JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - dr-forlig

ARTIKEL FRA JERNESALT - 21.3.18.

DR-forliget betyder 20 % nedskæring over fire år

Efter lange forhandlinger i finansministeriet indgik regeringspartierne og DF en aftale om Danmarks Radio der dels betyder afskaffelse af licensbetalingen, dels en nedskæring af budgettet på 20 procent over fire år. Begge dele har vakt debat, men det er først og fremmest nedskæringen der vil tvinge DR's ledelse til både markante besparelser og ændringer i struktur og profil.

Licensen er et system for brugerafgift der går tilbage til Statsradiofoniens indførelse i Danmark i 1925-26, hvor staten havde monopol på radiospredning, og hvor finansieringen derfor meget naturligt blev pålagt dem der ville købe tilladelse til at modtage udsendelserne. Allerede i 1940 havde 80 % af alle husstande anskaffet radio, men licenssystemet blev opretholdt, da fjernsynet kom til i 1954 - med fuld landsdækning fra 1960. Og det var dybest set tåbeligt, fordi det medførte en dyr jagt på sortseere der så fjernsyn uden at betale. Med det nye forlig kommer alle til fremover at betale DR's driftsudgifter gennem skatten - og det er de borgere selvfølgelig sure over der ikke ser fjernsyn eller hører radio. Men folk er jo også med til via skatten at betale penge til Det kongelige Teater, kunstmuseerne og forsvaret samt kongehuset, uanset set om de bruger eller værdsætter disse ting.

Nedskæringen på 20 % må betegnes som voldsom og er fra finansministerens side gjort til adgangsbilletten for de andre partiers deltagelse i de kommende forhandlinger om et medieforlig. Nedskæringen vil ifølge DR's bestyrelsesformand Michael Christiansen betyde omfattende reduktioner i DR's aktiviteter og væsentlige omprioriteringer. SF kalder den en nedslagtning og vil ikke være med i det kommende medieforlig. De radikale kalder spareplanen for absurd, og Socialdemokratiet vil ikke acceptere de 20 % som ultimativt krav for at være med i medieforliget. Så nedskæringen bliver gennemført af 'blå blok' alene.

DR's generaldirektør påpeger at 1 milliard af DR's samlede budget er låst i faste udgifter. De resterende 3,2 mia bruges på indhold, og heraf går 95 % eller 3 mia til det danske indhold. Besparelsen på ca. 700 mia kroner vil derfor primært ramme det danske indhold. Det hører dog med i billedet, at ca. 77 millioner kroner af den samlede nedskæring vil gå tilbage til medieforhandlinger. - Iøvrigt kan de opgjorte programudgifter for året 2016 fordeles som følger på de enkelte kanaler:

DR1 1248 mio, DR2 351, DR3 209, DRK 99, DR Ramasjang 79, DR Ultra 155 og internet kanalen dr.dk. 151 mio,
Radio P1 162 mio, P2 282, P3 88, P4 292 - og digital radio 84 mio.

Så det bliver nægteligt en opgave at prioritere nedskæringeren på kanalerne. Finansministeren understregede at DR skal fokusere mod sine kerneopgaver: nyhedsformidling, kulturformidling og historieformidling. Og det er jo mundsvejr. Kulturminister Mette Bock vovede skindet da hun ligeud postulerede at det blå flertal med besparelserne har skabt "den brændende platform der skal til for at DR kan gentænke sig selv". En økonomisk ekspert har været ude med en melding om at 20 % over fire år nok skulle kunne lade sig gennemføre ved effektivisering. Men bestyrelsesformanden frygter det rædsselsscenario hvor nedskæringen i indeværende år vedtages med 90 blå mandater, men omstødes efter valget i 2019 med 90 andre mandater.

Debat og uro skal der nok komme. Men når Politikens chefredaktør Carsten Jensen i sin leder ser et "DR i flammer", og hævder at der med det historisk store sparekrav er tale om en "værdipolitik brandstiftelse" snarere end "et visionært afsæt for fremtidens public service", så bliver han tydeligt partipolitisk - og kan derfor også slutte af med en salut om at regeringen og DF forløbig har vist at de tør stikke ild til DR, men endnu ikke har givet et sammenhængende bud på hvad der skal bygges på den brændte platform!

Platformen bliver skam ikke brændt, men allerhøjst stukket i brand med det formål at få DR til at "gentænke sig selv" - og det er måske nok en drastisk måde at sige det på fra kulturministerens side, men vel sagen i en nøddeskal: DR's ledelse har gennem flere årtier været alt for emsige med at lave nye kanaler, nye afdelinger og afdelingschefer. Man kan bare som enkelt eksempel nævne Radiounderholdningsorkestret som blev oprettet i 1939 med det formål ar spille dansemusik og anden lettere musik i radioen, men som efter 1970 udvidede repertoiret, voksede sig større og større og vitterligt blev bedre og bedre, og som til sidst var næsten på højde med Symfoniorkestret. Med det har aldrig været mening at Danmarks Radio eller DR skulle have to symfoniorkestre på højt niveau. Det endte da også med den for orkestermedlemmerne sørgelige beslutning at orkestret i en spareplan blev nedlagt af et enigt folketing pr. 1. januar 2015 - og måtte prøve at klare sig igennem som privatfinansieret orkester.

Det er nu engang typisk for venstrefløjen at udvide den offentlige sektor på en måde, som hverken er sund økonomi eller sund kulturpolitik, men som er uhyre svær at lave om på efterfølgende. Der skal faktisk hårde metoder til! Og det skyldes lige præcis socialdemokratiets og de øvrige venstrefløjspartier gamle dødssynd fra slutningen af 1960'erne da et folketingsflertal øgede statens skatteindtægter voldsomt med kildeskat og moms og straks pumpede pengene ud. Det skabte ikke alene store finanspolitiske styringsproblemer, men fik også en fornuftig socialøkononom som Jørge S. Dich til at råbe vagt i gevær med bogen "Den herskende klasse", en betegnelse der fra hans side ikke gik på den gamle overklasse, men tværtimod på den nyopståede klasse af offentligt ansatte. - Jf. Den herskende klasse efter 1970 (19.2.03.) og Krag, standpunkterne, nederlaget og latterkoncilet.

Den automatiske og blinde udvidelse af den offentlige sektor følger nærmest slavisk den britiske professor N.C. Parkinsons velbegrundede lov om at embedsmænd skaber arbejde for hinanden, og at ethvert arbejde udvider sig indtil det udfylder den tid der er til rådighed for dets udførelse. Men hertil kom altså hvad den socialt indstillede Jørgen S. Dich til sin store beklagelse måtte erkende, at udvidelsen af den offentlige sektor dels forskyder den partipolitiske indflydelse, så der bliver flere og flere offentligt ansatte der støtter venstrefløjen, dels gør socialpolitikken, helt præcis særforsorgen, til et kulturfænomen. Den 'klassiske' opfattelse af menneskets individuelle ansvar for sin tilpasning til samfundet erstattedes af en humanitær opfattelse, der fritager de enkelte for ansvar og dermed også for de individuelle følger af manglende tilpasning, og det giver plads for det offentliges ansvar og pligt til at yde hjælp på humanistisk grundlag - uden nogen betingelse om individualistisk indsats. Og denne humanistiske ideologi er skabt af de offentligt ansatte!

Hertil må rigtignok tilføjes, at samme ideologi udvidede sig fra socialpolitikken til kulturpolitikken (kulturministeriet blev oprettet i 1961) - og altså også her i humanismens navn sørger for en udvidelse af den offentlige sektor, som først bremses op, når de borgerlige vågner op. Det skete som bekendt ved jordskredsvalget i 1973. Men siden er flere og flere kommet til at tilhøre den brede middelstand på partipolitikkens midte, og her kan man godt ind i mellem se problematikken i form af ansvarlighedens formindskelse og bureaukratiets forøgelse. Men det er svært at nedlægge det der først er oprettet som statsinstitution. Eller blot at sørge for effektiv grænsekontrol så uindskrænket tilstrømning af flygtninge kan forhindres. Men det er ikke de offentligt ansatte der stritter mest imod på dette punkt. Og det gør de heller ikke når det gælder om at få flest mulige unge til at søge til gymnasiet fra folkeskolen, uanset om de er virkelig er egnede eller ej. Eller i gymnasiet sørger for at flest mulige går videre til universiteterne, uanset om de er motiverede til at gennemføre et studium. Men det er også altsammen blevet humanistisk kulturpolitik. Oplysning er en fin sag. Så jo flere der kommer gennem gymnasiet og på universitet, jo bedre for kulturen, er den uudsagte parole!

Et andet grelt eksempel i denne forbindelse er den systematiske udvidelse af fag ved universiteternes humanistiske fakulteter, der netop er offentliggjort en rapport om, og som nu skal tages op til politisk modforanstaltning. Det vender jeg tilbage til i en følgende artikel (De humanistiske fag ekspanderer uden hensyn til samfunds- og eksistensværdi (26.3.18.). - Som afslutning skal her blot konstateres, at det ikke er ondskab der dikterer fornuftige reguleringer af den offentlige sektor i et socialliberalt demokrati, og at det ikke er mangel på humanisme at drage omsorg for at visse elementære balancer søges opretholdt i velfærdssamfundet.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Relevante artikler på Jernesalt:

Regeringens medieudspil vækker modstand, men rusker op (13.4.18.)