Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - vangoghfilm

ARTIKEL FRA JERNESALT - 16.3.19.

Fremragende ny film om van Gogh og evigheden

Maleren og filmkunsteren Julian Schnabels film om Vincent van Gogh "Ved Evighedens port" starter ikke med billeder, men med 1) stilhed og 2) minimalistisk klavermusik af Tatiana Lisovskaja samt 3) skuespilleren Willem Dafoes stemme der i jeg-form fortæller om van Goghs opfattelse af kunsten som en vej til evigheden. - Og da billederne kommer er de tydeligt fotograferet med håndholdt kamera og virker i første omgang meget urolige. Uden ord vises allerførst van Goghs møde med en fårepige som han vil tegne, men som gør modstand mod hans berøring.

I Paris udstiller van Gogh et kæmpeudvalg af sine malerier i et værtshus, men allerede efter én dag kræver værtshusholderen dem fjernet øjeblikkeligt, fordi de skræmmer gæsterne væk. De er grimme - og han begynder at rive dem ned fra væggen. Van Gogh må køre dem hjem i en trillebør. I et andet værtshus følger han en hed diskussion om unge fattige kunstneres oprør mod det bestående samfund. De vil lave en klub og udelukke kunstnere der tjener mange penge. Paul Gauguin skælder dem ud, for han tror ikke på deres opgør, og går sin vej. Van Gogh løber efter ham og de får en lille snak om tingene. Gaugin har godt hørt om Vincent, men da denne siger at han er træt af det grå Paris og vil have sol og farver, råder Gauguin ham til at rejse syd på.

Van Gogh ses i toget mod Arles (februar 1888). Han indlogerer sig hos den venlige madame Ginoux, der snakker med ham og senere lader sig male af ham. Det første han maler i sit nye logi er dog sine gamle støvler. Gaugin kommer på besøg og maler også madame. Stående på en bakke lader de to malere vandet, mens de nyder udsigten. Vincent mener, at når ingen forstår ham, er det fordi han er forud for sin tid. [Han siger dermed at seeren og outsideren hører fremtiden til]. Van Gogh bliver gal, da Gauguin fortæller ham at han vil rejse langt væk, nemlig helt til Madagaskar. Halvt for sjov og halvt i vrede, slår van Gogh hatten af Gauguin. Denne anerkender van Gogh som en bedre maler end ham selv, men forstår ikke at van Gogh ser evighedens lys i naturen. - Van Gogh går ud på de afsvedne marker, og nyder de smukke træer i en lang allé - ved at læne sig tilbage og se bladenes smukke farver mod himlen. Han møder en pige med en flok brægende får. Han nærmer sig hende, så hun bliver lidt skræmt. Men han prøver at berolige hende og siger at han kun vil male hende, lave en croquis-tegning, men hun forstår ikke hvorfor. Han går fornøjet videre og kommer op på et højdedrag med udsigt over det kuperede terræn. Og han konstaterer at han ser mere end et landskab, han ser noget bagved, nemlig evigheden. Madame Ginoux forærer Vincent en stor regnskabsbog han kan bruge til tegninger.

I en park har han sat sig for at male rødderne til et stort træ, og han maler dem blå. En flok skolebørn får øje på ham. De er nysgerrige, selv om deres skolefrøken prøver at stoppe dem. De spørger ham om hvorfor han maler rødderne blå. Jo det er fordi de er smukke. Frøkenen kommer til og begynder aggressivt at skælde kunstneren ud fordi han maler sådan et grimt billede. Børnene vælter ham omkuld og ødelægger lærredet. Han går hjem. Om aftenen er der en dreng der kaster sten efter ham. Og senere overfaldes han af et par lømler, der slår ham til blods i panden. For sig ser han igen pigen med fårene, der nu bliver rigtigt bange da han vil have hende til at sætte sig i græsset, så han kan male hende med en hånd under hovedet, men da han vil vise hvordan hun skal sidde, råber pigen op og frabeder sig at han rører ved hende.

Van Gogh kommer på hospitalet (i december 88 og ind i januar). Hans bror Theo van Gogh er kommet fra Paris for at se hvordan han har det. Den ældre og velklædte Theo lægger sig op i sengen til Vincent der læner sig trygt ind til ham. Sådan har de ligget tæt sammen som drenge. Theo har hørt at Vincent er uønsket i byen, og er altså godt klar over at han ikke har det for godt. Vincent vil vide om Theo, der ofte har været kritisk over for ham, betragter ham som en god maler? - Nej, du er ikke god, du er en fremragende maler. Han lover at sende ham nogle penge.

Vincent bliver (i februar 89) midlertidigt indlagt på en anstalt hvor han under opsyn får gårdtur sammen med nogle andre patienter. Men han bliver kaldt ud og ført ind i en buegang, hvor en præst venter (spillet af Mads Mikkelsen). Denne hjælper fangevogteren med at tage spændetrøjen af Vincent. Fangevogteren forbliver afventende i baggrunden, men præsten forklarer Vincent at det er ham der skal afgøre om Vincent kan løslades eller ej.

Præsten spørger stille og roligt om Vincent er klar over hvorfor han er blevet indlagt. Og det er han jo sådan set. Folk kan ikke lide ham. Præsten ser intenst på ham: Har du forulempet en pige? Vincent ser ham i øjnene og svarer klart nej. Men hvordan har du det med vrede? Vincent vender sig direkte mod præsten og smiler lidt af spørgsmået. Jo, så giver jeg mig til at male. Og det virker? Ja, det gør det. - Præsten tager et maleri frem som Vincent har malet, og spørger hvorfor han maler så grimme billeder. Vincent synes ikke det er grimt, for det er jo malet i naturen, som er Guds gave til os alle. - Præsten vil vide om Vincent tror han har sine gaver fra Gud? - Ja selvfølgelig. Hvem skulle han ellers have dem fra. Og da Gud også har skabt den skønne natur er billeder af naturen også smukke. Der er tale om mysterium (noget vi ikke umiddelbart forstår). Præsten tror nok, han forstår hvad Vincent hævder og kommer til det resultat at Vincent kan gå som en fri mand. Da Vincent er gået, tager præsten maleriet og stiller det mod væggen - efter lidt tøven med bagsiden udad.



I maj 1889 bliver van Gogh indlagt frivilligt på et decideret sindsygehospital (det man i gamle dage populært kaldte en tosseanstalt), hvor man ser fredelige, men åbenlyst afvigende, fjollet grinende eller stirrende patienter. Vincent trives godt, dels fordi han har en del frihed, dels fordi hospitalet i Saint Rémy nord for Arles har en meget smuk gårdhave, og han får faktisk malet 150 billeder på et års tid. Udskrevet kommer han under opsyn af privatlægen dr. Paul Gachet der selv er amatørmaler og haft kunstnere blandt sine klienter. Ham maler han to meget fine portrætter af (hvor han kendes på sin blå jakke). Vi følger arbejdet hvor en smilende Gachet sidder ved et bord og støtter hovedet med armen på bordet. Han skal forblive i den stilling, men må godt snakke. Vincent siger han godt ved at han ikke er som andre mennesker, men ser og opfatter tingene anderledes, og måske er lidt sindssyg. Men Gachet beroliger ham med et smil: "Du er ikke sindssyg". Vincent er glad for at have fået lægen som ven.

Van Gogh er ude at gå i skoven og tager sig til maven. Han bliver overfaldet af to sherif-lignende personer der skyder ham i maven, løber med staffeliet og billedet samt smider pistolen i søen. De råber at han ikke må sige hvem de er. Vincent indlægges hos Gachet der spørger ham hvem der har skudt. Det vil Vincent ikke svare på. Har du skudt dig selv, spørger lægen lidt tvivlende, og det bekræfter Vincent i strid med sandheden. Han bliver undersøgt. Gachet konfererer med lægen der undersøgen Vincents mave og finder kuglen. Theo dukker op og bøjer sig over Vincent, men må konstatere at døden er indtrådt (29. juli 1990).

Theo står for et arrangement hvor Vincent i en meget smal kiste ligger på lit de parade i et rum der er fyldt op med kunstnerens billeder, som gæsterne blot kan tage af. - I værtshuset i Paris, hvor van Gogh boede i sin tid, overlades nogle håndklæder og den regnskabsbog han har fået forærende til ejeren der i sin tid smed ham ud. Han beder en pige sætte det hele ud i et skab. - Og på filmlærredet står der nu at denne regnskabsbog med et utal af skitser først blev fundet i 2016 - 126 år efter kunstneren død.

Vi får alle oplysninger om filmens skabere og medvirkende, inklusive Lisovskajas meget sigende musik (hun er født 1972 i Kazakhstan, men har siden boet i både Ukraine, Moskva og New York). Og til allersidst kommer en gul baggrund mens vi hører et brev fra Paul Gauguin blive læst op. De var vidt forskellige som malere. Gauguin malede kun det han så inde i hovedet og malede aldrig i naturen; Vincent malede i og efter naturen, men så noget andet end de de fleste gør.



Alt i alt en utrolig smuk film der - modsat van Gogh-udstillingen på Arken sidste år - peger direkte ind på at van Goghs både impressionistiske og ekspressionistiske kunst var dybt eksistentiel i sin art og derfor umiddelbart stødte og forargede alle der forlangte simpelt efterlignende naturalisme. Siden blevet hans kunstværker højt værdsat for deres farveorgier (og skruet op i auktionspriser af samlere). Men først nu er de for alvor ved at blive forstået som eksistentielt maleri.

I årtier har det hindret den fulde forståelse at man har set på dem som religiøst maleri i snæver forstand - ikke mindst gennem Theo van Goghs breve. For det centrale er at billederne - malet som de er i en slags trance - trak på de allerdybeste psykologiske processer som er forud for al teori, al teologi og al ideologi. Derfor skal man hverken se på dem med teologiske øjne eller rent æstetiske øjne, som Arken ville have os til sidste år, også med filmen 'Loving Vincent'. Det kan derimod i høj grad hjælpe på forståelsen i sådanne tilfælde at se kunsten fra en dybdepsykologisk synsvinkel - det gælder fx. også så forskellige kunstnere som russiske Marc Chagall (som arken også misforstod) og danske Storm P. (som jeg er ved at skrive et essay om der netop peger på denne sammenhæng). For her er det indlysende at evigheden hverken er et mystisk sted i den ydre natur eller i den overnatulige verden, men i den førsproglige indre verden, hvor irrationelle fænomener som mening, helhed og sammenhæng er altafgørende.

Den jødisk-amerikanske Julian Schnabel (f. 1951) har måske ikke kendskab til dybdepsykologi, men har som kunstner, først og fremmest som kunstmaler, solidt kendskab til den kreative proces og har også valgt en adækvat musik.

Ejvind Riisgård



Link til IMDB: At Eternity's Gate
Link til Julian Schnabels pressenoter

God kilde til van Goghs data: Wikipedia



Relevante artikler på Jernesalt:

Bunuels dogmefilm "Mælkevejen"
Bunuels 'Begærets dunkle mål'

Kieslowski's 'Blå'
Kieslowski's 'Hvid'
Kieslowski's 'Dekalog'

Helligtrekongersaften  i Trevor Nunns uforlignelige filmudgave (1996) af Shakespears komedie (12.2.05.)
Fremragende Turner-film af Mike Leigh med stor præstation af Timothy Spall  (14.1.15.)
'Ida': From polsk-jødisk klosternovice fravælger det verdslige  (Pawel Pawlowskis 'Ida' - 18.12.14.)



Den splittede van Gogh i kampen for helhed - og nåde  5.10.18.
Vilh. Lundstrøms skønhedsidealer var ikke tom æstetik  (17.12.17.)
Monumentalt nyt værk om Storm P. gør ham ikke eksistentielt vedkommende  (17.11.17.)
Storm P.'s enfoldige tro går over både kirkens og kunstens fatteevne  (23.12.16.)
Enestående Storm P-udstilling på Nivaagaard med fokus på maleriet  (9.10.16.)
Martyr-udstilling provokerer til stillingtagen  (30.5.16.)
Leg, kunst, musik og digtning - Mennesket som et legende væsen - (5)  (21.5.16.)
Th. Kittelsen - norsk skovtrold på Storm P. museet  (5.4.16.)
Turner-film af Mike Leigh  (14.1.15.)
Højsangen om den menneskelige eksistens' (e-bog)
'Den komplementære helhedsrealisme' (e-bog)
Nyophængningen af kunsten fra 1900 og frem på Statens Museum  (9.10.12.)
Nyophængningen af kunst 1750-1900 på Statens Museum  (31.8.12.)
Per Kirkebys tekstproblem  (16.5.11.)
Hvad skal vi med kunst?  (26.3.11.)
De såkaldt 'vilde' fra 1980'erne på Arken - og Nina Sten-Knudsen på Nivaagaard  (28.11.10.)

Den massive uvidenhed om det kollektivt ubevidste ses klart ved juletid, men kom også frem på en højere læreanstalt  (24.12.18.)
Ånd og virkelighed nøgternt set i 2018  (20.05.18.)
Vilh. Grønbechs underkendte betydning  (21.4.18.)
Opgør med dogmatik mere og mere påkrævet  (1.4.18.)
Teologien er ikke til megen hjælp for tiltrængt ny religionsforståelse  (25.2.18)
Er Gud menneskets opfindelse?  (22.2.18.)



Artikler om
Artikler om
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal