Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - kunstigintel

ARTIKEL FRA JERNESALT - 18.3.19.

Kan kunstig intelligens overhovedet omfatte etikken?

I torsdag fremlagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby og innovationsminister Sofie Løhde en treårsplan for brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet og den offentlige sagsbehandling. Frem mod 2022 skal de 'kunstige intelligenser' ifølge Politikens referat hjælpe praktiserende læger med at diagnosticere sygdomme ved at analysere prøver og røntgenbilleder. Og de skal også ind i den offentlige sagsbehandling, hvor de skal forberede byggesager, behandle ansøgninger om tilskud og ydelser, anvise den korteste vej til et job for ledige og meget andet. Og dette er næppe noget der kan indvendes meget imod, især ikke når det oplyses, at det i dag kun er tre procent af kommunerne der har konkrete erfaringer med kunstig intelligens. Det er for lidt, når der kommer mere af den.

Regeringens ambition er stor: Danmark skal gå forrest med såkaldt 'ansvarlig anvendelse' af kunstig intelligens. Nu skal vi ud over stepperne, som Løhde lidt for flot formulerede det; hun mener nok steppeniveauet - og dermed at vi i dag befinder os på stenalderniveau. Det lyder som lidt valgflæsk, for hvor mange andre lande har ikke allerede fundet ud af at de også vil fremme denne udvikling.

Problemet er blot at teknologiske fremskridt altid rejser en lang række etiske problemer. Så hvis Danmark formår at finde løsningerne ( bestemt flertalsform), så ligger verdensmarkedet nærmest åbent, siger fruen optimistisk. Vi kan ganske vist aldrig slå USA eller Kina, men vi kan noget andet, nemlig sikre en ansvarlig etisk anvendelse af kunstig intelligens, og den er der meget stor efterspørgsel på.

Mere konkret peger ministrene på at de mange gode data om danskerne og traditionen for partnerskaber mellem private og det offentlige kan føre Danmark frem. Etikken består blandet andet i at maskinerne ikke må diskriminere mellem befolkninsgrupper, sådan som det fx sker i USA. De amerikanske maskiner er berygtede for at favorisere hvide mænd på bekostningen af kvinder og etniske minoriteter - af den simple grund af maskinerne har fået flest datainput om hvide mænd og derfor er mest 'fortrolige' med dem (dvs. spytter data ud som beror på de gængse forudsætninger eller fordomme!). Selv det danske iværksætterfirma 'Corti', der lytter med på alarmopkaldet i Hovedstaden og er blevet "udviklet og trænet" i hovedstadsregionen har i dag sværere ved at skelne en grønlænder eller en somalier fra den gennemsnitlige hovedstadsdansker, og det skal der rettes op på, så forskelsbehandling ved reaktionen på hjertestop bliver mindre. - Og allerede her lyder undertegnedes alarmklokker. For såkaldte kunstige intelligenser er jo blot elektroniske læringsmaskiner der opsamler deres data præcis ud fra hvad de bliver programmeret til, og det vil i realiteten sige at de slet ikke er det fjerneste intelligente eller neutrale, men blot er i stand til at opsamle de data de har fået ordre til at opsamle og lave deres hurtige beregninger ud fra metoder (algoritmer) de ligeledes er blevet programmeret til at anvende, og det har egentlig ikke meget med intelligens at gøre; fordelen ved teknikken er ene og alene at de kan regne mange gange hurtigere og med mange flere data samtidigt end mennesker kan. Og det er da en fordel for alle der skal bruge beregningerne.



Ellen Trane Nørby siger ganske vist supplerende, at med "den power vi har som stat", og med den nye strategi i hånden "skal vi turde sige, at vi tror på teknologien, og at den nu skal rulles ud til akutberedskab i hele landet". - Fint med udrulningen, men troen på teknologien er naiv, for ingen oplyste mennesker kan være uvidende om at al teknologi lige fra kulturens begyndelse har indebåret og till evig tid vil indebære at de etiske problemer automatisk dukker op med enhver ny opfindelse eller metode, af den simple grund at mennesket til forskel fra dyret har fået en bevidsthed der gør opstilling af muligheder til en realitet og derfor medfører mennesket mulighed for valg mellem forskellige muligheder, herunder fravalg af den nemmeste mulighed blot at følge instinktet eller vanen eller traditioner.

Sålænge det er et rent logisk spørgsmål hvad der i den reale eller fysiske verden er nemmest og hurtigst, er der ikke mange problemer med opfindelserne, men lige så snart det gælder hvem der skal have viden og oplysninger, og hvem der skal magt til at bruge denne viden og bestemme over andre, så begynder de forskellige interesser at melde sig - og så er vi præcis over i etikken og dens utal af dilemmaer. Og her kan man under ingen omstændigheder klare sig med høj regnekapacitet eller høj regnehastighed, man må tage personlig stilling, hvis ikke magthaverne skal rende med alle fordelene.

De to ministre understreger at vi selvfølgelig ikke kan acceptere at du får en anden afgørelse på grundlag af køn, etnicitet, seksualitet eller andet, eftersom dette er en kerneværdi i Danmark. Men det er det da ikke i USA eller Kina eller Syrien, Iran, Irak eller Nigeria m.v. For her er det magtmennesker der bestemmer. Og Løhde siger nok at maskinerne ikke selv skal træffe beslutninger, men kun være en støtte (i hurtig regning med data): "Vi vil tværtimod stille krav om at algoritmerne som hovedregel er åbne og gennemskuelige", og det er jo naiv snak - eller simpel valgflæsk. Løhde skynder sig derfor som en slags beroligelse at tilføje at vi ikke må blive blindt begejstrede for teknologiens muligheder. Men begge ministre understreger at de tror på at maskinerne kan rette op på ubalancerne.



Man kan hertil kun sige, at sålænge der alene er tale om banale tekniske beregninger, hvor mængden er stor og høj hastighed vigtig, er teknologien i det fleste tilfælde naturlig og gavnlig, men lige så snart problemerne bliver komplicerede, så bliver beslutninger det også, og så duer maskiner ene og alene til at forkorte beregningstiden og forøge beregningsmængden, men ikke at lette den overordnede politiske eller moralske beslutningsproces. Kompleksiteten betyder nemlig at politik, etik og 'religion i videste forstand' kommer ind i billedet med valg af forudsætninger og målsætninger. Det er for det første en definitionssag hvad der er ønskelig balance og uønskelig ubalance. Og det er for det andet absolut ikke en naturlov at de der råder over maskinerne ønsker eksisterende ubalancer fjernet. Vi kan være bombesikre på at vort eget demokratiske velfærdssamfund foretrækker en helt anden balance end et liberalistisk land som USA under en enøjet rigmand som Donald Trump, for slet ikke at tale om ensrettede diktaturer som Kina og Nordkorea eller som Tyrkiet, Syrien, Iran og Irak og hele det mørke Centralafrika.

Men den helt store naivitet hos de to velmenende ministre ligger hverken i begejstringen for teknologien, fremskridtet og Lars Løkke Rasmussens strukturreformer, men i den komplette uvidenhed om den menneskelige etiks fuldstændige afhængighed af selve det frie åndsliv. Dette udfolder sig i folket og må aldrig forsøges spændt for magthavernes, forretningslivets, politikernes, teknokraternes eller ideologiernes og dogmereligionernes snævre interesser. Det frie åndsliv udfolder sig bedst i det almindelige og jævne familieliv med måltider og hygge, leg, underholdning og fester, erotik, sex og pubertetskriser samt ferier og naturoplevelser, og naturligvis i hele mangfoldigheden af 'finere' kultur omkring kreative udfoldelse med sang og musik, dans og teater, billedkunst og filmkunst, litteratur og fri forskning og - fri humor. Alt dette sker naturligvis i fysiske rammer hvis opretholdelse må sikres gennem arbejde, økonomi og naturlig regulering, men hovedsagen, der giver følelsen af frihed ligger i at både nyttehensynet og alt moralsk snæversyn holdes ude. Udfoldelsen må og skal være uden bånd og sure pligter, fordi den ellers ikke kan være åben for fri kreativitet, for denne ligger helt og holdent i det irrationelle og det indeterministiske.

Det er latterligt at tro at man overhovedet kan styre etikken som sådan ind i maskinlæring eller såkaldt kunstig intelligens. Man kan styre logiske og rationelle processer og opgaver ind i computerstyrede systemer og dermed opnå hurtigere og sikrere beregninger ud fra givne kriterier eller algoritmer, og heri kan også indgå almindelig ansvarlighed, men hele den overordnede etiske proces er et ulogisk, irrationelt fænomen der i vid udstrækning foregår på et kollekt ubevidst plan og aldrig fører til indiskutable resultater af den art der kendes fra dogmatiske religioner (jødedom, kristendom, islam i forskellige udgaver) eller fra dogmatiske ideologier som liberalismen, socialismen, kommunismen, fascismen, nazismen og et utal af afarter.

Og det katastrofale ved at demokratiske regeringer i demokratiske vestlige lande i den grad vil støtte sig til teknologier med kunstig intelligens sådan som sundhedsministeren og innovationsministeren med hele regeringens opbakning gør det, ligger præcis i at man overhovedet ikke nævner det frie åndsliv og hverken har en kulturpolitik, undervisningspolitik eller kirkepolitik der beskæftiger sig seriøst med det frie åndslivs væsen og forudsætninger. Og - valgflæsk eller ej - det gør det sandelig ikke bedre at der er samme uvidenhed i oppositionen. Danmark kunne i virkeligheden gøre en forskel der kunne inspirere og gavne andre lande, men så skal man væk fra alt hensyn til økonomi og markedshensyn!

Ejvind Riisgård



Relevante artikler på Jernesalt:

kunstig intelligens?  (25.2.19.)
Den massive uvidenhed om det kollektivt ubevidste ses klart ved juletid, men kom også frem på en højere læreanstalt  (24.12.18.)
'Dannelse' er et tvetydigt mål i både skolen og eksistensen  (2.8.18.)
Hans Roslings groteske tro på et faktabaseret verdenssyn  (27.5.18.)
Karl Marx fejlfortolkede fremmedgørelsen  (5.5.18.)
Opgør med dogmatik mere og mere påkrævet  (1.4.18.)
Uvidenheden om det ubevidste er en kulturkatastrofe  (30.3.18.)
De humanistiske fag ekspanderer uden hensyn til samfunds- og eksistensværdi  (26.3.18.)
De humanistiske fag svigter den eksistentielle virkelighed  (11.3.18.)
Komplementaritetens betydning for politik og eksistens  (4.6.17.)
Digitaliseringens grunddilemma  (16.12.18.)
Al faglighed kommer til kort i eksistensen  (13.3.18.)



Hjernedødskriteriet er falsk, allerede sprogligt  (11.9.10.)
Lone Franks store hjernetrip - et ambitiøst partsindlæg om 'Den femte revolution'   (30.9.07.)
Sjæl og hjerne  om hjerneforskningens problemer (2.6.02.)



Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Konsistens-etikkens Ti Bud  (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund)
Godhed som princip bliver altid utopisk ideologi  (24.1.16.)
Tro og tillid undergraves i samfundet  (17.12.l5.)
Den irrationelle uvilje mod det irrationelle  (29.05.13.)
Hvor kommer det onde fra?  - Er mennesket ligefrem ondt af natur?  (23.3.05.)
Troen på det ubevidste i mennesket som noget godt  (11.12.05.)
Ansvarlighed  (10.1.07.)



Artikler om Etik
Artikler om Erkendelse
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal