JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - uddannelse13b

ARTIKEL FRA JERNESALT - 21.8.13. (Ugebrev)

Skal alle danskere være akademikere?

Økonomiminister Margrethe Vestager har ifølge aviserne 15.8. meldt ud at vi ikke alle kan være akademikere. "Det skal være cool at gå på en erhvervsskole", sagde hun, idet hun løftede sløret for ændrede adgangskrav. Men tilføjede hun: "mange steder er det en selvfølgelighed, at hvis man skal blive til noget, skal man gå på gymnasiet. Vi skal nå til, at unge tænker, det er mindst lige så cool at have en erhvervsuddannelse".

Samtidig har den tidligere SF'er og nu professionelle murer Mattias Tesfaye advaret mod at vi fortsat sjofler håndens arbejde i det her samfund. Det er en katastrofe for håndværket som er vores eneste chance for at sikre velfærdssamfundet i fremtiden. Han vil igen gøre den store brede middelklasse af håndværkere til omdrejningspunktet for et lighedsorienteret og sammenhængede velfærdssamfund. Han advarer i en ny bog mod akademiseringen af den håndværksmæssige faglighed ved fx at fotografer, sygeplejersker og socialrådgivere uddannes på universitetsniveau. Og han afviser at regeringen skulle være gennemsyret af djøf-tænkning.

Men det sidste bør han nu ikke være så naiv at tro skulle være uden betydning.

Regeringens 2020-plan af maj 2012 havde nemlig som et af formålene at øge uddannelser som skal muliggøre højere produktivitetsvækst og at opkvalificere ufaglærte og forbedre efteruddannelse som led i trepartsaftale. Mere konkret skulle

- 95 pct. af en ungdomsårgang mindst gennemføre en ungdomsuddannelse.
- 60 pct. gennemføre en videregaende uddannelse, og
- 25 pct. gennemføre en lang videregaende uddannelse.

Det er fuldstændigt åbenlyst at regeringen - med mange oppositionspartiers tilslutning - ønsker og tillader at flere og flere kommer gennem gymnasiet, og at flere og flere efterfølgende får en akademisk uddannelse. Og ser man på lønsiden er det lige så indlysende at grunden til gymnasiesøgningen er meget ligetil: akademikere lønnes bedre end ikke-akademikere; det er derfor mere cool at blive akademiker end at blive skolelærer, håndværker eller specialarbejder.

Det er endvidere en kendsgerning at der i øjeblikket sker en øget ulighed i samfundet i kraft af at akademikere generelt tjener mere fordi de får højere stillinger end andre - og at andre i bunden af systemet bliver hængende dér. Ulighed kan ikke undgås. Og mener man at der er komplementaritet mellem frihedsprincippet og lighedsprincippet, så vil det alt andet lige øge uligheden at flere og flere udnytter deres frihedsrettigheder. Men det betyder jo ikke at politikerne skal være blinde for at deres reformer skævvrider samfundet.

Men endelig fremgår det af en splinterny undersøgelse fra Kommunernes Landsforening at folks krævementalitet på to årtier er vokset markant som følge af at folk fokuserer mere på hvad de kan få ud af det offentlige end hvad de yder til det offentlige. Formanden for Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ole Pass, spørger ligefrem på sine kollegers vegne om de offentlige myndigheder har udviklet et særligt omsorgs-gen hos borgerne! Det mener formanden for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau selvfølgelig ikke. Hendes medlemmer lever af at yde omsorg, så hun konkluderer naturligvis uden bekymring at undersøgelsen kun viser at danskerne har tillid til at de kan søge hjælp hvis de har problemer. Hun kan ikke se hvordan kan man kalde borgerne krævende, når det fremgår af loven hvad de har ret til.

Spørgsmålet om gener kan man diskutere til dommedag. Begge glemmer helt den gamle historie som socialøkonomen Jørgen S. Dich påviste allerede i 1973, at omsorg her i landet er blevet gjort til en humanitær ret, som stille og roligt har udvidet den offentlige sektor og antallet af offentligt ansatte der stemmer for mere omsorg. Det nye der er kommet til i kraft af det højere uddannelsesniveau er kun at uligheden er blevet større i og med at vi har fået flere djøf'er der får højere og højere løn og som tænker i baner der skaffer endnu mere behov for djøf'er.

Man kan grine ad hele denne udvikling som mindst 40 % af befolkningen forveksler med humanisme og socialisme, selvom den rammer de flittige og hæderlige mennesker der holder hjulene i gang med praktisk arbejde og ordentligt håndværk. De begynder måske nu at røre på sig. Og de kan i hvert fald som udgangspunkt regne med at vi ganske bestemt ikke alle sammen kan blive akademikere, men tværtimod får stigende økonomiske problemer hvis vi fortsætter blindt ad den vej.

I meget gamle dage fandt ØK's direktør H.N. Andersen det betimeligt at gøre opmærksom på at vi ikke alle sammen kan leve af at barbere hinanden. I dag kunne man tilføje at vi heller ikke alle sammen kan leve af at være støttepædagoger for hinanden eller undervise hinanden på de højere læreanstalter - endsige af at skrive disputatser om livets og universets mysterier, herunder mysteriet om hvorfor nogle offentligt ansatte i socialforvaltningerne har et omsorgsgen der bevirker at de vil have flest muligt borgere ind under deres beskyttende vinger, og mange borgere omvendt har et forsørgelsesgen der er meget større end andres, og som bevirker at de hellere passivt vil modtage offentlige ydelser end aktivt bidrage til fællesskabet med arbejde og derfor udnytter alle de rettigheder der findes i den bløde lovgivning.

Det man ikke vil se i øjnene er at der er nogle der skal udføre det arbejde som giver brød på bordet og ikke blot lede eller fordele arbejdet, sørge for at det blive beskattet så det offentlige kan ansætte højt lønnede embedsmænd og eksperter, som kan skrue love og reglementer sammen der giver den herskende klasse (inklusiv apparatet i EU) kontrol med alle andre og sikkert og vist udklækker lige netop så mange ligestillede og højtlønnede akademikere at det politiske flertal kan forblive hos denne klasse.

Bevares, nogle af dem der slipper igennem det høje uddannelsessystem uden at få høje stillinger, havde slet ikke behøvet den høje uddannelse. Men det belønnes jo at tage den, fordi man mens det foregår får høj uddannelsesstøtte og slipper for at skulle ud i det hårde arbejdslivs slaveri. Og lønningerne er alt andet lige også fortsat højere for akademikere end for andre. Det groteske er at politikerne og embedsmandsstanden bliver ved med at sluse flest muligt den vej - ud fra en helt naiv tro på at det i hver fald i længden løser vore beskæftigelsesmæssige, sociale og økonomiske problemer. Det gør det selvsagt ikke. For håndværkets, industriens og eksporterhvervenes behov for kompetent arbejdskraft bliver ikke tilfredsstillet, hvis der ikke skaffes folk på gulvet til at udføre det praktiske arbejde. Derfor må man nu skaffe arbejdskraft i stor stil fra Østeuropa. For det andet øger systemet den sociale ulighed på den specifikke og meget utiltalende måde at den højstuddanede og herskende klasse bliver rigere og rigere, mens der i bunden bliver flere og flere fattige der ikke har eller kan skaffe sig arbejde, men må leve permanent på kontanthjælp. Og for det tredje ødelægges samfundsøkonomien fuldstændigt af at hele denne forvridning øger både problemerne og udgifterne så langt øjet og fantasien rækker.

Det eneste sikre er at den nuværende regering trods velmenende intentioner ikke er i stand til at løse problemerne, og at den næste regering vil få overordentlig svært ved at komme igennem med løsninger, hvis den overhovedet tør se "de faktiske forhold i jernindustrien" i øjnene.

