JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - corona21genaabplan

ARTIKEL FRA JERNESALT - 25.3.21.

Den langsigtede genåbningsplan

Sent mandag den 22.3. blev et stort flertal i Folketinget enige om den langsigtede genåbningsplan for Danmark. Kun Nye Borgerlige sprang fra fordi de ikke kunne acceptere indførelsen af coronapasset. Første led sker den 6. april og de efterfølgende led med ca. fjorten dages mellemrum den 21. april, 6. maj og 21. maj. Forudsætningen er at vaccinationsplanen holder således at alle over 50 år vil have fået første stik inden udgangen af maj. Og det samme gælder iøvrigt også årgangene fra 2001 til 2005, dvs de ældste skoleelever der står over for skoleafslutning med tilhørende fester.

6. april - altså lige efter påske - kommer elever i 5. til 8. klasse samt elever på ungdoms- og voksenuddannelserne fysisk tilbage til undervisningslokalerne. På de videregående uddannelser må afgangselever møde fysisk op halvdelen af tiden, mens der gælder 20 procents fremmøde for de øvrige. Liberale erhverv som frisører og skønhedsklinikker må åbne for kunder der kan fremvise gyldigt coronapas, dvs et pas der dokumenterer færdig vaccination, overstået covid-19-infektion, negativ PCR-test eller antigentest inden for de seneste 72 timer.

Efter en uges forløb bliver det muligt at handle i indkøbscentre og stormagasiner under 15.000 kvadratmeter.

21. april kan større indkøbscentre og stormagasiner åbne for almindelig handel. Restauranter og cafeer må have udendørs servering for kunder med coronapas. Og passet bliver også adgangskrav for museer, kunsthaller samt biblioteker. Børn og unge under 18 år får lov at deltage i indendørs idrætsaktiviteter.

6. maj må restauranter, cafeer, barer og værtshuse servere for kunderne indendørs. Spillesteder, teatre og biografer åbner, og konferencer og indendørs kulturaktiviteter tillades. Desuden giver coronapasset nu også adgang til indendørs idræt for alle over 18 år.

Endelig åbnes 21. maj for de resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, daghøjskoler og aftenskoler samt indendørs faciliteter i forlystelsesparker, zoo, legelande og lignende.

Planen er en stor udfordring for skoler og gymnasier der selv skal sørge for testfaciliteterne. Men det bliver selvsagt også en store opgave at gennemføre kontrol af coronapas ved fremvisning af corona-appen på iPhonen. Og det er da også passet der har givet mest debat. Mange restauranter tvivler på at alle deres sædvanlige kunder vil vende tilbage, når de skal udsættes for krav om coronapas. Teatre og biografer er langt fra begejstrede for lempelserne. Mange vil prøve at få det bedste ud af mulighederne, men fx. Det kongelige Teater har aflyst alle forestillinger frem til 6. maj, fordi det simpelthen anses for umuligt at gennemføre de nødvendige prøver under de gældende betingelser. Så alt i alt er der indtil videre tale om begrænsede lempelser der er bedre end slet ingen. Kun forretningerne synes ganske forventningsfulde. Alle venter på det afgørende tidspunkt hvor alle over 50 år er blevet vaccineret.

Men det skal understreges at et meget stort flertal i Folketinget står bag kompromis'et, for dette angiver at partierne er nogenlunde enige om at sundhedsrisiciene på nuværende tidspunkt ikke tillader mere. Og det er en meget klar besked til de mange restriktionsmodstandere der stadig går og drømmer om at kunne påvirke politikere med demonstrationer af somme tider lidt for opfindsom karakter.

Det er derfor værd at notere at genåbningsplanen er tiltrådt af Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Af statsministeriets pressemeddelelse fremgår desuden at man betragter det som en milepæl i epidemihåndteringen at de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er vaccineret med første stik. Risikoen for dødsfald og overbelastningen af sundhedsvæsenet som følge af corona vil da falde meget markant, og samfundet derfor kunne genåbnes. Dog vil der forventeligt stadig gælde restriktioner i forhold til arrangementer med risiko for superspredning, herunder større arrangementer og natteliv, rejserestriktioner samt generelle smitteforebyggende tiltag. Aftalepartierne er enige om at fortsætte en ansvarlig, gradvis og fleksibel udfasning af restriktionerne frem mod, at vaccine-milepælen er nået.

Det fremgår at Epidemikommissionen på baggrund af oplæg fra myndighederne nu anmodes om at vurdere, om nattelivet eller dele heraf kan genåbne – herunder vurderes også de begrænsede åbningstider for serveringssteder samt forbuddet mod salg af alkohol mellem kl. 22-05. Epidemikommissionen skal ligeledes komme med anbefalinger til hvilke krav, restriktioner, smitteforebyggende tiltag mv. der bør gælde. Aftalepartierne noterer sig, at regeringen arbejder efter, at der kan åbnes for rejser med coronapas samt smitteforebyggende tiltag – forudsat, at myndighederne vurderer, at data fra de pågældende lande er valide og troværdige.

Ligeledes fremgår det at de lokale myndigheder får stor betydning i den følgende tid, fordi de er tættere på problemerne. Myndighederne skal følge den lokale udvikling i smitten tæt – helt ned på sogneniveau. Aftalepartierne er enige om, at hurtige og effektive lokale nedlukninger baseret på en automatik er et afgørende redskab i epidemikontrollen. Ved lokale udbrud skal myndighederne iværksætte tiltag og restriktioner, der både sikrer en øjeblikkelig håndtering af det konkrete udbrud – men samtidig også den nødvendige aktivitetsnedgang i det berørte område sådan, at smitten bringes under kontrol. Der kan være tale om nedlukninger og udskydelse i forhold til genåbningsplanen på både institutions-, lokalt-, kommune-, landsdels-, eller regionsniveau. Aftalepartierne er desuden enige om, at det kommunale niveau – som supplement til de beføjelser de statslige myndigheder har i dag – skal have bedre muligheder for at iværksætte tiltag og restriktioner lokalt. Det betyder, at kommunerne skal have øgede beføjelser til f.eks. at lukke kommunale institutioner mv., når der sker en lokal stigning i smitten. Aftalepartierne er enige om, at regeringen tager initiativ til hurtigt at sikre kommunerne disse beføjelser.

Endelig skal det her fremhæves at aftalepartierne ifølge pressemeddelelsen er enige om, at målet er at vende tilbage til en normaliseret hverdag, når vaccineplanen er fuldt udrullet. Samtidig er det usikkert, hvordan epidemien udvikler sig på mellemlangt sigt. Aftalepartierne er derfor enige om, der er behov for at nedsætte en ekspertgruppe, der får til opgave at afdække, hvilke rammer der kan forventes at gøre sig gældende i årene frem – og hvordan der kan lægges en strategi, der sikrer et modstandsdygtigt samfund med både høj tryghed, solid forebyggelse og trivsel og stabil økonomi. Anbefalingerne kan således bygge på forskellige scenarier for pandemiers udvikling samt på de erfaringer, der er gjort med håndteringen af epidemien hidtil. Ekspertgruppen skal bestå af uafhængige eksperter i både sundhed, økonomi og samfundsforhold, herunder medlemmer fra den Faglige Referencegruppe for nationalt varslingssystem til risikovurdering og tiltag til håndtering af COVID-19. De relevante ministerier vil sekretariatsbetjene ekspertgruppen.

Det er indlysende at disse formuleringer dels er baggrunden for den brede enighed, dels er svaret på den hidtidige kritik af regeringens 'magtfuldkommenhed', dvs. dens handlekraft og -vilje til at skride effektivt og hurtigt ind når der viste sig behov for det - uden at blive forsinket af normal parlamentarisk kutyme med udvalgsbehandling og samråd med ministre inden beslutningerne. Der er bred enighed om at regeringen stort set har handlet fornuftigt og ansvarligt - med åben tilkendegivelse af at støtte sig til myndigheder og eksperter, men også selv at påtage sig det fulde politiske ansvar. Og et stort flertal i befolkningen har også bakket regeringen op. Men partierne har i stigende grad kritiseret regeringen for ikke hidtil at have draget dem mere ind i genåbningspolitikken. Det er først sket nu. Og det er klogt.

Men når en kommentator som Politikens chefredaktør Christian Jensen ligefrem jubler over genåbningsforliget med bemærkninger om at "Danmark står foran at få sin frihed tilbage" når alle borgere over 50 år er blevet vaccineret - og "med Folketingets genåbningsplan tager Danmark et stort skridt tilbage mod det frie og åbne samfund, vi alle har tørstet efter", så viser det tydeligt at Politiken ikke længere er organet for den højeste oplysning i landet, men ganske enkelt ikke har forstået pandemiens alvor. For vist er det politiske sammenhold, som redaktøren også siger, et sundhedstegn for Folketinget, og det bedst tænkelig værn mod den polarisering med fake news, vaccineskepsis og sortklædt stormløb mod myndighederne, vi har set. Men det er sort løgn, at" den tillid, frihed og enighed, genåbningsplanen er bygget på, er alt det, regeringen tidligere selv har bidraget aktivt til at rive ned". Sandheden er nemlig den at Danmark som et utal af andre lande i og uden for Europa har været i en form for "juridisk undtagelsestilstand" der ganske enkelt har været nødvendig, fordi der længe skulle handles hurtigt og effektivt på grund af den store risiko der var for katastrofal smittespredning.

Men lige så selvfølgelig skal det for ægte demokratier være, at undtagelsestilstanden ophører så hurtigt som muligt, så man kan vende tilbage til de normale parlamentariske procedurer. Jensen glemmer fuldstændigt at undtagelsestilstanden ikke blot var nødvendig, men at den af det store flertal af befolkningen og de fleste af partierne blev anset for nødvendig og derfor ikke rokkede grundlæggende ved tilliden til hverken regeringen eller myndighederne. Det er jo netop en forudsætning for et ægte demokratis overlevelse at det i krisesituationer kan handle lige så hurtigt og effektivt som diktaturerne kan, selvom det stiller store krav til borgerne og uundgåeligt medfører fejldispositioner, men at man naturligvis i modsætning til diktaturerne hurtigst muligt vender tilbage til normale tilstande med normale frihedsrettigheder for borgerne og normal kontrol af magthaverne. Det var faktisk hovedbudskabet i Daniel Ziblatts og Steven Levitskys udmærkede bog "How Demokracies Die" fra 2018 og i Adrian Wooldridge og John Micklethwaits "The Wake Up Call" fra slutningen af 2020 om den aktuelle pandemi. - Jf. artikel.

På grund af covid19-virusens opdukken skal vi endda slet ikke regne med overhovedet at komme tilbage til en normaltilstand der totalt udelukker fremtidige undtagelsestilstande. Det er nemlig en kæmpe-illusion at tro at den voldsomme befolkningstilvækst i verden siden 1945 og den tilhørende klimaforværring slet ikke vil give fremtidige globale pandemier der vil kræve så hurtig og effektiv handling at der må erklæres undtagelsestilstand. En forsker som Mikkel Vedby Rasmussen har ligefrem for ganske nylig udgivet en spændende bog han kalder 'Krisesamfundet' og som stiller skarpt på hvad det vil betyde for vores samfund når krisen ikke er undtagelsen, men reglen. Den skal jeg komme tilbage til. Men jeg kan røbe at jeg ikke tilslutter mig tanken om at vore moderne samfund nu generelt skal kaldes krisesamfund. De er derimod yderst dynamiske og foranderlige samfund, der af og til ryger ind i kriser der kræver særlig handlekraft. Men det vil uden tvivl fremover ske så ofte at vi ikke blot skal have et anderledes og langt bedre beredskab, men frem for alt en langt større forståelse for hvordan demokratiet kan løse sine opgaver på en måde der bibeholder befolkningens tillid - uden at opretholde eller nære utopiske forestillinger om harmoni og balance.

Et af de centrale spørgsmål der her skal afklares er befolkningens store og helt naturlige, medfødte behov for at kunne pleje de livgivende og meningsgivende nærkontakter med egen familie, egen vennekreds og eget arbejdsfællesskab. Her skal der uden tvivl sættes ind med en langt bredere og dybere folkeoplysning om eksistentielle og dybdpsykologiske samt religiøse forhold. For det er blevet indlysende at gængs skolepolitik, gængs psykologi og gængs filosofi ikke slår til - og det samme gælder både de humanistiske videnskabers og folkekirkens virken. Der skal helt andre nye forestillinger om og ændringer af vores tænkemåder og tankemønstre til. Og det kræver ganske specielt respekt for de irrationelle faktorer der bestemmer folks - herunder også de unges - opfattelse af livet og meningen med eksistensen. Jf. artikel.

Det sørgelige er at hverken landets chefredaktører, kommentatorer eller politikere har begreb skabt om nogen af delene.

Ejvind Riisgård

Link til statsministeriets pressemeddelse om genåbningsplanen

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris stadig 100 kr. på grund af billedrettigheder)

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.

Relevante artikler på Jernesalt: