JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - lonefrank151021

ARTIKEL FRA JERNESALT - 17.10.21.

Videnskabsjournalisten Lone Frank vender op og ned på sundhed og sygdom

Weekendavisens videnskabsjournalist Lone Frank, der i årevis har skrevet om hjerneforskning, skulle i foråret i gang med en podcastfortælling til sin avis om verdens største samling af menneskehjerner, som indtil for nylig fandtes i formalin i nummererede plastikspande i kældrene under det nedlagte sindssygehospital i Risskov. Samlingen omfatter ikke mindre end titusinde hjerner fra syge, afsindige og plagede mænd og kvinder, som døde på statshospitaler mellem 1945 og 1982. Og den blev etableret af hospitalets daværende overhovede, professor i psykiatri Erik Strømgren (1909-93). - jf. Videnskab.dk. - Krop og sundhed eller Thomas Erslev - Ph.D.-afhandling 'The Danish Brains').

Lone Frank blev imidlertid ramt af depression, men i stedet for at lægge sig under dynen og opgive projektet besluttede hun sammen med producer Birgit Nissen Pedersen at vende projektet på hovedet. Hun stillede sig spørgsmålet om indeholdet i "disse titusinde sjæle" kunne give det forskningsmæssige svar på menneskets psykiske sårbarhed.

Svaret opsummerer Lone Frank nu i en artikel i Weekendavisen med titlen "De raske er ikke normale". Og hendes hovedvidne er en ung psykolog ved navn Jonathan Schaefer - en aktiv United States Soccer Coach Educator Instructor der går op i de optimale betingelser for unge fodboldspillere - og som er ansat ved Institute of Child Development ved University of Minnesota. Han udgav i foråret en artikel med overskriften: 'Hvis du forbliver mentalt rask hele livet, er du ikke normal'.

Schaefer påpegede at en håndfuld forskere rundt om i verden er begyndt at undersøge hyppigheden af psykisk sygdom på nye måder. Deres tal fortæller, at virkeligheden så at sige er mere syg, end vi har været klar over. Helt konkret peger data fra både New Zealand, Storbritannien og USA på, at godt 85 procent af befolkningen kvalificerer sig til mindst én psykiatrisk diagnose i løbet af livet. Og ganske mange af dem når endda at opleve flere diagnoser og flere episoder. Han mener - "i al beskedenhed" - at denne viden bør vende op og ned på psykiatrien, ja, faktisk er en udfordring til hele den måde, vi som samfund og kultur betragter mental sundhed og normalitet på.

"Vi kan ikke længere betragte et liv uden psykisk sygdom som det forventelige eller ‘naturlige’, mens sygdom er det afvigende. Det handler om reaktioner på at leve et liv, fuldstændig parallelt med de fysiske dårligdomme og skavanker, vi rammes af – og som vi tager for givet. Meget få mennesker undgår fysisk sygdom, og det samme gælder for psykiske lidelser. Det er samtidig vigtigt at forstå, at psykisk sygdom ikke bare rammer utrolig bredt, men også i langt de fleste tilfælde er forbigående."

Da Frank udtrykker en smule skepsis, får hun at vide, at i de studier, Shaefer taler om, "regner vi kun dét for psykisk sygdom, som på den ene side møder de diagnostiske kriterier og på den anden giver reelle problemer i den enkeltes hverdag. Det sidste er afgørende. Vi taler ikke om diagnoser uden praktisk betydning i menneskers liv."

Da National Comorbidity Survey i 1990erne interviewede en repræsentativ gruppe på godt 8.000 voksne, viste det sig, at næsten hver tredje havde opfyldt kriterierne for en psykiatrisk diagnose i løbet af det foregående år. Desuden havde halvdelen oplevet psykisk sygdom i løbet af deres liv.

I den newzealandske by Dunedin undersøgte man i 1972-73 godt 1.000 personer, som siden med jævne mellemrum er blevet målt på kryds og tværs samt gennem-interviewet. Den amerikanske psykolog Terrie Moffitt fra Duke University har nærstuderet deltagernes mentale helbred siden 1987 og har via grundige interviews fundet, at 87 procent har gennemlevet én eller flere episoder af diagnosticerbar sygdom. For nogle er der tale om en enkelt lidelse og for andre helt op til syv forskellige diagnoser i løbet af foreløbig 45 år. Schaefer understreger: "Disse mennesker var lige så ramte og havde det lige så dårligt som patienter, der diagnosticeres i psykiatrien. De kunne lige så godt have været i behandling som dem, der faktisk er det."

Helt nye undersøgelser fra Storbritannien stiller skarpt på børn op til 14 år. I et 'Millennium Cohort Study' har man på seks tidspunkter trukket data ud om 13.310 børn mellem ni måneder og 14 år, og det var flere end halvdelen, nemlig 59 procent, som i løbet af perioden havde mærkbare mentale problemer. Enten få eller gentagne episoder.

Tilsvarende kan Lone Frank anføre at eksempelvis den danske Landsforening for Pårørende 'Bedre Psykiatri' i 2019 estimerer, at hver tiende dansker opfylder kriterierne. Det er i og for sig blot et øjebliksbillede. Men Schaefer kan fortælle, at han og en flok kolleger i 2017 samlede og analyserede mangeårige epidemiologiske studier som viste, at kun 15 procent af os går fri over tid.

For Lone Frank er det altsammen som at bevæge sig ind i "et psykiatriens Omvendtslev", hvor de syge er de normale, og de raske er den afvigende minoritet. Dermed går den raske minoritet også fra at være forskernes sædvanlige og ofte upåagtede kontrolgruppe til at være et forskningsobjekt i egen ret. Det bliver derfor interessant at forstå, hvad der beskytter de få mod sygdom. Tilsammen tyder resultaterne efter Schaefers mening på, at der er en betydelig grad af arvelighed, altså genetik, involveret i den underliggende følsomhed. Men sammenligningerne mellem enæggede og tveæggede tvillinger viser at der også findes faktorer i miljøet, som er "med til at give robusthed, og som man eventuelt kan manipulere". Som forbyggende middel må man anbefale forældre at de forbereder både sig selv og deres børn på, at de kan løbe ind i psykisk sygdom. Det er ikke sikkert, de gør det, men det kan meget vel ske, og hvis det gør, betyder det ikke, at himlen falder ned."

Lone Frank kan dog også henvise til en ny rapport fra 'Vidensråd for Forebyggelse' der viser at hvert sjette danske barn mellem nul og ti år har mentalt helbredsproblem. Halvdelen af dem får en diagnose, og den anden halvdel har det skidt nok til at kunne få én, påpeger en af forskerne, der også nævner at ingen ved, om kommunernes "mylder af tilbud" om indsatser "virker eller er ligegyldige".

Præcis det samme hørte Frank for nylig, da hun havde børne- og ungepsykiater Pia Jeppesen i studiet til en podcast. Hun talte her for at "slappe lidt af med diagnoserne" og overføre nogle af de betragtelige ressourcer, der i dag bruges på udredning, til behandling. Ikke kun fordi diagnoserne er usikre og foranderlige over tid, men fordi selve sygdomsstemplet kan være problematisk. Jeppesen har været med til at udvikle programmet 'Mind my Mind' der ikke ender i en diagnose, men består af en fast manual bygget på kognitiv adfærdsterapi, som i løbet af 13 individuelle sessioner giver barnet nogle redskaber til at håndtere sine egne konkrete udfordringer som angst, depression og adfærdsvanskeligheder.

Da Lone Frank nok er mest kendt som fortaler for at alle psykiske problemer skyldes kemiske reaktioner i hjernen, og at hjernen derfor i hendes øjne er lig med sjælen, skal det retfærdigvis med i fortælllingen, at hun slutter sin artikel med en bemærkninge fra Jonathan Schaefer: "Men formeningen om, at psykiske problemer kan reduceres til ‘kemiske ubalancer’ i hjernen, har også altid været en grov oversimplificering." Han hælder selv til et billede af psykiatriske symptomer som »en slags mental immunrespons«. Der er tale om organismens bedste forsøg på at forsvare sig mod en belastning. Men ligesom immunsystemet kan løbe løbsk og reagere uhensigtsmæssigt – tænk på allergi eller autoimmune tilstande – kan psykens reaktion på en eller anden form for stress blive til det vi mærker som sygdom. Frygt forvandler sig til angst eller tvangshandlinger, uoverskuelige situationer udvikler sig til depression. Og tilføjelsen lyder: "Og nu siger jeg det lige igen, i langt de fleste tilfælde er psykisk sygdom noget forbigående. Man kan være hårdt ramt i perioder, men ganske som med influenza er man kun syg, når man er det. Man er ikke permanent patient."

Og det lyder da tilforladeligt. Men det er nu nok værd at huske et par humoristiske udtalelser om lægekunsten:

Aldous Huxley: Den medicinske forskning har gjort så store fremskridt, at der praktisk taget overhovedet ingen sunde mennesker findes mere.

Gerhard Kocher: Patientens psyke er veludforsket. Nu må vi også udforske lægens psyke.

Bernhard Shaw: Da vi har gjort lægerne til købmænd, tvinger vi dem til at lære handelsknebene.

Benjamin Disraelig: Enhver politiker og enhver læge har en yndlingsdiagnose.

De er alle sammen af ældre dato, men er stadig relevante, fordi de påpeger at det såkaldte 'fremskridt' ensidigt har betydet en vækst i antallet af specialister der ikke alene har deres yndlingsteser, men forstår - ikke mindst med mediernes begejstrede hjælp - at skaffe sig stadig flere bevillinger til både forskning og behandling. De er forlængst, uden tvivl i bedste mening, gået langt over gevind ved at gøre praktisk taget alle mennesker til syge individer, der skal have behandling, og dermed medvirket til at ophæve selve de fundamentale sondringer mellem sund og rask og mellem normal og unormal. Ja, de er så fokuseret på materialistiske forklaringer på sjælelige problemer, at de ikke længere kan siges at holde sig inden for sund fornuft eller common sense, men tværtimod er blevet intellektuelle fanatikere af værste ekstremistiske skuffe.

Forskerne skal nu om dage dokumentere alt på strengeste naturvidenskabelige og rationelle vis og får ikke offentliggjort artikler der ikke gør det. Og de går derfor - med få undtagelser - uden om indsigter i irrationelle forhold som følelser, impulser, ulogiske associationer og syner og indsigter som belyser sjælelige og åndelige fænomener og er helt nødvendige for det fulde indblik i såvel sunde som syge menneskers indre liv. Uanset om de måtte kende dette fra sig selv eller fra den rigdom af musiske, kunstneriske og litterære værker der er tilgængelige fra hele kulturhistorien. Ja, der kan påvises en systematisk, men ubevidst modstand mod overhovedet at beskæftige sig seriøst med de irrationelle fænomener, som enkelte modige bevidsthedsforskere har belyst gennem de sidste hundrede år og tilført en anvendelig begrebsramme for.

Og alt dette er ikke helt så uskyldigt som det kunne lyde til. For det resulterer dels i en tydelig ensidighed, dels i en fortsat og kritisk udvidelse af den offentlige sektor, dels og navnlig i en alvorlig svækkelse af selve det opgør med den fatale fejl ved det moderne samfund som ligger i at alt i årtier er blevet i den grad koncentreret om vækst og forbrug og fysiske klimaproblemer at det nødvendigvis må medføre konstant stigende stress, angst, depression, adfærdsvanskeligheder og eksistentiel forvirring hos både voksne og børn.

Denne stigning dokumenteres for tiden nærmest dagligt i medierne i beretninger om de nævnte fænomener. Herunder artikler om skam og skyldfølelse ved helt normal pubertetsbetinget 'fremmedgørelse' som kommer i og med at det enkelte individ forlader barndommens uskyldighed og på få år skal gå ind i voksenlivets sociale rammer og moralske ansvarlighed.

En frisk artikel i Politiken 17.9. viser at selv Sundhedsstyrelsen nu må råbe vagt i gevær, fordi sundhedsvæsenet ikke fortsat kan klare stigningen i antallet af mennesker i behandling i psykiatrien i 2018 er oppe på 177.000 mennesker her i landet - hvad der er en stigning på 31 % siden 2009. Bedre Psykiatri kan fastslå at omkring 10 % af den danske befolkning til hver en tid har psykisk sygdom i let, moderat eller svær grad, og det svarer til 580.000 mennesker. En anden rapport viser at 15 % af børn og unge blive diagnosticeret med psykisk sygdom inden de fylder 18 år.

Til Politiken påpeger Sundhedsstyrelsens vicedirektør Helene Probst, at der er oceaner af rapporter om psykiatri, som stort set siger det samme, nemlig at der er store huller i indsatsen. Derfor mener hun at hele psykiatrien nu skal bygges op til det niveau vi kender fra fysiske sygdommme som kræft. Og det kommer til at koste milliarder af penge. Men Probst påpeger specielt at vi går rundt i en boble og tænker at psykiske sygdom handlr om de andre. Derfor er der brug for et opgør med den stigmatisering borgere med psykisk sygdom oplever, og som hun mener skyldes en decideret angst for psykisk sygdom.

Men Probst varsler også et opgør med en ensidig medicinsk behandling i psykiatrien. En patient har ikke alene brug for en læge, men også for en ergoterapeut, en fysioterapeut og en psykolog for at få det bedre. Hun efterlyser en mere 'holistisk' eller helhedsmæssig behandling. Men ganske typisk for en repræsentant for sundhedsvæsenet efterlyser hun samtidig meder specialviden og mere forskning. Men hun nævner dog til allersidst at den vigtigste udfordring for folkesundheden i dag er "psykisk sygdom og mental mistrivsel". Og det er værd at notere for det peger i det mindste på at selv Sundhedsstyrelsen kan skelne.

Jeg skal ikke her bruge tid på en detaljeret analyse af Lone Franks nye udspil, for selv om hun vitterligt er blevet mere forsigtig i sine konklusioner end hun var for fire-frem år siden, så kan man jo allerede af det ovenstående uddrag af hendes synspunkter se at hun fastholder sit lighedstegn mellem hjerne og sjæl, og at hun endog i sin hovedoverskrift angriber selve sproget ved at postulere at de raske ikke er normale. Hun sluger Schaefers påstand om at det er virkeligheden der er syg, når der findes psykisk syge - uden at se at problemet i allerhøjeste grad hænger sammen med en samfundsudvikling der har været ensidigt fokuseret på vækst og forbrug i årtier, og hun har ingen indvendiger mod at Schaefer nok skelner mellem 'psykisk sygdom' og 'psykisk lidelse', men rask væk ser bort fra at 'mental mistrivsel' ikke nødvendigvis skal diagnosticeres som psykisk lidelse. Den har altid været der som led i menneskelivet som følge af både pubertetskrisen og alle de kriser der følger af tab af pårørende og pådragelse af alvorlige sygdomme, men som i vore dage også må henføres til en udbredt uvidenhed om sjælelivet i hele sin bredde og uvidenhed om selve de psykiske processer i særdeleshed.

Lone Frank skal krediteres for at have bidraget til en aftabuisering af psykisk sygdom ved at tale åbent om sin egen alvorlige depression. Den har hun haft siden hun var et par og tredive år, og har ført til hendes mangeårige store interesse for hjerneforskning og sidst til interessen for den mærkværdige hjernesamling fra Statshospitalet i Risskov. De fire podcast-fortællinger der ledsager artiklen i Weekeendavisen indeholder detaljerede skildringer af hendes eget sygdomsforløb og bringer adskillige gode samtaler med både danske og udenlandske psykiatre og psykologer om sagen. Her skal blot fremhæves en samtale med psykiateren Thomas Werge fra Sct. Hans i Roskilde, for han er specialist i genetisk forskning og påpeger bl.a. at psykisk sygdom er vævet ind i alle de 'fakulteter' eller muligheder vi mennesker har. Vi kan altså slet ikke reducere sygdommene til ren genetik eller ren kemi. Men vi skal værdsætte de mange variationer evolutionen har fremkaldt.

Men Lone Frank må kritiseres for at have sat hele sin artikel bevidst op for at understøtte sit eget alt andet end fornuftige formål om at vende op og ned på begreberne, selv om hun til sidst anfører Schaefers rimeligt fornuftige ord om at vi alle har et mentalt immunforsvar der sætter organismen i stand til at forsvare sig mod overbelastning. Psykiske reaktioner kan vi mærke som fx stress - og det er overordentligt udbredt i dag. Frygt kan forvandle sig til angst eller tvangshandlinger, og uoverskuelige situationer kan udvikle sig til depression. Og så følger tilføjelsen: "Og nu siger jeg det lige igen, i langt de fleste tilfælde er psykisk sygdom noget forbigående". Her tager Schaefer jo direkte afstand fra den syge idé at slette skellet mellem sygdom og sundhed. Og det er fint, for dette skel er livsvigtigt at holde fast i, hvis man overhovedet skal kunne gøre effektivt op med de syge træk ved det moderne samfunds fatale vækst og forbrug samt såvel fysiske som mentale forurening.

Et fornuftigt opgør kræver at vi tager fat om nældens rod og i stedet for mere behandling til stadigt flere personer sørger for en langt bedre oplysning om sindets eksistentielle veje og afveje, gerne en bred folkeoplysning gennem en regulær undervisning i såvel psykologi, mytologi, eksistensforståelsee og samfundskritik allerede i folkeskolen, men vel at mærke på et jævnt praktisk erfaringsniveau langt fra al akademisk teori, kildekritik og metodelære. Den skal omfatte en systematisk kritik af de sociale medier og den grove og systematiske manipulation der foregår der, og som bl.a. Facebook snakker udenom. Målet skal ikke være det helt utopiske at forebygge al psykisk sygdom, men det opnåelige og yderst positive at give det store flertal midler i hænde til at tackle deres egne eksistentielle problemer på fornuftig vis i deres nærmiljø i samarbejde med familiemedlemmer, lærere og venner og eventuelt lejlighedsvis også terapeuter.

Når det overhovedet kommer på tale at føre en sådan ny folkeoplysning frem, skyldes det helt konkret det på Jernesalts sider ofte belyste forfald i såvel den humanistiske som den folkekirkelige forståelse af dybdepsykologiens og eksistensfilosofiens nødvendighed i nutidens yderst komplekse udfordringer. Der eksisterer inden for begge områder stadig - på ubevidst plan - en fatal modstand mod at sætte livets almindelige problemer ind i en begrebsramme der omfatter såvel den rationelle som den irrationelle tilgang til virkeligheden og som formår at skabe sammenhæng mellem dem uden at ophæve de dynamiske og principielt uforenelige modsætninger. Mytologien er nævnt fordi det bliver nødvendigt at erstatte den gammeldags religionsundervisning, der primært drejer sig om de store dogmatiske religioner, med et fag der giver forståelse for den førdogmatiske mytiske verden og dens livssyn. - Jf. min artikel af 21.9. Status – om klima, fremskridt og eksistens

En sådan ny folkeoplysning kræver, foruden kendskab til selve begreberne og den stadige øvelse i at bruge dem, egentligt kun at man sætter sig godt ind i de psykiske grundprocessers virkemåde og i Niels Bohrs komplementaritetssynspunkt. Grundprocesserne omfatter på den ende side de primære processer som er medfødte, før-sproglige og ulogiske, og på den anden side de sekundære processer som læres gennem sproget, logikken og de praktiske erfaringer fra dagligdagen og sædvanevirkeligheden. Lærer man deres forskellige virkemåder er der normalt ingen problemer ved at veksle mellem dem så man frit kan bevæge sig mellem leg, drøm og kreativitet på den ene side og indlæring, arbejde, administration, forskning og politik på den anden side. Komplementaritetsssynpunktet er egentlig heller ikke så svært at fatte, da det blot påpeger at det er muligt at arbejde med logiske modsætninger, hvis man opgiver al enten-eller-tænkning og i stedet betragter modsætninger som dynamiske, ligeberettigede og nødvendige for helheden. Problemet ligger dog her i at det for meget rationelt indstillede mennesker er svært at undgå den kortslutning der ligger i stædigt at fastholde at enten er dette rigtigt og sandt eller også er den modsatte påstand sand. Dette er reelt en forstandsforhekselse der desværre er med til at gøre folk til dogmatikere og fundamentalister, der bliver meget påståelige og i værste fald intolerante og voldelige.

Et opgør med denne forstandsforhekselse ville også gavne opgøret med den meget skadelige had-kultur der præger de sociale medier og frister til intolerance og vold. Så der bliver unægteligt noget at tage fat på for folkeskolen, men til gengæld kan det fastslås, at det sagtens vil kunne blive en opgave der kan fange de store elever fra syvende klasse og op - og give dem nyttige redskaber for dagligdagen.

Det store problem bliver uden tvivl at få gjort politikerne opmærksomme på muligheden og fanget ind for opgaven. For det store flertal af dagens politikere er desværre så fokuserede på administrative og økonomiske problemer at de ikke alene glemmer de overordnede eksistentielle spørgsmål, men - som Noa Redington rammende skriver i dagens avis - overlader "det beskidte arbejde" til juristerne, hvilket i praksis vil sige at de gang på gang overlader presserende problemer til kommissioner og eksperter - og dermed i realiteten udskyder løsningerne i stedet for at vove sig ud i de vanskeligheder der følger med. Redington kalder ligefrem folketinget "skvattet som aldrig før"!

Men medierne har også et stort ansvar - og de har jo netop også en rem af huden. De foretrækker, som Weekendavisen viser med Lone Franks artikel, at give dannede mennesker de forsimplede rationelle forestillinger de helst vil høre.

Mental trivsel er og bliver principielt hvermands eget hovedansvar. Her kan man aldrig se bort fra at alvorlig psykisk sygdom findes og kræver særlig behandling, men ansvarligheden forudsætter generelt en accept af det irrationelle og derfor også en accept af at sjæleliv og åndsliv er langt mere end kemiske processer eller genetisk arv.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

'Den komplementære helhedsrealisme'. Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.

Relevante artikler på Jernesalt:

Frank, Lone, videnskabsjournalist (om hjerneforskningen)
Frank, Lone, biolog og videnskabsjournalist
hjerneforskningens revolution ifølg Lone Frank  (30.9.07.)
Status – om klima, fremskridt og eksistens  05.09.21.
Dokumentaristen Peter Øvig om depression, elektrochok og - løgn   (25.9.21.)   23.09.21.

Sjæl og hjerne
Hjerne og sjæl
Hjernedød, bevidsthedssyn og åndløshed  (2.4.08.)
Hjernedødskriteriet er falsk, allerede sprogligt  (11.9.10.)
hjerneforskning: At være hjerneforsker er noget helt andet end at være sjæleforsker  (15.2.11.)

De psykiske grundprocessers virkemåde
Niels Bohrs komplementaritetssynspunkt
Troen på det ubevidste i mennesket som noget godt
Hvad er egentlig bevidsthedsforskning? (31.7.10.)
Ubevidst intelligens ifølge Ole Vedfelt (26.7.10.)