JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - klimaforandring

ARTIKEL FRA JERNESALT - 20.3.19.

Er klimaforandringerne en gave til Danmark?

Den faste kommentator på Politiken Erik Rasmusen, f. 1941, udgiver af bl.a. Mandag Morgen og stifter af tænketanken Sustainia, har i et stort interview 17.3. bevidst provokerende hævdet at klimaforandringerne er en gave til Danmark. - Havde han sagt udfordring, ville ingen have undret sig, men gave lyder unægteligt lidt besynderligt, indtil man ser at det har slået den gode mand at samfundsudviklingen gennem en menneskealder har vist et gab mellem de udfordringer vi står over for og den mangel på parathed, mod og vilje vort samfundet udviser. I stedet for ar gribe globaliseringens muligheder er der en tendens til at vi trækker os ind i os selv. Og det er vel at mærke ikke erhvervslivet der gør dette, men politikerne og medierne. De er blevet indadskuende på et tidspunkt hvor vi mere end nogensinde har behov for at bruge vores position som foregangsland over for andre nationer.

Rasmussen mener at vi ser en uhellig alliance mellem politikere og medier der har skabt et lukket og uinteressant univers, som de så påstår at befolkningen gerne vil høre mere om. Vi har en bedrevidende klasse af kommentatorer og politikere der sidder og underholder hinanden i 'BesserWisserne' og 'Tirsdagsanalysen'. Der er ikke længere den sammenhængskraft og solidaritet i samfundet, som var grundlaget for eksempelvis opbygningen af velfærdssamfundet. Vi har skabt et af verdens mest robuste og konkurrencedygtige samfund. Et samfund med en hel usædvanlig sammenhængskraft, et robust arbejdsmarked, der tilsammen gør os til en af verdens mest konkurrencedygtige nationer. Men i stedet for at fremme sammenhængskraften og bruge velfærden aktivt, kan man frygte at politikerne er i gang med at demontere den.

Og hvad den igangværende valgkamp gælder, mener Rasmussen at hvis de aktuelle valgtemaer udtrykker visionen for de næste fire år, vil andre lande forlængst have overhalet Danmark som bæredygtigt foregangsland! Hvad det for alvor gælder om at skabe er en blomstrende og effektiv grøn alliance, og så skal vi ikke svække nogle af de fundamentale værdier der tidligere har gjort os til foregangsland. Vi skal tværtimod bruge dem - og det haster. Og her kommer klimaforandringerne ind. De kan nemlig udnyttes til at gøre Danmark til et foregangsland i det 21. århundrede hvis vi vel at mærke får en fælles national samling med brede partnerskaber og et politisk engagement der fastlægger nogle langsigtede stabile rammer - og investeringsbetingelser.

Umiddelbart lyder det altsammen ganske fornuftigt. Rasmussen kræver mod og vilje i stedet for snak og tomme visioner, og det er der jo efterhånden ganske mange der gør; selv skoleeleverne pjækker nu fra skoletimerne for med demonstrationer og råben at få politikerne til at vågne op til dåd. Det gør de i mange land, og en svensk skolepige har vakt så megen opsigt i medierne at hun såmænd indstilles til Nobels fredspris - ligesom i sin tid Barack Obama. Mange mennesker har ordene i deres magt, men foreløbig har de ikke formået at forandre verden. Grunden er ikke manglende mod eller engagement, eller evne til at begejstre masserne, men derimod en eller anden manglende evne til med ord at sætte de rigtige handlinger igang, det vil i klimaproblematikken sige sætte de handlinger i gang der både ændrer den praktiske politik hen mod grønne alliancer og den folkelige bevidsthed (eller 'mindset' som det hedder nu om dage) hen mod grøn solidaritet og grøn national sammenhæng.

Og netop her forekommer det mig at såvel Erik Rasmussen og de idealistiske skoleelever som de veltalende elitære politikere som Barack Obama eller Emanuelle Macron svigter, fordi de ikke véd tilstrækkeligt om hvad der skal til for at kommunikere på en sådan måde at det - set ud fra fornuftige og langsigtede hensigter - skaber netop de nødvendige handlinger og den nødvendige fælles sammenhængskraft som skal til.

Det er som om ingen politikere, ingen kommentatorer, ingen vismænd, ingen håbefuld skoleelev eller nogen som helst jævn borger eller menigmand ved noget som helst om det problem som den festlige, amerikanske ophavsmand til den kybernetiske videnskab Norbert Wiener (1894-1964) påpegede for to generationer siden, at man med sin kommunikation skal kunne ramme præcis de følsomme steder i sjælen eller underbevidstheden som udløser netop de effektive handlinger der er brug for. Når ordene ikke gør det, bliver de tomme, og det samme bliver alle velmenende forslag, anbefalinger og visioner der blot fremsiger det alle gerne vil høre. Derfor skuffes vi gang på gang over politikere og kommentatorer der snakker og snakker eller skriver og skriver, men i længden kun vækker lede og foragt, når handling udebliver eller er ineffektiv - og de alligevel bliver ved at kommunikere i samme spor. Wieners synspunkter førte skam trods hans nytænkning heller ikke til en ny moral eller et nyt mindset, for han kunne nok bedre end andre dengang påpege det kommunikative problems art, men ikke selv angive dets løsning. Hans kendskab til den anvendte matematiks logik og begrænsing var meget stor, men det var hans kendskab til den irrationelle måde at tænke og føle på ikke. Han var klar over at det irrationelle spiller ind, men ikke præcis hvordan. Han manglede fuld forståelse for at det er selve denne irrationelle fornuft eller seer- og viljekraft der råder for alle værdiers, alle fællesskabers og al nødvendig moralsk vilje til at træde i funktion i tide - og at den ikke kan træde i funktion alene ved den logisk-rationelle analyse eller ved appel til den rationelle fornuft.

Nutidens største problem synes at være at både folk i almindelighed og de særligt begavede og højst placerede mennesker i særdeleshed ikke ved at der overhovedet findes en irrationel fornuft. De er så snævertsynede og -tænkende at de tror fuldt og fast på den rationelle fornuft som vi bruger til praktiske formål der kræver korrekte data, gennemskuelige processer og objektive holdninger. Kan tingene ikke måles og behandles mekanisk som var de fysiske størrelser, står man af - og begynder i værste fald at fable om overtro. Man indrømmer nødtvungent at ansvarlighed og andre etiske fænomener aldrig helt kan komme ind under den ønskelige objektivitet, måling og maskinproces, men virkeligt forstå at den fornuft, seer- og viljekraft der spontant bliver ved at melde sig trods alle forsøg på at holde den nede, ligger i det kollektivt ubevidstes store dyb, gør man ikke. Der er i vore dage tværtimod meget få der er fortrolige med forholdet. Det massive flertal er gennem årtier blevet ført mere og mere bag lyset af illusionen om den rationelle og logiske fornufts evne til at klare alle ting og stimulere troen på evigt fremskridt, evig økonomisk vækst og evig teknologisk vækst og klar og ubrydelig determinisme. Masserne er i dag forført af langt de fleste politikere, medier, forskere og magtmennesker til at tro på denne illusion som den højeste absolutte sandhed. De har fuldstændigt glemt gamle dyder og åndsprocesser som ydmyghed, refleksion, humor og visdom. Og de fatter ikke at alt ensporet fremskridt og fremskridtstro alligevel ender i hybris og katastrofe samt borgernes mismod og foragt for deres falske ledere og profeter. Første verdenskrig var ét stort eksempel, men vore dages tro på globaliseringens og digitaliseringens velsignelser er det samme.

Klima- og miljøproblemerne kommer ikke af ingenting, men af verdensbefolkningens dramatiske firdobling på 70 år, som nærmest automatisk afleder hungersnød, epidemier, krige, borgerkrige og flygtningestrømme som er ude af kontrol. Ingen med nøgternheden i behold kan være sikre på at menneskeheden klarer problemerne, men vi mennesker er da heldigvis ligesom dyrene sådan indrettet at vi altid håber og gør hvad vi kan for at overleve. Problemerne er i dag åbenlyst så store, at vi gør klogt i at handle mere målrettet og hurtigere end først antaget. Men da interesserne for de forskellige nationer er vidt forskellige, bliver der trods alle velmenende forsøg aldrig enighed om effektive langsigtede handlinger. De enkelte nationer gør klogt i at prøve at skabe partnerskaber og fælles løsninger, men det eneste de er moralsk forpligtede til er at gøre en indsats for at opretholde og videreudvikle deres egen nation - ikke i snæver egoisme eller tro på at kunne klare sig uden andre - men i nøgtern erkendelse af at der skal gøres en indsats - her og nu. Overlevelse er reelt et spørgsml om national evne og vilje til at skabe overvægt af det gode - inden for den livssfære man lever i, har reelt ansvar for og reelle muligheder for at håndtere.

Her bliver det imidlertid nødvendigt at forstå komplementariteten mellem det nationale og det internationale.

Overordentlig mange mennesker, inklusive Erik Rasmussen selv hylder det standpunkt at vi kun kan klare de nationale problemer hvis vi gør det i tilknytning til internationale organisationer og - allerværst - under overholdelse af internationale konventioner, herunder fx konventioner om flygtninge. Der ikke bare tale om at man anerkender at enhver nation nu engang helt naturligt indgår i større fælleskaber som fx. det europæiske. Men også om at mange mennesker tror at den gamle indstilling om at vi skal hjælpe mennesker i nød, som både jødedom og kristendom opererer med, er det fornemste af alle moralbud, ja i vore dage simpelthen er blevet selve tegnet på en humanistisk indstilling. Mange definerer humanismen som det at sætte mennesket i centrum, og heri ligger jo også klart at individet går forud for nationen. Det har faktisk betydet meget i kulturhistorien, men det stammer fra en tid hvor vi ikke var nær så mange mennesker på jorden som nu, og hvor vi gjorde oprør mod fyrsters, kongers og pavers hævdelse af at være indsatte af Gud og derfor kunne forlange og gennemtvinge absolut lydighed af alle undersåtter.

Dengang vandt humanismen - og det var et stort gode for den demokratiske udvikling - men opretholdt i samme specifikke og snævre betydning i dag eller omsat til abstrakt universalisme, er den blevet et skråplan der umuliggør det værn om den nationale selvstændighed der i dag ikke alene er betingelsen for håbet om overlevelse, men sandelig også for muligheden for at opretholde eller genskabe den fælleskabsfølelse og sammenhængskraft som alene kan trække på det kollektivt ubevidstes enorme potentiale. Men i stedet for at trække på dette potentiale, håner humanisterne alle nationaltsindede mennesker som bagstræberiske ekstremister - uanset hvor forskellige de er. Ikke underligt at vi nærmer os en katastrofe - og i både Sydeuropa, Frankrig, Tyskland og til dels Sverige ser en magtesløshed over for folkelig modstand.

Hvis undertegnede til sidst skal vende tilbage til det konkrete spørgsmål om klimaproblemerne er en gave til Danmark eller ej, vil jeg svare ja, for de kunne i hvert fald føre til en overvejelse om at vi skal tænke nyt - og ikke holde os til de tomme ord, løfter og 'visioner' som de fleste politikere, erhvervsfolk, medier og såkaldte eksperter fremturer med, og som velmenende skolelever og mange almindelige voksne borgere forlængst er blevet trætte af, men som de færreste gennemskuer. Kun ved nytænkning får man gennemskuet forførerne, men der skal mere til end blot at råbe op. Der skal ny folkeoplysning til - den skal gå meget dybere end den gamle, nemlig helt ned i det kollektivt ubevidste.

Ejvind Riisgård

Relevante artikler på Jernesalt:

Klimatopmøde COP24 i Katowice blev en narresut - som alle tidligere topmøder   (20.12.18.)
Hans Roslings groteske tro på et faktabaseret verdenssyn  (27.5.18.)

Klimatopmødet COP21 i Paris endte euforisk, men løste ikke problemerne  (14.12.15.)
Obama går solo i klimapolitikken for at vise handlekraft  (27.6.13.)
Nyt pauvert klimatopmøde i Doha - mens temperaturen stiger  (9.12.12.)
Klimatopmødet i Rio endte på laveste ambitionsniveau  (25.6.12.)
Klimatopmødet VI: Højt at flyve, dybt at falde  (19.12.09.)
Klimatopmødet V: De fattiges illusioner  (18.12.09.)
Klimatopmødet IV: Politiets fornemme indsats   (17.12.09.)
Klimatopmødet III: Idealisternes drømme   (16.12.09.)
Klimatopmødet II: Skrækscenarier  (14.12.09.)
Klimatopmødet I: Problemstillinger  (12.12.09.)

Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Konsistens-etikkens Ti Bud  (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund)
De humanistiske fag svigter den eksistentielle virkelighed  (11.3.18.)
Den store kulturkrise og udvejen  (7.5.17.)
Håbet er det grænseoverskridende i eksistensen  (16.4.17.)
Godhed som princip bliver altid utopisk ideologi  (24.1.16.)
Tro og tillid undergraves i samfundet  (17.12.l5.)

Den irrationelle uvilje mod det irrationelle  (29.05.13.)
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Videnskabstroens ubærlige snæversyn  (21.4.17.)
Fatale tendenser i videnskab, politik og nyhedsformidling  (22.8.16.)

Artikler om Mljø
Artikler om Etik
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)