JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - tidtilforandring

ARTIKEL FRA JERNESALT - 22.2.21.

Sandeligt: Tiden er inde til store forandringer

Pandemien er hurtigt blevet et stort wake-up-call. Den har krævet restriktioner der sender mange i ufrivillig ensomhed, eftertanke, depression, utålmodighed og oprørslyst. Den sender også det politiske system og selve demokratiet i store udfordringer, ved siden af forureningen af luften og jorden.

Vi indser så småt at mennesket kan herse med naturen, men ikke beherske den. At videnskaben hverken kan løse alle vore problemer eller vise vej til helheden, fordi den altid kun analyserer konkrete problemstillinger og må fokusere på de målelige ting eller de statistiske fænomener. Al snak om en 'teori om alting' er spekulation. Al teori om en første årsag i udviklingskæden er tom. Og det samme er alle forestillinger om en universel begyndelse. Vi fatter aldrig sammenhængen mellem energi/lys og materiens tyngdekraft. Men universet er en kendsgerning. Livet er en kendsgerning. og bevidstheden er en kendsgerning.

Politikerne kan heller ikke finde dybere løsninger. For de ser heller ikke helheden og fatter heller ikke en dybere sammenhæng. De ser kun dele af verden og dele af samfundet og bliver ved med at tro på økonomiske og teknologiske løsninger. De holder fast i troen på videnskaben, rationalismen, fremskridtet og udviklingen, men er uden afgørende føling med sjælelivet og åndslivet.

Modsat er der folk der tror på mirakler eller på at fantasien kan komme til magten. Nogle tror på alle mulige konspirationsteorier der forudsætter den personificerede ondskab. Andre tror på spiritualismen, gammel kinesisk kongfuzianisme eller islamisk sufisme, nogle endog på narkotiske stoffers vej til saligheden eller - hvis de er allermeste desperate eller frustrerede - på apokalypsen, ragnarok eller Götterdämmerung.

Selv det tyske overmenneske i førerbunkeren i Berlin så i 1945 ved sit livs afslutning kun den totale ødelæggelse som eneste retfærdige hævn.

Stadig er der adskillige mennesker der sætter deres lid og håb til den stærke mand, den store moder eller den absolutte autoritet der vil sætte alt på rette plads. De ender alle med at blive desillusionerede, for de forregner sig i selve troen på det perfekte eller retfærdige samfund på jorden. Folk vil ikke erkende at kærlighedens og tryghedens rige er et indre, psykisk rige.

Folk vil ikke nøgternt erkende at mennesket er og bliver et jordisk væsen af kød og blod som vokser op i en verden der har ufravigelige naturlove, som vi først efterhånden har opdaget og stadig ikke begriber fuldt ud, men som vi er tvunget til at tilpasse os, hvis vi vil overleve. Godtfolk såvel som lærde og højtuddannede vil heller ikke erkende at den helhed - eller mening med det hele - som vi som voksne ofte længes efter slet ikke findes uden for os, men inden i os.

Helheden og meningen er vi simpelthen født med og den erfarer vi allerede ved det varme og gode moderbryst. Vi får alle sanser i brug, inklusive velsmagen og mundfylden. Dette er faktisk den eksistentielle helheds og menings urkilde, og derfor også selve det godes urkilde. Den orale lyst er den fundamentale lyst for alle mennesker og dyr. Livet igennem nyder vi at spise og drikke i andres selskab. Vi nyder at holde fest med mad og drikke. Vi nyder at hygge os med drinks snacks, kager og slik. Det er disse kendsgerninger der gør anoreksi til en fatal lidelse. Mens det at se den orale lyst som det gode fører til den essentielle etiske erkendelse at mennesket er nødsaget til for sin indre sammenhængs skyld at sørge for overvægt af det gode i livet.

Fejl og fejltrin kan ikke undgås, da vi alle i praksis må prøve os frem og efterhånden må lære såvel de fysiske love som de sociale, økonomiske og samfundsmæssige sammenhænge at kende. Når vi når puberteten kommer der gang i hormonerne, og så forstyrres vores barnlige uskyld for stedse. Dette medfører uundgåeligt problemer af meget forskellig karakter, men ender i de fleste tilfælde med parforhold og familiestiftelse - alt sammen med mange glæder, men også med faldgruber og risici for jalousi og skuffelse.

Det mest besynderlige i kulturhistorien er at nogle overhovedet fandt på at betragte den naturgivne seksualdrift som synd. De har uden tvivl drømt om barnets uskyld som en skøn, permanent tilstand. Ubestrideligt er det jo at ingen kommer ind i helhedens vidunderlige rige uden at blive som barn på ny, for det er jo ensbetydende med at slippe alle bekymringer og skyldfølelser. Men derfra og til at dømme tabet af uskyld syndigt er der et fatalt spring.

Ubestrideligt er nemlig også at flertallet af voksne mennesker ikke kan undvære seksualiteten eller orgasmen. Cølibatet og klostertilværelsen er ikke for de mange. Den livslange meditation i cellers eller grotters stilhed ej heller. For de få der vælger cølibatet er det et ensidigt fravalg af livets kødelige lyster, som for de svageste er svært at overholde, hvad der i den katolske kirke desværre fører til seksuelle krænkelser af fx kordrenge - men uheldigvis også for de allerstærkeste fører til absolut magt over 'synderne'. Man bruger simpelthen helvedes ild som trussel mod folk der ikke vil makke ret.

Men selve forestillingen om renhed synes at sidde så dybt i alle mennesker, at mange tror at renheden kan og bør være normaltilstanden. Lige så snart disse puritanere overfører deres forestillinger til samfundet, bliver de dog et frygtindgydende folkefærd, der kan spolere al erotik og al romantik.

Puberteten er en naturlig og vigtig del af menneskets udvikling. Men den fører ikke blot seksualiteten med sig, den tydeliggør også selve kønsforskellen. Det mandlige kønshormon fremmer trangen til erobring, gennemtrængen og besiddelse. Mens det kvindelige kønshormon fremmer trangen til at få børn og drage omsorg for børn og for svage i almindelighed. Forskellen gør i moderne, sekulariserede demokratier ikke kvinder til mindre egnede til højere uddannelse, lederstillinger eller politisk karriere, eftersom kvinder også har mandligt hormon (og mænd også kvindeligt hormon). Derimod er det af afgørende eksistentiel betydning at acceptere kønsforskellen bevidst.

I forskeller ligger kimen til en fundamental konflikt mellem frihed og lighed/tryghed. Uanset kvindernes frigørelse og ligeberettigelse bliver det en almen konflikt der skaber både god dynamik og risikable modsætninger i samfundet, eftersom frihed altid fører til ulighed i et eller andet omfang, og dette må realistiske mennesker acceptere.

Regulering kan finde sted til en vis grad, og den er hensigtsmæssig for så vidt den kan forhindre at utrygheden ender i oprør og vold. Individuelt kan regulering også være meget formålstjenstlig ved at lede seksualdriften og aggressionsdriften ind i mere åndelige eller kulturelle baner. Det kalder freudianerne med et fint ord 'sublimering', men den indebærer faktisk muligheden for en spændende og meget givende kreativitet inden for alle felter - fra sport, håndværk, virksomhedsdrift til kunst, musik og dans, litteratur og teater, videnskabelig forskning og dybere religionsudøvelse som bøn, andagt og kult samt erfaring af mytisk digtning. Hvis mænd ikke for alvor erkender dette, risikerer de at lede al deres driftsenergi ud i destruktiv aggression over for både piger og voksne kvinder. Det er problemet med de mange indvandrere der hænger uhjælpeligt fast i en medbragt kultur af indiskutabel mandsdominans.

Forståelsen herfor er dog rystende ringe, fordi de færreste ved at der er fundamental forskel på den primære tænken og følen der er medfødt og så den sekundære tænken og følen der er tillært. Den første udgår fra helheden, er førsproglig og savner både logik og tidsbevidsthed, mens den anden forudsætter sprog og begreber, logik samt skelnen mellem fortid, nutid og fremtid og skelnen mellem det subjektive jeg og alt det 'objektive' udenfor. Karakteristiske for primærprocesserne er desuden at de er ustabile, mens sekundærprocesserne er stabile. Ustabiliteten hænger sammen med intensiteten, mens stabiliteren hænger sammen med at følelserne og forestillingerne er relativt svage. Jo mere intense, jo mere ustabile.

En væsentlig grund til denne ringe viden både blandt lægfolk og fagfolk - udover den gængse vane med blot at skelne mellem tænkning og følelse - er faktisk humanismens og religiøsitetens store forfald de sidste 100 år.

Humanismen er faldet for den videnskabelige metode i materialistisk-positivistisk forstand og vil overføre den til alle felter. Det er kedsommeligt stof og dækker på ingen måde ungdommens behov for stærk indsigt i eksistensen som sådan. Ungdommen fravælger derfor i dag de humanistiske studier i vid udstrækning. Religiøsiteten har fastholdt en forældet tro på absolutte sandheder, på mirakler og et liv efter det jordiske. Tro er ikke tillid og livsmod, men blev i kristendommen allerede i år 325 gjort til en kedsommelig rutine-bekendelse af bestemte trossætninger som den om jomfrufødslen. Begge instanser har konsekvent svigtet menneskets helt fundamentale behov for daglig erfaring af helhed og mening og dermed den selvfølgelige og ofte intense føling med den hele virkelighed.

Sekulariseringen er derfor stadig nødvendig for at rette op på forfaldene og ikke bare nøjes med at imødegå primitive forsøg på at forene tro med magt. Sekulariseringen er på ingen måde fuldbyrdet i de vestlige lande, for man tør endnu ikke konsekvent fjerne snævre kirkelige interesser fra magtapparatets omfavnelse og dermed sætte den skabende og medfødte religiøsitet fri.

Fordelen herved turde ellers være indlysende. Det ville indebære at vi slipper for meningsløse spørgsmål om gudernes eksistens og alt det sludder om historiens definitive slutpunkt og et efterfølgende hinsidigt liv i evig lykke - og i stedet begynder at fokusere helt og holdent på det jordiske liv med alle dets udfordringer ved siden af den demokratiske frihed til at udfolde os under ansvar for fællesskabet. Og i forhold til indvandringen af muslimer vil sekularingens fuldførelse udelukke deres krav om særligt hensyn til islam.

Udfordringerne er mange. For demokratiet er kommet under et gevaldigt pres som følge af pandemien, forureningen, overbefolkningen, terrorismen, krigene, konkurrencen og forbrugerismen. Hertil kommer meritokraternes stigende indflydelse, dvs at de højst uddannede sætter sig på magten. Og vi kommer heller ikke uden om mediernes svigt som ligger i deres systematiske og stigende leg med overskrifter, fotos, mails, rygter, halve sandheder, design og smagfuldhed. De styres af algoritmer der foræller dem hvad brugerne vil have. Og det betyder fravalg af virkelig eksistentiel relevans eller dybere indsigt i fænomenernes sammenhæng. Om det så er det selvudråbte organ "for den højeste oplysning i landet" savner det fortsat enhver forståelse for at religion findes i ikke-dogmatisk forstand og her er folkelig føling med hele virkeligheden.

Diktaturstaterne er unægtelig under endnu værre pres, fordi de må slås med den brede befolknings vedvarende håb om frihed og lejlighedsvise forsøg på oprør. Sådanne slås ned med hård hånd - og en fri presse kendes ikke.

Men naturligvis undgår end ikke det gode demokrati utilfredshed med sløve regeringer, ødelæggende mafiavirksomhed, korruption eller elitens foragt for de svages problemer. Om det så er velfungerende regeringers stramme restriktioner til forebyggelse af truende smittespredning, udsættes de for demonstrationer der ofte ender med vold og ballade.

Alt i alt er presset på demokratiet nu blevet så stort at det turde være på tide at holde definitivt op med virkningsløs fordømmelse af de utilfredse eller frustrerede borgere og i stedet forsøge at finde de mulige årsager bagved og rette op på forholdene. Årsager i flertal, for der er ikke kun en enkelt. Der er flere, og de der findes forsvinder aldrig helt.

Skadelig stress blandt børn og unge er blevet udbredt. Den virtuelle undervisning har givet specielle problemer, fordi god undervisning kræver personlig kontakt. Hjemmearbejde generer også mange der ikke er vant til ro og stilhed. Nogle mennesker er ligefrem bange for stilhed. Den voldsomme digitalisering gennem det sidste årti har desuden medført ikke blot en katastrofal overfladiskhed i de sociale medier, men også en voldsom udvidelse af technogiganternes magt. På det allersidste ses en ungdommelig lyst til at slå sig sammen i store grupper af spillegale småkapitalister der kan forstyrre børsmarkedet med storkøb af aktier i fx GameStop enten for fortjenestens eller drillelystens skyld. Kreativiteten kender ingen grænser i vort forbrugersamfund når det gælder penge. Men bevidstheden om følgerne halter langt bagefter.

I hele dette store spil er komplementaritetssynspunktet blevet mere og mere påkrævet. Det er allerede nødvendigt for at helhedsopfattelsen ikke skal ende i lukkede, holistiske systemer af ideologisk art. Men først og fremmest løser det os fra den forstandsforhekselse der ligger i den ulyksalige trang til at vælge mellem to modsætninger der er logisk uforenelige, men som ikke destomindre hver for sig er nyttige. Vi finder det beklageligvis lettest at sige skarpt enten-eller overfor mange modsætninger, så vi rigtigt kan pukke på det eneste rigtige. Vi erkender kun nødigt at det mest givende er at sige både-og uden at kaste nogen af modsætningerne væk, blot fordi de er logisk uforenelige. De kan alligevel ofte være nyttige og bør derfor forblive i spil som sideordnede i al deres dynamik. Det gælder den nævnte modsætning mellem frihed og lighed, men også de ontologiske modsætninger sjæl-legeme eller ånd-materie og den allermest grundlæggende lys/energi contra stof/materie.

Komplementariteten har desuden den fordel at den får os til at værdsætte dagligsproget som det fundamentale, almene kommunikationsmiddel der er ene om at dække hele eksistensen, den fysiske såvel som den sjælelige, den rationale såvel som den irrationelle. I dagligsproget ligger også al humor gemt til fri afbenyttelse. Intet hjælper bedre mod ensretning og censur end humor.

Komplementariteten fremmer endelig også den visionære kreativitet i og med at den er helt åben over for det ulogiske og billedmæssige. Den rummer den betydelige, men også ganske besynderlige menneskelige evne til at se overordnede sammenhænge i alle de mangfoldige og uensartede indtryk fra naturen, samfundet og sjælelivet som vi får umiddelbart og som allerede ved deres mængde kan opleves som forvirrende eller kaotiske. Men pludseligt under vor søgen kan en sammenhæng dukke op fra det kollektivt ubevidste, der giver en forståelse der igen kan udmøntes i videnskabelige teorier, i billedkunst og tonekunst eller i religiøse eller helhedsrealistiske syner af helhed og mening - ikke sjældent på en særdeles smuk og åbenbarende stærk måde der endog kan være moralsk forpligtende. Eksemplerne er utallige, men det vidunderlige er at denne visionære kreativitet er os alle givet med de frie associationer vi har i primærprocesserne lige fra fødslen - og som til hver en tid kan forløses, hvis vi har elementær indsigt i de psykiske processer.

Dette burde al folkeoplysning i den givne kulturkrise se det som sin vigtigste opgave at få bredt ud til alle. Så vil ingen længere behøve at kede sig under pandemien. Kreativiteten vil befriende 'blomstre med daggryet' som det for nylig blev fremhævet i et digt. Hver dag er en eksistentiel begyndelse.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.

Relevante artikler på Jernesalt:

Stor tak for pandemiens store Wake-Up-Call  (31.12.20.)
Den sundhedsmæssige og politiske situation i Danmark op til julen  (20.12.20.)
Nye corona-restriktioner op til jul udfordrer sammenhængskraften i samfundet  (3.12.20.)

De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Holismen en umulighed i dag

Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Konsistens-etikkens Ti Bud  (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund)

Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)
Åndelige strømninger i det 19. årh. ifølge Vilh. Grønbech   (28.05.08.)
Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste  (26.05.08.)
Romantikken ifølge Rüdiger Safranski  (23.04.08.)
Europa - religiøs slagmark igen?  (16.3.08.)
Opgør med dogmatik mere og mere påkrævet  (1.4.18.)
Den udbredte stressfølelse skal tackles både individuelt og kollektivt  (10.3.16.
Humanioras og humanismens dybe aktuelle krise  (6.9.15.)
Arbejde, forskning og religion  som kulturens tre hovedkilder (28.12.04.)
Vilh. Grønbechs kulturopgør
Hvad skal vi med religion?     (14.2.07.)
Er religion en privatsag? eller er det på tide at se den som et offentlig anliggende?

Artikler om Samfund
Artikler om Etik
Artikler om Psykologi
Artikler om Erkendelse
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion Artikler om Sekularisering

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)