Ovennævnte skal på ingen måde forstås derhen, at undertegnede er modstander af at befolkningen generelt får en højere uddannelse. Det er tværtimod helt naturligt at enhver generation får højere uddannelse end den foregående. Men jeg ser kendsgerningen i øjnene at den uddannelsesvækst man stiler efter er en illusion eller livsløgn. Der er absolut ikke nogen grund til at lede flest muligt gennem akademikeruddannelser der ikke fører til nyttig og fornuftig beskæftigelse, og der er absolut heller ingen grund til at øge uligheden ved at gøre nogle titulært og lønningsmæssigt finere end andre, selvom de hverken gør gavn for titlen eller lønnen.

Det er derimod de praktiske erhvervsuddannelser der burde have et løft og gøres attraktive, så vi fremadrettet kan få dækket behovet for effektiv og kompetent arbejdskraft for den private sektor i samfundet.

Det ville desuden være en god idé at sørge for en langt bedre almen dannelse eller folkeoplysning her i landet end den der gives i øjeblikket eller rettere sagt stort set er fraværende lige fra grundskolen til universitetet. Og denne almene dannelse består ikke primært i bedre uddannelse i såkaldte kompetencer der kan måles på nytteværdien, selvom denne selvfølgelig også skal tilgodeses. Den består derimod i bedre oplysning om hvordan man bidrager til det fælles vel ved individuelt og kollektivt at sørge for udvikling af evner der opdyrker de alternative sider af tilværelsen der har med mening og kvalitet at gøre og som aldrig kan indrulleres under begrebet omsorg, men tværtimod altid bliver et dybt personligt og eksistentielt anliggende der gør det til noget helt selvfølgeligt at sørge for sig selv, hvis man overhovedet kan.

Ejvind Riisgård

PS. Som læserne måske har bemærket er Jernesalt fra nytår gået over til kun at bringe en enkelt, relativ kort artikel om ugen, og at kalde den 'ugebrev' - uden at der heri skal lægges nogen forestilling om at det er en hel uges begivenheder der kommenteres. Det er hver uge kun et enkelt tema der tages op - og det sker ud fra en vurdering at dets relevans for Jernesalts overordnede mål om at behandle politiske, kulturelle, psykologiske og religiøse emner som har betydning for den moderne danskers eksistens - og så vidt muligt sætte dem ind i en større helhedsrealistisk sammenhæng.

Jeg minder i den forbindelse om at Jernesalt ikke skrives af snæver intellektuel-akademisk interesse, endsige af polemiske grunde, men af eksistentiel interesse og med henblik på at give stof til refleksion og stille eftertanke.

Når virksomheden nu indskrænkes til den beskedne ugentlige indsats, skyldes det ganske enkelt at Jernesalt er begyndt at udgive e-bøger på www.saxo.com - jf. linket forfatteren Ejvind Riisgård på Saxo.com. Og det kræver en vis arbejdsindsats.

Bøgerne vil i løbet af året komme til at dække alle væsentlige sider af Jernesalts filosofi, kulturkritik og samfundskritik, sådan som den har formet sig gennem 10-11 år. Jeg har valgt at starte med de grundliggende filosofiske og psykologiske essays og fortsætte med essays om mine store inspiratorer i filmens, litteraturens, kunstens og musikkens verden, men kommer skam også til de mere politiske emner.

Under rubrikken e-bøger findes en oversigt over de udgivne bøger, og ved at klikke ind på den enkelte bog kan man se beskrivelse og indholdsfortegnelse.

Undertegnede forventer at afslutte Jernesalts virksomhed i løbet af et års tid - og har tænkt mig at runde af med et større essay om den menneskelige eksistens i det 21. århundrede.

Ejvind Riisgård

Henvisninger:

Relevante artikler på Jernesalt:

Uddannelsessystemet vrides skævt af fokuseringen på effektivitet  (31.7.13.)
SU-reformen ikke ideel, men nødvendig  (22.2.13.
Den nye klassedeling i Danmark  (11.11.12.)
S-R-SF-regeringens 2020-plan  (9.5.12.)
Den kreative klasse ifølge Richard Florida   (9.3.06)
Den herskende klasse efter 1970   (19.02.03.)
Midten i dansk politik  (25.10.04.)