JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - alternativet18a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 8.7.18.

Uffe Elbæk og statsministerdrømmen

Alternativets politiske leder Uffe Elbæk har lavet en smule forvirring i det partipolitiske billede, i og med at han har meldt ud blandt andet med en kronik i Politiken 27/6 at han efter næste valg hverken vil pege på Mette Frederiksen (S) eller Lars Løkke Rasmussen (V) som statsministerkandidat og forhandlingsleder, men selv stiller op som sådan.

Hovedbegrundelsen er at han og partiet er imod den opdeling der findes i dansk politik mellem en rød og en blå blok, selvom hans parti jo vitterligt placeres i den røde blok af S, R, SF og Enhedslisten, altså blokken af venstreorienterede partier. Men begge blokkes statsministerkandidat ligger efter hans mening langt fra de seriøse og påtrængende svar på de udfordringer vi står over for, ikke mindst hvad angår klimakrisen. Ja, Elbæk påstår at disse ledere er langt fra den ægte ansvarlighed og ægte realisme som handler om at prioritere beskyttelsen af vores natur over alt andet.

Elbæks udmelding har vakt både undren, morskab og hån, eftersom han ingen jordisk chance har for at blive landets statsminister medmindre man gik over til at trække lod om posten. Forvirringen ligger såmænd blot i at udmeldingen lægger endnu en sten i vejen for at Mette Frederiksen kan få chancen senest i juni næste år, eftersom Det radikale Venstre allerede har meldt ud at de heller ikke vil pege på hende, når hun går ind for stramninger i asylpolitikken og samarbejde med Dansk Folkeparti. Resultatet kan meget vel blive, at Lars Løkke Rasmussen da får chancen for inden for et lille års tid at forhandle en ny regering på plads, og da han er snu som bare fanden når det gælder kampen om nøglen til statsministeriet kan han uanset valgresultatet formentlig sagtens stable en regering på benene der vil kunne sidde indtil den får et klart flertal i mod sig. Uffe Elbæk bliver dermed lige som de radikales leder medansvarlig for at Mette Frederiksen ikke bliver statsminister i 2019.

Man kan grine af dette som af så meget anden halløj i dansk politik. Christiansborg er efterhånden i de fleste vælgeres øjne en andedam hvor nærmest alt kan ske, men intet løser de store problemer. Alternativet har jo som navnet siger haft den i sig selv gode hensigt at skabe fornyelse i dansk politik ved at komme med noget helt nyt og aldrig før prøvet. Den slags er også set i andre lande. Men Elbæk har på sin originale vis gjort det ud fra et meget ædelt og humanistisk mål, og derfor er det påfaldende at han kommer med en for Socialdemokratiet højst generende udmelding nøjagtigt samtidig med at han postulerer at det er ham og hans parti der besidder den ægte ansvarlighed og ægte realisme. Den slags postulater er der som bekendt aldrig objektivt eller sagligt belæg for. Ingen kan tage patent på ansvarligheden. Alle politiske ledere her i landet vil uden undtagelse og uden betænkning påstå at de er ansvarlige og realistiske, så Elbæks påberåbelse af 'ægthed' skjuler i realiteten blot en subjektivitet der viser at han enten er temmelig naiv eller åbenlyst spekulerer i folks indgroede tilbøjelighed til at falde for illusioner.

Ansvarlighed og realisme handler efter Elbæks mening om at gøre hvad der kræves for at vi får et Danmark i social, økonomisk og miljømæssig balance, og det handler dermed om at sætte mennesker før systemer og lade økonomien arbejde for os i stedet for vi for den. og det er jo så brede formuleringer at ingen kan være uenige, før han konkret begynder at fremhæve at ægthed i ansvarligheden og realismen handler om at gøre beskyttelsen af vores natur til en førsteprioritet og at advare os mod at blive presset ind i det hamsterhjul som efter hans mening er kernen i vækstparadigmets slaveri. Med denne konkretisering kommer subjektiviteten, idealismen eller ideologien straks klart frem - og så bliver det naturlige og påtrængende spørgsmål hvor realistisk Elbæk egentlig er når det kommer til det stykke som kaldes realpolitik eller pragmatisme og som de etablerede partier altid slår på for at undgå kaos og uorden. Tænk bare på socialdemokraternes berømte valgplakat fra 1935: Stauning eller kaos.

Elbæk understreger at han og partiet tror på lykkelige slutninger i historien, men dog ikke på at sådanne slutninger falder ned fra himlen. Af og til kommer der imidlertid i udviklingen et punkt hvor der ikke er nogen vej tilbage, men hvor man må vælge side. Et sådan punkt har vi nu nået i klimaspørgsmålet hvor vi efter kloge hoveders bedømmelse kun har tre år til at redde planeten og livet. Senest i 2020 skal vi mindske CO²- udledningen. Og derfor bliver folketingsvalget til juni næste år også et politisk 'point af no return' for Alternativet.

Det er efter Ulbæks mening ikke nok at fortsætte med at hæve den politiske overligger i klimakampen eller at udvide vores grønne hverdagsaktivisme. Vi må gøre noget helt nyt og det vil konkret sige vælge det modige og håbefulde alternativ som Elbæk stiller op og beskriver som systemfornyende, progressivt, humanistisk, kreativt og nytænkende, og som vel at mærke vil handle i stedet for at snakke.

Derfor stiller Uffe Elbæk op som statsministerkandidat. Det er ham og hans partifæller der er realisterne. Men det er dig, vælger, som bestemmer hvilken side af historien du står på. Intet mindre. Det er Elbæk der vil tage ansvaret, ja tager det allerede nu. "Så her står jeg" siger han, - med ord som Luther skal have sagt med tilføjelsen "og kan ikke andet" da han i 1521 i sin kamp mod pavedømmet var kommet til the point of no return. Luther var dengang 36 år - og en forfærdelig moralist og selvsikker dogmatiker. Elbæk er efter eget udsagn 64 år, gift med en mand, er far til to sønner og farfar til fire børnebørn. Han er sårbar, uperfekt og har masser at lære. Og frem for alt er han ikke en karrierepolitiker der abonnerer på en hundred år gammel ideologi (endsige en 500 år gammel teologi). Næh, han er iværksætter og leder, og han véd hvordan vi danskere her i 2018/19 sammen kan skabe et Danmark der er mere lige, mere frit, mere spændende, mere retfærdigt, mere kreativt, mere entreprenant og mere bæredygtigt.

Store ord, som utvivlsomt er ærlige og velmente, men ikke desto mindre netop lyder store, fordi de er uforpligtende. De udsiger en drøm eller en utopi som mange mennesker på venstrefløjen deler fordi den lyder social og humanistisk, men som de færreste tror på som realiserbar i et velfærdssamfund der luller folk i søvn med forbrugsgoder, uddannelsesmuligheder, endeløs overfladiskhed på de digitale medier og endeløs underholdning på TV (VM-fodbold og Tour de France) - og som i øvrigt ikke styres af politiske ledere, partier, organisationer eller erhvervsfolk, men af opportunister der snakker folk efter munden fordi de véd at de ellers ikke bliver valgt eller får solgt deres varer og symboler.

Elbæk peger på reelle udfordringer i spørgsmål om klima, socialforhold og manglende tillid til politikerne. Og hans overvejerlser er slet ikke ligegyldige, men han ser totalt bort fra selve det problem at magt korrumperer, og at alle mennesker der søger magt og indflydelse, herunder også høje stillinger i ministerierne og administrationen, stille og roligt bliver korrumperede med årene - uanset forhåndsindstilling. At blive statsminister er slet ikke vejen til at kunne ændre det moderne komplicerede samfund på én bestemt måde. For enhver regeringschef i et demokratisk samfund skal have et flertal i parlamentet med sig. Når Elbæk i et interview gør gældende at alle partier bør stille med deres egen statsministerkandidat og gør dette til en "principielt demokratisk overvejelse", så er det igen velment, men intetsigende. Realiteten er at det normalt kun er de største partiers kandidater der komme på tale, og det vil i dagens Danmark sige kun Mette Frederiksen, Lars Løkke Ramussen og Thulesen Dahl.

Der er opbrud i såvel Danmark som det øvrige Europa - ikke mindst som følge af flygtningetilstrømningen fra og med 2015. Alt tyder på at klassekampen på vore breddegrader er et tilbagelagt stadium, så det fremover er den bredere og bredere og ganske veluddannede middelklasse der kommer til at bestemme retningen og derfor nok vil undgå såvel al ekstremisme som al utopi. Og den er ikke imod grøn omstilling eller nytænkning, men den er hverken socialistisk eller liberalistisk. Og fremfor alt er den realistisk i henseende til at forstå og acceptere at Danmark ikke kan bestemme over resten af verden, og at ingen som helst nation eller leder - uanset styreform - kan diktere vilkårene for verdens udvikling. Selv en oplyst og velmenende mand som Hans Rosling tog fejl i at tro at løsningen af klimakrisen blot er et spørgsmål om facts eller videnskabelige data. Jf. artiklen om Hans Roslings Factfulness.

Nytænkning er nødvendig i dag, og al nytænkning har at gøre med intuitivt at se nye muligheder. Det vil sige at nytænkning dybest set har med fænomenet kaos at gøre. Og da Uffe Elbæk som leder af den uddannelse som skabte 'kaospiloter' (kulturelle igangsættere) flittigt og professionelt har dyrket dette fænomen er det nødvendigt at forstå at det kreative kaos er selve den uordnede underbevisthed og altså ikke en total uorden eller forvirring. Kaosteorierne har ikke mindst påvist frugtbarheden af den store "følsomhed for begyndelses-betingelser" som dynamiske systemer har og som gør dem uforudsigelige. Jf. artiklen kaosteorien.

Skal man ændre dynamiske systemer i en bestemt retning - som fx i et så kolossalt komplekst system som klimakrisen - da skal man ikke alene ændre nogle teknologiske parametre, men også nogle overordentligt komplicerede ting som de politiske forhold og den sociale og adfærdmæssige hverdag for almindelige mennesker. Og ikke bare i Danmark, men i hele verden inklusiv de folkerigeste nationer som Indien og Kina. Danmark er en lille brik i dette spil - og det skal man naturligvis ikke lade sig slå ud af. Men det hører med til ægte realisme at se det i øjnene - og at forstå at hovedproblemet i Danmark slet ikke er statsministerposten, men folks indstilling til vækst, forbrug og adfærd.

Vi har hverken brug for opportunister der kører videre i de gamle baner, eller for velmenende moralister der vil omvende os inden det er for sent. Vi har brug for en langt dybere forståelse for den konsistensetik der skaber forbindelse mellem erkendelse (indsigt) og adfærd.

Ejvind Riisgård

Relevante artikler på Jernesalt:

Alternativet foreslår nye skolefag  (17.2.17.)
Alternativet ser ikke ud til at ville forpligte sig til nogetsomhelst  (13.6.16.)
'Alternativet', er partiet virkeligt alternativt?  (24.4.15.)

Hans Roslings groteske tro på et faktabaseret verdenssyn  (27.5.18.)
Klimatopmødet COP21 i Paris endte euforisk, men løste ikke problemerne  (14.12.15.)
Obama går solo i klimapolitikken for at vise handlekraft  (27.6.13.)
Nyt pauvert klimatopmøde i Doha - mens temperaturen stiger  (9.12.12.)
Klimatopmødet i Rio endte på laveste ambitionsniveau  (25.6.12.)
Det brede energiforlig  (25.3.12.)
Japans tredobbelte katastrofe  (23.3.11.)
Status over året 2010  (31.12.10.)
Klimatopmødet i Cancún  (14.12.10.)

Klimatopmødet VI: Højt at flyve, dybt at falde  (19.12.09.)
Klimatopmødet V: De fattiges illusioner  (18.12.09.)
Klimatopmødet IV: Politiets fornemme indsats   (17.12.09.)
Klimatopmødet III: Idealisternes drømme   (16.12.09.)
Klimatopmødet II: Skrækscenarier  (14.12.09.)
Klimatopmødet I: Problemstillinger  (12.12.09.)
Klimaet mellem idealer og realiteter  (25.9.09.)
Klimaaftale i København til december i knibe  (12.9.09.)

Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Konsistens-etikkens Ti Bud  (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund)
Al faglighed kommer til kort i eksistensen  (13.3.18.)
De humanistiske fag svigter den eksistentielle virkelighed  (11.3.18.)
Den store kulturkrise og udvejen  (7.5.17.)
Håbet er det grænseoverskridende i eksistensen  (16.4.17.)

Artikler om Klima og miljø
Artikler om Etik
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)