JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - eksistens14bdanskpolitik

ARTIKEL FRA JERNESALT - 11.8.14.

Eksistens er opgør med dansk politiks elendighed

Principielt kan ethvert menneske lade både udenrigspolitikken og indenrigspolitikken skytte sig selv. Den enkelte borger har ikke nogetsomhelst objektivt ansvar for at det politiske liv i Danmark eller i Verdenssamfundet som helhed arter sig tilfredsstillende. Intet menneske overhovedet bestemmer udviklingen. I frie samfund har enhver ret til at distancere sig fra konfliktgivende magtkampe ud fra erkendelsen af at magtmenneskene søger magten for magtens skyld. Derved gør de som hovedregel forholdene værre for almindelige fredelige borgere og småborgere der foretrækker samarbejde, frihed for de initiativrige og omsorg for de ressourcesvage fremfor evindelig strid og kamp.

Men mennesket som sådant er et transcenderende væsen der ikke vil nøjes med eller kan trives ved at blive i immanensen og følgelig ikke kan lade være med at engagere sig i udviklingen og at prøve mulighederne for at flytte grænser. Det bør aldrig føre til forsøg på at skabe fuldkomne eller utopiske samfund uden modsætninger, endsige herse med samfundene ved at gennemtvinge ensretning med vold og magt. Men det fører naturligt til udnyttelse af de demokratiske rettigheder til at blande sig i hvad der foregår. Og hvor udviklingen subjektivt set synes at gå skævt eller stagnere, fører det videre til opgør med eventuel slendrian, opportunisme, levebrødspolitik og anden elendighed.

Agurketiden er nu overstået for denne gang. Sommerferien er slut. Partierne holder deres sommermøder inden folketingsåret begynder. Valgåret skydes uofficielt i gang. Partierne markerer sig.

Liberal Alliance var som det første parti ude med en melding om at det liberale parti var så socialt ansvarligt at liberale socialdemokrater sagtens kunne tilslutte sig. Det var tydeligvis et forsøg på at mindske Dansk Folkepartis stilling som særligt attraktivt for frafaldne socialdemokratiske vælgere. Liberal Alliance markerer nu tydeligvis at det gerne vil regnes for et afgørende støtteparti for Venstres statsministerkandidat - nu hvor de konservative tæller mindre og mindre.

Venstre fokuserer på udlændingepolitikken og dermed værdipolitikken med en i starten lidt uklar udmelding om at vi bør være mere kritiske når vi afgør hvem der skal have arbejde i Danmark. Kriteriet bør nemlig være at det skal være folk der kan bidrage positivt til landets økonomi med et ordentligt stykke arbejde og ikke folk der kun dur til at komme på kontanthjælp. Med det nuværende system er der for mange der ikke bidrager til, men belaster dansk økonomi. Venstre vil derfor have sortering. Den slags regner enhver humanist på venstrefløjen for diskrimination, men den svarer fint til almindelige borgerlig tankegang. Der er dog ikke fuld enighed i Venstre om sagen. Blandt andre har både Eyvind Vesselbo og Birthe Rønn Hornbech gjort indsigelse. Det kan partitoppen tage ganske roligt, for ingen af dem opstiller til næste valg.

Socialdemokraterne har i nogle uger ført decideret annoncekampagne mod Dansk Folkeparti som beskyldes for at love en masse gode, men dyre ting uden at angive hvordan de skal finansieres. En sådan beskyldning er socialdemokraterne nok ikke de moralsk mest rene til at komme med, da de selv vandt valget i 2011 ved en lang række løfter som de efterfølgende lod være hvad de var. De skulle nemlig indfris med de radikales hjælp i form af en streng økonomisk ansvarlighed der til forveksling har lignet borgerlig politik - og lod sig altså ikke gøre. Og DF's Thulesen Dahl har da også blot smilet overbærende over den socialdemokratiske kampagne. DF har hele tiden understreget at man ikke på forhånd afgiver bindende løfter, men opstillet ønsker og målsætninger som kun kan indfris i det omfang partiet får størrelse og indflydelse efter valget.

Socialdemokraternes formand Helle Thorning har dog efter endt sommerferie understreget at den stramme udlændingepolitik skal videreføres, og at der ikke ved de forestående finanslovsforhandlinger vil blive rørt ved dagpengereglerne, sådan som både Enhedslisten og SF ønsker det. En kommentator kalder Thornings udmelding herom for en bombe under forhandlingern med venstrefløjspartierne. Det kan med andre ord forudsiges med sikkerhed at disse forhandlinger bliver svære og kan udløse valg. Og her ligger forklaringen på at Thorning direkte appellerer til DF om at gå positivt ind i dem.

Dansk Folkeparti har tidligere tilkendegivet at man ønsker indflydelse til hvilken side man kan få det, og partiet har på sit sommermøde opstillet fire klare punkter der gør direkte indtræden i en borgerlig regering meget usandsynlig. Man vil ikke have nulvækst i den offentlige sektor, men 0,8 % vækst, integrationspolitikken skal føres tilbage til 2011-niveauet, retspolitikken skal genindføre grænsekontrollen og EU-politikken skal fastholde de bestående forbehold.

Udmeldingen fra DF skal ses i lyset af SF's skæbne. SF under Villy Søvndal ville efter 40 års ørkenvandring uden for regeringen nu for enhver pris i regering med S - og havde naturligvis håbet på et rent rødt flertal mellem S, SF og Enhedslisten. Men de radikale spændte ben for alle forhåbninger og tvang SF til at acceptere hvad flertallet af både SF's og socialdemokraternes vælgere bedømte som 'blå' politik. SF blev efterfølgende splittet og måtte skifte formand to gange og står til halvering ved næste valg. Og en sådan vælgerdom vil Thulesen Dahl ikke risikere. Han udtrykker det meget klart med ordene: Det er ikke en given ting at man kan veksle antallet af mandater til antal sider i et regeringsgrundlag man selv kan skrive. Partiet vil ikke være glad og tilfreds med blot at blive belønnet med et vist antal ministerposter. Selve den politiske indflydelse skal være til stede i et regeringssamarbejde.

De konservative har længe været i problemer. Blandt andet har partiets hidtidige formand måttet konstatere, at det ikke har hjulpet det fjerneste på partiets tal i meningsmålingerne, at Venstre kom i krise gennem Lars Løkkes rod med partipenge til eget forbrug. Jf. artiklen af 4.6.. Venstre mistede flere procentpoint og faldt ned på niveau med S og DF, men uden at de konservative fik gavn af det. Det konservative Folkeparti har under Lars Barfoed holdt sig nede på valgresultatets omkring 5 %, dvs det halve af hvad Bendt Bendtsen kunne præstere. Kendsgerningen kunne efterhånden ikkke bortforklares eller gives anden forklaring end at Lars Barfoed slet ikke slog til som formand. Til sidst tog han - vist nok stærkt presset af sine egne - konsekvensen og meddelte den 6.8. offentligheden at han trak sig som formand og overlod posten til Viborgs borgmester siden 2010, den 42-årige Søren Pape Poulsen, der stort set har været ukendt uden for partiet. Partiets officielle næstformand, borgmester Michael Ziegler, Tåstrup, ville ikke overtage posten.

Søren Pape er en veltalende og udadvendt mand fra den kommende generation af politiske ledere. Han kan over i købet prale med at han i modsætning til den typiske Christiansborg-politiker ikke er cand.etellerandet, men har noget så vildt som rigtigt arbejde bag sig. Og det lyder vældigt tiltalende. Men Pape har ingen som helst erfaring fra Christiansborg, og dårligt nok respekt for de levebrødspolitikere han nu skal til at samarbejde med. Bl.a. har han i et interview til Berlingske sagt: "Nogle gange kommer jeg ved et uheld forbi Folketingets tv-kanal og ser de tåbelige debatter, hvor det bare handler om drillende spørgsmål og om at prøve at få hinanden til at hoppe i. Prøv at tænke på, hvor mange resourcer og skattekroner der bliver brugt på alle mulige mærkelige og tåbelige spørgsmål". Og nu skal denne mand altså dels lede sit parti på tinge og finde en opstillingskreds. Det skal der mod og selvtillid til. Men det gamle partis alternativ var jo efterhånden blevet at sige farvel og tak.

Meningsmålingerne giver stadigt klart flertal for en borgerlig regering, men Venstre er ikke vendt tilbage til størrelsen fra valget. Det er fortsat Dansk Folkepartis fremgang der redder blokken. Faktisk er Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne på linje med omkring 20-22 % og har altså hver godt en femtedel af stemmerne. Men Socialdemokraterne er ikke kommet over bedraget mod vælgerne; Venstre ikke over formandens og næstformandens uhensigtsmæssige adfærd. Og Dansk Folkeparti forstår ikke at udnytte den enestående position som midterparti de har fået. Thulesen Dahl viger tilbage fra at tage têten. Han satser ikke på at komme med i en regering, men støtter en anløben Lars Løkke.

Politikernes perspektiv er lommeperspektivet: valgstrategi, spin og opportunisme. Hvad der glimrer ved sit totale fravær i alle partiet er selve det historiske perspektiv, ja, reelt ser det ikke ud til at vi længere overhovedet har en politiker i folketinget der ved hvad det historiske perspektiv vil sige. De kan allesammen friviligt eller modvilligt tale om værdikamp, men de forstår ikke at værdier er noget der skabes og ikke noget der skal bevares eller holdes i hævd. Historien er aldrig kun fortid. Den skabes dag for dag af mennesker der ikke trives med at leve i immanensen, men vil leve fremadrettet i aktiv transcendens - uden af den grund at miste forbindelsen til det immanente eller til fortiden.

Da transcendens hænger sammen med det mandlige kønshormon og den mandlige lyst til at udforske og eksperimentere og den mandige vilje til grænseoverskridelse (der jo aldrig skal forstås rent fysisk eller geografisk, men også psykisk og åndeligt), så er det ret påfaldende for den politiske situation i dagens Danmark at samtlige partier på venstrefløjen har kvindelige ledere, efter at også SF's formand Villy Søvndal tog fuldstændigt fejl af situationen og svigtede sine vælgere groft. Alle ledere i den såkaldte 'blå blok' har ledere, der alle er mænd, men ikke derfor nødvendigvis er udpræget mandlige. Og det mest påfaldende er faktisk at den mest mandlige leder fra 2001 til 2010 - Venstres formand Anders Fogh Rasmussen - blev udskiftet med en vattet mand som Lars Løkke Rasmussen der simpelthen ikke længere har et parti der kan respekteres fuldt ud.

Det er derfor ikke sært, at vi er havnet i en situation hvor det kan være lige meget, hvilken blok der vinder næste valg. Men det er beklageligt.

Ejvind Riisgård

Relevante artikler på Jernesalt:

Politisk status II - Danmarks unikke situation  (18.3.14.)
Udfordringen for dansk politik og kultur 2013  (8.11.13.)
Politiske parametre  (6.2.05.)
Helhedsrealismens manifest (14.2.14.)
Værdikampen må op på et højere niveau - foranlediget af den uroen i dansk politik (4.2.14.).
Udfordringen for dansk politik og kultur 2013  (8.11.13.)
'Den tredje vej', Fogh Rasmussen og Venstre  (30.7.12.)

Lars Løkke vandt respit, men Venstres krise fortsætter  (4.6.14.)
Lars Løkke faldt uhjælpeligt igennem  (21.10.13.)
Første maj er blevet en tvetydig affære  (3.5.13.)
SF en vittighed og S-SF-koalitionen en narresut  (21.3.13.)
Thorning bekender kulør med borgerlig politik  (1.3.13.)
Helle Thornings flinkeskole-optimisme bekræfter det manglende format  (6.1.13.)
Regeringsrokale og partiudmeldinger  (12.8.13.)

Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)