Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - 111118

ARTIKEL FRA JERNESALT - 11.11.18.

Våbenhvilen efter den vanvittige første verdenskrig var et tveægget sværd

I dag den 11. november 2018 er det 100 år siden, at Første Verdenskrig sluttede. Den begyndte den 1. august 1914 da Tyskland erklærede Rusland krig og den varede således godt fire år. Den førtes mellem Centralmagterne Tyskland og Østrig-Ungarn med visse forbundsfæller og de såkaldte Entantemagter (allierede) Frankrig, Rusland, Storbritannien samt Japan og USA. Den kom til at omfatte 70 millioner mennesker og koste 16 millioner livet, heri medregnet savnede - samt 22 millioner sårede og invaliderede. Den blev overraskende langvarig og kom til at koste så mange liv, lemlæstelser og ødelæggelser, fordi den førtes med helt ny teknologi (maskingeværer, artilleri, panservogne, flammekastere, fly og giftgas) at den blev en 'stillingskrig' i stedet for gammeldags 'bevægelseskrig'. Den afsluttedes ved en våbenhvile som blev underskrevet i en jernbanevogn i den nordfranske by Compiégne af den franske generalstabschef Foch, den britiske admiral Wemyss og den tysk forhandlingsleder Erzberger. Og det blev vel at mærke for tyskerne et rent diktat, der umuliggjorde eventuel genoptagelse af krigshandlingerne. Det blev en ydmygelse tyskerne aldrig glemte. Det var dér franskmændenes Maréchal Pétain måtte underskrive kapitulationen over for Hitler i 1940. Og derfor også denne vogn der var skueplads for mødet mellem den franske præsident Macron og den tyske kansler Merkel, da de i går ønskede at markere den forsoning og det nye fællesskab som ikke mindst EU er blevet til.

I Paris markerer man desuden i dag krigen med en storstilet mindeceremoni på Champs-Élysée. Den franske præsident Emmanuel Macron tager imod 98 udenlandske delegationer, herunder 72 statschefer. Det er blandt andre Tysklands kansler Merkel, USA's præsident Trump, Ruslands præsident Putin, Israels premierminister Netanyahu, Canadas premierminister Trudeau og vores egen statsminister Lars Løkke Rasmussen.

10.000 politi- og militærfolk er udkommanderet til Paris' gader, og det skulle være det største sikkerhedsopbud i den franske hovedstad i flere år, større end sikkerheden var i 2015 ved klimatopmødet COP21. Det viser i sig selv, at verden af i dag er alt andet end et sikkert sted for magthaverne. Og det skyldes jo ikke som i 1914 den syge nationalisme eller som i 1939 den syge ideologi-dyrkelse, men terrorismen der vil modsætte sig frihed, demokrati og sund patriotisme.



Det mest uhyggelige ved 1. verdenskrig var nok at det var en længe ventet krig der slet ikke skyldtes mordet på den østrigsk-ungarnske tronarving i Sarajevo, men en lang række storpolitiske kriser og konflikter samt en vildt overdreven nationalisme og krigsbegejstring i de tilbageblevne tre store kejserriger og republikken Frankrig. Krigsudbruddet føltes simpelthen som en umiddelbar lettelse, fordi alle troede krigen ville blive afgjort på få måneder og ville "rense luften". I stedet varede den fire år og gav frygtelige lidelser og tab. Fronterne stivnede i krige mellem skyttegrave med et uigennemtrængeligt ingenmandsland imellem. Mobiliseringerne i de krigsførende lande blev efterhånden total. Den synlige fjende forsvandt på fronten. Kun én procent af soldaterne faldt i nærkamp. Dette var aldrig set før. Krig har aldrig været mere meningløs for både soldater og civile, men de blev alle opmuntret til at tro på sejren bare de holdt ud.

Følgen blev at jo højere dødstallene blev, desto vanskeligere blev det også for regeringerne og generalstaberne at slå bak. Fredskonferencerne i Paris 1919-20 holdt tyskerne helt ude fra forhandlingerne, og Versailles-traktaten med virkning fra 1.1. 1920 blev udformet af krigens sejrherrer og rummede ikke blot traditionel stormagtspolitik, men også deciderede hævnakter - især fra den franske premierminister Clemenceaus' side. Europakortet blev tegnet om - ligesom kortene for Mellemøsten og Afrika, og de besejrede lande blev pålagt territoriale afståelser og militære begrænsninger, og ikke mindst blev Tyskland holdt eneansvarlig for krigen og pålagt enorme krigsskadeserstatninger. - Med ved forvandlingerne på britisk side var den unge nationaløkonom, vidunderbarnet John M. Keynes, og han advarede klogt og kraftigt imod at give Tyskland erstatningsforpligtelser der totalt ville undergrave landets evne til at komme på fode igen, for det ville destabilisere hele Europa. Han blev ikke hørt - og tog sin afsked. Men hans profeti var korrekt. Den nye demokratiske Weimar-republik havde ikke en jordisk chance for at bekæmpe inflationen og den voldsomme depression. Demagogen Adolf Hitler fik alt for gode vilkår til at få masserne med sig imod fred og demokrati - og for ny krig og nye massakrer.



Generelt gjaldt at der var skabt de allerbedste betingelser for både vold og kriminalitet samt borgerkrig og revolution i Europa - med undtagelse af de skandinaviske lande. Det er derfor meget rigtig hvad lektor Adam Paulsen forleden skrev i en kronik i Politiken. At uanset hvor grufuld Anden Verdenskrig var, og hvor vigtigt det fortsat er at huske på nazismens forbrydelser, så er Hitlertiden politisk set et overstået kapitel. Og dét kan ikke siges om den Første Verdenskrig. Sat på spidsen er det efter Adam Paulsens mening mere end noget andet den krig der har formet det 20. århundredes historie og lagt grunden til den verdens-uorden vi lever med i dag. Den er urkatastrofen som den amerikanske historiker og diplomat George F. Kennan har kaldt den.

Den kendsgerning har hverken oprettelsen af Stålunionen mellem Tyskland og Frankrig i 1950 og af EU i 1957 fundamentalt ændret på. Og 'Murens fald' i 1991 blev heller ikke med sejren over ideologierne og planøkonomierne den "historiens afslutning" som politologen Francis Fukuyama proklamerede. Problemerne i Europa og Verden er anderledes i dag, men de er der stadig i så stærk form at det er relevant at betegne dem som en decideret totalkrise af både politisk og kulturel art. Ja, den omhandler dybe økonomiske, befolkningsmæssige, klimamæssige og sikkerhedsmæssige problemer, og de kan med de nye digitale og sociale mediers fremkomst udvikle sig så uoverskueligt at ingen i dag kan forudsige resultatet bare få år frem.

Den våbenhvile fra 1918 der fejres i dag, blev ubestrideligt et tveægget sværd, fordi man hverken dengang eller siden ser menneskets instinktive og solide magtbegær i øjnene og ikke vil tage til efterretning at ligegyldigt hvor mange våbenhviler og fredsaftaler man laver ved konferencebordene, så fjerner man ikke skævheder og uligheder i verden udenfor og derfor heller ikke bestræbelserne på at ændre verden med magtmidler, hvis forhandlinger ikke batter. På enkelte punkter lærte man af 1918-historien, nemlig at man ikke af hævntørst skal umuliggøre besejrede folks evne til at komme på fode efter nederlag, men fx yde Marshal-hjælp (som USA gjorde efter 2. verdenskrig). Men det gjorde Sovjetunionen ikke østpå. Verden forblev opdelt - og det er den stadig i Mellemøsten, Afrika, Asien og Sydamerika. Befolkningsvæksten efter 2. verdenskrig har ikke gjort sagen bedre, for den har medført klimaproblemer, borgerkrige og flygtningestrømme i hidtil ukendt omfang.

Den fundamentale kendsgerning i verdenshistorien er at mennesket - uanset deres hensigter - ikke styrer verdensudviklingen og aldrig kommer til det. Konferencer om fred, forsoning, frihed, lighed og fælleskab er ikke i sig selv skadelige, men de er ofte kun retoriske blålys der skjuler at hverken magthaverne eller idealisterne ser de simple biologiske kendsgerninger i øjnene og derfor heller ikke indser nødvendigheden af en systematisk kanalisering af selve magtbegæret - inden det er for sent.

Ejvind Riisgård



Relevante artikler på Jernesalt:

Historien er hverken forudbestemt eller forudsigelig  (5.10.14.)
Historiens skæve gang i frihedens og transcendensens lys  (4.9.12.)
historisk udvidelse af EU, den
historiske mindedage: hvad skal de gøre godt for?  (14.4.10.)
Krig er ikke et uforståeligt fænomen  (20.10.14.)
krig: Hvad skal vi med krig?  (28.3.11.)
krig i menneskene  (24.12.06.)



Tyskland: Bundesrepublikken 60 år  (24.5.09.)
Kultureliten og folket  (5.8.09.)
Kulturelitens ulidelige foragt for folket   (21.11.08.)
Er værdikamp mulig uden kulturopgør?  (28.10.12.)
Kulturkampen aflyst eller afsporet?  (24.1.10.)
kulturkamp, gammel, eller ny værdikamp?  (26.8.03.)
Den store kulturkrise og udvejen  (7.5.17.)



Dannelse: 'Intellektuel' er blevet et skældsord fordi ordet er udtryk for afstandtagen til det umiddelbare  (18.9.18.)
Demokrati forudsætter en særlig dannelse - og det er blevet et problem  (9.9.18.)
Uvidenhed om det kollektivt ubevidste er reelt en fornægtelse af åndslivet  (13.8.18.)
'Dannelse' er et tvetydigt mål i både skolen og eksistensen  (2.8.18.)
Dannelse er alt andet end at leve op til krav om kompetencer  (8.7.14.)
Medier, ungdom og dannelse  (2.5.11.)
Tidssvarende eksistentiel dannelse  (2.6.10.)
Dannelsens hemmelighed og udfordring  (20.9.04.)



Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Etik
Artikler om Psykologi
Artikler om Erkendelse
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal