JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - medieudspil18

ARTIKEL FRA JERNESALT - 13.4.18.

Regeringens medieudspil vækker modstand, men rusker op

Efter at regeringen i marts indgik forlig med Dansk Folkeparti om Danmarks Radio er udspillet til det bebudede generelle medieforlig blevet fremlagt under navnet "Nye medier, nye vaner, nye tider" - og det har helt som forventet rejst debat. DF har kritiseret det, og det samme har Socialdemokratiet og venstrefløjspartierne. Så kulturministeren må regne med seje forhandlinger hvis det ønskede brede forlig skal hales i land. Men kritikken kommer også fra medierne. Ønsket om et bredt forlig skyldes ganske enkelt, at et smalt forlig uden om navnlig Socialdemokratiet vil indebære risiko for at en del af det eventuelt vedtagne forlig vil blive rullet tilbage, hvis regeringen taber valget til næste år.

Overskrifterne i udspillet lyder:

Balancen mellem den ældre og yngre generations medieforbrug
Balancen mellem statsejede og private medier
Balancen mellem gamle og nye medier
Balancen mellem landsdækkende og regionale/lokale medier

Det centrale punkt fra DR-forliget går naturligvis videre her. DR skal spare 20 % om året de næste fem år. Men herudover skal DR lukke to af de seks tv-kanaler samt satse mere på den digitale udvikling og på børn og unge.

Hovedpunkterne er iøvrigt:

Radio24syv skal spare 33 %, når kanalen igen skal i udbud i oktober 2019, hvilket svarer til 31 mio kr. om året.

TV2: 40 % af den statsejede station skal sælges til private - med mulighed for yderligere frasalg senere. I princippet ønsker man hele TV2 privatiseret, men under hensyntagen til befolkningens ønsker vil regeringen fastholde kravet om public service fra stationen, så man vil afvente udviklingen før resten frasælges. - Kulturministeren understreger samtidigt at regeringen ved forhandlinger med EU har sikret at TV2 bliver skånet for en eventuel milliardregning fra de EU-retssager om ulovlig statsstøtte der kører og som i årevis har blokeret for et salg.

TV2 Regionerne skal spare 2 procent om året de næste 5 år, dvs ca. 10 mio kr. om året.

Public service-puljen forøges fra 35 mio til 220 mio kr. om året, og disse midler kan private producenter søge til dansk tv-dramatik, tv-dokumentarprogrmmer, podcast og radio, kulturindhold og børne- og ungdomsprogrammer.

. Endelig skal en helt ny tv-kanal for kultur og folkeoplysning i privat udbud og med finansiering med både offentlige tilskud og reklameindtægter.

Det ideologiske sigte er klart og tydeligt: Det er tale om en større liberalisering. Kulturminister Mette Bock har ikke lagt skjul på at regeringen med sit udspil "tager syvmileskridt i balancen mellem statsejede og private medier" eller at den "tager meget dybe spadestik som er vigtige". DR skal fremover være et slankt fyrtårn og ikke en bred mastodont! Om sparekravene siger ministeren at landet efter hendes mening snarere står i en distributionskrise end i en indholdskrise. Og om reducering af antallet af DR-kanaler fremhæver hun at DR faktisk kun havde fire kanaler indtil 2010, og da det er dyrt at drive kanaler, er seks for meget. I en diskussion på DR2 påpegede DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn (der netop fik sin stilling i 2010) at besparelserne ville kræve store forandringer, men Mette Bock replicerede lige på og hårdt: ..."jeg har simpelthen ikke mødt dig gennem et helt år, uden at du har sagt, at man skal vide at hvis man sparer på DR, så bliver det et ander DR. Jamen, det er jo meningen, Marie Rørbye Rønn. Det er meningen, at vi skal have et andet DR end det vi har haft indtil nu".

Og det er vel problemet i en nøddeskal. Generaldirektøren er jurist og var en halv snes år før sin udnævnelse direktør for DR's juridiske afdeling. Hun er om nogen en bureaukrat der tænker i bureaukratiske baner. Ikke alene er der i hendes tid kommet nye kanaler til, men tophierarkiet er udvidet ganske betydeligt. Organisationen har fået vokseværk. Og alt dette er tilsammen årsagen til at kreativiteten ikke er hvad den kunne og burde være med de midler organisationen har til rådighed, og at der simpelthen ikke er nogen anden løsning på dette beklagelige forhold end at tvinge nedskæringer og kanalreduktion igennem på relativt brutal vis. Man bør i den forbindelse ikke glemme hvad den udmærkede journalist og tidligere DR-medarbejder Kurt Strand aktuelt har påpeget, nemlig at det er flere års opsparet irritation og vrede der synes at have været styrende for udspillet.

Derfor er det ikke så mærkeligt at en politisk kommentator som liberalisten Søs Marie Serup, hilser udspillet velkomment og betegner kulturminister Mette Bock som "det bedste der er sket for kulturområdet siden Jytte Hilden" (socialdemokratisk kulturminister 1993-96 i Nyryp-regeringen). For lige som denne kan Bock lave lovgivning, skaffe penge til området og skabe debat.... samt på liberal vis professionalisere bestyrelsen i DR og skaffe en dreven medejer til TV 2 m.v. For Søs Serup er det afgørende for kultur- og mediedebatten at den bevæger sig væk fra konsensus-rundkredsen - og derfor tror hun ikke at ønsket om et bredt forlig tynger regeringen ret meget. Men her skal man dog huske at en seksdoblet pulje til public service netop kan blive nøglen til et bredt forlig.

I en helt anden kategori er vurderingen fra den politiske kommentator David Trads (tidligere chefredaktør for bl.a. Information). Han postulerer at Mette Bocks ideologiske rundbarbering af medierne vil koste demokratiet dyrt. "Haps, 20 procent væk fra DR's budget! Haps, 40 procent af TV2 skal sælges! Haps, 33 procent spares bort fra Radi24syv! Haps, 10 procent af pengene til TV2'regioner inddrages!.... Haps, bort med to af DR's tv-kanaler". Kulturministeren lyder ifølge Trads som "en af de selvhjælpsguruer hvis populærvidenskabelige bøger man kan købe i lufthavne - for selvfølgelig får vi ikke bedre indhold af at bruge færre penge på indholdet". - Men for det første er det Trads der lægger Mette Bock de nævnte udtryk i munden (og de siger mere om Trads end om Bock), og for det andet er de samlede nedskæringer ikke umulige at leve med. Det primære formål med udspillet er ikke en generel 'rundbarbering', men en specificeret omfordeling. Og desuden er forholdet mellem budgetters størrelse og kvaliteten af produkternes indhold langt mere indviklet end Trads vil vide af. Kvantitet og kvalitet har aldrig været det samme og kan slet ikke måles med samme alen, men det er jo en af venstrefløjens dødssynder at tro blindt på at en konstant udvidelse af den offentlige sektor er ensbetydende med mere kultur, mere demokrati og et bedre samfund. Men dette er én stor livsløgn. Og derfor er det nødvendigt en gang imellem at ruske kraftigt op i både kulturlivet og den politiske andedam.

Hvis udspillet skal kritiseres fra den komplementære helhedsrealismes side, står valget slet ikke mellem ensidig socialistisk og ensidig liberalistisk politik. Der bør altid økonomiseres med offentlige midler, og ingen organisation har gavn af blind bureaukritisering eller blind ekspansion. En vis balance mellem den private og den offentlige sektor er på lang sigt til fordel for begge parter - og iøvrigt i bedste overensstemmelse med den tredje vejs fornuftige midterpolitik. Men kulturkrisen er ikke en simpel distributionskrise eller fordelingskrise, den er i allerhøjste grad en indholdskrise, men denne diagnose går efter undertegnedes mening ikke primært på kulturinstitutionernes produktion og kvalitet, men på det meget dybere spørgsmål om befolkningens åndelige og mentale tilstand.

Derfor kan kultur aldrig indsnævres til hvad der sker under de institutioner der direkte og indirekte hører under kulturministeriets ressort, herunder radio, fjernsyn, museer, musikliv og medier. Kultur er faktisk også forskning, religion, økonomi og politik, men naturligvis aldrig i betydningen noget der skal styres fra offentlig side gennem tilskud og detaljerede regler, men derimod noget der skal varetages som det der er fælles og samler folket i alt andet end juridisk eller borgerretsmæssig henseende. Og her hersker der stor kulturkrise og kulturforvirring i landet, og dette vel at mærke ikke bare som følge af de seneste års tilstrømning af ikke-vestlige mennesker, men også og navnlig som følge af den systematiske forsømmelse af et fælles åndsliv.

Dette er det gennemgående tema i Jernesalts analyser og kommentarer, men hovedsagen må alligevel gentages her: Sålænge man forsøger at opretholde et skarpt skel mellem den materielle kultur (produktion, handel, økonomi, skoling og uddannelse samt konkurrence og karriere) på den ene side og den åndelige kultur (religion, kult, fest, folkeliv, musik, forskning, samtale og debat) på den anden side, så er der kulturkrise af den simple grund af livsmodet, håbet, meningen med tilværelsen og sammenhængen i samfundet ikke kommer fra kilder der har med det praktiske og rationelle liv at gøre, men tværtimod fra de kilder der har med det åndelige og irrationele liv at gøre og som skaber direkte føling med helheden. Mennesket har to tilgange til virkeligheden. Den ydre går gennem sanserne (og de tillærte psykiske sekundærprocesser), og den indre går gennem intuitionen og de medfødte psykiske primærprocesser. - Jf. gennemgangen af de psykiske grundprocesser.

Hvor den folkelige føling med helheden glipper, vil der altid være kulturkrise, og dér hjælper selvfølgelig ikke kulturtilbud, kulturpolitik eller kulturreformer (og bestemt heller ikke teologi!). Der skal folkelig oplysning og folkelig kult til, og disse kan de folkevalgte ledere og de etablerede kulturinstitutioner sagtens være med til at varetage og fremme, men det kræver da at de i det mindste forstår at sagen ikke drejer sig om kulturtilbud eller reformer, men om helhedsforståelsen og dens forankring i det kollektivt ubevidste. Og hvis der er nogen der savner denne elementære viden er det vore dages eksperter, politikere og regeringer, inklusive den nuværende regering og den nuværende kulturminister.

Hvad Mette Bock angår er hun som bekendt både kulturminister og kirkeminister, og det burde jo egentlig være en fordel. Men det er det bestemt ikke i hendes tilfælde eller i nogen af hendes mange forgængere i disse embeder i de sidste hundrede år. For de har allesammen sørget for opretholdelsen af vandtætte skotter mellem de to instanser der i virkeligheden hører tæt sammen og som faktisk også tilbage i vores nyere kulturhistorie har været varetaget af et fælles ministerium der hed "kultusministeriet". Det var mellem 1848 og 1916 betegnelsen for "Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet" (og herunder hørte dengang også universiteterne!). Og dette var der god mening i, eftersom oplysning, forskning og religion (uden dogmer) dybest set hænger uadskilleligt sammen overalt hvor folkelivet hænger sammen. Men Mette Bock véd det ikke - eller er ligeglad med det. Endda i så høj grad at hun affærdigede et forslag fra min side om en sammenlægning mellem sine to ministerier med tomme ord. Ja, hun lod kirkeministeriet besvare min henvendelse, som ellers var stilet til og afleveret til kulturministeriet. Og hvorfor mon? Fordi kulturministeriet ikke kunne drømme om at der skulle være sammenhæng mellem kultur og religion. Det skyndte sig at befordre henvendelsen videre til et kirkeministerium der omvendt forsvarer reaktionær dogmatik og vil have sig frabedt at være en del af kulturen! - Jv. mit Åbent brev til Kulturminister Mette Bock fra begyndelsen af 2017.

Undertegnede har bestemt ikke noget imod at der bliver rusket op i Danmarks Radio og øvrige medier, eller at der kommer et bredt medieforlig, men jeg er ikke så naiv at tro at det vil løse den dybe kulturkrise vi befinder os i. Der skal langt skarpere midler til, herunder et opgør med al dogmatik og slendrian.

Ejvind Riisgård

Link til regeringens medieudspil paril 2018

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Relevante artikler på Jernesalt:

DR-forliget betyder 20 % nedskæring over fire år  (21.3.18.)
Den store kulturkrise og udvejen  (7.5.17.)
Fatale tendenser i videnskab, politik og nyhedsformidling  (22.8.16.)
Clement ødelægger al god debat og samtale  (16.2.16.)
Muhammedtegningernes altafgørende betydning  (30.9.15.)
Danmarks Radio sjofler Niels Bohrs banebrydende indsats med billig underholdning  (11.2.15.)

Åbent brev til Kulturminister Mette Bock (9.1.17.)
Beskrivelse af situationen ved udgangen af 2016
Den fatale politiske afmagt og kulturforvirring
Etik, kultur og religion må i centrum
Har kristendommen potentiale til fornyelse?
Folkelig vækkelse er forudsætning for nyt lederskab

De psykiske fundamentalkræfter (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi