JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - kanel64sundhed

ARTIKEL FRA JERNESALT - 12.1.10

Sygelig sundhedsfokusering

af Jens Vrængmose

Den sundhedsvidenskabelige forsker og overlæge ved Rigshospitalet Bente Klarlund Petersen har med et debatindlæg i Politiken på årets anden dag henledt opmærksomheden på at fokus på krop og sundhed kan antage sygelige former gennem overdreven motion og trendy sundhedskure. Og det er næppe tilfældigt at hun har valgt at gøre dette på et tidspunkt hvor mange mennesker må konstatere at de har taget på under julens tilbagevende madorgier, og måske derfor har fundet det nødvendigt at sætte sig for at leve sundere fremover.

Ikke mange nytårsforsætter bliver fulgt - og normalt kan man også regne med at de overflødige kilo såmænd nok forsvinder af sig selv, blot man vender tilbage til de sunde spisevaner man havde før julen. Fristelserne er nu engang mangfoldige, som den fordrukne snedker Engstrand i selvforsvar konstaterer i Ibsens 'Gengangerne', og det skal vi i almindelighed være glade for, for det er det der gør tilværelsen spændende.

Til spændingen hører imidlertid også at kunne skelne mellem hvilke fristelser man roligt kan give efter for i passende doser og på passende tidspunkter - og hvilke ikke. Det er da et skarn der bærer julen ud med utidig nejsigen allerede inden den er begyndt. For hvad har vi festen til?

Men det er også en del af spændingen ved tilværelsen at vore indsigter ikke altid automatisk medfører en hensigtsmæssig adfærd der sikrer at den er i overensstemmelse med de krav indsigten logisk set burde medføre på længere sigt. Der er som bekendt stor forskel på at feste en enkelt aften eller dag, eventuelt nogle dage i træk, med større mængder mad og drikke end dem man indtager til hverdag - og så at æde og drikke sig fra sans og samling og måske oven i købet blive vænnet til de store mængder. Det første kan de fleste regulere efterfølgende i og med at de har deres frie vilje til at kunne leve op til kravet om indre (psykisk) konsistens. Det sidste kan derimod kun vanskeligt reguleres, fordi viljen er blevet mere eller mindre ufri i og med at man har givet efter for den fristende grænseoverskridelse som undergraver selve evnen til indre konsistens. Det er nemlig et raffinement ved tilværelsen at kravet om indre konsistens nok er indbygget i psyken, men at evnen til at opfylde kravet afhænger af i hvor høj grad man hen ad vejen lever op til kravet.

Generelt gælder følgelig at det er uklogt at sætte evnen til indre konsistens over styr ved at blæse på sund fornuft i forhold til mangfoldigheden af eksisterende fristelser. I værste fald kan man som bekendt ende med at komme til at bøde livsvarigt for det der med digterens ord "kun var en stakket glæde".

Heraf kan absolut ikke drages den tåbelige konklusion at man kun skulle kunne holde sig på den sikre side ved konsekvent at sige nej til alle fristelser. Men her er det at sundhedsapostlene og sundhedskøbmændene kommer i vejen med deres 'jihad' mod al usundhed. Tværtimod gælder at det hører til sund fornuft at bevare det gustne overlæg, dvs konkret foretage et rimeligt skøn ud fra den viden og de erfaringer man har - i stedet for at blive principrytter.

Har man opdaget at man er alkoholiker og absolut vil tømme flasken bare man få en lille én, så skal man naturligvis afholde sig fra at smage varen. Og bliver man altid så aggressiv at man kommer i slagsmål med andre bare man får nogle få genstande under vesten, så ville det også være en god idé at finde og holde en passende grænse for alkoholindtagelsen. Problemet er i begge tilfælde at man nyder rusen, inkl. slagsmålene, og betragter det som et decideret tab af livskvalitet at skulle undvære den.

Men for almindelige mennesker er der ingen grund til systematisk at sige nej til de gode gaver naturen og kulturen efterhånden har givet os, blot fordi nogle dumper i fælderne.

Bente Klarlund var også i Deadlines 2. sektion søndag aften, og her mødte hun en opponent i skikkelse af sundhedscoachen Morten Mauritson, der har skrevet bøger som 'Kernesund familie sådan!'og 'Kernesund familiefitness', og som sammen med sin kone driver en virksomhed de kalder 'Kernesund familie'. Mauritzon ejer desuden firmaet 'Kur Organic Superfoods' der skal være "a fantastic new way. It's natural and healthy food products without sugar, milk and gluten. With lots of love and thoughts. Organic, off course."

Diskussionen i 2. sektion kom der ikke meget ud af. Parterne var milevidt fra hinanden. Bente Klarlund har den naturvidenskabelige tilgang til emnet og betragter det som afgørende for sin stillingtagen at der ikke findes videnskabelig dokumentation for effekten eller bivirkningerne af de kure der anbefales fra ikke-videnskabeligt hold. Mens Morten Mauritson på sin side kunne erklære sig enig i at kampen for sundheden ikke bør overdrives, men at kravet om videnskabelig dokumentation ikke var afgørende, idet den subjektive vurdering af personligt velvære er det centrale.

Og ser man på begrebet 'fitness' i bred almindelighed må man også nøgternt konstatere, at det er sundest for alle at holde sig i rimelig fysisk form og kondition, og at dette er det de fleste også befinder sig bedst ved. Og omvendt at det er tåbeligt ikke at sørge for konditionen og direkte katastrofalt for børn og ganske unge mennesker at de får alt for lidt motion. Men der er nu engang et spring fra at holde sig i rimelig fysisk form og til at gøre formen til det centrale livsprojekt. Og det er her vandene skilles.

Bente Klarlund har efter min mening ret i at der er noget galt, hvis diæter og motion bliver vigtigere end familieliv og venner. Eller hvis man laver så mange regler for hvad man må spise og ikke spise at samværet med andre bliver besværliggjort. Der er også noget mistænkeligt i at gå ind for såkaldte 'detox-kure' der renser giftstoffer af alle mulige slags ud af normale kroppe efter samme princip som ved afgiftning af misbrugere.

Bente Klarlund har også en pointe i at slå ned på markedsføringen af sådanne kure, fordi den slår på at man ikke nødvendigvis behøver at være direkte syg for at have behov for udrensning. Det er nok at have det smådårligt, at lide af hovedpine, måske mangle energi, måske føle sig stresset eller bare generelt være utilfreds med sit liv. For i dette univers er normaltilstanden flyttet: Udgangspunktet er ikke længere at vi er raske, men tværtimod at vi ser os selv som potentielt syge.

Nu må folk naturligvis selv om hvor meget de vil gå op i deres fitness - og fx. løbe sig blå i hovedet på cykelstierne eller løbebåndene i fitness-centrene - eller ved løftning af vægtene. På cykelstier, hvor undertegnede færdes, er det tydeligt at mange lider under strabadserne (og hurtigt holder op igen). Men fitness er jo blevet en modestrømning der holdes oppe af præsidenter, premierministre og guvernører (som Arnold Schwarzenegger der fornøjede nogle københavnere med en visit på et fitness-center). Firmaer støtter moden - og gør fitness til tvang for medarbejderne. Centrene tjener styrtende med penge. Og mange lever også godt af at være sundhedscoacher og udgive bøger om sundhed. Fred være med dem alle, så længe beskæftigelsen holdes oppe, statens love overholdes - og staten indkasserer momsindtægter m.m.

Men det specifikke aspekt som Bente Klarlund også påpeger er ikke uvæsentligt, nemlig det hun kalder 'den religiøse narcissisme' i nutidens sundhedskure. Sundheden bliver sygelig ikke så meget gennem den generelle fokusering på sundheden i samfundet som gennem den specifikke fokusering på sundheden der ligger i menneskers sind, men blot tager farve af tidsånden. Trendy sundhedskure bliver efter Bente Klarlunds mening under denne synsvinkel blot 'en moderne form for djævleuddrivelse'.

Det er nok de færreste der vil se det på denne måde, for ingen oplyste mennesker tror jo på djævle eller djævleuddrivelse i vore dage. Men tager man de relativt mange tilfælde af anoreksi og bulimi samt 'ortoreksi' blandt unge i betragtning, altså sygelig optagethed af hvor meget og hvad man spiser, så er synsvinklen måske ikke så irrelevant som den umiddelbart kunne se ud. I hvert fald synes der at være en forskruet indstilling til mad der igen synes at gå langt ud over den fornuftige bekymring enhver i dag må have over skadeligheden af tilsætningsstoffer, penicillinrester og giftstoffer i fødevarerne. Sygeligheden kunne ligne en indbildning om at alle madvarer er forgiftede, og at man altså uundgåeligt bliver forgiftet ved overhovedet at indtage de fødevarer der er absolut nødvendige for livets opretholdelse. Det er næppe mange mennesker der er kommet derud i indbildning, men de skal selvfølgelig behandles.

Hvor stor rolle selve forestillingen om 'renhed' spiller i denne sammenhæng skal være usagt. Men i hvert fald er forestillingen om 'absolut renhed' sygelig. En renhed er utopi. Den kan ikke sikres på nogen måde ved at undgå mad og drikke eller ved med djævelens vold og magt at vende ryggen til at nyde tilværelsen og lade sig friste med en passende mængde af de gode gaver vores kultiverede natur tilbyder os. Den enkelte gør derfor i almindelighed klogt i at holde en vis distance til såvel de uvidenskabelige sundhedsapostle som sundhedsvidenskaben der begge har tilbøjelighed til at tale for deres syge moster. Jf. artiklen Sundhedstyranniet og det gode liv (27.06.05.)

Sundhed og renlighed er en god ting. Men alt kan overdrives - og ende med sygelighed og psykisk inkonsistens. Sundhed kræver altid at kravet om indre konsistens fastholdes, og dette vil sige at den enkelte altid skal sørge for overvægt af det gode i det lange løb og derfor altid bør bevare den sunde fornuft og det sunde skøn - uden at lade sig drive rundt i manegen af fanatikere.

Deres ærbødige

Jens Vrængmose

Henvisninger:

Jens Vrængmoses rubrik