januar 2017 blev Mærsk Tårnet officielt indviet med deltagelse af H.M. Dronning Margrethe.



A.P. Møller fonden giver følgende beskrivelse Mærsk Tårnet:

Den storstilede investering i nye, fremtidssikrede faciliteter betyder, at Københavns Universitet langt bedre kan tiltrække og fastholde de dygtigste danske og internationale forskere og studerende i en global konkurrence om at levere svar på samfundets store sundhedsmæssige spørgsmål. Mærsk Tårnet er virkeliggørelsen af en stor drøm, siger Ulla Wewer, dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. "Verden i dag er international, og det er det, bygningen spiller op til: At være et sted, der kan måle sig med de bedste i verden, og som er en attraktion for København og resten af Danmark".

Fra kælder til 15. etage er det skulpturelle byggeri med den organiske form designet til at fremme samarbejdet og synergien på tværs af forskergrupperne i de forskellige forskningscentre. Forskere, studerende og teknikere har bidraget til byggeprogrammet, så det har bundklang i forskertårnets kommende brugere. Mellem 600 og 650 personer vil have deres daglige gang i tårnet.

Mærsk Tårnets trekantede form med bevægelige facadeelementer af kobber og glas er ganske iøjnefaldende i det københavnske bybillede. Kobberets varme glød går i dialog med det eksisterende Panum, det omkringliggende byggeri og hele København, som har en lang tradition for at bruge dette smukke byggemateriale.

"Bygningens facon sammenholdt med facadebeklædningens trekantede form betyder, at skodderne kaster skygge på glasset. Det medfører, at behovet for at lave en solafskærmning foran glasset kun gælder nogle få timer om dagen", siger arkitekt Mads Mandrup Hansen fra C.F. Møller Arkitekter, der har tegnet byggeriet.

"Skodderne begrænser behovet for køling inde i huset", fortæller arkitekt Peter Poulsen fra A.P. Møller Fonden og medlem af styregruppen for bygningsprojektet. "De bidrager til at sikre, at huset overholder Energirammen 2015. I det hele taget huser Mærsk Tårnet Danmarks mest energieffektive laboratorier". Fleksibilitet er i højsædet, så man løbende kan ændre forholdet mellem antallet af laboratorier og kontorer på hver etage. Byggeriet er 'first mover' på opførelse af laboratorier i højden i Danmark, og man har af samme grund måttet opfinde nye måder at forsyne laboratorierne med gasarter og brandfarlige væsker.



Mærsk Tårnet hviler på en stjerneformet base med foyer, undervisningslokaler, auditorier og kantine. Rundt om tårnet er nu anlagt en bydelspark, der lokker Københavns borgere til at smutte fra Nørre Allé til Blegdamsvej via en snoet sti og på vejen nyde byens nye vartegn. En kælder med plads til 1.500 cykler er i tråd med den bæredygtige tankegang, der kendetegner byggeriet.

Basen fungerer som socialt samlingssted og forbinder det nye forskertårn med det eksisterende Panum, hvilket er afgørende, da forskere og mange tusinde studerende samarbejder på tværs af bygningerne. "Vi har skabt et katalog af forskellige intimiteter i form af nicher, kroge og meget andet rundt omkring. De giver mulighed for, at der opstår fællesskaber nede i basen og i selve forskertårnet", fortæller Mads Mandrup. Ganske vist er Mærsk Tårnet enormt, men ambitionen har stadig været at ramme en menneskelig skala. "For at fremme frontlinjeforskningen er det nødvendigt, at forskere og studerende føler sig godt tilpas i bygningen", fremhæver Peter Poulsen.

Bag glasfacaden snor en markant trappe sig op gennem alle etagerne, og rundt omkring trappen er på flere etager et forskertorv. Her kan forskerne møde hinanden, udveksle idéer og følge med i, hvad der foregår på andre etager. "Man skal ikke undervurdere betydningen af at tage en kop kaffe i hånden og gå rundt og snakke med sine kolleger. Det fysiske nærvær spiller en stor rolle i forskningen, og det bliver helt fantastisk, når vi flytter sammen", siger professor Lene Juel Rasmussen, direktør for det nye Center for Sund Aldring. Denne markante, snoede trappe midten i bygningen vil blive belyst, så den ses tydeligt gennem glasfacaden også om aftenen.

Ud mod Blegdamsvej løber en gennemgående glasfacade op gennem hele bygningen. Den viser verden, hvad der foregår i forskertårnet, signalerer et ønske om gennemsigtighed og understreger, at bygningen og dens aktiviteter giver tilbage til borgere og samfund.



Fra hvert eneste kontor og laboratorie i Mærsk Tårnet er der en storslået udsigt over København. Alle lokaler er lyse, ligesom lydbilledet overalt er i top. "Akustik og lys betyder alt", pointerer Peter Poulsen. Intet sted er den filosofi smukkere udfoldet end i de tre auditorier i forskertårnets base opkaldt efter Nobelprismodtager Niels K. Jerne, nulevende professor Jens T. Holst og Danmarks første kvindelige læge, Nielsine Nielsen.

I de tre auditorier sikrer utallige mikrofoner og diskrete højtalere en klar og ubesværet kommunikation. Store vinduer ud til foyeren giver transparens i det største auditorium med plads til 500 gæster.

Hvert auditorium har et sofistikeret akustisk system bestående af utallige mikrofoner og diskrete højtalere, der fuldkommen overflødiggør headsets og håndholdte mikrofoner. Den klare og ubesværede kommunikation i et almindeligt toneleje sikrer et fornemt flow i undervisningen. Niels K. Jerne Auditoriet, centralt i tårnets base, er størst med plads til 500 gæster, og igen er der lagt vægt på transparens med store vinduespartier ud til foyeren. Med lys og lyd kan man dimensionere rummet til mindre forelæsninger. Husets tre auditorier kan tilmed kobles sammen til foredrag og events med 1.000 deltagere.

Fondens beskrivelse slutter med ordenen: Mærsk Tårnet udgør et fyrtårn i Nørre Campus, der binder en lang række sundheds-, bio- og naturvidenskabelige institutter sammen i et videnssamarbejde. Den store koncentration af talentfulde mennesker, avanceret udstyr og topmoderne bygninger vil bidrage til en ny og mere åben vidensbydel og gøre området endnu mere attraktivt for vidensvirksomheder.



Undertegnede lægmand kan efter at have været på en rundvisning i bygningen kun tilslutte mig beskrivelsen. Det er er imponerende bygningsværk med en fantastisk udsigt fra øverste etage og en smuk og fornøjelig idé med den omtalte "gode omvej" gennem campusparken i 2. sals højde. Og det hører med til billedet at der er skabt en glimrende forbindelse til det oprindelige Panum-institut, bl.a. gennem udnyttelse af kunstneren Tonning Rasmussens abstrakte, men farverige vægmalerier i stueetagen. Panum-instituttet har en righoldig samling af kunst, der udover Tonning Rasmussen, Mogens Andersen, Per Kirkeby og mange andre først og fremmest rummer Bjørn Nørgaards 12 vidunderlige, allegoriske figurer i glaseret stentøj foran det store Haderup-auditorium og Erik Fischer store vægrelief.

Der vil også komme kunst i og foran Mærsk Tårnet via en konkurrence. Men der er en markant forskel mellem de to bygninger, i og med at Panum-instituttet er præget af rå beton (i en stil fra 1950'erne der ligefrem kaldes "brutalisme"), mens Mærsk Tårnet er præget af blidt træværk der overalt giver en blødere akustik.

Tårnet er værd at se - og derfor er det en gave til alle interesserede at der nu er sørget for jævnlige rundvisninger (tilmelding via link til Tårnet) - og at det også bliver tilgængeligt på den forestående kulturnat i København den 13. oktober fra kl. 18-24 (se nedenstående link til Kulturnatten).



Immunologen Niels K. Jerne og hans eksistentielle kamp    
Til toppen  Næste

Niels Kaj Jerne blev født i London den 21. december 1911 af danske forældre der stammede fra Fanø. Faderen Hans Jessen Jerne var ekspert i køleteknik. Han havde sit efternavn fra sognet og landsbyen Jerne inde på fastlandet (i dag en del af Esbjerg kommune). Under 1. verdenskrig flyttede familien til Holland, hvor faderen blev direktør og indehaver af et kølehusfirma. Niels voksede op som to-sproget i Rotterdam (familien talte dansk i hjemmet). Han blev student i 1928 og studerede et par år fysik ved universitetet i Leiden, men prøvede ellers lidt af hvert, bl.a. regnskabsarbejde. Faderen der var en dygtig forretningsmand mente ikke sønnen egnede sig til akademiske studier. Niels flyttede i midten af 1930-erne til København, blev i 1935 gift med den tjekiske malerinde Ilse Wahl, der simpelthen blev kaldt 'Tjek' (og omvendt kaldte Niels 'Taj' med reference til hans mellemnavn), og med hende fik han to børn i hhv. 1936 og 1941. I hjemmet i Amaliegade kom adskillige kunstnere, herunder Richard Mortensen og Asger Jorn. - Tjek malede i 1940 et udmærket portræt af Niels Jerne, læsende ved en lampe. Men hun døde allerede i 1945. Og Jerne blev gift både 2. og 3. gang.


Tjeks maleri af Niels K. Jerne 1940

Først i 1938, altså som 27-årig, besluttede Niels Jerne sig for at studere medicin ved Københavns Universitet, hvad der rummede den fordel for ham, at han ikke straks skulle tage stilling til hvad han ville bagefter. Men i 1943 blev han ansat som assistent ved standardiseringsafdelingen ved Statens Seruminstitut, og senere fastansat. Det førte til et vigtigt samarbejde med afdelingschefen, den tre år yngre mikrobiolog Ole Maaløe der satte gang i forskningen i sin afdeling og fik en god stab af forskere omkring sig; efter krigen også udenlandske forskere, herunder en overgang den amerikanske forsker James D. Watson der i 1951-53 i Cambridge sammen med et par britiske forskere beregnede DNA-molekylets dobbeltstrengede struktur (nobelprisen i 1964). Og Maaløes afdeling havde fin kontakt med den internationale molekylærbiologis store skikkelse, den tyskfødte amerikaner Max Delbrück, Californien, der holdt årlige sommerkonferencer.

Niels Jerne blev cand. med. i 1947 og slog efterhånden ind på den immunologisk forskning, idet han fik interesse for det specielle fænomen at de antistoffer den dyriske organisme danner som forsvar mod fremmede antigener (giftstoffer) har en særlig evne til at danne tiltagende bindinger til antigenet ved gentagne påvirkninger med det samme antigen. Antistofferne udviser altså en slags iver i opgaven som kaldes 'aviditet'. Jerne skrev disputats om fænomenet og fik doktorgraden i 1951.

Efterfølgende gik han i gang med studere antistofdannelsen mod såkaldte bakteriofager (små bakterier der angriber og ødelægger ('æder') sygdomsfremkaldende bakterier). I sommeren 1954 rejste Jerne på et års studieophold hos Delbrück i Californien, og det var her han fuldførte sin afhandling om "Den naturlige selektion ved antistofdannelsen". Titlen viser at Jerne var tydeligt inspireret af Darwins selektionteorier og afhandlingen fik afgørende betydning for immunologiens videre udvikling netop ved at bryde den gængse opfattelse som var præget af determinismens udelukkelse af tilfældigheder i udviklingen. Ideen til denne afhandling var slået ned i Jerne i 1954 på Knippelsbro - på vejen hjem fra Serum Instituttet til Amaliegade.

Dette er et af de gode eksempler på at forskere ofte kan udpege tid og sted for deres afgørende heureka-oplevelse. Et andet godt og relevant eksempel er Charles Darwins opdagelse af evolutionens dybeste kræfter eller nærmere bestemt ideen om differentationens princip. Herom hedder det i den selvbiografi han skrev som en slags testamente til sine børn: "Men på den tid var jeg i færd med at undersøge et problem af stor betydning; og jeg er forbavset over, hvordan jeg havde kunnet overse dette problem og dets løsning - det var omtrent som med Columbus' æg. Dette problem er tilbøjeligheden hos organiske skabninger, der er af samme stamme, til at afvige i præg, når de bliver forandrede. At de har forandret sig i høj grad, er indlysende af den måde, på hvilken arter af alle slags kan klassificeres under slægter, slægter under familier, familier i grupper derunder osv.; jeg kan huske det sted på vejen, hvor løsningen til min store glæde faldt mig ind, mens jeg sad i min vogn; og det var længe efter, at jeg var kommet til Down. Løsningen er, efter min mening, den, at det forandrede afkom af alle herskende og tiltagende former har en tendens til at tilpasse sig til mange og højst forskellige pladser i naturens store husholdning."

Og et tredie eksempel er atomfysikeren Werner Heisenbergs åbenbaring af muligheden for en særlig kvantematematik til at løse modsigelser i elementarpartikelteorierne. Den fik han på på en svømmetur ved Helgoland.

Disse oplevelser er jo også tilfældige i den forstand at de ikke er resultatet af rene bevidste overvejelser og slutninger, men rummer elementer man ikke kan udrede i detaljer. De forudsætter selvfølgelig intens og ofte langvarig tumlen med bestemte problembestillinger ud fra en grundig faglig viden, men selve heureka-oplevelsen kommer som et rent ubevidst nedslag, der igen viser at underbevidstheden er i gang med noget bevidstheden hverken styrer eller kontrollerer.

Niels K. Jernes opdagelse har imidlertid - som de fleste større 'åbenbaringer' - forudsætninger der ikke blot er af rent faglig karakter, men i høj grad også af personlig og endog eksistentiel karakter. Og det gør netop hans forskning særligt spændende. Den skal behandles i et særskilt essay, der kommer i løbet af en uges tid - og det vil ske på grundlag af en biografi som er skrevet af den svensk-danske videnskabshistoriker Thomas Söderqvist og forsvaret som disputats på Roskilde Universitet i 1998. Det digre værk på 750 sider har den meget sigende titel: "Hvilken kamp for at undslippe. En biografi om immunologen og nobelpristageren Niels Kaj Jerne". Titlen, som er en strofe fra John Keats 'Ode til en græsk vase', og som Jerne iøvrigt ikke brød sig om, understreger at eksistensen er i centrum. Det er ikke en snæver disputats der blot beviser en tese af interesse for fagfolk, og det er ikke en sædvanlig biografi der holder sig til levnedsbeskrivelsen, det er derimod en fuldstændig biografi der kommer godt og grundigt igennem hele Niels Jernes opvækst og liv samt eksistentielle vurderinger. Det er præcist hvad Søderqvist selv kalder "en eksistentiel forskerbiografi".

Söderqvist har været professor i medicinsk historie ved Københavns Universitet og dermed også leder af Medicinsk Museum (Museion) i Bredgade fra 1999 til 2015. Men forinden underviste han ved RUC, og det var her han skulle vejlede en studerende der ville skrive speciale om en mand han aldrig havde hørt om før, nemlig Niels Jerne. Hun tog ned og besøgte Jerne, som var gået på pension og havde slået sig ned i Frankrig; hun kom hjem og var vildt begejstret og fascineret af manden. Efter et par måneder ville hun ned og interviewe ham igen. Og nu insisterede Söderqvist på at tage med. "Så mødte jeg Niels Jerne over frokost. Mens vi spiste fortalte han, at han havde gemt lidt gamle papirer og om jeg, som videnskabshistoriker, var interesseret i dem? Mon ikke! Så efter maden gik vi op til hans slotslignende hus i Languedoc - op på loftet, og her var et 100 kvadratmeter stort rum med stengulv og udsigt over Pont du Gard og vinmarkerne. Og hele gulvet var dækket af bæreposer fra det lokale supermarked, proppet med papirer. Lidt papir? Her var temmelig meget papir. Omkring 150 poser. Det viste sig, at Jerne samlede på alt. Fra de første postkort han havde sendt til bedsteforældrene på Fanø i fem-årsalderen, alle kærestebreve, alle immunologiske forsøgsprotokoller, alle udkast til teorierne, videnskabelige noter skrevet på bagsiden af restaurantregninger og så videre."

Söderqvist har trukket på alt dette materiale og interviewet Jerne adskillige gange. Og resultatet er blevet en forbløffende god og eksistentiel forskerbiograf. Söderqvist forsvarede sin disputats for et fyldt auditorium på RUC - og undertegnede var i Roskilde for at høre på. Det er i enhver henseende en bemærkelsesværdig bog Söderqvist har præsteret, men jeg forstår godt, at Niels K. Jerne ikke brød sig om biografiens titel "Hvilken kamp for at undslippe", for den afspejler en ganske bestemt eksistenspsykologisk holdning som må karakterisers som meget subjektiv og på flere punkter er vildledende. Mine indvendinger vil fremgå af det efterfølgende essay - se Niels K. Jerne - immunologi og eksistens  (6.10.17.).

Ejvind Riisgård



Henvisninger    
Til toppen



Litteratur:

Thomas Söderqvist: Hvilken kamp for at undslippe. En biografi om immunologen og nobelpristageren Niels Kaj Jerne (Borgen. 1998)
J.V. Spärck: Niels Kaj Jerne (Dansk Biografisk Leksikon. Bd. 7, 1981)

Links:

Mærsk Tårnet, Københavns Universitet
Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet
Arkitektfirmaet C.F. Møller/Mærsk-tårnet
A.P. Møller Fonden/Mærsk-tårnet

Thomas Söderqvist, professor i medicinforskning, tidl. chef for Museion
Medicinsk Museion, Bredgade, København
Universitetets polyfone museum, afskedsinterview med Th. Söderqvist i Uniavisen 29.6.15.

Kulturnatten København 2017



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Relevante artikler på Jernesalt:

Niels K. Jerne - immunologi og eksistens  (6.10.17.)
Darwin, Charles, britisk naturforsker (udviklingslæren)
Heisenberg, Werner  *, tysk atomfysiker og filosof
Isaac Newton kan først forstås fuldt ud med emergent helhedsrealisme
(Essay om den geniale fysiker - på grundlag af C. H. Kochs biografi)
  (30.8.15.)
Komplementaritetens betydning for politik og eksistens  (4.6.17.)
Fatale tendenser i videnskab, politik og nyhedsformidling  (22.8.16.)
Leg, viden og filosofisk tænkning - Mennesket som et legende væsen - (4)  (18.5.16.)
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet  (13.1.11)

Bohrs banebrydende filosofi ifølge Favrholdt  (23.12.10.)
Danmarks Radio sjofler Niels Bohrs banebrydende indsats med billig underholdning  (11.2.15.)
Sandhed og vrøvl om Higgs-partikel  (8.7.12.)
Sproget og universets mysterier  (13.9.10.)

H.C. Ørsteds dristige, men umulige naturfilosofi  (23.5.10.)
Kaos- og fraktalfilosofi  (13.3.10.)
Biosemiotismen kontra helhedsrealismen (II)
Anden del af kritik af Jesper Hoffmeyers filosofi
  (9.12.09.)
Biosemiotismen kontra helhedsrealismen (I)
Første del af kritik af Jesper Hoffmeyers filosofi
  (5.12.09.)
Den provokerende mestertænker Claude Lévi-Strauss er død  (16.11.09.)
Hvad skulle mennesket på månen?
- Ændrede Apollo-programmet vores syn på verden?
  (21.7.09.)
Verdensbilledet - 2009  (13.3.09.)
Liv, evolution og kultur  (28.2.09.)
Sprog, naturvidenskab og eksistensfilosofi
om modsætningen mellem naturvidenskab og eksistensfilosofi.



Folk forstår ikke modsætningen mellem religion og videnskab,
men helhedsrealismen viser at modsætningen er komplementær
  (13.7.15.)
Lys over landet, folket og eksistensen  (1.5.15.)
Er der en særlig psykisk energi?  (15.7.07.)
Åndsfænomenet i naturen  (10.7.10.)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)
De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Holismen en umulighed i dag



Sjæl og hjerne
Hjerne og sjæl
Troen på det ubevidste i mennesket som noget godt
Hvad er egentlig bevidsthedsforskning?   (31.7.10.)
Ubevidst intelligens ifølge Ole Vedfelt  (26.7.10.)
Har psykologien og terapien brug for samfundskritik?  (25.08.17.)
Videnskabstroens ubærlige snæversyn &nb



Artikler om Erkendelse
Artikler om Psykologi
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal