Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - menneskeogmaskine

ARTIKEL FRA JERNESALT - 25.2.19.

Er mennesket en maskine der kan overhales af kunstig intelligens?

Forfatteren, cand,.scient.pol. Peter Svarre har i Politikens kronik den 23.2. påpeget at der er en rivende udvikling i kunstig intelligens og maskinlæring og spurgt om vi skal frygte at maskinerne en dag overhaler og erstatter os.

Udgangspunktet for spørgsmålet er at det amerikanske forsvarsministerium i 2004 udskrev en konkurrence om at udvikle en selvkørende bil der på egen hånd kunne navigere gennem den amerikanske Mojave-ørken. Det blev en fiasko, så deltagerne gjorde et nyt forsøg med nye biler året efter, og denne gang var der nærmest sket et mirakel. I stedet for at lære bilerne at køre efter menneskeskabte regler, lod man nemlig i 2005 bilerne lære at køre efter egne regler ved at lade dem observere, hvordan mennesker i praksis kører biler. Det kaldes maskinlæring.

Lederen af vinderholdet hed Sebastian Thrun, og han forlod forskningsverdenen til fordel for en af verdens mest magtfulde teknologivirksomheder. Fra at være en teoretisk disciplin, blev maskinlæring en praktisk og anvendelig disciplin - og mirakuløs teknologi. Den amerikanske opfinder og 'teknologiprofet' (sådan er der skam nogle der kaldes!) Ray Kurzwell mener at man kan fremskrive udviklingen så præcist at man må forvente at året 2045 bliver året hvor kunstig intelligens bliver klogere end mennesket. Intet bliver da som før. Andre har dog været skeptiske, bl.a. nu afdøde Stephen Hawking og kontroversielle Elon Musk. Og rundt om i verden findes der nu forskningsinstitutioner der forsker direkte i hvordan vi undgår at kunstig intelligens efterlader mennesket som evolutionært bundskrab. Desuden er der altid mennesker der er tilbøjelige til at forestiller sig at nye teknologier går amok og til sidst gør oprør mod deres egne skabere.

Men siger Peter Svarre: måske er maskinlæring De Vises Sten, ikke en forstilling om at lave guld, men om at gøre maskinen klogere end mennesket. Mange forskere mener at de kunstige neurale netværk kan blive meget dybere og mere komplekse i forhold til de nutidige og en skønne dag bliver lige så sofistikerede som den menneskelige hjerne. Det er blot et spørgsmål om computerkraft og tid. Ja nogle forskere tror på en intelligenseksplosion og at der en skønne dag inden 2075 vil opstå en superintelligens.



Der er dog den hage ved det hele, at det er svært at forklare nutidens kunstige intelligenser om menneskelig etik og moral, fordi de slet ikke forstår disse begreber. For det andet har vi mennesker ifølge Peter Svarre ingen idé om hvad vi selv vil her i verden, så hvordan skulle vi nogensinde kunne forklare det til en computer. Kunstige intelligenser skaber allerede muligheder for massiv overvågning og manipulering. Og de kan endog frygtes at bestemme hvilke film folk vil se på netflix, hvilke venner de får, og hvilke job og hvilke kreditlån de får osv. Ja, kunstig intelligens kan gøre mennesker helt overflødige på arbejdsmarkedet.

Maskinlæring er ifølge Peter Svarre kort sagt en teknologi der opererer i den virkelige verden her og nu og via algoritmer træffer livsvigtige beslutningner uden nogen form for regulering. Udfordringen er at vore maskiner trænger dybere og dybere ind i vores hverdag og forandrer os som mennesker. Vi er ved at blive mere som vore maskiner.



Peter Svarres kronik er et glimrende, men yderst skræmmende eksempel på den naive opfattelse af menneskehjernen som et i princippet fuldt beskriveligt fysisk-kemisk apparat der er totalt underlagt årsagsloven og derfor ikke alene kan eftergøres som computerstyret apparat, men kan overhales af et sådant i kraft at computerens enorme overlegenhed med hensyn til datamængde, netværk og proceshastighed. Og lige så skræmmende er den naive tro på at den teknologiske udvilking på få artier vil blive så miralkuløst revolutionerende at menneskets situation bliver total ændret. Det er ren overtro, og det pudsige er at overtroen formidles at det organ der i 100 år har pralet af at være organet for den højeste oplysning i landet.

Det er organet ikke og det har det aldrig været, da man i samtlige år har totalt fornægtet at den menneskelige ånd skulle være mere end hjerneprocesser, nemlig må karakteriseres som et helt fantastisk, indetermineret og derfor yderst komplekst, uoverskueligt og uforudsigeligt spil mellem fysisk-kemiske processer der kan henføres til et fysisk konstaterbart organ og kreative, intuitive processer der ikke kan analysers eller måles på samme måde som fysiske processer, men til gengæld kan erfares umiddelbart hvor der er mennesker der lever i fællesskab med en sproglig kommunikation der dækker meget mere end nyttige praktiske formål. Denne umiddelbare erfaring var ingen mennesker i tvivl om, sålænge den var en realitet for alle spædbørn fra det øjeblik de begyndte at smile til dem der tog sig af dem. Tvivlen og benægtelsen er et produkt af den middelbare erfaring der skyldes formuleringen af spekulative påstande om materialismen som forudsætningen for ideernes, det individuelle sjælelivs og det kollektive åndslivs eksistens og virkninger (marxisterne kalder åndslivet en overbygning til materiens processer - eller ligeud indbildning).

Al moderne hjerneforskning hylder teorien om det materielle grundlag og har vundet frem fordi den med held kan reperere alvorlige hjerneskader der rammer specifikke centrer i hjernen som talecentret. Men den har aldrig givet ringeste forklaring på at materien vitterligt ved fremkomsten af mennesket i den evolutionære udvikling er blevet bevidst om sig selv. Alle mennesker erfarer umiddelbart at dette betyder at der ved siden af sanseindtrykkenes målbare forekomst og logik også i ethvert fuldbårent menneske døgnet rundt findes en livlig strøm af ubevidst, intuitivt eller irrationelt indhold som skyldes andet end individuelle sanseindtryk og sprogligt-logiske processer. Men dette afvises blankt af materialisterne.

Dog må selv forskerne der har kunstig intelligens som speciale indtil videre indrømme, at de har store problemer når det i maskinlæringen gælder ubestridelige fænomer som moral eller etik, som man i vores ubenægtelige kulturkrise anser det for nødvendigt at få bragt ind i både teknologien og erhvervsfolkenes, politikernes, økonomernes og magtelitens værdifri verden og tænkning. Alt det åndelige med leg, sport, dans, musik, kunst, teater og littatur samt humor og religion er man ikke så bange for fortsat at holde uden for den videnskabelige forskning, for disse fænomener tæller slet ikke i sig selv eller i det man definerer som nyttigt samfundsliv



Ikke desto mindre er det fortsat det der tæller i almindelige menneskers dagligliv, ganske enkelt fordi værdier. mening, orden, sammenhæng og helhed er det alle ubevidst lever på. Ikke mindst derfor er det allerede en brøler af værste slags, at den gode Peter Svarre, i sit forsvar for maskinlæring og kunstig intelligens rask væk postulerer at vi mennesker ikke har nogen idé om hvad vi selv vil her i verden. Det er der dog uhyre mængder af tanker om, så mange at tænkerne aldrig har kunnet blive enige om en klar definition. Men almindelige mennesker der ikke er bidt af spekulationens galskab, kan sagtens finde ud af det, for de lever ikke af teorier, påstande eller illusioner, men af simpel tro og livsmod som aldrig kan gøres op i dogmer eller læresætningern eller absolutte sandheder, men simpelthen er det modsatte af fortvivlelse, angst og depression.

Almindelige mennesker kan godt frygte for at umenneskelige og stupide forskere der naivt går det teknologisk fremskridts ærinde uden at bekymre sig for amokløb med stigende klimaforurening, social nød og ulighed, og som kan tjene styrtende med penge på deres forretning, falske nyheder, manipulationer osv. Men almindelige mennesker kan godt gennemskue manipulationerne og med lidt omtanke også undgå forførelserne, blot de holder fast i de grundlæggende livserfaringer fra barndomsårene om at meningen med livet og forpligtelsen til at sørge for overvægt af det gode i livet er medfødte intuitive forestillinger - uanset hvad magthaverne og deres håndlangere tror og siger.

Der er absolut ingen grund til at bekæmpe det teknologisk fremskridt som sådant, men derimod en helt naturlig forpligtelse til at skelne mellem ondt og godt, herunder ikke mindst til at skelne mellem en forførende teknologi der blot øger ulighed, fortvivlelse, sygdom og nød, og et åndsliv der bestandig sikrer fællesskabet, helheden og meningen som vi alle kender fra barnsben.

Ejvind Riisgård



Relevante artikler på Jernesalt:

Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Den massive uvidenhed om det kollektivt ubevidste ses klart ved juletid, men kom også frem på en højere læreanstalt  (24.12.18.)
Videnskabstroens ubærlige snæversyn  (21.4.17.)
Fatale tendenser i videnskab, politik og nyhedsformidling  (22.8.16.)
Uvidenheden om det ubevidste er en kulturkatastrofe  (30.3.18.)
De humanistiske fag svigter den eksistentielle virkelighed  (11.3.18.)
Hvad er den umiddelbare realitet for en størrelse?  (20.12.15.)



kulturkrisen 2017: Den store kulturkrise og udvejen  (7.5.17.)
Kultureliten og folket  (5.8.09.)
Kulturelitens ulidelige foragt for folket   (21.11.08.)
Er værdikamp mulig uden kulturopgør?  (28.10.12.)
Kulturkampen aflyst eller afsporet?  (24.1.10.)
kulturkamp, gammel, eller ny værdikamp?  (26.8.03.)
Hjernedød, bevidsthedssyn og åndløshed  (2.4.08.)
Hjernedødskriteriet er falsk, allerede sprogligt  (11.9.10.)
hjerneforskning: At være hjerneforsker er noget helt andet end at være sjæleforsker  (15.2.11.)
hjerneforskningens revolution ifølg Lone Frank  (30.9.07.)
Hjerne og sjæl  (17.10.06.)



De humanistiske fag svigter den eksistentielle virkelighed  (11.3.18.)
Oplevelse eller engagement?  (25.8.14.)
Sand eksistens er både at være on-line og off-line  (30.8.14.)
Eksistens er opgør med dansk politiks elendighed  (11.8.14.)
Eksistens er realitetsprøvelse og tilblivelse  (4.8.14.)



Artikler om Psykologi
Artikler om Erkendelse
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal